Socialrådgiveren nr. 1-2010 - Dansk Socialrådgiverforening

16 MOTIVERENDE BEHOVIfølge professor i psykologi ved Ohio StateUniversity, Steven Reiss, findes der 16 basalebehov, der driver og motiverer os mennesker,og de er i spil på forskellige tidspunkter i livet:Magt, uafhængighed, nysgerrighed, accept,orden, sparsommelighed, ære, idealisme, socialkontakt, familie, status, hævn, sex/kærlighed,mad, fysisk aktivitet og ro. Find ud af hvilke behov,der driver det enkelte menneske, og du kanbedre målrette dit motiveringsarbejde, er hanspointe. Sådan lyder nogle af dem:Ligeværd ogUAFHÆNGIGHED: Foretrækker at arbejdeselvstændigt og uafhængigt af andre. Bryder sigikke om at arbejde i teams og kan ikke lide fastemødetider.ACCEPT: Har brug for andres accept og anerkendelse.Trives bedst ved at få løbende feedback ogros. Kritik tåles ikke så godt.ORDEN: Kontrol, struktur og faste rutiner ervigtige. Kan godt lide at planlægge og ”få sattingene i system”.ÆRE: Moral, principfasthed og etik er vigtigt.Der sættes en ære i at være loyal, komme tiltiden og holde sine løfter.STATUS: Den rigtige titel, det rigtige tøjmærke,etc. er vigtigt. Der lægges vægt på, hvor manplaceres i hierarkiet på arbejdspladsen.MAGT: Går efter indflydelse og bliver frustreret,hvis man ikke føler sig hørt. Kan lide, at andrelytter og foretrækker lederrollen.anerkendelse motivererFør man kan motivere et andet menneske, erdet nødvendigt at skabe en god kontakt, derbygger på anerkendelse, respekt og interesse.Det er Lisbeth Koefoed Jensens erfaring. Huner udviklingsmedarbejder ved regionspsykiatrieni Herning, hvor hun blandt andet skalmotivere psykisk syge forældre til at ladederes børn få indblik i sygdommen i stedet forat forsøge at skjule den og lade som om, derikke er noget galt.- Jeg lægger vægt på, at mine møder med familienafvikles i en atmosfære af ligeværd, respekt,anerkendelse og tillid. Hvis en patientfor eksempel ikke møder op til et aftalt møde,er mit udgangspunkt altid, at der er en godgrund – men der er derimod ingen gode grundetil at skælde ud eller fordømme klienten.Denne tilgang til et medmenneske givertillid og dermed mulighed for at starte detegentlige motivationsarbejde, mener LisbethKoefoed Jensen.Hendes erfaring er også, at hun kommer langt i motivationsarbejdet,når hun stiller sig på klientens side. Sammen kan de to parter dannefælles front mod systemet. Sammen kan de finde den vej, der er bedstfor forældrene og barnet. Og sammen kan de tale om de svære emner,uden at andre lytter med.Når psykisk syge forældre vægrer sig ved at fortælle deres børn omderes sygdom, er det ofte fordi de tror, at børnene ikke ved noget, ogat det er bedst sådan.Lisbeth Koefoed Jensens erfaring er imidlertid, at børnene medmeget stor sandsynlighed ved, at noget er helt galt, men at de ikke er istand til selv at finde ud af eller forstå, hvorfor deres forældre har detdårligt.- Når jeg beder forældrene forestille sig, at de selv er et barn ogsanser, at noget ikke er, som det skal være, og at de selv må begyndeat brygge en forklaring, fordi ingen vil fortælle dem noget - ja, såbegynder forældrene at mærke empatien for deres børn og forståbarnets følelser, og det motiverer dem til at tale om deres sygdommed børnene, siger Lisbeth Koefoed Jensen. ASOCIALRÅDGIVEREN 01 I 2010 17