• 2003 Good Turns • Trekantløbet i Vejle • Gildernes Højskole • Nyt ...

På gensyn i Rødding 2005Gildernes Højskole 2002-2003 sluttede sidste weekend i april med to spændende dage på RøddingHøjskole. Allerede fredag aften mødtes 200 forventningsfulde gildebrødre fra hele landet, og der ventededem da også to indholdsrige dage. Da deltagerne tog hjem søndag, hørte man igen og igen »Vises i Rødding om to år«.Ved festmiddagen lørdag aften holdt landsgildemester Steen C. Andersen en tale, hvor han resumeredede afsluttende indlæg og debatter. Talen Talen bringes her i sin fulde ordlyd.Jeg vil gerne prøve at sætte nogle af de mangeindtryk, vi har modtaget her i dag, i relationtil vores gildebevægelse.Anita Esbjørn talte ved morgensamlingenom søgen efter identitet. Søgen efter det genkendelige.Og Michael Kvium arbejder med detsamme tema, når han i sin grænsesøgningstræber efter at gå for vidt. Han siger: Jeg vilgerne gå for vidt. Hvorfor? Fordi det først er,når jeg har overskredet en begrænsning, at jegkan se, hvor jeg var.Det er jo et paradoks, at selv når vi sommennesker forsøger at skildre kaos – nok deneneste grundorden, der findes, siger MK –har vi brug for at anvende regler. MichaelKvium fortalte os om reglerne for sin film:Også selv om reglerne går ud på at skabestørst mulig åbenhed for en fortolkning.Nemlig rummeligheden for eksponering frasort til hvidt, fra skarpt til uskarpt, for uhæmmetinddragelse af inspiration, for længden afkunstværket.At blive bevidst om sin egen identitet, er velogså et spørgsmål om at være bevidst om sineegne regler. Sine etiske regler.Ingen tvivl om, at MK kan skabe stærkefølelser med sin kunst, men det var også et afdagens tankevækkende udsagn, at den vestligekulturs ikon nr. 1 er et menneske, der erpint ihjel.Meget af den kunst, vi glæder os ved atmøde, er et spørgsmål om opdragelse. Og detkan i sig selv give glæde at vinde en indsigt.Man vil aldrig forstå et billede længere enddertil, hvor man er kommet, men ved atvinde indsigt flytter vi os og giver os selv nyemuligheder for at forstå. Og i selve det atundres finder vi grundvilkåret for at skabekunst, at skabe noget nyt.Lars Hulgaard talte om den institutionelleuddiferentiering, eller adskillelsen af degrundbestande, samfundet indeholder, ogsom i de oprindelige samfund var uadskilleligestørrelser. For eskimoerne og indianernevar det verdener, der hang sammen. LHtalte også om, hvorledes det er tidens tendens,at den enkelte sammenknytter de dele, der erdet bedste for en selv, fx i forholdet mellemdemokratiets former, hvor gildebevægelsenmest dækkende beskrives af den demokratiskeform, der rummer værdifællesskabet, oggiver plads til diskussionen, deltagelsen ogfællesskabet. Under alle omstændigheder erdet af samfundsmæssig stor betydning i endemokratisk kultur, at have frivillige organisationersom fx gildebevægelsen.Anne Marie Morris sagde, at det ikke kannytte noget at tro, at vi kan beskrive fremtidenudfra andet end det, vi allerede har lagtbag os, fra vores erfaring. Derfor er det nødvendigtat samle op på såvel fiaskoer som successer.Det indeholder en vigtig pointe for os sombevægelse, at vi skal lære af de erfaringer vigør, lære af vore sejre og nederlag, og byggevidere på denne erfaring.Anne Marie Morris sagde også, at detmoralske valg i de seneste år er blevet reducerettil et spørgsmål om noget, man kan vælgetil eller fra. Men, siger Anne Marie Morris, vibliver nødt til at fokusere på nødvendighedenaf et værdifællesskab. Et fællesskab om værdier,man ikke blot vælger til eller fra efter18