Socialrådgiveren nr. 1-2010 - Dansk Socialrådgiverforening

FOTO: SCANPIXvelser af den virkelighed, der ageres i, og hvordan det erat være i den. Det er jo arbejdsgivernes model af verden,der udgør den styrende diskurs – og i afdelingen er mantilbøjelig til at lade denne models begreber beskrive virkelighedenog de problemstillinger, der præger hverdagen.Men hinsides denne begrebsverden findes den enkeltemedarbejders – og gruppens – særegne udgave af samme,som kun delvist er italesat indbyrdes i gruppen. Den enkeltekan føle sig blottet og stillet i en udsat position vedåbent at give udtryk for oplevelsen af, hvad presset gørved hende – dermed bliver disse autentiske udtryk tabubelagte,fordi afdelingens problemstillinger er italesat påen anden måde – i det åbne rum – med det udgangspunkt,at pres og underbemanding er noget, “vi klarer sammen”…Så er det ikke nemt at så frem og sige: ”Jeg orker ikke– eller vil ikke længere være med til at klare det”.Værdikamp i kommunerneEnhver arbejdsgiver/leder er opmærksom på medarbejdernestrivsel, men ud fra sin egen model af en verden,hvor budgetter, rammeaftaler, servicemål, organisationsændringerog så videre kommer først. Den mest håndgribeligeog umiddelbart forbedring af trivslen kan bliveforskellige sundhedsordninger, frugtordninger og andreslags fryns… fordi det tror lederen, at medarbejderne harbrug for. Men det virker jo kun trivselsfremmende, hvis demere grundlæggende forhold på arbejdspladsen er i orden.På samme måde stemmer lederens opfattelse af kvalitetenaf sin egen kommunikation ikke altid overens medmedarbejdernes.Så: Er der er tale om en værdikamp i kommunen – kampenmellem interessen i at vogte de budgetmæssige rammerog interesser knyttet til de bløde værdier, herunder demenneskelige ressourcers vækstvilkår?Ja! Der er ikke nødvendigvis tale om modstridende værdier– men, som antydet indledningsvis – om, at der er forskelpå betydningen af værdierne. Hvad betyder det, nårledelsen for eksempel melder en vision ud om at ville være“Danmarks bedste arbejdsplads”? Eller når ledelsen siger,at “her passer vi på vores medarbejdere?”Svarer det til, hvad medarbejderne opfatter som at “blivepasset på?” Hvad lægger arbejdsgivere og medarbejdere idet fælles ønske om et højt serviceniveau over for borgerneog gode resultater af arbejdet, og hvad skal der til for at leveop til det? Hvordan defineres og udmøntes begreberne?Langtidsholdbare investeringerJa, nøglen til fremme af trivsel og nedsættelse af sygefraværetligger gemt i kløften mellem arbejdsgiveres ogmedarbejderes oplevelser af, hvordan virkeligheden ser ud– og arbejdet med at finde nøglen kræver, at man afdækkerkulturen og dens tankeformer. For mig at se er gabet etskjult, men fælles rum, hvori tabuerne hersker – kombineretmed effekten af gensidige mistolkninger og uopfyldte,måske udefinerede forventninger.Derfor er det så vigtigt at gøre gabet synligt – ved atdefinere de respektive modeller af verden, definereværdierne og gøre kommunikationen tydelig. Så er forudsætningenfor at bygge bro skabt. Brobygningen er enforudsætning for handling, som tager udgangspunkt i enny, fælles diskurs om åbenhed og autencitet.Det kræver tid og selvransagelse, og at man tør udfordrede trivselshæmmende overbevisninger hos begge parter.Min holdning er, at det er den eneste vej til at mindskedet enorme spild af menneskelige og økonomiske ressourcer,som finder sted på grund af stress, udbrændthed oganden mistrivsel. Det drejer sig om at foretage langtidsholdbareinvesteringer i de menneskelige ressourcer. ASOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010 19