Socialrådgiveren nr. 1-2010 - Dansk Socialrådgiverforening

Mistrivsel og diagnoserudbredt i børnesagerI hver femte børnesag gemmer sig et barn med mindst én psykiatrisk diagnose.Næsten halvdelen af de anbragte børn har desuden trivselsproblemer.Psykiske problemer er udbredt blandt børn,der har kontakt til socialforvaltningen. SFI harsiden 2003 fulgt samtlige anbragte danskebørn født i 1995, og når forskerne zoomer indpå tallene for børnenes sundhed, viser det sig,at 20 procent af de børn, der har kontakt tilsocialforvaltningen, går rundt med en psykiatriskdiagnose.Det gælder både blandt de børn, der eranbragt uden for hjemmet, og dem, der borhjemme, men modtager hjælp fra det socialesystem, for eksempel en hjemme-hos-pædagogeller en aflastningsfamilie. Til sammenligninghar kun tre procent af børn uden kontakttil det sociale system en psykiatrisk diagnose.Seniorforsker Tine Egelund, SFI, har væretprojektleder for undersøgelsen:- Systemet skal være opmærksom på,at psykisk mistrivsel er meget høj blandtanbragte børn og blandt børn, der modtagerforebyggende foranstaltninger. Det betyder,at der ofte vil være et behandlingsbehov udover selve anbringelsen. Selv en rigtig godplejefamilie, som får et mindre barn med etalvorligt psykisk problem i pleje, vil have brugfor professionel støtte, for det er ikke enenkel opgave at tage hånd om et barn med enpsykiatrisk diagnose.Kolliderer de markante tal om psykisk sygdomhos udsatte børn med intentionen i BarnetsReform om, at flere børn skal anbringes ifamiliepleje?- Der er mange anbragte børn, som rummer såalvorlige konflikter, at det ikke er sandsynligt,at en almindelig familiepleje kan klare dem. Ogselv om man nu som et led i Barnets Reformvil opkvalificere plejefamilier, så opnår plejeforældreikke specialist-kvalifikationer medkortvarige kurser. Derfor vil en anbringelsehos en plejefamilie også efter en opkvalificeringofte skulle suppleres med et behandlingstilbud,svarer Tine Egelund og tilføjer:- Og man må spørge sig selv, om der pt. findes det nødvendige behandlingsapparattil de her børn, når vi ved, at der er lang ventetid ibørnepsykiatrien.Har tre typer diagnoserDiagnoserne for de psykisk syge børn handler især om tre former forlidelser: Mental retardering, adfærdsforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser.Fem procent af de børn, der er i kontakt med det socialesystem – både dem, der er anbragt, og dem, der bor hjemme og modtagerhjælp – har fået stillet diagnosen “mental retardering”. Andre femprocent lider af adfærdsforstyrrelser, hvoraf de fleste har diagnosenADHD.Ifølge seniorforsker Mette Lausten, der har været med til at analyseretallene, er der forskel på, hvilken diagnose, der dominerer i de togrupper af børn med kontakt til det sociale system.- Blandt de børn, der bor hjemme, men modtager hjælp, er der flestmed autisme eller andre former for udviklingsforstyrrelser. For debørn, der er anbragt uden for hjemmet, vejer de sociale funktionsforstyrrelsertungest. Det kan for eksempel være vanskeligheder med atknytte sig til andre mennesker.Oven i diagnoserne viser tallene fra undersøgelsen, at næstenhalvdelen af de anbragte børn – 48 procent – har trivselsproblemer.Det er især hyperaktivitet, problemer i kontakten til de jævnaldrende,adfærdsvanskeligheder og problemer af følelsesmæssig karakter. Asp@socialrdg.dkBørnenes trivselsproblemer er målt med et såkaldt SCQ-spørgeskema(Strength & Difficulties Questionaire). Det bygger på forældres, plejeforældresog professionelles viden om det enkelte barn og beskriverbarnets psykiske og sociale vanskeligheder og styrker.Undersøgelsen er også omtalt i Socialrådgiveren 17/08AF SUSAN PAULSENFOTO: SCANPIXÅRGANG 1995Forløbsundersøgelsen er den første af sin art i Danmark. Der er taleom den anden dataindsamling i undersøgelsen, hvor børnene er 11-12år gamle. Ved første dataindsamling var børnene syv år. Undersøgelsenskal følge børnene ca. hvert tredje år gennem barndom, ungdom ogtidligt voksenliv.Læs undersøgelsen på www.sfi.dkSOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010 5