En verden set fra en cykel side 5 - Landsforeningen Rett Syndrom

Metode-teoretiske overvejelser:■ Det at cykle kan bruges til at kompenserefor, at hun ikke kan gåeller forflytte sig ved egen kraft.– Hensigten bag den valgtemetode og planlægningenheraf var:• for det første, at hjælpeDorte til at opleve verden påen ny måde, med en ny synsvinkel.• for det andet, at bidrage tilat Dorte kan få en oplevelseaf, at ’jeg (Dorte) gør noget’,at ’jeg (Dorte) kan noget’,’jeg ((Dorte) (/vi)) oplevernoget (sammen)’.■ Regelmæssig brug afbenene er med til at styrkekropsoplevelsen, kropsbevidsthedenog selvbevidstheden.■ Intentionen bag brugen af denlange stok var at skabe en oplevelseaf distance uden at dettekom til at fremkalde (unødig)utryghed eller angst, i håb omat kunne fremme en samspilslignendesituation. Stokken kunnebruges til at introducere en fornemmelseaf dette.Det pædagogiske forløbAktivitetsforløbet strakte sig over enperiode på 11 uger og omfattede ialt 6 forløb af en varighed vekslendemellem 20 minutter og 55 minutter.Jeg har i det følgende udvalgt 3 afdisse forløb, det første, et midt i forløbet,samt det sidste. – Alle turenehavde det samme udgangspunkt,stedet, at hun blev sat på cyklen pågangarealet uden for klasselokalet,situationen, at hun havde afsluttetsin pause efter morgengymnastik.Den første tur varede kun 20minutter og foregik primært pågangarealet ved klasselokalerne. Deteneste tidspunkt, hvor hun viste enanelse utryghed var første gang vipasserede elevatoren og de to gangevi vendte i bunden af gangen ifysioterapien. I begyndelsen var hunmeget stiv i kroppen, men begyndteLandsforeningen Rett Syndromrelativt hurtigt at slappe af. Hun varhele tiden meget opmærksom ogmed. Når jeg gik hurtigt begyndtehun at grine/hvine.I eksemplet fra midt i forløbetvar første gang at Dorte kom op påat havde siddet på cyklen uafbrudti hen ved en time. Et afgørendemoment denne gang var, at Dortei tre eller fire tilfælde selvbidrogkortvarigt til fremdriften. De forrigegange have hun blot rokket frem ogtilbage når hun udtrykte sin begejstringved at cykle, men denne gangvar der en mærkbar sammenhængmellem hendes rokken med overkroppenog den kraft hun dervedfik over ført til benene. Det var ogsåanden gang at jeg havde brugt enkombination af at holde på styretog trække cyklen med en kort snor(mindre end 1 meter lang).Den sidste tur vi nåede at få sammenstrakte sig over 55 minutter, ogden opfatter jeg både som højdepunktetpå hele forløbet og som etgennembrud for Dorte.På de to sidste ture med Dortehavde jeg udskiftet snoren med engodt 2 meter lang stok som blevfastgjort til styret, noget som ikkeumiddelbart havde nogen negativeffekt på Dorte.Det som skete på denne dag var,at jeg i tre tilfælde havde bemærketat Dorte tilsyneladende havde bidragettil fremdriften, at hun kunnelægge en smule vægt i benene nårhun drejede rundt på pedalerne. Detførte til at jeg efter godt 30 minutterda der er godt fart i cyklen, fjernedestokken fra styret og kun havde enfinger placeret yderst på styret, meddet ene formål at holde retningen.Til min overraskelse cyklede hun nu”alene” (dvs. opretholdt farten vedegen fremdrift (ved brug af beneneog en kraftig rokken) over en distanceaf 10 til 15 meter). Dette gentogsig ca. 15 minutter senere, over endistance på 5 til 10 meter. Et andetafgørende punkt på denne dag var,at Dorte nu, med undtagelse af denene indkørsel til skolen, havde væretrundt på hele skoles område, ogstort set er blevet fortrolig med dethele.SammenfatningCykelturene bekræftede mine teoretiskeovervejelser angående Dortes’normale’ adfærdsmønster og bidrogmed følgende erfaringer:Dorte har brug for tid til at vendesig til en ny situation – også når derer tale om noget hun kan lide og derhar vist sig følgende erfaringsmønster:■ At aktiviteter generelt bør ske iet roligt tempo – under hensyntil, hvordan hun har det på denpågældende dag, samtidig medat man løbende forklarer hende,hvad der sker og skal ske.Fordelen ved dette er bl.a.:■ At det vil være lettere at få hendetil at møde nye udfordringer.■ At det vækker mindre modstand,og bidrager væsentligt til optimalopmærksomhed.■ Hvis hun har modstand mod, ellerudtrykker ubehag ved, en (ny)situation– skal man ikke presse på, menhvis det er nødvendigt, væreyderst bevidst om hvordanog hvor meget man søger atpresse hende.– … kan man med fordel vendetilbage til noget kendt fraumiddelbart forud for situationeneller noget hun kan lide atgøre, for en kort stund, for såat vende tilbage, og igen forklarehvad der skal ske.– … kan man søge at foretage enmindre ændring i situationen,som bevirker at man formidleren oplevelse af tryghed, så vidtmuligt det kan lade sig gøreat fortsætte den handling elleraktivitet man er i gang med.Jeg var blevet fortalt, at Dorte godtkan lide at blive overrasket, menFortsættes side 97