AF LARS FRIIS, JOURNALISTDE 5 HURTIGE : JEAN-PIERRE MORELUnge med psykiske lidelser skal have nye tilbudAntallet af personer under 30 år, der får tilkendt førtidspension, fortsætter med at stige.Konsulent Jean-Pierre Morel fra CABI mener, at der er behov for tilbud, der kan bane vejfor, at flere unge med psykiske lidelser får en eller anden form for arbejdsliv.Hvad er årsagen til,at flere unge får førtidspension?Stigningen i antallet af nye tilkendelser blandtunge under 30 år skyldes især det, Ankestyrelsenbetegner som “psykiske lidelser”. I2004 var det hoveddiagnosen i 1.044 tilfælde,men det tal voksede til 1.347 i 2008. Og stigningenser ud til at fortsætte i 2009. Når mantager højde for, at der er voksende ventelistertil behandling i børne- og ungdomspsykiatrien,kan man frygte, at det øgede antal førtidspensionerpå baggrund af psykiske lidelser kunviser toppen af isbjerget.Hvad gemmer sig bag tallene?Der gemmer sig i hovedtræk tre “målgrupper”.Hver tredje nypensionerede unge under 30år har hoveddiagnosen “mental retardering”,og antallet af nytilkendelser er stigende.Den anden store gruppe lider af sygdomme iskizofrenispektret. Her er antallet af nytilkendelserstabil. Den tredje og hurtigst voksendegruppe lider af forskellige former forforstyrrelser som ADHD, Aspergers Syndrom,Borderline, Angst eller PTSD.Hvad kendetegner disse unge?Rigtig mange nytilkendelser vedrører unge,som har et svært psykisk handicap, og i detilfælde er førtidspensioneringen indlysende.Men stigningen blandt unge med diagnosen“mental retardering” kunne tyde på, at andrefaktorer spiller ind, som eksempelvis denmanglende mulighed for at få SU i forbindelsemed STU-uddannelsen (for unge med særligebehov, red.)For sindslidendes vedkommende er ungdomsåreneden livsfase, hvor sygdommen viser sigi fuldt flor, og de unge skal lære at leve deresvoksenliv med en invaliderende sygdom. Ogden proces vil ofte vare flere år.Kan det så ikke være en lettelse for dem, atde kan få den ro og økonomiske afklaring, somførtidspensionen betyder?For mange er det sikkert løsningen, men derer også mange, som senere måske finder udaf, at de gerne vil have mere indhold i deresliv, selv om deres oprindelige drøm ikke kunnerealiseres. Når de først er kommet på førtidspension,skal de aktivt melde sig på banen, ogpå det tidspunkt kan det blive et stort og risikabeltspring at få pensionen gjort hvilendefor at prøve alternative muligheder af.Hvad kan kommunerne gøre for dem?De skal udnytte forskellige fagligheder ved atudvikle sammenhængende tilbud i et samarbejdemellem jobcentret, socialpsykiatrien ogungdomsvejledning. For mange af disse ungehar brug for lidt af det hele på en gang – ogover længere tid. Og de tilbud bør være åbnefor unge med lignende behov, uanset forsørgelse.post@larsfriis.dkSocialrådgiveren(ISSN 0108-6103) udgives af<strong>Dansk</strong> SocialrådgiverforeningToldbodgade 19B1253 København KTelefon 70 10 10 99Fax 33 91 30 19www.socialrdg.dkAnsvarshavende Bettina Postbp@socialrdg.dkRedaktør Mette Ellegaardme@socialrdg.dkJournalist Susan Paulsensp@socialrdg.dkJournalist Birgitte Rørdambr@socialrdg.dkKommunikationsmedarbejderBirgit Barfoedbb@socialrdg.dkGrafisk Design en:60www.en60.dkForsideMai-Britt Bernt JensenTryk Datagraf Auning ASAnnoncerDG Media a/sStudiestræde 5-71455 Kbh. KTelefon 70 27 11 55Fax 70 27 11 56epost@dgmedia.dkÅrsabonnement650,- kr. (incl. moms)Løssalg35,- kr. pr. nummer,plus forsendelseSocialrådgiveren udkommer21 gange om åretJean-Pierre Morel,konsulent ved Center forAktiv BeskæftigelsesIndsats (CABI)Artikler og læserindlæg erikke nødvendigvis udtrykfor organisationens holdning.Kontrolleret oplag: 13.873Trykt oplag: 14.200
AKTUELT CITAT“Der er med statsgaranti nogle af dem, jeghar puttet i spjældet for anden, tredjeeller tiende gang, der kunne være holdtvæk fra kriminalitet, hvis der var blevettaget bedre hånd om dem.”Per Larsen, chefpolitiinspektør ved Københavns Politi,3. januar i Politiken, hvor han opfordrer til,at det præventive arbejde forstærkes.UDSATTE BØRN Mistrivsel og diagnoser præger børnesager.Hvert femte barn med en børnesag har mindst én psykiatriskdiagnose, viser SFI-undersøgelse. 5KUNSTENAT MOTIVERENogle mennesker motiveresaf skyldfølelse, andre af håb.Drivkræfterne er vidt forskellige,afhængigt af hvem vi er, og hvor i livet vi står.Mød motivationens mange ansigter. 13DETTE NUMMER2 Fem hurtige4 Kort nyt5 Mistrivsel og diagnoser udbredt i børnesager6 Bankrådgivere hjælper gældsramte borgere8 Arbejdsliv og Socialrådgiver i forskningens verden10 Underviser: Socialrådgiver på en anden måde13 Kunsten at motivere andre mennesker18 Kommentar: Nøglen til trivsel20 Debat21 DS:Region22 DS:NU47 DS:Kontakt48 LederGÆLDSRÅDGIVNING Side om sidesidder frivillige bankrådgivere ogsocialrådgivere for at hjælpe udsatte,gældstyngede borgere. 6UNDERVISNING Hvorfor får socialrådgiveruddannelserneikke mangeansøgninger til ledige stillinger somunderviser? Hør underviserne egnebud – og hør, hvorfor de elskerjobbet. 10TRIVSEL Man kan fremme trivsel og nedsætte sygefraværetblandt socialrådgivere ved at bygge bro over kløften mellemarbejdsgiveres og medarbejderes forskellige modeller afverden. skriver socialrådgiver Marianne Bodilsen i enkommentar. 18SOCIALRÅDGIVEREN 01 I <strong>2010</strong>3