KLANG OG KVALITET - Albion MC

at småregne. Så vi monterer regntøjet - det gør osse den ene af Harleymænderne. Hans kammerat, som selv kører i bjergbestiger hjelm og gammelfedtjakke, som hverken kan lukkes i halsen, eller ærmerne, ler hånligt af sinkammerat, som finder det passende med regntøj. Da jeg fortæller ham, at jeg harvarme i håndtagene, ser han forbavset på mig og råber til de andre: “Han er skubøsse”I Húsavik, kan man komme på hvalsafari - men jeg har sejlet nok. Nøjes med atgå lidt rundt på havnen og se ud over det storehav. Tror heller ikke der er nogen hvalerhjemme i dag.Fortsætter nordpå langs kysten, inden vi drejermod syd, gennem Jøkulsargljufur nationalpark50 km. Dårlig grusvej, forbi Dettifos og tilnogle geotermiske kilder. Der er nogle storekogende plørehuller og der lugter fælt af svovl.Vi har kørt med en kraftig sidevind, så jeg harondt i skulderen af at styre kontra hele tiden, såen tur i et varmt badebassin, ude i det fri, gør godtfor de ømme muskler. Handler lige ind tilaftensmaden, inden vi finder vores hytte vedMyvatn natur reservat - et af Islands naturmæssigehøjde punkter - området ligger i regnlæ afVatnajøkul og er derfor et af de tørreste steder påøen. Myvatn betyder myggesøen - men det er såtidligt på året, og så koldt, så det ikke er en plage.Nyder en stille “irish coffee” til udsigten over søen.Efter at vi lige har kikket på noget størknet lava, kører vi, i høj sol, rundt omMyvatn og videre til en udslugt vulka. Her er et par små kraftværker somudnytter det varme vand fra jordens indre. De sidste 200 km kører vi højt oppepå fjeldet - meget fine veje, og ingen trafik. Det erkoldt, men høj klar himmel og luften er bare så renog frisk.I Seydisfjordur er der enlille cafe`, parkererNortonèn ved siden af enLandrover med Triumphlogo i bagruden. Knaphar vi fået hjælmene af, før en ung mand kommerspringende ud. Han har triumph T-shirt på og siger:“Jeg tror du er den eneste Norton kører på Island”. Han mener, at der er 2fastboende engelske motorcykler på Island – hans Triumph, og broderens BSA.Efter kaffe og kage på den hyggelige cafe`, kører vi ud til vandrehjemmet, somer som at komme tilbage til et kollektiv fra tresserne, men det er hygli`ogsnakken går omkring det store fælles spisebord i køkkenet. Vi er så heldige, at14