Socialrådgiveren nr. 1-2010 - Dansk Socialrådgiverforening

Nemmere atmotivere efter idrætEn ung mand på 20 med både ADHD og almindeligt ungdomskrudti røven kan have endog meget svært ved at sidde stille – og letterebliver det ikke, hvis han både skal sidde stille og høre efter, hvad ensocialrådgiver siger.Derfor er der masser af løb, styrketræning, badminton, fisketure ogandre motionsaktiviteter på programmet, når deltagerne i arbejdsmarkedsprojektetStep by Step under Kriminalforsorgen i Østjyllandmøder om morgenen.Deltagerne er unge mænd, der har fået en betinget dom eller erblevet prøveløsladt og som skal følges et stykke tid endnu af Kriminalforsorgen.Projektets opgave er at forsøge at motivere deltagerne tilat finde en plads på arbejdsmarkedet eller at gå i gang med en uddannelse.Opgaven er svær, for ofte er de unge mænd overbeviste om, atde ikke har en chance, når der er pletter på straffeattesten.- Derudover har mange af projektdeltagerne misbrugsproblemer.Mange er diagnosticeret med ADHD. Mange mangler struktur påhverdagen og vender om på nat og dag. Kun få har uddannelse og joberfaring,så de føler forståeligt nok, at projektet er helt uoverskueligt,fortæller Morten Olsen, socialrådgiver i Step by Step.Det bedste redskab til at motivere deltagerne til at anskue en indtrædenpå arbejdsmarkedet som et opnåeligt mål, er idræt i rigeligemængder, mener han.- Idræt gør dem både fysisk og mentalt stærkere – og dermed får deogså mod på at komme videre med deres liv.Fra slatten til succesI løbet af ganske få måneder sker der store forandringer med de ungemandekroppe, der starter i Step by Step. Fra at være slatne kadavere,der dårligt nok kan løbe 200 meter, bliver kroppene til succes-fabrikker,der gør deres ejere i stand til at løbe fra alt og alle. En sejrherre,der lige har slået sin egen løberekord, er nemmere at motivere og harlettere ved at tro på, at der er plads til ham på arbejdsmarkedet, erprojektets erfaring.Det er dog ikke alle deltagere i Step by Step,der kan motiveres af idræt, og så må der trædesandre veje, fortæller Morten Olsen.- Vi tager udgangspunkt i den enkelte klient.Hvis en klient har socialfobi, skal vi selvfølgeligikke forsøge at motivere ham med, hvorspændende og sjovt det er at arbejde sammenmed andre mennesker.Forestillingen om, hvor meget værre livetkan blive, end det allerede er, har også vist sigat have en effektiv motiverende virkning, ererfaringen fra projektet. Ofte er der så megetgæld til både private og offentlige, at projektdeltagerneikke kan forestille sig, hvordan denogensinde får pengene betalt tilbage – hellerikke selvom de skulle få et velbetalt job.- Jeg fortæller dem, hvordan det kommer tilat se ud, hvis de ikke gør noget ved deres situation.At de ender i RKI (register over dårligebetalere, red.) og får problemer med at kunnelåne penge senere i livet. Når jeg visualisererdet for dem, bliver de ofte motiverede til atgøre noget ved gælden, og så kan vi hjælpesad med at lave nogle aftaler, så de kan afdragestille og roligt og komme i gang med et liv.En anden motivationsfaktor er, at de ungegerne vil blive selvforsørgende. Systemet erbesværligt, man tjener flere penge, eller mansætter en ære i at klare sig selv, lyder nogle afbegrundelserne. A16 SOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010