Socialrådgiveren nr. 1-2010 - Dansk Socialrådgiverforening

socialrdg.dk

Socialrådgiveren nr. 1-2010 - Dansk Socialrådgiverforening

0114. januar2010Hvad virker bedst?NØGLER TILMOTIVATIONHVERT FEMTEBARN HAR ÉNDIAGNOSER PRÆGERBØRNESAGER 4NÅR GÆLDENTYNGERFRIVILLIGE BANKRÅDGIVEREHJÆLPER UDSATTE 8DRØMMEJOBSOM UNDERVISERSOCIALRÅDGIVERMED TAVLEKRIDT 12


AF LARS FRIIS, JOURNALISTDE 5 HURTIGE : JEAN-PIERRE MORELUnge med psykiske lidelser skal have nye tilbudAntallet af personer under 30 år, der får tilkendt førtidspension, fortsætter med at stige.Konsulent Jean-Pierre Morel fra CABI mener, at der er behov for tilbud, der kan bane vejfor, at flere unge med psykiske lidelser får en eller anden form for arbejdsliv.Hvad er årsagen til,at flere unge får førtidspension?Stigningen i antallet af nye tilkendelser blandtunge under 30 år skyldes især det, Ankestyrelsenbetegner som “psykiske lidelser”. I2004 var det hoveddiagnosen i 1.044 tilfælde,men det tal voksede til 1.347 i 2008. Og stigningenser ud til at fortsætte i 2009. Når mantager højde for, at der er voksende ventelistertil behandling i børne- og ungdomspsykiatrien,kan man frygte, at det øgede antal førtidspensionerpå baggrund af psykiske lidelser kunviser toppen af isbjerget.Hvad gemmer sig bag tallene?Der gemmer sig i hovedtræk tre “målgrupper”.Hver tredje nypensionerede unge under 30år har hoveddiagnosen “mental retardering”,og antallet af nytilkendelser er stigende.Den anden store gruppe lider af sygdomme iskizofrenispektret. Her er antallet af nytilkendelserstabil. Den tredje og hurtigst voksendegruppe lider af forskellige former forforstyrrelser som ADHD, Aspergers Syndrom,Borderline, Angst eller PTSD.Hvad kendetegner disse unge?Rigtig mange nytilkendelser vedrører unge,som har et svært psykisk handicap, og i detilfælde er førtidspensioneringen indlysende.Men stigningen blandt unge med diagnosen“mental retardering” kunne tyde på, at andrefaktorer spiller ind, som eksempelvis denmanglende mulighed for at få SU i forbindelsemed STU-uddannelsen (for unge med særligebehov, red.)For sindslidendes vedkommende er ungdomsåreneden livsfase, hvor sygdommen viser sigi fuldt flor, og de unge skal lære at leve deresvoksenliv med en invaliderende sygdom. Ogden proces vil ofte vare flere år.Kan det så ikke være en lettelse for dem, atde kan få den ro og økonomiske afklaring, somførtidspensionen betyder?For mange er det sikkert løsningen, men derer også mange, som senere måske finder udaf, at de gerne vil have mere indhold i deresliv, selv om deres oprindelige drøm ikke kunnerealiseres. Når de først er kommet på førtidspension,skal de aktivt melde sig på banen, ogpå det tidspunkt kan det blive et stort og risikabeltspring at få pensionen gjort hvilendefor at prøve alternative muligheder af.Hvad kan kommunerne gøre for dem?De skal udnytte forskellige fagligheder ved atudvikle sammenhængende tilbud i et samarbejdemellem jobcentret, socialpsykiatrien ogungdomsvejledning. For mange af disse ungehar brug for lidt af det hele på en gang – ogover længere tid. Og de tilbud bør være åbnefor unge med lignende behov, uanset forsørgelse.post@larsfriis.dkSocialrådgiveren(ISSN 0108-6103) udgives afDansk SocialrådgiverforeningToldbodgade 19B1253 København KTelefon 70 10 10 99Fax 33 91 30 19www.socialrdg.dkAnsvarshavende Bettina Postbp@socialrdg.dkRedaktør Mette Ellegaardme@socialrdg.dkJournalist Susan Paulsensp@socialrdg.dkJournalist Birgitte Rørdambr@socialrdg.dkKommunikationsmedarbejderBirgit Barfoedbb@socialrdg.dkGrafisk Design en:60www.en60.dkForsideMai-Britt Bernt JensenTryk Datagraf Auning ASAnnoncerDG Media a/sStudiestræde 5-71455 Kbh. KTelefon 70 27 11 55Fax 70 27 11 56epost@dgmedia.dkÅrsabonnement650,- kr. (incl. moms)Løssalg35,- kr. pr. nummer,plus forsendelseSocialrådgiveren udkommer21 gange om åretJean-Pierre Morel,konsulent ved Center forAktiv BeskæftigelsesIndsats (CABI)Artikler og læserindlæg erikke nødvendigvis udtrykfor organisationens holdning.Kontrolleret oplag: 13.873Trykt oplag: 14.200


AKTUELT CITAT“Der er med statsgaranti nogle af dem, jeghar puttet i spjældet for anden, tredjeeller tiende gang, der kunne være holdtvæk fra kriminalitet, hvis der var blevettaget bedre hånd om dem.”Per Larsen, chefpolitiinspektør ved Københavns Politi,3. januar i Politiken, hvor han opfordrer til,at det præventive arbejde forstærkes.UDSATTE BØRN Mistrivsel og diagnoser præger børnesager.Hvert femte barn med en børnesag har mindst én psykiatriskdiagnose, viser SFI-undersøgelse. 5KUNSTENAT MOTIVERENogle mennesker motiveresaf skyldfølelse, andre af håb.Drivkræfterne er vidt forskellige,afhængigt af hvem vi er, og hvor i livet vi står.Mød motivationens mange ansigter. 13DETTE NUMMER2 Fem hurtige4 Kort nyt5 Mistrivsel og diagnoser udbredt i børnesager6 Bankrådgivere hjælper gældsramte borgere8 Arbejdsliv og Socialrådgiver i forskningens verden10 Underviser: Socialrådgiver på en anden måde13 Kunsten at motivere andre mennesker18 Kommentar: Nøglen til trivsel20 Debat21 DS:Region22 DS:NU47 DS:Kontakt48 LederGÆLDSRÅDGIVNING Side om sidesidder frivillige bankrådgivere ogsocialrådgivere for at hjælpe udsatte,gældstyngede borgere. 6UNDERVISNING Hvorfor får socialrådgiveruddannelserneikke mangeansøgninger til ledige stillinger somunderviser? Hør underviserne egnebud – og hør, hvorfor de elskerjobbet. 10TRIVSEL Man kan fremme trivsel og nedsætte sygefraværetblandt socialrådgivere ved at bygge bro over kløften mellemarbejdsgiveres og medarbejderes forskellige modeller afverden. skriver socialrådgiver Marianne Bodilsen i enkommentar. 18SOCIALRÅDGIVEREN 01 I 20103


KORT NYTRedigeret af Birgitte Rørdam, br@socialrdg.dkFAGBEVÆGELSENVil stoppe klimaforandringerFagbevægelsen vil være med til at få skabt en mereklimavenlig vækst – også selv om en klimatilpasningpåvirker lønmodtagernes arbejdsvilkår. I forbindelsemed klimatopmødet i København diskuteredede nordiske hovedorganisationer i NFS– Nordens Faglige Samarbejdsorganisation – hvordande kan bidrage til at stoppe klimaforandringerne.FTF’s formand Bente Sorgenfrey, der også er formandfor NFS, siger:- Vi kommer alle til at bidrage til den nye klimadagsorden.Også i fagbevægelsen er vi klar til attage ansvar i forhold til at begrænse forureningenog CO2-udslippet. Vi er naturligvis optaget af enretfærdig omstilling, som giver jobsikkerhed til delønmodtagere, der mister deres arbejde som følge afomlægningen til en mere klimavenlig produktion.Dansk Socialrådgiverforening er medlem afhovedorganisationen FTF.FOTO: SCANPIXLØNUDVIKLINGIngen lønnedgangAnsatte i kommuner og regioner sættes ikke nedi løn pr. 1. oktober 2010, som der ellers har væretudsigt til de seneste måneder. Det skyldes, at KTOhar forhandlet en løsning på plads med KL ogDanske Regioner, hvor de planlagte lønstigningertil april i stedet reduceres.Spørgsmålet om en lønnedgang er opstået,fordi den såkaldte reguleringsordning, der skalsikre, at lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarkedfølger lønudviklingen på det privatearbejdsmarked viser et negativt resultat. På grundaf den økonomiske krise har der nemlig ikkeværet meget gang i lønudviklingen på det privatearbejdsmarked.Læs mere på www.socialrdg.dk/nyhederBØRN OG UNGEHvert fjerde barn til psykologOmkring seks elever i hver skoleklasse bliver i løbet af deres skolegang sendt tilpsykolog, hvor de skal gennemføre en test. Det sker, fordi lærere og forældremener, at der er psykologiske eller pædagogiske problemer med eleven, skriverPolitiken. Antallet ryster eksperter:- Der er noget rivende galt, når så mange elever skal have lavet en særskilt journal.Det kan ikke være rigtigt, at hver fjerde skal vurderes for at undersøge, omde kan gå i skolen, siger professor Niels Egelund fra Danmarks PædagogiskeUniversitetsskole.Han mener, at det høje tal skyldes, at skolen ikke er indrettet ordentligt. Børnenekommer i klemme, fordi mange lærere vil have støtte til de urolige elever,eller have dem ud af klassen og til specialundervisning.Også formanden for Pædagogiske Psykologers Forening, Bjarne Nielsen, eroverrasket og mener, det er en falliterklæring, at så mange sendes til psykolog.I Danmarks Lærerforening mener man imidlertid ikke, at lærerne er for hurtigetil at indstille børnene til specialundervisning.SJÆLDNE DIAGNOSERwww.sjaeldenborger.dkTourettes Syndrom, dværgvækst og hæmofili. Der er langtimellem, at socialrådgivere møder borgere med sammesjældne sygdom eller handicap. Derfor kan de mangleviden om sygdommen og dens konsekvenser. Og borgerneoplever at skulle forklare om deres sygdom igen og igen.Den nye hjemmeside www.sjaeldenborger.dk skal gøreen sjælden dialog bedre. Her kan man downloade et dialogværktøjtil mødet mellem sagsbehandleren og borgerenmed en sjælden sygdom. Bag initiativet står paraplyorganisationenSjældne Diagnoser.FOTO: SCANPIX4SOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010


Mistrivsel og diagnoserudbredt i børnesagerI hver femte børnesag gemmer sig et barn med mindst én psykiatrisk diagnose.Næsten halvdelen af de anbragte børn har desuden trivselsproblemer.Psykiske problemer er udbredt blandt børn,der har kontakt til socialforvaltningen. SFI harsiden 2003 fulgt samtlige anbragte danskebørn født i 1995, og når forskerne zoomer indpå tallene for børnenes sundhed, viser det sig,at 20 procent af de børn, der har kontakt tilsocialforvaltningen, går rundt med en psykiatriskdiagnose.Det gælder både blandt de børn, der eranbragt uden for hjemmet, og dem, der borhjemme, men modtager hjælp fra det socialesystem, for eksempel en hjemme-hos-pædagogeller en aflastningsfamilie. Til sammenligninghar kun tre procent af børn uden kontakttil det sociale system en psykiatrisk diagnose.Seniorforsker Tine Egelund, SFI, har væretprojektleder for undersøgelsen:- Systemet skal være opmærksom på,at psykisk mistrivsel er meget høj blandtanbragte børn og blandt børn, der modtagerforebyggende foranstaltninger. Det betyder,at der ofte vil være et behandlingsbehov udover selve anbringelsen. Selv en rigtig godplejefamilie, som får et mindre barn med etalvorligt psykisk problem i pleje, vil have brugfor professionel støtte, for det er ikke enenkel opgave at tage hånd om et barn med enpsykiatrisk diagnose.Kolliderer de markante tal om psykisk sygdomhos udsatte børn med intentionen i BarnetsReform om, at flere børn skal anbringes ifamiliepleje?- Der er mange anbragte børn, som rummer såalvorlige konflikter, at det ikke er sandsynligt,at en almindelig familiepleje kan klare dem. Ogselv om man nu som et led i Barnets Reformvil opkvalificere plejefamilier, så opnår plejeforældreikke specialist-kvalifikationer medkortvarige kurser. Derfor vil en anbringelsehos en plejefamilie også efter en opkvalificeringofte skulle suppleres med et behandlingstilbud,svarer Tine Egelund og tilføjer:- Og man må spørge sig selv, om der pt. findes det nødvendige behandlingsapparattil de her børn, når vi ved, at der er lang ventetid ibørnepsykiatrien.Har tre typer diagnoserDiagnoserne for de psykisk syge børn handler især om tre former forlidelser: Mental retardering, adfærdsforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser.Fem procent af de børn, der er i kontakt med det socialesystem – både dem, der er anbragt, og dem, der bor hjemme og modtagerhjælp – har fået stillet diagnosen “mental retardering”. Andre femprocent lider af adfærdsforstyrrelser, hvoraf de fleste har diagnosenADHD.Ifølge seniorforsker Mette Lausten, der har været med til at analyseretallene, er der forskel på, hvilken diagnose, der dominerer i de togrupper af børn med kontakt til det sociale system.- Blandt de børn, der bor hjemme, men modtager hjælp, er der flestmed autisme eller andre former for udviklingsforstyrrelser. For debørn, der er anbragt uden for hjemmet, vejer de sociale funktionsforstyrrelsertungest. Det kan for eksempel være vanskeligheder med atknytte sig til andre mennesker.Oven i diagnoserne viser tallene fra undersøgelsen, at næstenhalvdelen af de anbragte børn – 48 procent – har trivselsproblemer.Det er især hyperaktivitet, problemer i kontakten til de jævnaldrende,adfærdsvanskeligheder og problemer af følelsesmæssig karakter. Asp@socialrdg.dkBørnenes trivselsproblemer er målt med et såkaldt SCQ-spørgeskema(Strength & Difficulties Questionaire). Det bygger på forældres, plejeforældresog professionelles viden om det enkelte barn og beskriverbarnets psykiske og sociale vanskeligheder og styrker.Undersøgelsen er også omtalt i Socialrådgiveren 17/08AF SUSAN PAULSENFOTO: SCANPIXÅRGANG 1995Forløbsundersøgelsen er den første af sin art i Danmark. Der er taleom den anden dataindsamling i undersøgelsen, hvor børnene er 11-12år gamle. Ved første dataindsamling var børnene syv år. Undersøgelsenskal følge børnene ca. hvert tredje år gennem barndom, ungdom ogtidligt voksenliv.Læs undersøgelsen på www.sfi.dkSOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010 5


Frivillige bankrådgiverehjælper gældsramteSide om side i en frivillig rådgivning i København sidder bankrådgivere og socialrådgivere for at hjælpeudsatte, gældstyngede borgere – et nyt, landsdækkende forsøg.AF BIRGITTE RØRDAM • FOTO: KRISTIAN SØNDERSTRUP-GRANQUISTTil daglig hjælper Lissen Hallager formuendekunder i Danske Bank med at få deresmillioner til at yngle. Men hver tirsdag efterfyraften går hun fra banken til Settlementetsfrivillige rådgivning på Vesterbro i København.Her yder hun gældsrådgivning til socialtudsatte borgere, der typisk ikke vover atvise sig i banken, fordi mængden af uåbnederudekuverter for længst har taget magtenover deres liv.Lissen Hallager er en af 11 bankrådgivere,der sammen med fem socialrådgivere og trejurastuderende siden midten af september2009 har givet anonym og gratis gældsrådgivningi Settlementet til gældstyngede borgeremed lav indkomst.GÆLDSRÅDGIVNINGERNE• Får støtte fra Satspuljemidler med i alt16 mio. kr. over de næste fire år.• Frelsens Hær har modtaget 500.000 kr.til at oprette en gældsrådgivningi København.• Forbrugerrådet har modtaget 5,3 mio. kr.til at oprette gældsrådgivningeri København, Århus, Ålborg og Odense.• Kristeligt Studenter Studentersettlementhar fået 3,1 mio. kr. til gældsrådgivningi København.• Den Sociale Retshjælp har fået tre miokr. til gældsrådgivning i Århus.• KFUM har fået 2,8 mio. kr. til gældsrådgivningeri København, Odense og Århus.Og der er nok at se til i rådgivningen. For somarbejdsløsheden er vokset, og der er blevetskåret i kontanthjælpen, kan stadig færrefå pengene til at slå til. Det ses også i RKIsregister, hvor antallet af dårlige betalere ersteget med knap 25.000 personer de senestetre år.Alligevel har bankrådgiver Lissen Hallagerikke et øjeblik fortrudt, at hun meldte sig somfrivillig gældsrådgiver, da hun så opfordringenpå Danske Banks interne hjemmeside.- Det her er mennesker, som ikke længereevner eller har lyst til at gå i banken, typiskmennesker med få ressourcer og en uoverskueliggæld. Derfor giver det stor mening for migat møde dem, hvor de er. Men det er kommetbag på mig, at der er så mange, der enten ertabt eller føler sig tabt i vores samfund, ogdet synes jeg er fortvivlende, siger hun.Undgå trusler om udsættelserSettlementets Gældsrådgivning er en del afet projekt under Socialministeriet. Her harfem frivillige organisationer over de næstefire år fået tildelt i alt 16 millioner kronervia Satspuljen til at drive gældsrådgivningerrundt om i landet. Med i projektet er ogsåFinansrådet, der formidler frivillige bankfolktil gældsrådgivningerne. Målet er, at gældsramteog udsatte borgere kan få hjælp til at fånedbragt deres gæld eller få lavet realistiskeaftaler om afbetaling, så de kan opretholdeet liv uden daglige trusler om fogedsager ogudsættelser.Når Settlementet valgte at lægge billet indpå midler fra Satspuljen til en gældsrådgivning,var det en naturlig følge af det arbejde,de igennem mange år har udført med socialtudsatte. Det fortæller socialrådgiver EvaTetzlaff, der er ansat som koordinator afgældsrådgivningen foreløbig de næste fire år.- Vi havde via vores anonyme rådgivning iforvejen kontakt til målgruppen. Og da rådgivningende seneste tre-fire år har haft stadigflere henvendelser fra folk, der søgte hjælp pågrund af gæld, var det oplagt at etablere enegentlig gældsrådgivning. Det betød jo også,at vi fik tilknyttet bankrådgivere, og de haret kendskab til pengeverdenen, som gør, atde hurtigere kan gennemskue, hvad der er afmuligheder og finde de bedst mulige løsninger,siger Eva Tetzlaff.God brug for gældsrådgivningenEva Tetzlaff har siden starten da også måttesande, at der er god brug for Settlementetsnye tilbud. På kun halvanden måned er derstartet 35 sager, som stadig er i gang. Samtidiger en del andre sager afviklet, mens nyeer på vej.- Nogle få sager kan afvikles hurtigt, men ide fleste er der brug for et mere langstraktforløb. Det kan være, når vi skal have åbnetalle folks rudekuverter, have kontaktet demange kreditorer, der står bag kuverterne, ogsikre os, at der bliver lavet aftaler om afbetaling,eller at sagen stilles i bero. Vi bliver ved,indtil sagen er afklaret, eller indtil folk er i standtil at køre deres sag videre selv, forklarer hun.De mange, der søger hjælp til at få styr påderes gældsproblemer, kommer fra distriktspsykiatrien,Kriminalforsorgen og væresteder.Socialcentrene er også storleverandører, ogen del finder selv vej ved at google sig frem6SOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010


“Det er kommet bag på mig,at der er så mange, derenten er tabt eller føler sigtabt i vores samfund, ogdet synes jeg er fortvivlende.Lissen Hallager, bankrådgiver i Dansk Bankog frivillig i Settlementets gældsrådgivning.Bankrådgiver Lissen Hallager og socialrådgiver Eva Tetzlaff.eller ringe til Socialministeriet. Men der eralligevel et fællestræk ved de fleste henvendelser,mener Eva Tetzlaff:- Det er ofte en kombination af sociale problemer,lav indtægt og økonomiske stramninger,der gør, at folk får brug for os. Og så har de ikkenoget netværk, der kan træde til. Det kan ogsåvære folk, der tidligere har klaret sig fint, menså støder der en social begivenhed til, som enfyring eller skilsmisse, der gør, at læsset vælter.Dyre lånErfaringen fra gældsramte viser, at husleje,lys og varme er det sidste, de vælger fra,mens forsikringer, licens og gæld af alle slagsdroppes først. Men selvom der er vilje til atbetale afdrag, har mange taget sindssygt dyrelån, fordi de ikke kan få andre, og lavet helturealistiske afdragsordninger, og så er de ligevidt, forklarer Eva Tetzlaff.- Det gælder om at vise betalingsvilje, mendet er i de her sager meget ofte ikke det sammesom betalingsevne. Hvis man eksempelviser på kontanthjælp og kun har et rådighedsbeløbpå 800 kroner om måneden, kan manikke betale fem kreditorer 150 kroner hver.Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Og derbestår vores hjælp i at få afdragene sat i bero,siger Eva Tetzllaff og fortsætter:- Vi kan ikke ændre folks grundliggendevilkår, men vi kan hjælpe dem med at få etoverblik over deres økonomi, få lavet realistiskeafdragsordninger, og skaffe dem ro ved atsøge henstand. Og nogle gange lykkes det osat få eftergivet gæld. Som da en psykisk sygog tidligere hjemløs kvinde forleden fik eftergiveten gæld på 165.000 kroner af SKAT, somvar opstået som følge af bøder, fordi hun i enlang periode ikke havde andre steder at soveend i togene, siger hun.Også Lissen Hallager oplever, at gældsrådgivningenkan hjælpe folk.- Det er min oplevelse, at folk går lettedeherfra. Her er det ok at komme med sin nettoposemed regninger, der ikke har været åbneti to år. Så kan vi sætte en plan i værk, somgør, at de kan leve et anstændigt liv. Og jegmå sige, at jeg er imponeret over socialrådgivernesindsats. De er utrolig dygtige til atse helheden i folks sag og hjælpe dem medeksempelvis at søge sygedagpenge, hvis deter det, de har ret til, så folk virkelig føler sighørt og hjulpet. Abr@socialrdg.dkSettlementets gældsrådgivning har åbenthver tirsdag og onsdag fra kl. 17 til 20 iDybbølsgade 41. Tidsbestilling er nødvendigog kan foretages på 33 27 96 14.SOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010 7


ArbejdslivRedigeret af Tina Juul Rasmussen, tjr@socialrdg.dkFind ny inspirationFOTO: SCANPIXMedarbejderne skal involveres, indsatsen skal passe til de lokale forhold og kommunikationenskal være klar og tydelig, når der sættes ind for at skabe et godt psykiskarbejdsmiljø. Det er de tre hovedpointer i en ny pjece “Et godt psykisk arbejdsmiljø– hver dag. Inspiration til en systematisk indsats” til danske virksomheder.Her er inspiration at hente for både store og små virksomheder, uanset branche ogopgaver, og uanset om man skal i gang med en større eller mindre indsats.Pjecen er udarbejdet af “Psykkonsortiet” – et samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenterfor Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet. Den kan downloades på www.sfi.dkSocialrådgiver i forskningens verdenBENT WÜRSCHING, CHEFKONSULENT PÅ UNIVERSITY COLLEGE VEST:Jeg vil gerne være med til at tegne fagetHvad forsker du i?- Titlen på min ph.d. er “Social innovation ogentrepenørskab”. Jeg vil undersøge, hvad detbetyder for borgerne, at der i dag er skudtmange virksomheder op, som tager sig afopgaver, kommunerne tidligere selv klarede,for eksempel jobformidling og sagsbehandlingi børne-familiesager. Jeg vil undersøge,om disse virksomheder er i stand til at findeløsninger, som i højere grad gavner denenkelte borger, eller om den mere kommercielletilgang betyder, at indsatsen over for detungere grupper bliver overset, fordi det ikkeer så rentabelt at arbejde med dem.Hvad har fået dig til at søge en ph.d?- Store dele af det sociale arbejde tager sitafsæt i, hvad andre faggrupper mener. Ogde lærebøger, vi bruger på uddannelserne,er stort set alle skrevet af folk, der ikke ersocialrådgivere. Det vil jeg gerne være med tilat ændre på, så socialrådgiverne fremover ihøjere grad er med til at tegne faget.Hvad regner du med at kunne bruge det til?- Jeg synes, det er interessant at dykke ned ide nye måder at lave socialt arbejde på, ogsåfor at finde ud af, hvor samfundet bevæger sighen. Om vi for eksempel er på vej væk fra velfærdssamfundet,og går mod en mere udbredtliberalisering, og hvad det i givet fald betyder.Og så regner jeg med, at forskningen giver migen adgang til at deltage aktivt i den socialpolitiskedebat både herhjemme og i udlandet.Hvad kan andre få ud af det?Jeg håber, det vil skærpe opmærksomhedenpå, at det har nogle konsekvenser hvergang, man omlægger måden at arbejde påinden for det sociale område, og at man gørsig klart, hvad konsekvenserne er. Samtidigvil jeg gerne give et overblik over de socialevirksomheder herhjemme - hvor mange der er,og hvad de laver.Hvad betyder det for faget, at socialrådgivereforsker?- Jeg tror, at det er meget vigtigt, for forskninger med til at give vores fag legitimitet oganerkendelse. Det giver status i vores videnssamfundat forske, så det, at flere forsker, viluden tvivl styrke og højne vores profession.≥ BENT WÜRSCHINGSocialrådgiver og cand. scient. soc.Har netop fået tildelt en ph.d.≥ KARRIEREFORLØB1998: Uddannet Den socialeHøjskoleEsbjerg (DSH) ≥ 1998-1999:Sagsbehandler Esbjerg Kommune≥ 1999-2001: Leder beskæftigelsesprojekti Esbjerg Kommune ≥2001-2005:Koordinationsudvalgetfor den forebyggende arbejdsmarkedsindsats≥ 2001-2005: Socialbagvagt Esbjerg kommune ≥ 2005-2006: Adjunkt DSH Esbjerg ≥2006-2008: Marselisborg Praksisvidencenter≥ 2008: ChefkonsulentUniversity College VestSocialrådgivernes professionsstrategi sætter fokus på forskning. I strategiens mål 4 hedder det:≥Socialrådgiverne spiller en hovedrolle, når dagsordenen sættes for anvendt forskning indenfor professionens virkefelt.Læs mere på www.socialrdg.dk/ps8SOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010


ArbejdslivRammes du af multimedieskat?Fra den 1. januar 2010 bliver du beskattet af 3.000 kroner ekstra,hvis du tager en arbejdsgiverbetalt computer, telefon ellerlignende med hjem. Det gælder også, hvis din arbejdsgiverbetaler for oprettelse og brug af telefon, internetforbindelse ogandet udstyr, som du bruger privat.Det er konsekvensen af den multimedieskat, som træder i kraftved årsskiftet. Den rammer alle erhvervsdrivende og lønmodtagere– også socialrådgivere – der som led i et ansættelsesforholdfår stillet multimedier til rådighed. Hvis du ikke alleredehar gjort det, er det en god idé at tale med din arbejdsgiver ommultimedieskattens konsekvenser for dig.Multimedieskatten indgår ikke i forskudsopgørelsen for 2010,så hvis du vil undgå restskat, skal du selv ændre din forskudsopgørelsepå Skats hjemmeside www.skat.dk7SYV gode rådFOTO: SCANPIXDansk Socialrådgiverforening har syv forslag til, hvordan du,gerne i samarbejde med din tillidsrepræsentant, kan undgå ellerafbøde virkningen af multimedieskatten.Læs dem på www.socialrdg.dk/mulitmedieskatSløv forebyggelse af stressKun hver syvende virksomhed har retningslinjer for, hvordan deskal håndtere stress – til trods for, at der generelt er meget fokuspå sygefravær i virksomhederne. Det viser årbogen “Virksomhedernessociale engagement” (2009) fra SFI. Siden 1998 har SFIhvert år undersøgt virksomheders sociale engagement, og i denseneste undersøgelse bliver der sat særligt fokus på sygefravær.Den viser, at 92 procent af de store virksomheder og 61 procentaf de mindre har en sygefraværspolitik, der bliver brugt aktivt.Men kun 14 procent har for eksempel retningslinjer for håndteringaf stress.Læs hele bogen på www.sfi.dkPas på røgen!FOTO: SCANPIXTo nye principafgørelser fra Ankestyrelsen viser, at røg påarbejdspladsen ikke er at spøge med:En ansat, der tog sig en smøg og kom til skade i rygepausen,fik ikke anerkendt skaden som arbejdsbetinget.Den indtraf nemlig under ‘et privat ærinde’ – rygningen.Ankestyrelsen lagde vægt på, at arbejdsgiveren ipersonalehåndbogen tilkendegav, at rygning i arbejdstideneller på arbejdspladsen ikke var tilladt. Og derfor varcigaretten et privat ærinde.Ankestyrelsen har også behandlet to arbejdsskadesager,hvor lungekræft var anmeldt som følge af passiv rygningpå arbejdspladsen. Begge sager blev afvist. I det enetilfælde fordi udsættelsen for passiv rygning ikke havdestået på i så lang tid, og i den anden fordi udsættelsenikke var tilstrækkelig stor.Læs afgørelserne på www.ast.dkKommunalt ansattehar det værstHK har netop udgivet en stor arbejdsmiljøundersøgelse,“HK’ernes psykiskearbejdsmiljø”, der viser, at den kommunalesektor har det dårligste arbejdsmiljø:Størst arbejdsmængde og mest stress.Rapporten er udarbejdet af tidligereprofessor ved Arbejdsmiljøinstituttet,Tage Søndergård Kristensen. Han harundersøgt 24 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, blandtandet arbejdstempo, socialt fællesskab, stress, tillid og ledelseskvalitet.Og det billede, der tegner sig af de fire HK-sektorer,er krystalklart, skriver han i rapporten: Den kommunale sektorligger i bunden på næsten alle dimensionerne.Rapporten kan downloades på www.hk.dkSOCIALRÅDGIVEREN 01 I 20109


Socialrådgiverpå en anden mådeSocialrådgiveruddannelserne får ikke overvældende mange ansøgninger, når de slår stillinger som underviserop. Hvorfor holder socialrådgivere sig tilbage? Det giver tre undervisere fra PH-Metropol og dentidligere formand for Socialrådgiveruddannelsens Lederforsamling deres bud på.AF JEANNETTE ULNITS,JOURNALISTFOTO: KRISTIANSØNDERSTRUP-GRANQUIST10 SOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010Du har en del års praksiserfaring, og dit fag er din storekærlighed. Du kan reflektere og teoretisere over din egenpraksis – og så er du tændt på at undervise. Du er hårdhudet,tåler kritik og er en ambitiøs arbejdshest, der tagerkravet om at være opdateret seriøst. Formelt har du enoverbygningsuddannelse i hus eller er i gang med en. Duhar dit fokus på udviklings- og fordybelsesmulighederne ijobbet, for lønnen er ikke noget at råbe hurra for.Sådan ville uddannelsesstederne måske ikke formulerederes typiske stillingsopslag, men kan du alligevel genkendedig selv, har du nok en underviser i maven.Jobbet som underviser stiller høje krav både fagligt ogmentalt, men det åbner også mulighed for selvrealiseringpå et højt plan, fortæller en række undervisere. Faktisktegner deres begejstring billedet af noget nær drømmejobbet.Uvidende ansøgere og usynlige skolerDerfor kan det undre, at socialrådgivere ikke tæppebomberuddannelsesstederne med ansøgninger, når en stillingslås op. Det ser ud til at handle om, at socialrådgivere ikkeføler sig fagligt godt nok klædt på:- Det er nok uddannelseskravene, der afholder en del fraat søge. Fokus har meget været på de sociale kandidater,og ansøgere kan være nok så fagligt kvalificerede, men debliver ofte valgt fra, hvis de ikke har papir på deres kompetencer,siger underviser Airo Bjarking, der også er formandfor Faggruppen Professionshøjskoler og AAU.Underviser Lene Nedergård, TR og med i skolens ansættelsesudvalg,bløder lidt op:- Hvis man tager kravene i stillingsopslagene hundredeprocent bogstaveligt, bliver man nok skræmt væk. Menman kan altså godt blive ansat, hvis man for eksempelmangler undervisningserfaring, men har fagligt engagement,bred praksiserfaring og relevant efteruddannelse,siger hun.En af de sidst ansatte på PH-Metropol er Anette Skals,der har været underviser i et års tid. Hun peger på synlighedog konkurrence som årsagsforklaring:- Uddannelsesstederne er alt for usynlige for mangesocialrådgivere, efter de forlader grunduddannelsen. Skolerneskal være mere til stede dér, hvor der er socialrådgivere,og så skal de blande sig mere i den politiske debat.Der er mange interessante og bedre lønnede stillinger ioffentligt og privat regi, så det er vigtigt at blive set oghørt, hvis uddannelsen skal kunne tiltrække de bedstekandidater, siger hun.Måtte slække på kravene- Jeg tror, at socialrådgivere underkender egne kompetenceri forhold til det at undervise. De har ikke reflekteretover, hvad de kan og ved – og at de faktisk arbejder pået vidensbaseret grundlag i praksis, lyder buddet fraKirsten Windekilde, som er uddannelsesleder for socialrådgiveruddannelseni UC Sjælland og tidligere formandfor Socialrådgiveruddannelsens Lederforsamling. Hunforklarer, at der i kortere perioder – af mange forskelligeårsager og i forskellige landsdele – kan være problemermed at tiltrække undervisere, men at der på landsplan ikkeer tale om en konstant mangel på ansøgere. Det kan ogsåmærkes på både mængden og kvaliteten af ansøgninger,at socialrådgivere i praksis har fået adgang til mere ogbedre videreuddannelse, tilføjer hun.Metropol skiller sig ud ved tilsyneladende at væredet eneste uddannelsessted, der har haft reelle rekrutteringsproblemer.Det har fået skolen til at slækkeansættelseskravene om relevant videreuddannelse. Hvoransøgere til adjunktstillinger tidligere måtte diske opmed en relevant overbygning på kandidat- eller masterniveau,godtager man nu også påbegyndte uddannelsesforløbsom for eksempel diplom. Københavnerskolen læggerdog stadig meget vægt på praksiserfaring og på evnen tilat kunne koble egen praksis til fagets teorier, begreberog metoder.I skrivende stund har ansættelsesudvalget modtageten ordentlig stak gode ansøgninger til de nuværende fireledige stillinger – så meget tyder på, at rekrutteringsproblemetnu er løst, fortæller en lettet Lene Nedergård. A


Det bedste ved at undervise er at opleve destuderende fange fagets sjæl og folde sig ud som rankesocialrådgivere. Tre undervisere fra PH-Metropolfærdiggør fem sætninger om sig selv og jobbet.Den rette hylde for ildsjæleLene NedergårdAdjunkt med seksten års praksiserfaringog to et halvt år som underviser:Jeg blev underviser fordi… jeg havde lyst til at undervise i mit egetfag med den akademiske vinkel på. Jeg harhaft min gang i huset, mens jeg læste på densociale kandidatuddannelse og søgte derforind her.Jobbet som underviser kræver… hår på brystet, lyst til at være på og til enuforudsigelig og dynamisk hverdag. Man skalvære i stand til at sætte sig ind i store mængderfagligt stof og i perioder arbejde aftenerog weekender.En typisk arbejdsdag… findes ikke. Det kan være otte undervisningslektionerfra kl. 8.30-15.45, arbejdehjemme hele dagen med at læse og forberedeundervisning, fire timers undervisning ogvejledning resten af dagen eller forskelligemøder hele dagen. Mit team har den særligeopgave at undervise på arbejdsmarkedssocialrådgiveruddannelsenpå Bornholm,så nogle dage står vi tidligt op og flyver tilRønne. Endelig går det meste af tiden op tilaflevering af bacheloropgaver med at vejlede/forberede mig til vejledning. Og to gange omåret går al tid med eksamen.Det bedste ved at være underviser er… at være i dialog med de studerende og atse, at de udvikler sig gennem studiet og bliverklogere på faget, samfundet og sig selv. Jegbliver høj af at følge de studerende fra atvære nye og uvidende til at forlade os somranke socialrådgivere. Underviserjobbet erden rette hylde for ildsjæle – det er supersjovtog spændende at være på.Mit råd til nyansatte eller kommende kolleger er… at bruge kollegerne så meget som muligt– både til sparring om pædagogiske greb ogtil at låne undervisningsmaterialer af. Det erknaldhårdt at være ny i det her job, så husk, atdet bliver lettere hen ad vejen. ASom underviser er jeg kommet hjemAnette SkalsAdjunkt med tolv årspraksiserfaring og et år som underviser:Jeg blev underviser fordi… jeg ville bruge min teoretiske viden fra minkandidatuddannelse og havde lyst til at læreat undervise og – på en ny måde – få min videnog faglighed integreret i mit arbejde. Jeg vilsikre, at de studerende fanger fagets sjæl,dets kerne og charme, men også at de lærer,hvorfor dette fag er så vigtigt, og hvordan socialrådgiverneshandlemuligheder er i praksis.Det at være underviser er en anden måde atvære socialrådgiver på, mens man stadig harfaget i fokus.Jobbet som underviser kræver… at man vil stå frem som formidler af videnog færdigheder. Det er bedst at have etelement af underholder i sig - og nogle årspraksiserfaring, så man har et godt greb omsocialt arbejde både i teori og praksis. Og såskal man selvfølgelig evne at reflektere ogteoretisere over egen praksis.En typisk arbejdsdag… er lige så forskellig som opgaverne. Jeghar en del forberedelse/faglig fordybelsehjemme eller på skolens bibliotek, mit teamhar administrative planlægningsopgaver – ogundervisningsmæssigt bruger jeg en del tidpå traditionel katederundervisning, vejledningaf de studerende, eksamensafholdelseog så videre. Jeg er også med til at udbydestudiekredse og værkstedskurser til praktikere,sende studerende på feltstudie, holdemidtvejsevalueringer og udviklingssamtalermed de studerende og meget andet.Det bedste ved at være underviser er… når jeg ser de studerende rykke sig fagligt.Det giver mig gåsehud, når jeg finder nøglen tilat præsentere et stof, så de studerende forstårdet. Viden gør mig høj, så som underviserer jeg kommet hjem. Endelig er socialrådgiveruddannelsenen moderne og interessantarbejdsplads med mange muligheder for atudvikle sig, særligt efter vi har fået en ny,dynamisk ledelse.Mit råd til nyansatte eller kommende kolleger er… at droppe Florence Nightingale-attitudenog bede om en ordentlig startløn svarendetil de krav, jobbet stiller. Vi skal have merehøj cigarføring fra dem, der både mestrer detteoretiske og det praktiske i faget. Hop ud idet og vær ikke alt for hård ved dig selv, nårdet går knap så godt – for det er først efterdet første års tid, at du begynder at få grebom tingene. Som ny underviser er du ansat i enuddannelsesstilling med henblik på lektorkvalificeringefter fire år. Det vil sige, at ledelsenkan give dig tid og muligheder for gradvist atudvikle dig til at blive en god underviser. ASOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010 11


For dem, der tør tage af fadetAiro Bjarkinglektor med tyve års praksiserfaringog otte år som underviser:Jeg blev underviser fordi… jeg er tiltrukket af det faglige miljø og sætter pris på athave et stort, fagligt netværk og på at kunne diskutere pået andet niveau end i praksis.Jobbet som underviser kræver… at man tør miste fodfæstet i en tid. Underviserjobbeter for dem, der tør tage af fadet – og man skal helst havefem-ti års praksiserfaring inden for forskellige områderfor at være godt nok rustet. Som underviser skal manvære lydhør og parat til at ændre sin plan øjeblikkeligt. Destuderende kan udfordre én, når man har forberedt ét ogrummet viser sig at kræve noget andet.En typisk arbejdsdag… er med mange bolde i luften. Det kan være undervisning,møder med kolleger i frokostpausen, på vej til møder omforskellige andre undervisningsopgaver eller i bil/tog tilundervisningsopgaver på eksterne kurser. Jeg deltagerpå konferencer og kurser på andre uddannelsesinstitutioner,og i perioder fylder administrative opgaver somskemaplanlægning, udvælgelse af litteratur, gennemsyn afvideoklip til undervisningen mm.Det bedste ved at være underviser er… at jeg får mulighed for at udvikle og præge socialtarbejde i teori og praksis. Jeg kan være dér, hvor der erdialog og se de studerendes udvikling, mens de tilegner sigprofessionen.Mit råd til nyansatte eller kommende kolleger er… at se, hvordan andre gør, men også at være autentiski sin formidling. Et andet råd er at bruge redskaberne frapraksis. Hvis de studerende for eksempel modsætter sigrollespilsøvelser, så prøv at sælge idéen ved at bringerammerne for den vanskelige klientsamtale ind i undervisningssituationenfor at koble den med de studerendeskommende praksis. Ajeannetteulnits@gmail.comJOBBET SOM UNDERVISER• Du kan blive underviser på en af landetsseks uddannelsesinstitutioner for socialrådgivere– PH-Metropol (København ogRønne), UC Lillebælt (Odense), VIAUC (Århusog Holstebro), UC Sjælland (NykøbingFalster og Roskilde), UC Vest (Esbjerg ogAabenraa) samt AAU (Ålborg).• De socialrådgiverstuderende bliver undervisti fire fagområder: Psykologi/psykiatri,jura og samfundsvidenskab, der varetagesaf psykologer, jurister og sociologer ogandre samfundsvidenskabeligt uddannede.Det fjerde fagområde – socialrådgivningog socialt arbejde – varetages af socialrådgiveremed praksiserfaring og meget ofteen eller flere overbygningsuddannelser påniveau med master, diplom og kandidat.• De første fire år som underviser er som adjunkt.Perioden kvalificerer til herefter atkunne søge et lektorat. Lønnen som adjunktog lektor spænder fra cirka 30.000 kr. til38.000 kr., inklusive diverse tillæg.• Flere oplysninger findes på hjemmesidernefor de enkelte uddannelsessteder. Stillingskravfindes blandt andet i “Notat omstillingsstruktur ved Centre for VideregåendeUddannelse og andre institutioner formellemlange videregående uddannelser”,som ligger på Undervisningsministeriethjemmeside.A12 SOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010


Nogle motiveres af skyldfølelse,andre af håb. Drivkræfterne ervidt forskellige, afhængigt afhvem vi er, og hvor i livet vi står.Kunsten atAF BIRGITTE SVENNEVIG, JOURNALISTILLUSTRATION: MAI-BRITT BERNT JENSENAmotivereSOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010 13


Kunstenatmotiv14 SOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010Man kan trække en hest til truget, men ikke tvinge den tilat drikke. At kunne motivere andre er en af de vigtigstekompetencer for alle, der arbejder med mennesker. Og etområde, der forskes intenst i i disse år. Hjerneforskere ogpsykologer afslører hele tiden nye flige af motivationsmysteriet– hvorfor vil mennesket én ting og ikke enanden? Hvad skal der til for at vække lysten og gejsten, oghvad sker der, når lysten og gejsten slukkes?Sushi for begyndereAllerede på det helt lavpraktiske område findes faktorer,der kan slukke motivationen til at komme i gang med selvmeget enkle opgaver, har forskere fra University of Michiganopdaget.I tidsskriftet Psychological Science beskriver de, hvordanskrifttypen i en skriftlig instruktion har indflydelse på,hvor motiveret læserne bliver til at løse opgaven. Forskerneuddelte nøjagtig samme instruktion i at tilberedesushi til to grupper mennesker. Den ene instruktion varskrevet med den letlæselige skrifttype Arial, og den andenmed den vanskeligere Brush. Efter at have læst instruktionenmente Arial-gruppen, at sushi er en hurtig og let ret attilberede. Brush-folket var noget mere pessimistiske: Deså sushi som et indviklet projekt at give sig i kast med.Samme resultat viste sig, da eksperimentet blev gentagetmed en instruktion til et træningsprogram. Arialgruppenmente, at programmet lod til at være hurtigt atkomme igennem, og at det sikkert også var behageligt.Brush-gruppen var af den modsatte overbevisning.Frygt motiverer til træningGanske enkle faktorer kan altså have ret stor indflydelsepå, hvor motiveret et menneske føler sig. Stor indflydelsehar også de følelser, der vækkes i den person, som andresøger at motivere.Umiddelbart ville de fleste nok tænke, at det gælder om atvække positive følelser hos den, man ønsker at motivere.Men det er ikke altid det mest effektive, mener engelskeforskere fra University of Bath. De bad 281 personer omat forestille sig, at de skulle starte i fitnesscentret. Denene halvdel skulle forestille sig, at de mislykkedes, at dealdrig fik taget sig sammen til at komme til træning, ogat de ville blive utiltrækkende at se på. Den anden gruppeskulle forestille sig, at de passede træningen, og at de fiken flot og tiltrækkende krop.Hvilken af de to grupper var efter denne øvelse mestmotiverede for rent faktisk at komme i gang med træningen?Den første gruppe, konstaterede forskerne. Frygtenfor at blive utiltrækkende motiverede bedre end håbet omat komme til at se godt ud.Skyld kan også være en effektiv følelse at vække hosden, man vil motivere, mener forskere fra Salisbury Universityog Tulane University i USA.“Det kan godt være, at du ikke dør af at ryge tjald, mendet gør din mor”, lyder et af de slogans, som forskerneforeslår vil virke over for unge, der har brug for et spark tilat komme videre med deres liv. Skyld og frygt virker bedreend at prøve at formidle positive og håbefulde budskaber,skriver de i Journal of Consumer Research.16 forskellige drivkræfterAlle mennesker motiveres af forskellige ting på forskelligetidspunkter i deres liv. Der findes ingen drivkræfter, dergælder for alle til alle tider, mener professor i psykologived Ohio State University, Steven Reiss. I sin bog “Whoam I?” beskriver han 16 forskellige drifter, der motivererforskellige personlighedstyper. Nogle motiveres af atkonkurrere med andre. Nogle tilfredsstilles af at væresammen med andre. Nogle drives af nysgerrighed, andre afat blive accepteret, og så videreHvis man ved, hvilke af disse basale behov, der driverandre mennesker, ved man også, hvad der skal til for atmotivere dem, pointerer Reiss. Det nytter for eksempel ikkeat motivere et menneske med udsigten til at tjene sine egnepenge, hvis personen dybest set er ligeglad med, hvor pengenekommer fra, men interesserer sig mere for, om der erandre mennesker at være sammen med i det job, som foreslås.Det duer heller ikke at fokusere på, hvor udfordrendeet job er, hvis personen har et basalt behov for orden ogforudsigelighed. Her kan personen i stedet motiveres med,at der er ordnede forhold, faste pauser, skriftlige aftaler også videre på arbejdspladsen, siger Steven Reiss. A


Forståelse erden bedste vejtil motivationForældre, der ikke magter at passe forsvarligt på deres børn, kannæsten kun motiveres på én måde, mener socialfaglig konsulent i IshøjKommune, Tina Østergaard: Ved, at socialrådgiveren udviser forståelsefor forældrenes situation. Det at lytte til forældrenes opfattelseaf situationen kan virke motiverende i sig selv, mener hun.- Det er vigtigt at lytte til den enkelte historie, at give forældre enfølelse af, at de bliver hørt og accepteret. En socialrådgiver er en sparringspartner,der skal møde familien der, hvor den er. Når vi gør det,begynder forældrene måske også at reflektere over deres situation ogselv komme med bud på, hvad der kan bringe dem ud af situationen.Noget, der absolut ikke virker, er at give forældrene skyldfølelse, atstraffe dem økonomisk eller at stille for eksempel penge og højerestatus i sigte.- Jeg tror gerne, at for eksempel skyldfølelse og penge kan virkemotiverende for nogle mennesker i nogle situationer, men ikke når vihar med svage forældre at gøre. Det hjælper ikke et barn, at dets morer drevet af skyldfølelse eller ønsket om flere penge.Tina Østergaard er generelt enig med forskerne i, at der er forskelligedrivkræfter, der motiverer mennesket. Men lige inden for hendesarbejdsområde ser hun accept og anerkendelse som de absolut vigtigste– og måske også eneste – knapper at trykke på, når forældre skalmotiveres til at tage sig bedre af deres børn.- Det bedste er, at forældrene selv når til en forståelse af problemetog selv er med til finde løsningen. Men når det er sagt, er vi også i etfag, hvor vi af hensyn til barnet kan blive nødt til at gribe ind og træffeen beslutning, ligegyldigt om forældrene kan forstå den eller ej.Tvang og sanktioner er ifølge Tina Østergaard dog helt håbløse metodertil at få svage forældre til at blive bedre forældre.- En ordre eller et påbud giver ingen mening, hvis man ikke forstårordren, og man tager grueligt fejl, hvis man tror, at tvang og sanktionerhar en motiverende virkning. Vi har en lovgivning, der for eksempel kantage børnefamilieydelsen fra forældre til børn, der pjækker fra skole,og den følger vi selvfølgelig også her i Ishøj, Men hvis du spørger mig,om jeg tror, at den form for motivation har nogen effekt, er svaretklart nej. ALYT FØRST – MOTIVER BAGEFTERIfølge lektor i psykologi, Jan Tønnesvang fraÅrhus Universitet, når man ikke så langt, hvisman som socialrådgiver og jobkonsulent kunfokuserer på den jobsøgendes faglige kompetencer.Dermed overser man nemlig fuldstændigt,at man har at gøre med et menneske, derhar intentioner med sit liv og er parat til atville noget. Jan Tønnesvang anbefaler, at mansom socialrådgiver stiller spørgsmål inden forfire centrale områder, når man skal motivereet andet menneske til at finde sin plads påarbejdsmarkedet:• Hvad vil du? Hvad er din egen opfattelse afdig selv og dine ønsker? Her skal socialrådgiverenførst og fremmest se, høre ogforstå personen.• Hvilken form for beskæftigelse er en realistiskudfordring for dig? Her skal socialrådgiverenførst og fremmest hjælpe personentil at afklare hvilke jobs, der er relevante ogopnåelige.• Hvilket fællesskab ønsker du at indgå i?Kan du lide at være sammen med mange andremennesker? Arbejder du bedst i små gruppereller to og to sammen – eller er det bedst atarbejde alene?• Hvordan bliver jobbet meningsfuldt for dig?Alle har brug for, at deres beskæftigelse ermeningsfuld. Måske er jobbet som skraldemandikke personligt meningsfuldt – mendet er i høj grad meningsfuldt for samfundet,der vil bukke under, hvis ingen tagerhånd om skraldet.SOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010 15


Nemmere atmotivere efter idrætEn ung mand på 20 med både ADHD og almindeligt ungdomskrudti røven kan have endog meget svært ved at sidde stille – og letterebliver det ikke, hvis han både skal sidde stille og høre efter, hvad ensocialrådgiver siger.Derfor er der masser af løb, styrketræning, badminton, fisketure ogandre motionsaktiviteter på programmet, når deltagerne i arbejdsmarkedsprojektetStep by Step under Kriminalforsorgen i Østjyllandmøder om morgenen.Deltagerne er unge mænd, der har fået en betinget dom eller erblevet prøveløsladt og som skal følges et stykke tid endnu af Kriminalforsorgen.Projektets opgave er at forsøge at motivere deltagerne tilat finde en plads på arbejdsmarkedet eller at gå i gang med en uddannelse.Opgaven er svær, for ofte er de unge mænd overbeviste om, atde ikke har en chance, når der er pletter på straffeattesten.- Derudover har mange af projektdeltagerne misbrugsproblemer.Mange er diagnosticeret med ADHD. Mange mangler struktur påhverdagen og vender om på nat og dag. Kun få har uddannelse og joberfaring,så de føler forståeligt nok, at projektet er helt uoverskueligt,fortæller Morten Olsen, socialrådgiver i Step by Step.Det bedste redskab til at motivere deltagerne til at anskue en indtrædenpå arbejdsmarkedet som et opnåeligt mål, er idræt i rigeligemængder, mener han.- Idræt gør dem både fysisk og mentalt stærkere – og dermed får deogså mod på at komme videre med deres liv.Fra slatten til succesI løbet af ganske få måneder sker der store forandringer med de ungemandekroppe, der starter i Step by Step. Fra at være slatne kadavere,der dårligt nok kan løbe 200 meter, bliver kroppene til succes-fabrikker,der gør deres ejere i stand til at løbe fra alt og alle. En sejrherre,der lige har slået sin egen løberekord, er nemmere at motivere og harlettere ved at tro på, at der er plads til ham på arbejdsmarkedet, erprojektets erfaring.Det er dog ikke alle deltagere i Step by Step,der kan motiveres af idræt, og så må der trædesandre veje, fortæller Morten Olsen.- Vi tager udgangspunkt i den enkelte klient.Hvis en klient har socialfobi, skal vi selvfølgeligikke forsøge at motivere ham med, hvorspændende og sjovt det er at arbejde sammenmed andre mennesker.Forestillingen om, hvor meget værre livetkan blive, end det allerede er, har også vist sigat have en effektiv motiverende virkning, ererfaringen fra projektet. Ofte er der så megetgæld til både private og offentlige, at projektdeltagerneikke kan forestille sig, hvordan denogensinde får pengene betalt tilbage – hellerikke selvom de skulle få et velbetalt job.- Jeg fortæller dem, hvordan det kommer tilat se ud, hvis de ikke gør noget ved deres situation.At de ender i RKI (register over dårligebetalere, red.) og får problemer med at kunnelåne penge senere i livet. Når jeg visualisererdet for dem, bliver de ofte motiverede til atgøre noget ved gælden, og så kan vi hjælpesad med at lave nogle aftaler, så de kan afdragestille og roligt og komme i gang med et liv.En anden motivationsfaktor er, at de ungegerne vil blive selvforsørgende. Systemet erbesværligt, man tjener flere penge, eller mansætter en ære i at klare sig selv, lyder nogle afbegrundelserne. A16 SOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010


16 MOTIVERENDE BEHOVIfølge professor i psykologi ved Ohio StateUniversity, Steven Reiss, findes der 16 basalebehov, der driver og motiverer os mennesker,og de er i spil på forskellige tidspunkter i livet:Magt, uafhængighed, nysgerrighed, accept,orden, sparsommelighed, ære, idealisme, socialkontakt, familie, status, hævn, sex/kærlighed,mad, fysisk aktivitet og ro. Find ud af hvilke behov,der driver det enkelte menneske, og du kanbedre målrette dit motiveringsarbejde, er hanspointe. Sådan lyder nogle af dem:Ligeværd ogUAFHÆNGIGHED: Foretrækker at arbejdeselvstændigt og uafhængigt af andre. Bryder sigikke om at arbejde i teams og kan ikke lide fastemødetider.ACCEPT: Har brug for andres accept og anerkendelse.Trives bedst ved at få løbende feedback ogros. Kritik tåles ikke så godt.ORDEN: Kontrol, struktur og faste rutiner ervigtige. Kan godt lide at planlægge og ”få sattingene i system”.ÆRE: Moral, principfasthed og etik er vigtigt.Der sættes en ære i at være loyal, komme tiltiden og holde sine løfter.STATUS: Den rigtige titel, det rigtige tøjmærke,etc. er vigtigt. Der lægges vægt på, hvor manplaceres i hierarkiet på arbejdspladsen.MAGT: Går efter indflydelse og bliver frustreret,hvis man ikke føler sig hørt. Kan lide, at andrelytter og foretrækker lederrollen.anerkendelse motivererFør man kan motivere et andet menneske, erdet nødvendigt at skabe en god kontakt, derbygger på anerkendelse, respekt og interesse.Det er Lisbeth Koefoed Jensens erfaring. Huner udviklingsmedarbejder ved regionspsykiatrieni Herning, hvor hun blandt andet skalmotivere psykisk syge forældre til at ladederes børn få indblik i sygdommen i stedet forat forsøge at skjule den og lade som om, derikke er noget galt.- Jeg lægger vægt på, at mine møder med familienafvikles i en atmosfære af ligeværd, respekt,anerkendelse og tillid. Hvis en patientfor eksempel ikke møder op til et aftalt møde,er mit udgangspunkt altid, at der er en godgrund – men der er derimod ingen gode grundetil at skælde ud eller fordømme klienten.Denne tilgang til et medmenneske givertillid og dermed mulighed for at starte detegentlige motivationsarbejde, mener LisbethKoefoed Jensen.Hendes erfaring er også, at hun kommer langt i motivationsarbejdet,når hun stiller sig på klientens side. Sammen kan de to parter dannefælles front mod systemet. Sammen kan de finde den vej, der er bedstfor forældrene og barnet. Og sammen kan de tale om de svære emner,uden at andre lytter med.Når psykisk syge forældre vægrer sig ved at fortælle deres børn omderes sygdom, er det ofte fordi de tror, at børnene ikke ved noget, ogat det er bedst sådan.Lisbeth Koefoed Jensens erfaring er imidlertid, at børnene medmeget stor sandsynlighed ved, at noget er helt galt, men at de ikke er istand til selv at finde ud af eller forstå, hvorfor deres forældre har detdårligt.- Når jeg beder forældrene forestille sig, at de selv er et barn ogsanser, at noget ikke er, som det skal være, og at de selv må begyndeat brygge en forklaring, fordi ingen vil fortælle dem noget - ja, såbegynder forældrene at mærke empatien for deres børn og forståbarnets følelser, og det motiverer dem til at tale om deres sygdommed børnene, siger Lisbeth Koefoed Jensen. ASOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010 17


KOMMENTARVærdikampen mellembudgetterne og debløde værdierNøglen til at fremme trivsel og nedsætte sygefraværet blandt socialrådgivere er at bygge bro overkløften mellem arbejdsgiveres og medarbejderes forskellige opfattelser af verden.AF MARIANNE BODILSEN,SOCIALRÅDGIVER OGUNDERVISERBeskæftigelsesministeriet fremlagde i sommeren 2008en plan for at bekæmpe sygefraværet på danske arbejdspladser.Men jeg mener, at det væsentligste stadigmangler: At gå ind i substansen af det sygefravær, derhænger sammen med forholdene på selve arbejdspladsen,blandt andet relationer mellem arbejdsgiver/ledelse ogmedarbejdere – og ikke mindst betydningen af værdier ogkommunikation mellem dem.Mit budskab er, at nøglen til at fremme trivsel ognedsætte sygefraværet ligger gemt i kløften mellemarbejdsgiveres og medarbejderes respektive modellereller opfattelser af verden. Derfor er det nødvendigt atafdække dem og bygge bro. Jeg tager udgangspunkt i etkommunalt område, som i høj grad er præget af sygefraværog personaleflugt: Børne- og unge/Familie-afdelingen,hvor mange socialrådgivere har hjemme.Føler sig overset og magtesløsMin erfaring fra fire arbejdspladser over to år siger mig, atsocialrådgiverens hverdag stadig er præget af oplevelsenaf ikke at kunne gøre sit arbejde godt nok, af det uophørligekrav om besparelser og af kulturbundne overbevisningerom “alt det, der ikke kan gøres noget ved”.Dertil kommer, at forskellen mellem ledelsens og socialrådgiverensopfattelse af virkeligheden kan fremme oplevelsenaf, at ledelsen ikke ser, hører eller forstår hendeog den situation, hun står i. Dertil kommer oplevelsen af,at en del erfaringer, som er høstet på gulvplanet, går tabt iorganisationen, fordi strukturen er lineær.Eksempelvis var det tydeligt på en arbejdsplads, hvordanenhver dialog mellem leder og socialrådgivere om arbejdspresog underbemanding tog afsæt i vidt forskellige modelleraf verden. Lederen rettede fokus mod begrænsningernei de økonomiske rammer samt mod, hvad man kunnegøre for at tilpasse afdelingen til situationen. Socialrådgiverneoplevede derimod, at de ikke kunne komme igennemmed budskabet om, at de ikke kunne fortsætte denevindelige tilpasning til situationen, som altid medførteøget pres. De følte sig negligerede og magtesløse.Udtrættes over tidNår trivsel og arbejdsglæde hæmmes, griber vi til individuelleoverlevelsesstrategier, der viser sig som sygefraværog/eller at søge nyt job. Sammenhængen mellem mistrivselog stress indikerer, at mennesker udtrættes over tidbåde mentalt og kropsligt af disharmoni.Børne- og ungeafdelingerne i kommunerne er – genereltset – beriget med dygtige ansatte med en høj gradaf ansvarlighed over for arbejdet. Det drejer sig om atbefri deres potentialer, som nogle steder er sandet til afmanglende trivsel.Problemet er ofte, at socialrådgiverens ansvarlighednetop, i videst udstrækning, tilegnes arbejdet – og i mindregrad den nødvendige egenomsorg, så den enkelte ikkemærker og markerer sine grænser. Det kan være oplagtat overhøre kroppens signaler – og ikke mindst vanskeligtat markere sine grænser inden for et arbejdsfelt, hvor derhele tiden er fokus på at yde det maksimale for at nå baredet allervigtigste.Så samtidig med, at man afdækker, hvad den manglendetrivsel præcist består i, må ansvaret for trivslen fordelesog defineres. Og arbejdsgiveren må sikre et sundt og trivselsfremmendearbejdsmiljø, som også støtter medarbejderneaktivt i at mærke og markere sine grænser – og i attage ansvar for eget liv og helbred.Således går arbejdet med at “finde nøglen” i væsentliggrad ud på at afdække og definere de tabuer, der gemmersig i kløften mellem ledelsens og medarbejdernes ople-18 SOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010


FOTO: SCANPIXvelser af den virkelighed, der ageres i, og hvordan det erat være i den. Det er jo arbejdsgivernes model af verden,der udgør den styrende diskurs – og i afdelingen er mantilbøjelig til at lade denne models begreber beskrive virkelighedenog de problemstillinger, der præger hverdagen.Men hinsides denne begrebsverden findes den enkeltemedarbejders – og gruppens – særegne udgave af samme,som kun delvist er italesat indbyrdes i gruppen. Den enkeltekan føle sig blottet og stillet i en udsat position vedåbent at give udtryk for oplevelsen af, hvad presset gørved hende – dermed bliver disse autentiske udtryk tabubelagte,fordi afdelingens problemstillinger er italesat påen anden måde – i det åbne rum – med det udgangspunkt,at pres og underbemanding er noget, “vi klarer sammen”…Så er det ikke nemt at så frem og sige: ”Jeg orker ikke– eller vil ikke længere være med til at klare det”.Værdikamp i kommunerneEnhver arbejdsgiver/leder er opmærksom på medarbejdernestrivsel, men ud fra sin egen model af en verden,hvor budgetter, rammeaftaler, servicemål, organisationsændringerog så videre kommer først. Den mest håndgribeligeog umiddelbart forbedring af trivslen kan bliveforskellige sundhedsordninger, frugtordninger og andreslags fryns… fordi det tror lederen, at medarbejderne harbrug for. Men det virker jo kun trivselsfremmende, hvis demere grundlæggende forhold på arbejdspladsen er i orden.På samme måde stemmer lederens opfattelse af kvalitetenaf sin egen kommunikation ikke altid overens medmedarbejdernes.Så: Er der er tale om en værdikamp i kommunen – kampenmellem interessen i at vogte de budgetmæssige rammerog interesser knyttet til de bløde værdier, herunder demenneskelige ressourcers vækstvilkår?Ja! Der er ikke nødvendigvis tale om modstridende værdier– men, som antydet indledningsvis – om, at der er forskelpå betydningen af værdierne. Hvad betyder det, nårledelsen for eksempel melder en vision ud om at ville være“Danmarks bedste arbejdsplads”? Eller når ledelsen siger,at “her passer vi på vores medarbejdere?”Svarer det til, hvad medarbejderne opfatter som at “blivepasset på?” Hvad lægger arbejdsgivere og medarbejdere idet fælles ønske om et højt serviceniveau over for borgerneog gode resultater af arbejdet, og hvad skal der til for at leveop til det? Hvordan defineres og udmøntes begreberne?Langtidsholdbare investeringerJa, nøglen til fremme af trivsel og nedsættelse af sygefraværetligger gemt i kløften mellem arbejdsgiveres ogmedarbejderes oplevelser af, hvordan virkeligheden ser ud– og arbejdet med at finde nøglen kræver, at man afdækkerkulturen og dens tankeformer. For mig at se er gabet etskjult, men fælles rum, hvori tabuerne hersker – kombineretmed effekten af gensidige mistolkninger og uopfyldte,måske udefinerede forventninger.Derfor er det så vigtigt at gøre gabet synligt – ved atdefinere de respektive modeller af verden, definereværdierne og gøre kommunikationen tydelig. Så er forudsætningenfor at bygge bro skabt. Brobygningen er enforudsætning for handling, som tager udgangspunkt i enny, fælles diskurs om åbenhed og autencitet.Det kræver tid og selvransagelse, og at man tør udfordrede trivselshæmmende overbevisninger hos begge parter.Min holdning er, at det er den eneste vej til at mindskedet enorme spild af menneskelige og økonomiske ressourcer,som finder sted på grund af stress, udbrændthed oganden mistrivsel. Det drejer sig om at foretage langtidsholdbareinvesteringer i de menneskelige ressourcer. ASOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010 19


DEBATRedigeret af redaktionenLæserbreveSkriv kort: Læserbreve må kun fylde 2.000 enheder. For lange indlæg bliver returneret eller forkortet af redaktionen. Husk navn, afsenderadresse og evt. telefonnummer.Send gerne foto med. Du kan maile på følgende adresse: redaktionen@socialrdg.dk. Eller sende med post til: Socialrådgiveren, Toldbodgade 19B, 1253 København K.Deadline for læserbreve til nr. 2 er mandag d. 18. januar klokken 9.00.Pensionisterne og PKASå blev jeg valgt som delegeret i pensionskassen PKA. Tak for det!Så vidt jeg kan se, blev jeg valgt som den eneste pensionist i helelandet. Da jeg ønsker at fremme pensionisternes interesser i PKA,modtager jeg gerne henvendelser fra pensionerede socialrådgivere,positive såvel som negative.Der er generalforsamling i PKA den 29. april 2010. Man skal alleredeinden den 1. februar indsende forslag til generalforsamlingen. Så skrivhurtigt til mig:FOTO: SCANPIXGertrud Birkepedrud@get2net.dkRued Langgaards Vej 15,5 tv.2300 København SKvantitet frem for kvalitet i psykiatrienMed reference til DS nyhedsmail af d. 11.12.2009 hvoraf det fremgår,at socialrådgiverstaben på Odense universitetshospital skal halveres,tillader jeg mig hermed at rette fokus mod to relevante problemerinden for sundhedssektoren: Ydelser og akkreditering.De psykiatriske sygehuses budgetter bliver fastsat af Sundhedsstyrelsenpå baggrund af antallet af “ansigt til ansigt-kontakt” med denenkelte patient. Dette betyder reelt, at der ved udregning af budgettetbliver vægtet kvantitative præstationer(ydelser) frem for kvalitativog faglig evaluering af de enkelte patientforløb. Socialrådgiverarbejdeti psykiatrien i Region Nordjylland består blandt andet af tværfagligtsamarbejde internt, såvel som eksternt med kommunerne som denprimære samarbejdspartner. Telefonisk kontakt med samarbejdspartnere,samarbejdsmøder, udarbejdelse af ansøgninger på patienternesvegne akkrediteres socialrådgiveren ikke for og det tæller derfor ikkemed som en ydelse, hvilket i sidste henseende betyder færre penge tilregionen.En anden krampagtig udfordring i sundhedssektoren er akkrediteringaf “ikke-sundhedsfagligt personale”. Reelt kan socialrådgivere, ergoterapeutereller fysioterapeuter ikke akkrediteres for at udføre detsamme arbejde som læger, psykologer eller sygeplejersker. I praksisbetyder dette, at en sygeplejerske kan have en ambulant støttendesamtale med en patient, blive akkrediteret og herved figurere i regnskabetmed en ydelse. Men traditionen i det tværfaglige teamarbejdeer desuden, at alle faggrupper uanset basisuddannelse har individuellesamtaleforløb under supervision. Flere socialrådgivere har taget en3-årig psykoterapeutisk uddannelse som er godkendt af Dansk PsykiatriskSelskab, og har naturligvis psykoterapeutiske forløb.Socialrådgiveren er ikke sundhedsfagligt personale og kan ikke bliveakkrediteret for samme ydelse og tæller således ikke med, når antalaf ydelser gøres op. Jeg frygter derfor, at socialrådgiveren langsomtmen sikkert er på vej ud af den psykiatriske behandling, idet vi ikkemedvirker til større budgetter, men “blot” på mere uigennemsigtig vismedvirker til kvalitet i behandlingen og herved forhåbentligt et kortereindlæggelsesforløb. Hermed en opfordring til DS om at fortsættemed at gå i brechen for vores faggruppes overlevelse i psykiatrien.Carsten SørensenTillidsrepræsentant på Brønderslevpsykiatriske sygehus, Region Nord20 SOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010


Redigeret af Birgit Barfoed, bb@socialrdg.dkREGIONGodt nyt år?Der er rigeligt med faglige og fagpolitiske udfordringeri 2010, så hvilke skal vi tage fat på?Der er kommet nye politiske ledere over helelandet og det er nu, de skal i gang med at indfrideres valgløfter. Nogle har lovet at ville værneom og hjælpe de svageste. Andre har slået påøkonomisk ansvarlighed og vil sætte tæringefter næring. De to parter får svært ved at fåenderne til at nå sammen i byrådet. Mange afde vedtagne 2010-budgetter indeholder besparelserpå anbringelsesområdet konkretisereti hjemtagelser til nyetablerede kommunaletilbud. Kun af økonomiske grunde og udenvished for, at de nye tilbud er tilstrækkelige.I den situation skal vi holde fast i, at det erproblemets karakter og handleplanen, derskal afgøre indsatsen.Her skal lyde en opfordring til, at vi brugervor socialfaglige viden og erfaring og ikke laderos disciplinere af de politikere, der mener,at budgetmål er vigtigere end at hjælpe udsatteborgere videre i livet. Her kan du brugedin fagforening til at sætte borgeren – og ikkesystemet i centrum.Mens vi venter på friheden“Lad os i stedet slippe friheden løs i den offentligesektor”, sagde Lars Løkke Rasmussensom nykåret formand for Venstre i maj 2009.Til nu er det kun blevet til regeringsoplægget“Mere tid til velfærd” med 105 forenklingsforslag.Mens vi (fortsat) venter på, atfriheden slippes løs i den offentlige sektor, såkan vi selv gøre noget:Godt nok er Folketinget den store synder,når det gælder bureaukrati, men de enkeltekommuner er også godt med. Så hvad med at vihjælper dem med at feje for egen dør? Derforen opfordring til at gå på jagt efter bureaukratiskeregler i kommunen og lad os i fællesskabfå dem fjernet. Også her kan du bruge din fagforeningtil at starte en dialog med kommunen.AF REGIONSFORMANDSØREN JUL ANDERSENPåvirker vi dagsordenen?Bedre medlemsservice og påvirkning af denlokale fagpolitiske dagsorden var hovedmålsætningernei 2003, da vi dannede de treregioner i DS. Vi har forbedret medlemsservicen,men jeg synes ikke, at vi har indfriet denpolitiske målsætning. Derfor en opfordring tilet mere aktivt samspil mellem regionsbestyrelsen,tillidsrepræsentanterne og medlemmerne,det giver muligheden for et godtfagligt nyt år.Vikarforeningen søger dygtigesocialrådgivere og formidlere!Vikarformidlingen kan tilbyde dig vikariater i hele landet.Hvorfor arbejde for Vikarformidlingen?• Pension fra dag 1• Skattefri kørselstillæg iht. Statens takster• Frihed til at vælge arbejdstid og sted• Gode arbejdsforhold• Tjen mellem 31-35 tusind kr.Vil du høre mere om jobbet som vikarkontakt os på: 70 26 60 05Mangler I en dygtigsocialrådgiver?• Vi dækker ALLE områder indenfor socialrådgivning!• Hele landet!• Kun uddannede og erfarne socialrådgivere!Kontakt os på 70 26 60 05 og hør nærmere om devikarer vi kan tilbyde.Yderligere info se også www.vikarformidlingen.dkeller skriv til info@vikarformidlingen.dkVikarformidlingenTaastrup Hovedgade 92 · 2630 TaastrupTlf. 70 26 60 05SOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010 21


DS:NURedigeret af Birgit Barfoed, bb@socialrdg.dk..PRAKSIS I FOKUSFaggruppe PsykiatriFaggruppen Psykiatri indbyder til Landskonference“Praksis i fokus” 4. og 5. martsi Middelfart.Gør vi det, vi siger vi gerne vil?• Hjælper vi de mennesker, vi stilles overfor ivores daglige arbejde?• Er vores etik, metoder og praksis hjælpsomfor brugere af psykiatrien og deres pårørende?• Hvor kan vi som ansatte gøre det bedre?Vi har i år inviteret repræsentanter forbrugere og pårørende til at give deres versionaf mødet med “psykiatrien”, og har bedt demlægge et vinkel, så vi kan lære af deres erfaringer.På programmet er: Knud Christensen,formand for SIND og pårørende, Henrik Dahl,journalist og forfatter til bogen “Idiot”, PoulNyrup Rasmussen, pårørende og formand for“Det Sociale Netværk” samt Preben Meilvang,medarbejder med brugerbaggrund og megetandetLæs mere og tilmeld dig på faggruppens hjemmesidepå www.socialrdg.dk/faggrupper.Vil du med i et internationalt netværki Dansk Socialrådgiverforening?• Har du erfaringer fra socialt arbejde i udviklingslandene?• Er du interesseret i socialt arbejdes udvikling i de lande, hvor det er underopbygning?• Har du beskæftiget dig med uddannelse af socialarbejdere i udviklingslandene?– så kan du deltage i DS’ internationale netværkDet sociale arbejde udvikler sig hastigt uden for de vestlige, industrialiserede lande.Ofte fra et meget lavt niveau, men dybt engageret, fordi socialarbejdere over heleverden kæmper for at få det op at stå. Målbevidst og ambitiøst.En række af DS’ medlemmer har personlige erfaringer med socialt arbejde i udviklingslandeeller er på anden måde engagerede i faglig udveksling og solidaritetsarbejde.DS vil skabe en ramme, der kan støtte dette arbejde, som er fagligt og socialpolitiskmeget relevant. Begge veje, for vi kan også lære af de socialarbejdere udenfor Europa og USA, som bryder nyt land for at hjælpe deres befolkninger med de storesociale problemer, de slås med.Vi vil lave et netværk for interesserede medlemmer, der kan støtte projekter, sommedlemmer er involverede i udviklingslandene, og som kan inddrage medlemmerne idet solidaritetsarbejde, DS har i gang. De konkrete aktiviteter afhænger af de prioriteringer,vi sammen laver i netværket.DS holder møde om netværket 27. januar kl. 17-20 på Professionshøjskolen Metropol(Den Sociale Højskole i København), Kronprinsesse Sofies Vej 35, FrederiksbergAlle medlemmer af DS er velkomne. Vi vil være glade, hvis du melder dig til på forhånd,så vi ved, hvor mange vi bliver.Tilmelding og spørgsmål om netværket til international koordinator Henrik EgelundNielsen på hen@socialrdg.dk eller telefon 40 18 25 17.KarrieretelefonenHar du brug for hjælp til personlig afklaringog udvikling af dit jobforløb som socialrådgiver?Ring til DS’ Karrieretelefon. Du får enhalv times coaching af en erfaren konsulentfra DS. Hensigten er at give støtte til ogudfordre dine egne tanker om din jobmæssigefremtid.Åben mandage kl.15-18på telefon 33 93 30 00Læs mere påwww.socialrdg.dk/karrieretelefonGENERALFORSAMLINGPsykiatriFaggruppen Psykiatri indkalder til generalforsamling4. marts 2010 kl. 16-18 på Coopskursuscenter “Severin”, Skovsvinget 25 iMiddelfart.Dagsorden ifølge lovene – se den på faggruppenshjemmeside på www.socialrdg.dk.Forslag til dagsorden skal være formanden ihænde senest 14 dage før generalforsamlingen.Send dem til elisabethbrix@yahoo.dkGENERALFORSAMLINGSygehussocialrådgiverneFaggruppen Sygehussocialrådgivere indkaldertil generalforsamling 4. marts kl. 16-18.30på Storebæltscentret i Nyborg.Dagsorden ifølge lovene. På programmet erogså oplæg og drøftelser om professionsetikog om et projekt, der skal undersøge sygehussocialrådgivernesvirke og effekten deraf,med næstformand Ulrik Frederiksen og fagligkonsulent Charlotte Holmershøj, DSTip os!Har du en nyhed eller en god historie, såsend en mail til redaktionen@socialrdg.dk22 SOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010


DS:NUSEMINARSocialrådgivernes faglighedog udvikling i sundhedsvæsenetFaggruppen Sygehussocialrådgivere holder seminar 4. - 5. marts 2010 på Storebæltscentreti Nyborg.Seminariet i år har fokus på dels faggruppens virke og synlighed på sygehusene og delsfagligheden i og udvikling af sygehussocialrådgiverarbejdet:Sygehussocialrådgivere som faggruppeTemaet skal dels ses i lyset af DS aktuelle fokus på Professionsstrategi og professionsetik.Hertil kommer at næstformand Ulrik Frederiksen og ledende socialrådgiver fra HerlevSygehus Stine Nissen i august 2009 mødtes med formanden for Danske Regioner BentHansen, for at drøfte socialrådgivernes arbejde og nødvendighed i såvel somatikken sompsykiatrien.Samtidig har DS fået bevilliget 300.000 kr til et projekt, der skal undersøge sygehussocialrådgivernesvirke og effekten heraf.Professionsetik: Rikke Porsborg holder oplæg om socialrådgivning og socialt arbejde medvægt på de etiske rammer for arbejdet og udvikling af specifikke fagetiske værdier ogprincipper.Metode: Hanne Skedsmo, som er fagansvarlig socionom og projektleder på Rikshospitaleti Oslo, fortæller om ” Forskning og fagudvikling på Rikshospitalet” - herunder om arbejdetmed en metodebog for sygehussocialrådgivernes daglige arbejde.Udviklingen i det fremtidige Sundhedsvæsen: Henrik Bendix, som blandt andet har skrevetbogen “Hospitalsledelse”, holder oplæg om de fremtidige udfordringer indenfor sundhedsvæsnetpå baggrund af forventede organisatoriske og demografisk ændringer.Læs mere og tilmeld dig senest 28. januar på faggruppens hjemmesidepå www.socialrdg.dk/faggrupperFAGGRUPPEKURSUSDøgninstitutionerog opholdsstederFaggruppen Døgninstitutioner og opholdsstederholder kursus for faggruppens medlemmer17.-19. marts i Fredericia.• Specialist i klinisk børnepsykologi LisbethDissing fortæller om, hvordan man arbejdermed tilknytning på døgninstitutioner ogopholdssteder.• Psykolog Lene Straarup holder oplæg omADHD, blandt andet med vinkel på denpædagogiske tilgang til børn/unge.• Erhvervspsykolog Helen Eriksen underholderog giver stof til eftertanke.• Cand.jur. Bente Adolphsen, fortæller omaktuelt lovstof, blandt andet nye regler fortavshedspligt, underretningspligt, indhentelseog videregivelse af oplysninger.• Næstformand Ulrik Frederiksen bidragermed de aktuelle socialpolitiske emner samtnyt fra DS.Læs mere og tilmeld dig senest 10. februarpå faggruppens hjemmeside påwww.socialrdg.dk/faggrupperREGION SYDAfsked medJes RasmussenEfter mange års tro tjeneste i Dansk Socialrådgiverforening– først som kredssekretær iKreds Fyn, siden som konsulent i Region Syd– har Jes Rasmussen valgt at gå på efterløn.Vi vil gerne tage afsked med ham på behørigvis og inviterer medlemmer, samarbejdspartnere,kolleger, familie og venner til at kommeog sige farvel og få nogle festlige timer medlidt mad og drikke.Det sker 22. januar kl. 12-15 iDansk Socialrådgiverforening,“Merkursalen”, Vindegade 72-74.Odense.DS-KalenderLæs mere om arrangementerne påwww.socialrdg.dk/kalender4.-5. MARTS, MIDDELFARTHJEMLØSEFaggruppen Hjemløse holder seminar og generalforsamling4.-5. MARTS, NYBORGSYGEHUSSOCIALRÅDGIVEREFaggruppen holder landsmøde om ”Socialrådgivernesfaglighed og udvikling i sundhedsvæsenet”samt generalforsamling.11.-12. MARTSHANDICAPFaggruppen Handicap holder temadøgn omudviklingsforstyrrelser samt generalforsamling12. MARTS, NORD/ÅRHUSFAGLIGT UDSYNEn dag hvor vi diskuterer faget og har mulighedfor at blive klogere.12.-13. MARTSBØRN, UNGE OG FAMILIERFaggruppen Børn, Unge og Familier holder temadageog generalforsamling.17.-19. MARTSDØGNINSTITUTIONERFaggruppen Døgninstitutioner og Opholdsstederholder temadage og generalforsamling.18. -19. MARTSSELVSTÆNDIGESektionen for selvstændige holder temadage oggeneralforsamling.23. MARTS, FREDERIKSBERGAKADEMISKE SOCIALRÅDGIVEREKonference for kandidat-, master- og ph.d.-uddannede socialrådgivere og studerende20. APRIL, ODENSETR-KONFERENCE6. MAJSOSU-SKOLERNEFaggruppen Social- og sundhedsskolerne holderlandsmøde og generalforsamling.SOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010 23


CAFAKonference- Undersøgelser og foranstaltninger i forhold til børn,om unge netværks- og familier og slægtsplejetirsdag d. 16. marts 2010 kl. 9.00 – 15.00Konferencen- Supervison,afholdeskonsultation,i CAFAscoachinglokalerog undervisningtil fagfolk.Hovedvejen 3, Ny Glim, 4000 RoskildeTilmelding senest d. 9. feb. 2010 på cafa@cafa.dk.Pris: Kr. 650,- inkl. forplejning.Læs om konferencen på www.cafa.dk. www.cafa.dkTlf. 46 37 32 32 - E-mail: cafa@cafa.dk Kognitiv Center FynKognitiv Center Fyn udbyder 4 kurser:Intensivt Mindfulness-kursus Trin 1 og Trin 2- med 2 undervisere.4-dages kursus i Kognitiv Mindfulness Meditation – nyeste evidensbaserede metodeinden for den kognitive tradition. En form for opmærksomhedstræning, hvor manopøver evnen til at være til stede i nuet. Anvendes bl.a. til kroniske smerter, stress,angst og depression.Bliv medlem af censorkorpsetved pædagoguddannelsenUndervisningsministeriet skal nybeskikke censorer tilcensorkorpset for pædagoguddannelsen. Periodenløber fra 1. august 2010 til 31. juli 2014.Beskikkelsen omfatter de faglige områder: Pædagogik;Individ, institution og samfund; Dansk, kultur ogkommunikation; Sundhed, krop og bevægelse; Udtryk,musik og drama; Værksted, natur og teknik og Bachelorprojekt.Se mere om vejledning, ansøgning og formularer på:www.paedagogcensor.dk.Du kan ansøge fra den 5. januar 2010. Ansøgningsfrist15. februar 2010.Trin 1: 27-28/4-2010 + 17-18/6-2010, internat. Tilmeldingsfrist: 15. februar 2010.Formål: At lære metoden og bruge den på sig selv.Trin 1 ekstra: 26-27/8-2010 + 13-14/9-2010, internat. Tilmeldingsfrist: 1. juli 2010.Trin 2: 28-29/10-2010 + 25-26/11-2010, internat. Tilmeldingsfrist: 1. august 2010.Formål: At lære at træne/lave kurser for andre – for deltagere m. erfaring m. Mindfulnesssvarende til trin 1.Pris pr. kursus: Kr. 7.550 inkl. fuld forplejning, ophold og 2 undervisere.Grunduddannelse, niveau 1, i Kognitive Behandlingsformer14-dages grundkursus i kognitive behandlingsformer.Opstart Grund A: 6/9-2010 - 8/2- 2011.Opstart Grund B: 23/8-2010 – 21/1-2011.Sidste tilmeldingsfrist: 15. juli 2010.Videreuddannelse, niveau 2, i Kognitive behandlingsformer.14-dages videreuddannelse i kognitive behandlingsformer (personer som i forvejen haret vist kendskab til kognitiv behandling).Opstart: 15/9-2010 -12/4-2011.Sidste tilmeldingsfrist: 1. august 2010.Pris: Kr. 15.350 pr. uddannelse (inkl. forplejning). Sted: Odense.Tilmelding og yderligere oplysninger af kursusindhold se:www.kognitivcenterfyn.dk eller kontakt sekretær Yvonne på tlf. 51 24 04 50,tlf.tid onsdag og fredag kl. 9-13.


SUPERVISION ORGANISATION LEDELSE SAMARBEJDE COACHINGSUPERVISORUDDANNELSE- med hjerte og hjerneSupervisorer, der gør en forskel, er eftertragtede.Har du drivkraften, så har vi rammer, teori og metoder, der kangøre dig til en kompetent supervisor.Faglig og personlig opkvalificering over 2 år i tværfaglige,procesorienterede og dynamiske læreprocesser.Erfarne undervisere fra Albatros, bl.a. socialrådgivere ogerhvervspsykologer samt gæstelærere, inspirerer med viden ogpersonlig stil.FAMILIEBEHANDLINGBørns problemer skal løses i familien- forbyggende arbejdeEt døgntilbud til gravide, unge mødre og familier der har så storesociale, psykiske og/eller misbrugsproblemer, at de har brug forbeskyttede rammer for at sikre barnets trivsel.Som noget nyt tilbydes behandling af traumatiserede kvinder i enkvindegruppe.Nyt hold starter: marts 2010Pris: 51.000,- kr. for uddannelsen ekskl. ophold og moms.5 moduler afholdes som dagskursus og 3 som internat.Læs mere på www.albatros.dk eller ring og hør nærmere på86 18 57 55.AlbatrosVestergade 41 8000 Århus CTlf. 86 18 57 55 www.albatros.dkgrundlagt 1/4 1997Familiecenter Dyreby, Vesterbyvej 5, 6854 Henne,( 75 25 50 85, dyreby@adr.dk, www.dyreby.dkSlip dinviden løsEr du socialrådgiver / socialformidler med bagagenfuld af kompetencer og erfaring, så kom til KAVALE-RIET. Vi giver dig mulighed for at slippe din viden løsog gøre en forskel hos vores kunder. Som vikar fårdu tilbudt et arbejdsliv, som er rigt på faglige udfordringerog variation. Hvis du er fleksibel, engageretog løsningsorienteret, så læs mere om jobbet påwww.kavaleriet.dk – eller kontakt os på 3930 9603.KAVALERIET er en værdidrevet virksomhed. Vi harfokus på dialog, kompetence, handlekraft, engagementog nytænkning i alt, hvad vi foretager os. Vidækker hele landet og leverer vikar- og konsulentydelsertil både virksomheder og private, der vil gøreen forskel – i tide.


Personlig kompetenceHar du læst Rikke Posborgs kapitel om personligekompetencer i socialrådgivning i den nye grundbogSocialrådgivning og socialt arbejde? Vi har forstået, atdet har vakt en del opmærksomhed. Det er skrevet påbaggrund af Sensetik-uddannelsen.Vi har endnu ledige pladser i den Sensetik-uddannelsesgruppe,der skal starte januar 2010.Læs nærmere på www.sensetik.dk og kontakt os, hvisdu bliver interesseret.Olav Storm Jensen & Susanne Millan Hansen.-et netværk af systemiske ognarrative praktikereKursus i systemisk og narrativ samtalepraksisHjælp børn i nød!Du kan købe UNICEFkort året rundt.Ring: 35 27 38 00ellerbesøg www.unicef.dkMed start i 2010 tilbyder Multiversiteteti henholdsvis Århusog Hillerød, et toårigt kursus isystemisk og narrativ samtalepraksis.MålgruppeKurset henvender sig til professionelle,der har samtaler medenkelte, par, familier og/eller haropgaver, der organiserer mødermellem klienter og professionelle(f.eks. netværksmøder ogsupervision) som en del af deresarbejde.Kursets formålDen systemisk-narative tradition,der er kursets primære teoretiskeog praktiske referenceramme,leverer såvel teoretisksom praktisk inspiration til- at gennemføre og udviklesamtaler på ovenståendegrundlag.- måder at håndtere de dilemmaerog vanskeligheder, somden enkelte støder ind i, i sinpraksis.- evnen til at se sig selv og sinpraksis i en organisatoriskkontekst.Kursets formKurset vil være en blanding afoplæg fra underviserne, øvelser,rollespil, interviewtræning, småworkshops med afsæt i kursistensmedbragte eksempler påderes arbejde.UnderviserMats Widsell og John GurnæsSe Multiversitetets hjemmesidewww.multiversitetet.dk forvidere information eller kontaktMats Widsell på tel. 40 56 61 82eller mats@widsell.dk


SVANERNEStøttegruppe for kvinder, derhar forladt eller ønsker at forladeprostitution.Grupperne løber over 17 uger.“Jeg har valgt at brugetid på at gøre en forskelfor mennesker, der ståri deres livs måskesværeste situation”Gruppen finansieres af private og Satspuljemidler,hvorfor det er gratis at deltage.Du skal tale dansk og være stoffri.Vi mødes hver onsdag fra kl. 16.30-19.00 påVesterbro.Til gruppen er knyttet en mentor med egenerfaring fra prostitution.For yderligere information kontaktAlice på:TLF.: 28 14 63 28Gør en forskel - bliv frivillig på LivslinienDu får en solid grunduddannelse som telefon- ellernetrådgiver, 180 engagerede kolleger, regelmæssigsupervision, videreuddannelse og temaaftener.Vi forventer, at du:Har en relevant faglig baggrund.Er ansvarsfuld og tolerant.Kan engagere dig helhjertet 4 timer om ugen.Send din ansøgning inden mandag den 8. februar tilfrivillig@livslinien.dkLæs mere på www.livslinien.dkHvorfor vælge Havregården?Fordi vi har et omsorgsfuldt miljø medMen også fordi vi harkr. 34.635 mdl., se www.havregaarden.dkAKUT- ordning i lukkede weekends / ferier (særskilt betaling)HAVREGÅRDEN KOSTSKOLEHavregårdsvej 24, 3250 Gilleleje – tlf. 48 31 84 07www.havregaarden.dk


Borgerstyret Personlig Assistance- lad os hjælpeEfter den nye lovgivning om Borgerstyret Personlig Assistance(BPA) kan en borger nu frit vælge at overdrage arbejdsgiveransvarettil en privat virksomhed som HandicapHjælp Danmark.HandicapHjælp Danmark leverer skræddersyede BPA ydelserog hjælper bl.a. med:■ Udbetaling af løn til hjælpere■ Indberetning til Skat, ATP og feriekonto■ Kontrakt på hjælpere■ Forsikring af hjælpere■ Indberetning af sygedagpenge samt barselsordning■ Indberetning af lønstatistikker til Danmarks StatistikBorgeren får tilknyttet en fastkontaktperson samt adgang tilet IT system, som gør det nemtog hurtigt at oprette hjælpere,lave vagtplaner, indberettetimer til vores lønkontor m.m.D A N M A R KD A N M A R KPersonlig og professionel hjælp til handicappedeHandicapHjælp DanmarkStationsalléen 42, 42, 1. sal 1. sal2730 2730 Herlev HerlevTlf: Tlf: 88 88 88 71 71 71www.hhdanmark.dk København d. 8.-9. marts 2010 Odense d. 15.-16. marts Fordybende workshop d. 10.-11. marts


Socialrådgivertil Roskilde SygehusVi søger en socialrådgiver 01.03.10 eller snarest derefter tilsocialrådgiverafdelingen på Roskilde Sygehus, 30 timer pr.uge.Arbejdet består i rådgivning, akut som langsigtet, til patienterog pårørende, hvor der er opstået sociale problemstillingeri forbindelse med sygdom og indlæggelse.Vi tilbyder spændende og udfordrende socialfagligt arbejdeog et godt tværfagligt arbejdsklima.Du skal have bred socialrådgivererfaring fra socialforvaltningog og eventuel tidligere ansættelse på et sygehus. Gerneinteresse for og erfaring i at undervise.Ansøgningsfrist 02.02.10. Samtaler i uge 6.Se hele stillingsopslaget på www.regionsjaelland.dk,Job og karriere, quicknr. 4807WWW.REGIONSJAELLAND.DKStillingen er på 37 timer og er til besættelse 1. marts2010 eller snarest derefter.Målgruppen er anbragte børn fra 0 – 18 år og deresfamilier.Hvis du er interesseret i stillingen, er du velkommen tilat kontakte familierådgivningens funktionsleder LisbethMunkager på telefon 49 28 32 62 for supplerendeoplysninger.Vi søger en uddannet socialrådgiverDer har erfaring inden for AnbringelsesområdetKan tage selvstændige beslutningerKan arbejde systematiskKan navigere i en travl og hektisk miljøHar økonomisk flair og ansvarlighedKan lide skriftlige og administrativt arbejdeDer har et positivt menneskesyn, høj grad af etik og etgodt humørSe hele stillingsopslaget på www.helsingorkommune.dkAnsøgningen, mrk. SOC/01/10 vedlagt relevant dokumentationbedes sendt til:Soc_adm_sekretariat@helsingor.dkAnsøgningsfristen er d. 28. januar 2010 kl. 12.00.Vi forventer, at afholde samtaler i uge 5. 2010.


Socialfaglig konsulenttil børne- og familieområdet Læs mere om jobbet og send din ansøgning online www.ballerup.dk/job


Kommuneqarfik Sermsersooqsøger Socialrådgiver til Børne- ogungerådgivningJob. nr. 511/09.Ansøgningsfrist: 12. februar 2010.Stillingsopslagene kan ses på www.sermersooq.gl ellerwww.jobzonen.gl og kan fås ved henvendelse til HR-afdelingenpå tlf. +299 34 70 00. Yderligere oplysninger vedr.stillingerne fås hos Birgitte Schack på tlf. +299 36 33 36,mail: bisc@sermersooq.gl.Ansøgning mærket med Jobnr., vedlagt uddannelsesbevism.v. sendes til nævnte adresse og skal være os i hændeinden fristens udløb. Kommuneqarfik SermersooqHR-afdelingenPostboks 10053900 Nuukhr@sermersooq.glKonsulent til Familieafsnittet - genopslagSocialfaglig konsulent i Familieafsnittetsøges med tiltrædelse 1. marts 2010 .Vi lægger vægt på, at duer uddannet socialrådgiver/socialformidlermed grundig erfaring fra arbejdet i enfamilie afdeling.Familieafsnitteter en integreret del af Børne- og Familieafdelingen,som derudover består af Sundhedsplejen,Familiehuset, Støttepædagogkorpsetog PPR. Børne- og familieområdeter bl.a. karakteriseret ved høje ambitionerom en koordineret indsats overfor børn medbehov for særlig støtte og dermed ogsåstor vægt på det tværfaglige samarbejde ogsamspillet med skoler og daginstitutioner.Familieafsnittet består af 20 medarbejderefordelt i en administrationsgruppe, en børnegruppe,en ungegruppe, en specialgruppei forhold til handicappede børn og unge,samt en døgnplejegruppe.Den socialfaglige konsulent vil indgå i ettæt samarbejde med lederen af Familieafsnittetom varetagelse af den daglige driftog udvikling af organisation og metoder.Løn og ansættelsesforholdEfter reglerne om Ny Løn. Det er en del afansættelsespolitikken i Albertslund Kommuneat fremme ligelig kønsfordeling og etniskligestilling.Ansøgningsfristsenest den 20. januar 2010. Jobsamtalerafholdes i uge 4.Læs hele jobopslagetpå www.albertslund.dk/job.I ALBERTSLUND er der god plads til børnene, kultur i alle afskygninger og en tårnhøj miljøprofil.


Familieafdelingen søger dygtige ogengagerede socialrådgivere/socialformidlereRådgiver og Familiekonsulent (kombinationsstilling)til BørneteamVi søger en medarbejder, der skal varetage rådgivningsopgaverift. kvinder der har ophold på kvindekrisecenterog familiekonsulentopgaver ift. rådgivning og behandlingomkring alle aspekter, der har betydning for børn ogderes familier.Socialrådgiver/Socialformidler til UngeteamVi søger en socialrådgiver/socialformidler, der skal varetagesocialfaglige opgaver ift. unge mellem 13 – 22 år.Stillingen indebærer en bred kontakt- og samarbejdsflademed både lokale og regionale tilbud og samarbejdspartnere.Du indgår i det tværfaglige distriktssamarbejde,der skal sikre den tidlige indsats.Ungementor tilbeskæftigelsesindsatsenJobhuset, Fredensborg Kommune søger medarbejder med socialfagligeog pædagogiske kompetencer til at metodeudvikle mentorarbejdeti forhold til unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18 - 30 år.Der er tale om en etårig projektstilling, hvor hovedformålet er atbringe den unge i stand til at påbegynde uddannelses- og jobrettedeaktiviteter.Uddybende stillingsopslag samt yderligere oplysningerkan du finde på Frederikssund Kommunes hjemmesidewww.frederikssund.dkTo vejledere søges til nyoprettetbeskæftigelsestilbudJobhuset, Fredensborg Kommune søger to vejledere med socialfagligeller pædagogisk baggrund til et nyoprettet beskæftigelsestilbud i denfremskudte beskæftigelsesindsats i Kokkedal. Det er en fast stilling på37 timer ugentlig, der ønskes besat snarest.SygeopfølgningsmedarbejderTil vores nye Jobcenter søger vi en engageret socialrådgiver/socialformidlermed erfaring til sygeopfølgning.Vi fokuserer på fastholdelse og hurtig tilbagevenden tilarbejdsmarkedet. Blandt meget andet tilbyder vi fagligsparring med vores søde kolleger og flekstid.Læs jobannoncen på herlev.dkTeamlederVores Jobcenter har lige gennemført en organisationsændring.Derfor søger vi en teamleder medledelseserfaring og evnen til at engagere og inspirerevores team Jobafklaring (arbejder med borgere framatchkategori 4 og 5). Vi leverer stabile resultater oghos os er der åbenhed for nytænkning.Læs jobannoncen på herlev.dkJobteamet søger medarbejderVi søger en søger en dygtig og engageret kollega til Jobteamet i FredensborgJobcenter. Du skal have kendskab til beskæftigelseslovgivningenog gerne have erfaring fra tilsvarende arbejde. Vi kan tilbydeet team med gode og faglige dygtige medarbejdere, der vil tage godti mod dig.”Fra tanke til handling - du vilkunne medvirke til forvandling”Vi søger en kollega til arbejdet i Afklaringsteamet i Jobcentret påRådhuset i Fredensborg Kommune.- Arbejdet omhandler borgere kategoriseret i match gruppe 4 og 5.Rådhuset ligger i Kokkedal med gode trafikale muligheder til og fraKøbenhavn.LÆS MERE OM STILLINGERNE PÅ WWW.FREDENSBORG.DKFredensborg Kommune vil have medarbejdere som er fokuserede & udadrettede,ambitiøse & fornyende. Vi tilbyder en arbejdsplads hvor forskellighed er en ressourceog fællesskab er vores anker.www.fredensborg.dk


Leder til voksne med handicapEgedal Kommune søger en leder til området ”Voksnemed handicap”. Er du lederen, der kan sætte rammenog sikre styring og udvikling af et vanskeligt område,er du måske den, vi er på udkig efter.Handicapområdet i Egedal har de senere år væretpræget af store udfordringer, og der er brug for, atden kurs, som nu er udstukket kan fastholdes ogudvikles.I Egedal Kommune lægger vi vægt på helhedsorienterettænkning og tværgående samarbejde prægetaf dialog, anerkendelse og tillid.AnsøgningsfristSenest den 22. januar 2010 kl. 12.00. Ansættelsessamtalergennemføres i uge 4.AnsættelseStillingen ønskes besat snarest muligt og senest den1. marts 2010. Løn og ansættelsesforhold forhandlesog vil afspejle såvel kravene til stillingen som dinekompetencer.AnsøgningSendes på e-mail til ellen.vestergaard@egekom.dkeller til: Dit arbejde• Ledelse af "Voksne med handicap".• Ansvar for drift, personaleledelse og økonomi.• Fastholdelse og udvikling af styringsværktøjer.• Kvalitetssikring og dokumentation.• Tværgående samarbejde inden for Sundhedscentretog med øvrige centre.Egedal Kommune, Stenløse RådhusAtt. Ellen Vestergaard, SundhedscentretRådhustorvet 23660 StenløseMærk ansøgningen ”Leder af Voksne med handicap”.(Bilag skal vedlægges i kopi, da disse ikke returneres).Dine kompetencer• Solidt kendskab til fagområdet "Voksne medhandicap".• Dokumenteret erfaring med styring af handicapområdet.• Godt kendskab til drift af bofællesskaber oghandicap institutioner.• Grundigt kendskab til lovgivningen på området.• Dokumenteret ledelseserfaring samt administrativog økonomisk erfaring.• Vilje og evne til at udvikle og sætte rammen forhandicapområdet.• Synlighed og gennemslagskraft.Du vil indgå i et ledelsesteam med 7 ledere i Sundhedscentretalle med reference til Sundhedschefen.OplysningerYderligere oplysninger fås hos Sundhedschef JacobAndrup på 72 59 67 00.I øvrigt henvises til Egedal Kommunes hjemmesidewww.egedalkommune.dk, hvor du kan finde voresværdier, ledelsesgrundlag og information om Sundhedscentretmv.Egedal Kommune har cirka 40.000 indbyggere og3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion,10 fagcentre og 4 tværgående stabscentre.Lederen af Voksne med handicap vil have arbejdsstedpå Stenløse Rådhus.egedalkommune.dk


www.ballerup.dk/jobDynamisk familieteam søgerto nye kolleger Sagsbehandler – til VoksenafdelingenVi har været så heldige at få en opnormering – derfor søgervi en ny kollega til den sociale indsats for voksne.Du skal være uddannet socialrådgiver/socialformidler ellerhave en anden relevant faglig baggrund. Stillingen er på37 timer ugl.Du skal rådgive og vejlede om sociale forhold, samt laveindstillinger til misbrugsbehandling, socialpædagogiskstøtte, aktivitets- og samværstilbud samt bo- og behandlingstilbud.Herudover skal du færdigbehandle sager om førtidspensionefter endt afklaring i Jobcentret.Du skal have interesse for området og ønske at yde en socialog helhedsorienteret indsats for at hjælpe den enkelteborger videre.Læs mere om jobbet og send din ansøgning onlineVi kan tilbyde dig et godt arbejdsmiljø og kvalificeret fagligsparring.Du får stor og selvstændig kompetence med god kollegialog ledelsesmæssig opbakning.Springbræt søger socialrådgiverog jobkonsulentVi udvider og har brug for nye medarbejdere, der brænderfor at hjælpe borgere med andre problemer end ledighedtilbage til arbejdsmarkedet.Har du en socialfaglig uddannelse, erfaring i at arbejdemed borgere i matchgruppe 4 og 5, er du god til at samarbejdeog kommunikere, og trives du med et selvstændigtjob i en omskiftelig og travl hverdag, er du meget velkommentil at sende en ansøgning eller ringe til leder LotteThomsen på 33 32 59 99 for at høre om mulighederne.Du kan læse mere om jobbene på vores hjemmeside:www.springbraet.dkVi glæder os til at høre fra dig hurtigst mulig. Tiltrædelsesnarest.SpringbrætToldbodgade 51 d, 4. sal,1253 København Keller til lotte@springbraet.dk.Springbræt ser mangfoldighed som en ressource ogværdsætter, at medarbejderne hver især bidrager medderes særlige baggrund, personlighed og evner.Du får eget kontor og mulighed for hjemmearbejdsdage.Vi har firmabil til institutions- og hjemmebesøg.Vi bor midt i Frederikssund centrum tæt på offentlig transport.Hvis du ønsker yderligere information kan du ringe til socialrådgiverIngibjørg Ingvarsson på telefon 4735 1000lokal 1436 eller socialrådgiver Per Jakobsen på lokal 1435.Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomsterefter principperne om Ny Løn.Socialrådgivere/socialformidlere er ved ansættelsen garantereten grundlønsindplacering på grundløn 36 + årligt2.600 kr. (31/3 2000-niveau)Ved minimum 10 års erfaring inden for faget, er du garanteretløntrin 41 + årligt 3.900 kr. (31/3 2000-niveau)Send din ansøgning med bilag tilsocialservice@frederikssund.dk senest den 22.1.2010kl. 9.00.Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 28.1.2010.


Opnormering på sygedagpengeområdet i Jobcenter FrederikssundI forbindelse med lovændringer på sygedagpengeområdet søger vi en socialrådgiver/socialformidler til sygedagpengeområdet.Vi arbejder målrettet omkring den tidlige indsats og afklaringaf de sygemeldte – herunder et tæt samarbejde med Vi tilbyder:virksomhederne.niveauDu vil få nogle særdeles faglige kompetente og rare kolleger. Hos os er der ikke langt fra idé til handling, og vi håber, at du har lyst til sammen med os at afprøve nye muligheder og være nyskabende omkring indsatsen for de sygemeldte. kommunallægenVi har fordelt opfølgningsindsatsen i 3 grupper:Gruppe 1: Tilbagevenden til arbejdsmarkedetHovedopgaver: Oprettelse af alle sager modtaget fra ydelsescentret. Kategorisering (i samarbejde med gruppe 2). Anvendelse af delvis raskmelding samt den bredere vurdering.Opfølgning af kategori 1 sager fra 0-16 uger.minutters gang fra S-toget.Løn og ansættelsesvilkårGruppe 2: Afklaring af arbejdsevnen og hurtig tilbagevendentil arbejdsmarkedetSom socialrådgiver og socialformidler er du ved ansæt-Hovedopgaver: Kategorisering (i samarbejde med gruppe 1). telsen garanteret en grundlønsindplacering på trin 37. VedAfklaring af arbejdsevnen - udarbejdelse af ressourceprofil. minimum 10 års erfaring som uddannet inden for faget, er duOpfølgning af kategori 2 og 3 sager fra 0 til 39 uger. Gruppe 3: Afslutning af sygedagpengesagHovedopgaver: Færdiggørelse/evt. opdatering af ressourceprofilen.Vurdering efter § 27 forlængelse udover 52 uger.Opfølgning af alle sager med en varighed på over 39 ugerVi glæder os til at høre fra dig. Vil du høre mere om stillingerne,er du meget velkommen til at kontakte socialrådgiverUdover 3 sygedagpengegrupper har vi også en tværfagliggruppe, der tager sig af revaliderings-, ledighedsydelsesogfastholdelsessager.Vi lægger vægt på:anden relevant uddannelseDin ansøgning med relevante bilag skal sendes tileller job@jobcenter.frederikssund.dk og skal være os ihænde senest 25. januar 2010 kl. 8.00.


SocialrådgivereUdviklingshuset i Brøndby Behandlingshjemmet Stutgården,socialrådgiver pr. 1. april 2010Stutgården søger socialrådgiver 37 timer om ugen.Vi søger en socialrådgiver, der kan være med til at varetage ogvidereudvikle forældre- og kommunesamarbejdet på Stutgården.Vi søger en medarbejder, som har: Vi kan tilbyde: www.stutgaarden.dk. Udviklingshuset under Brøndby Jobcenter i Brøndby KommunesSocial- og sundhedsforvaltningen søger to socialrådgivere til aktiveringsområdet.Stillingerne er på henholdsvis 37 timer og 30 timer ogbegge til besættelse 1. marts 2010.Deltidsstillingen er tidsbegrænset til 28.februar 2011.Udviklingshuset står for størstedelen af den aktive indsats for matchgrupperne4 og 5 samt for en del af myndighedsarbejdet over forsamme målgruppe. Udviklingshuset arbejder med en række værkstedstilbud,arbejdsprøvninger, virksomhedspraktik og specialtilrettedeindsatser.Udviklingshusets samlede personalegruppe udgør ca. 60 medarbejdere.Dine arbejdsområder: Dit primære arbejde vil være motivering og afklaring i forhold tilden nævnte gruppe borgere i match 4 og 5 - herunder om enborger fx skal have revalidering, fleksjob eller førtidspension.Dine arbejdsopgaver vil desuden være at: iværksætte aktive tilbud, jf. beskæftigelsesloven udarbejde jobplaner og ressourceprofiler afholde jobsamtaler med ledige arbejde med visitations- og matchværktøjer være med til at udvikle tilbud til ledige bidrage til nye arbejdsmetoder og samarbejdsmodeller afklare og indstille til revalidering, fleksjob og førtidspension.Om dig: Uddannet socialrådgiver/socialformidler eller anden relevantbaggrund. Helhedsorienteret menneskesyn, åben, ansvarlig og engageret Gode formuleringsevner både i skrift og talewww.ballerup.dk/jobKompetencecentret søger ensocialrådgiver/socialfagligmedarbejder Læs mere om jobbet og send din ansøgning onlineVi tilbyder:I Udviklingshuset vil du få et spændende arbejde, som du har mulighedfor at præge og du vil blive del af en ambitiøs, meget levende ogengageret arbejdsplads, der er i konstant udvikling. I Udviklingshusetarbejder vi målrettet og resultatorienteret, og vi vægter et uhøjtideligtarbejdsmiljø med gode kolleger højt. Samtidig kan vi tilbyde flekstidsordningYderligere oplysninger om stillingerne og rekvirering af materiale omafdelingen, kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Claus Wester påtlf. 4348 2210 eller til afsnitsleder Amalie Pedersen på tlf. 4328 2319.Løn og ansættelsesvilkår:Lønnen vil blive fastsat med udgangspunkt i gældende overenskomst,samt efter principperne i "NY løn".I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skalforevise straffeattest.Ansøgningsfrist er den 21. januar 2010.Samtaler afholdes den 25. og 26. januar 2010.Ansøgningen sendes tilBRØNDBY KOMMUNEUdviklingshusetHorsedammen 38 A, 2605 Brøndby- eller e-mail til jea@brondby.dkMærk ansøgningen "Socialrådgiver "Vil du vide mere om Brøndby, er du velkommen til at besøge voreshjemmeside www.brondby.dk.


Leder af Køge Familiecenter• Er du en resultat- og udviklingsorienteret leder, der er god til atskabe arbejdsglæde og motivation blandt dine medarbejdere?• Ønsker du at bidrage til videreudviklingen af Køge Familiecentersydelser og organisation?• Interesserer du dig for metoder der kan dokumentere effektenaf det familiebehandlende arbejde?– Så har vi måske drømmestillingen til dig.Vi er 21 engagerede og fagligt kompetente medarbejdere, derarbejder som familieterapeuter, støttekontaktpædagoger,familiepædagoger, psykologer og med administration.Vi kan tilbyde gode lønforhold efter principperne om Ny Løn. Somleder af Køge Familiecenter vil du indgå i et kollegialt fællesskabmed de øvrige syv ledere i Børne- og Ungerådgivningens ledergruppe,der har etableret et godt og støttende samarbejde.Hele stillingsopslaget kan læses på www.koege.dk/job.Ansøgningsfrist den 5. februar 2010 kl. 12.00Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse tilBørn- og Ungechef Vicki Brogaard, telefon 56 67 23 65, e-mail:vicki.brogaard@koege.dkwww.koege.dkRådgiver til fastholdelsesteamJobcenter Greve opnormerer med en ekstra medarbejdertil fastholdelsesteamet - måske er det dig?Jobcenter Greve er en stolt arbejdsplads med gode resultater. Vi udviklerløbende vores tilbud og metoder for hele tiden at forbedre opfølgningenog samarbejdet med de sygemeldte borgere.Vi tilbyder en familievenlig arbejdsplads med fagligt dygtige kollegaer,en uformel omgangstone, kollegial supervision og stor kompetence.Du kan læse mere om stillingen på www.jobcenter.greve.dkAnsøgningsfrist: den 18. januar 2010 kl. 12. Vi er en dynamisk arbejdsplads, hvor borgertilfredshed,kvalitet og medarbejdernes faglige og personlige udviklingsættes i højsædet.


Socialrådgiver/formidlerF86 søger socialrådgiver/formidler til afklaring afkontanthjælps- og sygedagpengemodtagere.F86 – afklaring og beskæftigelse er placeret i et stort hus påFinsensvej i Frederiksberg Kommune. Vi opkvalificerer ogarbejdsafklarer Frederiksberg Kommunes kontanthjælpsogsygedagpengemodtagere.Indsatsen er inddelt i teams, og den ledige stilling er i voresAfklarings- og SDP-team, som både arbejdsafklarersygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.Socialrådgiveren er den fagperson, som er gennemgåendei forhold til borgerens forløb fra visitationen til løbendeopfølgningssamtaler og samarbejde med sagsbehandler tilafsluttende samtaler i F86 Se opslaget på www.frederiksberg.dk/jobAnsøgningsfrist: 21. januar 2010Socialrådgiver/socialformidler tilTeam afklaring i Jobcenter LejreØnsker du at arbejde med afklaring, opfølgning og aktivering/revalideringaf kontant- og starthjælpsmodtagere - såhar vi en ledig fuldtidsstilling at tilbyde.Vi er 5 sagsbehandlere i afklaringsteamet, hvis hovedopgaveer at afklare borgere, der ikke er arbejdsmarkedsparate.Vi indgår også i den tværfaglige afklaring af ungeunder 18 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre enalmindelig ungdomsuddannelse, samt i den tværfagligeintegrationsindsats og misbrugsindsats.Læs om stillingen på www.lejre.dk.LejreRing også og tal med jobcenterchef Lone Lykke Markerpå 46 46 46 40 eller fagkoordinator Lotte Tengbom,46 46 46 49.Ansøgningen med oplysning om uddannelse og tidligerebeskæftigelse skal være Lejre Kommune/Jobcenter Lejreatt. Lone Lykke Marker loly@lejre.dk i hænde senest d.25. januar 2010 mærket ”Ansøgning Team afklaring”.


Børnesagsbehandlertil Børne- og UngeområdetVi søger snarest en medarbejder der har lyst til at arbejdemed børn, unge og familier med særlige behov.Dine arbejdsopgaver vil være Rådgivning og vejledning tilfamilier, undersøgelsessager iht. servicelovens § 50,iværksættelse af foranstaltninger iht. servicelovens § 52 og58 samt deltagelse i tværfagligt samarbejde med relevantesamarbejdspartnere.Kontakt Claus H.S. Jørgensen på 3821 3603 allerede i dagog hør nærmere om den ledige stilling.Se opslaget på www.frederiksberg.dk/jobAnsøgningsfrist: 25. januar 2010Falck Jobservice A/STeamleder og Konsulenter søgesLænken søger toalkoholbehandlere til HerlevLænke-ambulatorierne i Danmark søger to alkoholbehandlere(grunduddannelse: sygeplejerske eller socialrådgiver)til et nyetableret Lænke-ambulatorium i Herlevmedio april 2010.Dine hovedopgaver: Ansættelsesvilkår og ansøgningStillingerne er på 37 timer. Løn efter principperne i Ny Løn.Fysisk placering: Herlev Ringvej 2C, 2. sal, 2730 Herlev.Hele stillingsopslaget findes påwww.laenken.dk under Aktuelle nyhederTeamleder til KoldingHar du indgående kendskab til sagsbehandling, kandu motivere og holde styr på mange bolde i luften?Dit ansvar bliver overordnet - med fokus rettetmod at hjælpe sygemeldte borgere hurtigeretilbage i job - at sikre en effektiv og kvalitetssikkerdrift af et aktivt forløb fra borgernes9. til 20. sygeuge.Konsulenter til Horsens og KoldingEr du en førsteklasses sagsbehandler og har du lysttil at indgå i et nyt, spændende og travlt tværfagligtmiljø i en af de 2 kommuner?Sammen med blandt andet fysioterapeuter får duansvar for at sikre sygemeldte borgere et aktivttilbud med hurtig helbredsmæssig afklaring, fysiskkompetenceafklaring og et aktivt samarbejdemed arbejdsgivere.Læs hele annoncen og ansøg stillingerne på:www.Job-Support.dk - JobID 111653Falck Jobservice arbejder sammen med kommunernes sygedagpengeafdelinger for at understøtte ogsikre den sygemeldte borgers vej tilbage til arbejdsmarkedet. Falck Jobservice indgår i processer om bl.a.medarbejderudvikling, udvikling af standarder og kvaliteter, forebyggende indsatser på virksomhedersamt aktive tilbud til den sygemeldte, herunder også en aktiv sundhedsfaglig indsats tidligt i forløbet.


Socialrådgiver/socialformidler – Voksenteamet- til visitationsopgaver indenfor ServicelovenVil du være med til at sætte dit præg på voksenteamet i FredericiaKommune?Vi søger 1 socialrådgiver/socialformidler til sagsbehandling i forholdtil voksne omkring tilbud indenfor social- og handicapområdet.Jobindholdet er opgaver omkring borgere med funktionsnedsættelse,manglende sociale kompetencer og ”gråzonesager”. Funktionsnedsættelserneomfatter psykiatriske lidelser, udviklingshæmmede,udvilklingsforstyrrelser m.m. og opgaverne omhandler bl.a. sagsbehandling,herunder afklaring af behov for visitation til- og iværksættelseaf hjælpeforanstaltninger.Du har en relevant uddannelse og gerne erfaring inden for området.Vi ønsker bl.a. at du kan arbejde systematisk og målrettet og kan nåde opstillede mål i samarbejde med borgeren, teamet og organisationen.Vi tilbyder Vi søger socialrådgiver eller -formidler til stillingen som myndighedssagsbehandlerpå handicapområdet for børn og unge.Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med start senest 1. marts2010Du vil blive ansat i en værdibaseret organisation, hvor vi erhelt på det rene med, at den gode sagsbehandling hængersammen med et fornuftigt sagstal. Vi lægger vægt på et godtarbejdsklima med faglig sparring og respekt for hinandensforskelligheder.Tør du indgå i et tæt samarbejde med andre, kan du kombinerehjerne og hjerte med faglighed og økonomi? Så har vi iFamilieafdelingen måske dit næste job.Middelfart Kommune, Familieafdelingen att: Liselotte Skov,Anlægsvej 4, 5592 Ejby eller til liselotte.skov@middelfart.dk.Ansættelsessamtalerne vil finde sted den 28. januar 2010.25. januar 2010.Vil du vide mereKontakt leder af voksenteamet Lone Røj, 7210 7239 eller fagligkoordinator Vickie Kramer Bang, 7210 7311.AnsøgningFor at komme i betragtning til stillingen skal ansøgningen sendesonline via www.fredericiakommune.dk/jobsDer forventes afholdt ansættelsessamtaler 28. januar 2010.Tiltrædelse hurtigst muligt.Ansøgningsfrist: 21. januar 2010.Se det fulde stillingsopslag påwww.fredericiakommune.dk/jobsSocial- og Sundhedsskolen SydBjerggade 4 M, 6200 Aabenraa, 73334300Vi søger snarest en socialrådgivertil undervisning.Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge.Se stillingsopslag på vores hjemmesidewww.sosu-syd.dkMiddelfart Kommune, Østergade 9-11, 5500 MiddelfartTelefon +45 8888 5500 www.middelfart.dkVi søger socialrådgiver eller -formidler til stillingen som fastmyndighedssagsbehandler på børn og ungeområdet. Arbejdstidener 37 timer ugentligt med start senest 1. marts 2010.Rådgivergruppen består af 1 teamleder, 15 socialrådgivere og3 administrative medarbejdere.I Familieafdelingen er der også, SSP, familiekonsulenter,Familiehuset Pusterummet, Kollegiet Vejlby samt Udbybehandlings hjem.Kan fås ved henvendelse til Børn og Familiechef Jørn Nielsen8888 5310 eller 2140 2015, mail: jorn.nielsen@middelfart.dkMiddelfart Kommune, Familieafdelingen att: Liselotte Skov,Anlægsvej 4, 5592 Ejby eller til liselotte.skov@middelfart.dk.Ansættelsessamtalerne vil finde sted den 26. januar 2010.22. januar 2010.Middelfart Kommune, Østergade 9-11, 5500 MiddelfartTelefon +45 8888 5500 www.middelfart.dk


Nyt rusmiddelcenter søgeret antal erfarne misbrugsbehandlereNorddjurs kommune hjemtager pr. 1. januar 2010 stofmisbrugsbehandlingenog sammenlægger det med deneksisterende alkoholbehandling i et nyt Rusmiddelcenter,som vil få adresse på Sønderport 10, 2. sal i Grenaa.Rusmiddelcentret skal dække hele Norddjurs Kommune.Derfor søges der efter et antal erfarne alkohol-/stofmisbrugsbehandlere,til behandling i klinik med start snarestmuligt og senest 1. marts 2010.Yderligere oplysninger:Hele annoncen kan læses på www.norddjurs.dk.For yderligere oplysninger kontakt teamlederHelle Christensen på 2933 0127.Ansøgningsfrist:Ansøgningen vedlagt bilag og referencer sendes til:Handicap og psykiatri område øst,Sønderport 8, 8500 Grenå.Mrk. ”Rusmiddel” og skal være os i hænde senestonsdag d. 27. januar 2010.Samtaler forventes afholdt d. 29. januar.NORDDJURS KOMMUNE: 89 59 10 00HJEMMESIDE: www.norddjurs.dkStillinger Århus KommuneFAMILIEPLEJECENTRETFAMILIEPLEJEKONSULENTFamilieplejecentret i Århus Kommune søger 1 familieplejekonsulent pr.1/3-10. Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer.Vi forventer, at du er uddannet enten socialrådgiver, socialformidler ellersocialpædagog og har erfaring fra børne- og ungeområdet. Vi søgerisær konsulenter, der har erfaring indenfor handicapområdet og indenforungeområdet.Arbejdet består i: undersøgelse og godkendelse af aflastnings- og plejefamilier visitation og matchning af barn og aflastnings- eller plejefamilie vejledning og supervision af plejefamilier konsulentfunktion i forhold til samarbejdspartnereYderligere oplysningerFås på Århus Kommunes Hjemmeside www.aarhuskommune.dk/portal/stillinger eller ved henvendelse til centerleder Hanne Beedholm Rasmussen,tlf. 8940 5421 eller e-post: habra@aarhus.dk eller til stedfortræderElsebeth Nyvig, tlf. 8940 5422 eller e-post: eny@aarhus.dkAnsøgningsfristen er 22/1-10 med morgenposten.www.aarhuskommune.dk/jobTidsbegrænset 4-årig stillingsom adjunkt i socialt arbejdeDet Samfundsvidenskabelige FakultetVed Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation eren tidsbegrænset 4-årig stilling som adjunkt i socialt arbejdeledig til besættelse 1. maj 2010.Stillingsnr.: 2009-252/05-0376Ansøgningsfrist: 15.02.2010Opslagets fulde ordlyd kan ses på http://stillinger.aau.dk/,og kopi kan også fås ved henvendelse til sekretær LoneCorfixen, telefon 9940 9614.Yderligere information om stillingenkan fås ved henvendelse til Søren Kristiansen, telefon9940 8140, e-mail: ginnerup@socsci.aau.dk, eller FinnLaursen, telefon 9940 8022, e-mail: finlau@socsci.aau.dkAalborg Universitet (AAU) driver undervisning og forskning til højesteniveau inden for humaniora, samfunds-, ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskab.


SocialrådgiverTaleinstituttet, AalborgVed Taleinstituttet, Region Nordjylland er et barselsvikariatledigt som socialrådgiver pr. 1. marts 2010 til 31. oktober2010, med mulighed for forlængelse.Arbejdstid 37 timer, evt. nedsat tid efter aftale.Arbejdsopgaverne er indenfor Hjerneskadeområdet.Stilllingen er delt mellem to hovedfunktionerKoordinatorfunktion indeholdende administrative opgaveri forhold til tilbuddet til børn- og unge med erhvervethjerneskade.Varetagelse af udredning, rådgivning og koordineringifht. både børn og voksne med erhvervet hjerneskade,der modtager rehabiliteringstilbud.Yderligere oplysningerOmrådeleder Anette Krusborgeller socialrådgiver Lene Bech,tlf. 98 14 41 44.job.rn.dkher kan du læse mere om de ledige stillingerBeskæftigelsessagsbehandlertil Jobcenter HerningDa en af vore kolleger har valgt at vende tilbage til sinhjemstavn, mangler vi derfor en ny kollega i kontanthjælpsrådgivergruppenved Jobcenter Herning. Der ertale om en stilling på 37 timer ugentlig, og stillingen erledig til besættelse 1. februar 2010 eller snarest derefter.Kontanthjælpsrådgivergruppen er en velfungerende gruppe medca. en halv snes rådgivere, der på trods af stor travlhed har ”åbnedøre” og et godt sammenhold. Gruppen er udviklingsorienteretog har stor indflydelse på såvel tilrettelæggelse som gennemførelseaf et sæt afvekslende opgaver.Du vil få: parate kontanthjælpsmodtagere ,herunder kontaktforløb,aktivering mv. ”flytte sig” motion, telefoni, indkøb mv. Vi ønsker: for mit arbejde”Du vil i forbindelse med ansættelsen få tilknyttet en ”tante”eller en ”onkel”, som hjælper dig gennem de usikkerheder ogudfordringer der naturligt er i et nyt job.Du vil ligeledes blive introduceret til ”huset” og de tilbud du vilkunne tilbyde borgerne.Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomstog principperne for Ny Løn.Hvis du vil høre mere om stillingen, da er du meget velkommentil at kontakte: Faglig koordinator Susanne Schmidt på tlf. 96285019.Ansøgningsfristen er senest den 25. januar 2010 kl. 08:00.Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 28. januar 2010eller efter konkret aftale.www.herning.dkHer er alle muligheder åbne...Et regionalt kraftcenter i udvikling: Herning Kommune sætterborgeren i centrum gennem åbenhed, nærhed og en levende demokratiskdialog. Vi går nye veje i bestræbelsen på at udvikle et regionaltkraftcenter, der er kendetegnet ved effektivitet, udvikling, fleksibilitetog fokus på menneskelige værdier.Vores værdier: I Herning Kommune har vi formuleret fire værdier,som danner grundlag for vores måde at arbejde på: Professionalisme– God dømmekraft – Økonomisk sans – Udfoldelsesfrihed.


2 socialrådgivere/socialformidlertil sygedagpengeområdetEn af vore dygtige kolleger har søgt nye udfordringer og en går på barsel her i foråret,derfor søger vi 2 nye kolleger til sygedagpengeopfølgningen.Jobcenter Herning arbejder på at nedbringe sygefraværet og at styrke indsatsen overfor sygemeldteborgere. Vi sætter borgeren i centrum i samarbejde med øvrige medarbejdere i beskæftigelsesafdelingenmed henblik på at sikre borgerens fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet.Arbejdsopgaverne: sikre, at borgeren bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet kompetenceudvikling og optimering af sagsgangeVi forventer at du: Vi tilbyder: Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.Ansøgningsfristen er 25. januar 2010 kl. 8.00.Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås hos:Du kan søge stillingerne online på herning.dkwww.herning.dkHer er alle muligheder åbne...Et regionalt kraftcenter i udvikling: Herning Kommune sætter borgeren i centrum gennem åbenhed, nærhed og en levendedemokratisk dialog. Vi går nye veje i bestræbelsen på at udvikle et regionalt kraftcenter, der er kendetegnet ved effektivitet,udvikling, fleksibilitet og fokus på menneskelige værdier.Vores værdier: I Herning Kommune har vi formuleret fire værdier, som danner grundlag for vores måde at arbejde på:Professionalisme – God dømmekraft – Økonomisk sans – Udfoldelsesfrihed.


Vil du være med til atsætte nye standarder påsygedagpengeområdet?www.as3employment.dkAS3 Employment samarbejder med en række danske kommuner om at støtte menneskerpå sygedagpenge i at håndtere deres situation og i at komme tilbage påarbejdsmarkedet.I 2010 etablerer vi en helt ny enhed. Vi kalder den sygedagpengedivisionen. Divisionenskal have det kendetegn at bestå af medarbejdere med en høj specialiseret videnog kompetence inden for sygedagpengeområdet og andre fagområder, der grænserop til.Du er måske den medarbejder, vi har brug for, hvis du kan se dig selv, som en del afDanmarks måske stærkeste team på området, og hvis du brænder for at være med frastarten i opbygningen og udviklingen af denne nye division med mange spændendeperspektiver.ArbejdsopgaverDu kommer til at løse fl ere af følgende opgaver Der er gode udviklingsmuligheder i jobbet.Vil du vide mere om jobbet?Du kan læse mere om stillingen på www.as3.dk under ledige stillinger eller kontakteHR-konsulent Lise-Lotte Berg på tlf. 82 10 00 00. Ansøgningsfrist den 24. jan. 2010.AS3 Employment er en privat rådgivningsvirksomhed, som siden 1989 udelukkendehar beskæftiget sig med at rådgive og hjælpe mennesker videre i job og karriere. Vigennemfører forløb for alle grupper af ledige og har stor succes med vores arbejde.Vores rådgivning tager altid udgangspunkt i den enkelte kandidats situation.Børnegruppen i Specialbistand søger2 socialrådgivere/socialformidlereden 1. februar 2010 eller snarest herefter.Den ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt 37 timermed en flekstidsordning.Målgruppen i Specialbistand er familier, hvor et eller flereaf børnene har en betydelig nedsat funktionsevne.For nærmere oplysninger om stillingen henvises tilwww.randers.dk.Hvis du er interesseret i stillingen, opfordres du til atkontakte afdelingsleder Jørgen Lanng, tlf. 89 15 12 68,fagkonsulent Annette Bærnholdt, tlf. 89 15 19 36 ellersocialrådgiver Kirsten Erichsen, tlf. 89 15 15 12.Løn- og ansættelsesforhold efter bestemmelserne om nyløn. Ansøgningen skal sendes til Randers Kommune,Specialbistand, Laksetorvet, 8900 Randers senest den20. januar 2010.Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4.Socialrådgiver tilForsorgshjemmet SkovvangForsorgshjemmet Skovvang i Holstebro søgersocialrådgiverOpgaverne er mangfoldige - fra at afdække borgernes socialeproblemstillinger og kommunale tilhørsforhold i en systemiskforståelse - til at være borgerne behjælpelig med at bringe strukturog overskuelighed i kaos. Socialrådgiveren på Skovvang harsom opgave at sikre det gode samarbejde samt koordinere densocialfaglige indsats internt - som ud af huset - i forhold til vorebeboere.Stillingen er på fuld tid og ønskes besat snarest muligt.Vore forventninger til en ny kollega er: Socialfagligt solidt funderet. Gerne, men ikke nødvendigvis,med relevant efter-/videreuddannelse. Fornemmelse for, og forståelse af arbejdet med både helt ungeog ældre udsatte personer. Dømme- og handlekraftig, og betragter rummelighed ogfleksibilitet som aktiver. Viden og erfaring i arbejde/kommunikation med stærktmisbrugende klientel – ofte kombineret med psykiatriskebonusaspekter. Har let ved at få overblik i nye situationer, besidder en godsituationsfornemmelse og forstår balancen mellem tålmodighedog konsekvens som grundlag for succes i jobbet. Kan arbejde systematisk og selvstændigt, men er samtidigthammer god til samarbejdets vanskelige kunst.Skovvang er en arbejdsplads i konstant forandring med storeudfordringer fagligt og socialt. Omgangstonen er ofte humoristiskog jovial men frem for alt omsorgs- og respektfuld.Vi sætter faglige og menneskelige værdier og færdigheder højt.Vil du vide mere om Skovvang så besøg www.skovvang.dkYderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hosafdelingsleder Hanne Thalund tlf. 96 11 36 20 eller forstanderThorbjørn Strunk tlf. 96 11 36 36.Løn og ansættelsesvilkår iflg. overenskomst samt reglerne forNY LØN.Ansøgning med relevante bilag sendes traditionelt tilForsorgshjemmet Skovvang, Herningvej 74, 7500 Holstebro,eller pr. mail til skovvang@holstebro, så den er os i hændesenest torsdag den 21. januar 2010 kl. 10.Ansættelsessamtaler forventes gennemførtonsdag den 27. januar 2009.Randers KommuneVI HAR VI HAR DRÅBER DRÅBER AF KULTUR AF KULTUR I ALT I ALTHOLSTEBRO.DKHolstebro Kommune Rådhuset 7500 Holstebro


Fast stillling som Socialrådgivertil nyoprettet modtagelsesgruppei familieafdelingen.Vi søger en erfaren socialrådgiver til familieafdelingen,som har lyst og energi til at arbejde tværfagligmed inddragelse af netværk, både det professionelleog det private regi.Modtagelsesgruppen er nyoprettet og består af3, og teamet indgår selvfølgelig i den samledemyndighedsafdeling.Familieafdelingen består af 18 engagerede socialrådgivere,én børnesagkyndig konsulent, to socialfagligeledere, som har en primær funktion i atvære sparringspartner for socialrådgiverne samt etFamiliecenter med 21 medarbejdere.Stillingen er på 37 timer ugentlig og ønskes besatpr. 1. marts 2010.Ansøgningsfrist : 20. januar 2010.FamilieplejekonsulentVil du være med til at udvikle et nyt familieplejetilbud tilbørn og unge med særlige vanskelighederArbejdsopgaver:■ Udvikling af nyt plejefamilietilbud til børn og ungemed særlige vanskeligheder■ Tilrettelægge undervisning og træning af plejefamilier■ Supervision af plejefamilier som varetager særligtkrævende opgaver■ Godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, aflastningsfamilierog netværksfamilier■ Matchning af børn og plejefamilierLøn og ansættelsesforhold:Efter gældende overenskomst.Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:Sussi Sommer Kjelin, familieplejekonsulent, tlf: 9960 5525eller Anton Rasmussen, Børne- og familiechef, tlf: 9960 5501 Læs hele jobannoncen og ansøg på:http://Hedensted.Job-Support.dkJobID 114185Organisationen Danske Pensionistersøger socialrådgiver til “Pensionist Tidende”Kan du lideat skrive?- og ved du alt, hvad der er værdMÆND OGMASKINERPensionist Tidendeat vide om pension og sociallovgivning for ældre? Så er du måske den, Pensionist Tidende * søger som afløser forvores hidtidige skribent, der har sagt farvel pga. nye spændendearbejdsopgaver. Du skal skrive cirka en side 5-6 gange årligt til klum men“Socialrådgiveren skriver” Du kan selv være med til at udvikle konceptet Du får indflydelse på, hvad klummerne skal handle om Aftaler om artikler laves i god før deadline Honorar fastsættes med udgangspunkt i Dansk So cialrådgi ver forenings vejl. konsulenttakst Vi forestiller os, at du allerede arbejder med om rå detpen sion i dit daglige virkeFor yderligere oplysninger kontakt:Jytte Flamsholt Christensen, redaktør. Tlf. 8615 0532e-mail: redaktion@danskepensionister.dk*Pensionist Tidende udkommer 10 gange om året. Bladet udgives aforganisationen Danske Pensionister. Bladets ca. 40.000 læsere erførtids- eller folkepensionister samt efterlønsmodtagere.Send eller mail din ansøgning med relevante bilag til:Ikast-Brande KommuneSpecialkonsulentafdelingenBellisvej 28766 Nørre SnedeE-mail: helar@ikast-brande.dkAnsøgningsfristen er:01-02-2010 inden kl. 12.00Vi forventer at holde ansættelsessamtaler:08-02-2010læs mere påwww.ikast-brande.dk


VIBORG KOMMUNEVil du være med? Vil du med på holdet?Familieafdelingen i Viborg Kommune søger innovative,ambitiøse, selvstændige socialrådgivere med bred humor,positivt livssyn og evnen til at navigere i kaos. dig.Viborg Kommune er i gang med at implementere en nystruktur, og du vil blive en del af et selvstyrende team, derarbejder med børn og unge med behov for særlig støtte.Som rådgiver i et team vil du komme til at beskæftige digmed alle aspekter af en sag; råd og vejledning, forebyggendeforanstaltninger samt anbringelser af børn og unge.Vi er samtidig i færd med at implementere en ny tværfagligmodel. Du vil derfor blive tilknyttet et skoledistriktog i et tæt samarbejde med øvrige aktører på områdetskulle sikre den tværfaglige indsats i arbejdet med børnog unge.Vi er som sagt i implementeringsfasen, hvorfor dette eren enestående chance for at være med fra starten og fåmulighed for at sætte dit præg på miljøet og kulturen iafdelingen.Vi tilbyderEn fast fuldtidsstilling med gode muligheder for at udvikledig fagligt og personligt i samarbejde med engagerede ogdygtige kolleger. Alle medarbejdere skal deltage i eksternsupervision, og er du nyuddannet, tilbyder vi en mentorordning,hvor du de første måneder bliver fulgt af enerfaren kollega.Vi tilbyder desuden udstrakt grad af kompetence og frihed– og så overholder vi DS’ anbefalinger i forhold til sagstal.Dine kvalifikationerDu er uddannet socialrådgiver eller socialformidler, og dubrænder for arbejdet med børn og unge og deres familier.Du er positiv og engageret og kan tage både initiativ ogansvar. Du trives med kombinationen af administrativeopgaver, højt tempo og en til tider uforudsigelig hverdag.Løn i henhold til gældende overenskomst/Ny løn.Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Ann Hermansenpå telefon 87 87 76 73 eller mail 8ah@viborg.dk,hvis du ønsker at høre mere om stillingerne.Ansøgningsfrist mandag den 25. januar 2010.Ansættelsessamtaler torsdag den 28. januar 2010.Send din ansøgning til:Børn & UngeFamilie og Rådgivning – FamilieafdelingNytorv 68800 ViborgFamilieafdelingen i Lemvig Kommunesøger en socialrådgiver/sagsbehandler37 timer pr. uge fra 1. februar 2010 eller snarest derefter.Du vil primært komme til at arbejde med børne- og ungerådgivningfor børn og unge med særlige behov - herunderalvorligt syge børn samt børn med handicap.Opgaven vil primært være: Tilrettelagt UddannelseFamilieafdelingen er normeret med 7 socialrådgivere vedr.udsatte børn og unge samt 2 socialrådgivere vedr. handicapog psykiatri, 5 familiekonsulenter, 2 familieplejekonsulenter ogen afdelingsleder. Har du lyst til at blive en del af dette team?Vores afdeling ligger uden for Rådhuset i det nyetableredeBørne- og Familiecenter, som også rummer Sundhedsplejenog PPR. Du vil her få en enestående mulighed for at væremed til at sætte dit præg på kulturen og samarbejdet.Vores ledelse er værdibaseret, og derfor er personalepolitikkenkendetegnet ved nøgleordene åbenhed, tillid, ansvarlighed,handlekraft og redelighed.Vi leder efter en person, som har en faglig relevant uddannelseog interesse for børne- og familieområdet. For at kunnetrives her skal du have lyst til at arbejde selvstændigt og ikkelade dig skræmme af administrativt arbejde. Det er en storfordel, hvis du er systematisk og målrettet i din arbejdsform.Vi forventer, at du stiller krav både til din egen indsats og tilledelsen, og at du har respekt for såvel den faglige som denøkonomiske styring af indsatserne. Du skal helst kunne sehele puslespillet i stedet for kun en enkelt brik og skal derforhave lyst og evner for at arbejde tværfagligt. Vi regner med, atdu vil bidrage til den rare og uformelle stemning, som alleredehersker i huset.Til gengæld får du stor frihed til at tilrettelægge dit arbejdemed deraf følgende udfordringer og mulighed for udvikling.Dine kommende kolleger er engagerede, positive og hjælpsommeog er meget interesserede i at høre din mening oglære af dig. Desuden lover vi, at vi vil forsøge at få dig til atgrine mindst en gang om ugen.Oven i alt dette tilbyder vi også faglig supervision, FalckHealthcare og adgang til firmabil.Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst og princippernei Ny Løn.Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontaktesocialrådgiver Else Stensgaard tlf. 96 63 12 00 eller leder afBørne- og familiecentret Lis Ravn Sørensen tlf. 96 63 12 00.Der planlægges med ansættelsessamtale den 29. jan 2010.Ansøgning bilagt relevante oplysninger sendes til LemvigKommune, Rådhusgade 2, 7620 Lemvig, mærket stillingsnr.51/09 eller e-mail til bfc@lemvig.dk senest den 28. jan 2010kl. 10.00.Bakkers og bølgers land...Lemvig KommuneRådhusgade 27620 LemvigT: 96 63 12 00E: info@lemvig.dkW: www.lemvig.dk


DS:KontaktTelefonerne er åbne mandag-fredag kl. 9-14Hovedbestyrelse:FormandBettina Postbp@socialrdg.dkNæstformandUlrik Frederiksenuf@socialrdg.dkØvrig hovedbestyrelseSøren Jul Andersensj@socialrdg.dkMads Bilstrupmb@socialrdg.dkFlora Ghoshflora.ghosh@drc.dkMajbrit Berlaumbb@socialrdg.dkJeppe Ellegaardjeppe.ellegaard@kriminalforsorgen.dkAnne Jørgensenanj@socialrdg.dkSusanne Lyngsøsannelyng@mail.dkHenrik Mathiasenhmt@fa.aarhus.dkNicolai Paulsennipa@ucl.dkBirthe Povlsenbpo@spesoc.dkDennis Ørsted Petersendepe@sdsnet.dkMarie Overbymarieoverby@hotmail.comREGION ØSTRegion Øst dækker Region Hovedstadenog Region SjællandDansk SocialrådgiverforeningRegion ØstAlgade 43, 24000 RoskildeTlf: 33 38 62 22Fax: 46 32 07 67ds-oest@socialrdg.dkJobformidlingMarie HjortTlf: 33 38 62 23ds-oest@socialrdg.dkArbejdsmiljøHenvendelse til regionskontoretTlf: 33 38 62 22ds-oest@socialrdg.dkREGION SYDRegion Syd dækker Region SyddanmarkDansk SocialrådgiverforeningRegion SydVesterballevej 3ASnoghøj7000 FredericiaTlf: 87 47 13 00Fax: 75 84 34 50ds-syd@socialrdg.dkKontoret i OdenseVindegade 72-745000 Odense CTlf: 87 47 13 00Fax: 66 14 60 21JobformidlingAnn PedersenTlf: 87 47 13 04ap@socialrdg.dkArbejdsmiljøkonsulentBo Ulrick MadsenTlf: 87 47 13 13 ellerTlf: 21 77 04 51bum@socialrdg.dkREGION NORDRegion Nord dækker Region Nordjyllandog Region MidtjyllandDansk SocialrådgiverforeningRegion NordSøren Frichs Vej 42 H, 1.th8230 ÅbyhøjTlf: 87 30 91 91Fax: 86 13 05 32ds-nord@socialrdg.dkKontoret i HolstebroFredericiagade 27-297500 HolstebroTlf: 87 30 91 91Fax: 97 42 18 98ds-nord@socialrdg.dkKontoret i AalborgSøndergade 149000 AalborgTlf: 87 30 91 91Fax: 98 13 22 51ds-nord@socialrdg.dkJobformidlingKontakt FTF-ATlf: 70 13 13 12ArbejdsmiljøHenvendelse til regionskontoretTlf: 87 30 91 91ds-nord@socialrdg.dkSEKRETARIATETDanskSocialrådgiverforeningToldbodgade 19B1253 København KTlf: 70 10 10 99Fax: 33 91 30 69ds@socialrdg.dkØVRIGELedersektionenFormand Eva HallgrenTlf. arb: 96 99 29 29Tlf. prv: 97 42 90 86www.socialrdg.dk/ledersektionenSelvstændigeFormand Karen Fabricius HansenTlf: 59 43 23 13 eller 26 28 42 13www.socialrdg.dk/selvstaendigArbejdsløshedskassenFTF-A (hovedkontor)Snorresgade 15, Boks 2200900 København CTlf: 70 13 13 12Sammenslutningen af DanskeSocialrådgiverstuderendeFormand Dennis Ørsted PetersenTlf: 27 63 12 76www.sdsnet.dkPensionskassen PKAPensionskassernes AdministrationTuborg Boulevard 32900 HellerupTlf: 39 45 45 45Faggrupper og seniorerSe DS’ hjemmeside forkontaktpersoner ogtelefonnumre.www.socialrdg.dk


LEDERAF BETTINA POST, FORMANDFOTO: KRISTIAN SØNDERSTRUP-GRANQUISTHvis jeg var statsminister på prøve…… ville jeg have brugt min nytårstale til at sigeundskyld.I stedet for at se begejstret tilbage på etårti som i en kort periode bød på rekordlav ledighed,ville jeg have sagt undskyld til alle dekontanthjælpsmodtagere, hvis grundlovssikredeforsørgelsesgrundlag blev gennemhulletud fra devisen om, at det skal kunne betale sigat arbejde.I stedet for at glæde mig over, at vi over helekloden har sikret den finansielle sektor medmilliardstore pengebeløb, ville jeg have sagtundskyld for, at jeg har fodret dens uhæmmedegrådighed med min ukuelige tillid tilmarkedsmekanismerne.I stedet for at prale af at have lettet600.000 danskere for mellemskatten, ville jeghave sagt undskyld til de lavestlønnede, somigen må nøjes med at høre om vores andresvoksende forbrugsmuligheder.I stedet for at påstå, at det, de danskestyrker foretager sig i Helmand provinsen, erbegavet, ville jeg have sagt KÆMPE undskyldtil de familier, som har mistet dereselskede sønner, eller som har fået dem fysiskog psykisk lemlæstede hjem, på grund af enfuldstændig udsigtsløs krig.Et åndet løfteI stedet for at lade som om klimaaftalen nokskal vise sig ok, når ‘røgen har lagt sig’, villejeg have sagt undskyld til alle de udenlandskeregeringschefer, som jeg bød den samme arrogance,som jeg udviser i Folketinget, når jeggennemtrumfer den danske regerings mesttvivlsomme lovforslag med det mindst muligeflertal.Toldbodgade 19B1253 København KTlf: 70 10 10 99Fax: 33 91 30 69www.socialrdg.dkI stedet for at fable om et frit og lige Danmark,hvor alle kan forfølge sin egen drøm, ville jeg sigeundskyld for, at jeg personligt har undergravetden fri og lige adgang til sundhedssystemet ved atoverbetale de private sygehuse og skattefriholdesundhedsforsikringerne, så alle dem der ikke harsådan en, ryger bagest i behandlingskøen.I stedet for at love (noget så åndet som), at Danmarkskal være et af de ti rigeste lande i verden, ogi stedet for at vrøvle om, at Danmark skal stræbeefter at udbygge og fastholde en påstået førendeposition inden for alle de områder, som skabervækst og velstand, ville jeg have sagt undskyld tilde over 20.000 danske familier, som er blevet satpå gaden siden 2001, fordi de ikke længere har rådtil at betale deres husleje, og som dertil må lide denydmygelse at blive rost for at finde frem til køenefter almisser fra de private organisationer.Velkommen hos de lykkelige…I stedet for at bruge en femtedel af min tale på atafgive et såkaldt læseløfte, som vil være endnu etbureaukratisk mareridt for både lærere og eleverat leve op til, ville jeg have sagt undskyld til alleskolebørn og deres lærere, fordi skolelokummernestadig er så uhumske, at eleverne får ondt i mavenaf at holde sig, indtil de kommer hjem.Og i stedet for kun forsigtigt til slut at bydede mennesker velkomne, som ikke er født til atvære Danskere, og kun på få linjer indrømme detindiskutable behov, andedammen Danmark har forbåde kulturelle input, hjerner og hænder udefra,ville jeg have sagt undskyld for, at jeg i otte år hartilladt gennemførelsen af gemene og diskriminerendebarrierer for, at de mennesker, som kommertil Danmark udefra, kan slå sig ned og føle sigvelkomne her hos verdens lykkeligste folk.Som statsminister på prøve i en regering, somgennem otte år har ladet markedsmekanismernefå frit spil og New Public management drukne deoffentligt ansatte i meningsløst bureaukrati, villejeg have sagt undskyld og lovet, at jeg nok skulleforsøge at gøre det bedre næste år.bp@socialrdg.dkUDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID NR. 42189AL HENVENDELSE: DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING, WWW.SOCIALRDG.DK, TLF: 70 10 10 99

More magazines by this user
Similar magazines