KATALOG OVER BEDSTE PRAKSIS FOR PALLIATIVE INDSATSER

More documents

Recommendations

Info

7 BilagBilag 1a Vejledning til ”Hvornår er det tid at etablere palliativindsats”Hvad er baggrunden for dette skema?Hos nogle kronisk syge borgere, (gamle og svækkede borgere som måske fejlermange forskellige ting på én gang), går sygdomsudviklingen meget langsomt. Forde medarbejdere som kommer hos borgeren ofte – måske dagligt – kan det værenæsten umuligt at få øje på de små ændringer.Dette skema er tænkt som en hjælp til at få øje på, om der er ved at ske en forværring,og hvornår der skal reageres.Mange symptomer og megen lidelse kan undgås ved at sætte ind i tide.Hvilke borgere skal skemaet bruges hos?Skemaet kan bruges hos kronisk syge med langsomt fremadskridende sygdom.Vi anbefaler, at den daglige leder sammen med assistent / sygeplejerske og den fastemedarbejder tager stilling til, hvilke borgere det vil være relevant at bruge skemaethos.Hvem skal udfylde skemaet?Det ideelle er, at den medarbejder, som kender borgeren bedst, udfylder skemaet påbaggrund af dialog med borgeren, de pårørende og øvrige samarbejdspartnere.Hvor tit skal skemaet udfyldes?Hvis man er i tvivl, kan skemaet som udgangspunkt udfyldes en gang om måneden.I meget stabile faser kan skemaet være fornuftigt at bruge hver 2.-3. måned.Hvis borgerens tilstand bliver ustabil, bruges skemaet hyppigere. Der er tale omskøn, og vi vil foreslå, at den enkelte daglige hjælper taler med assistent eller sygeplejerskeog sin daglige leder om, hvor tit det er relevant at bruge skemaet hos denenkelte borger.Katalog over bedste praksis for palliative indsatser 50 / 59
Hvordan skal skemaet tolkes?Skemaet er udformet, så krydser i yderste højre kolonne antyder ændring / forværring.Ethvert kryds i denne kolonne bør føre til overvejelser om, hvad der sker, og hvadvi som personale kan yde af professionel støtte.Hvad skal den medarbejder gøre, som har udfyldt skemaet?Hvis der er et eller flere krydser i yderste højre kolonne, bør medarbejderen orienteresin daglige leder, assistent, sygeplejerske og / eller granskeren indenfor palliativindsats.De relevante medarbejdere må derefter sammen aftale, hvad der videre skal gøres:- samtale med pårørende (orientering om hvordan vi tolker situationen, ogaftaler for den kommende tid)- aftale med praktiserende læge om plan (der kan være tale om behandlingskrævendetilstande, som kan bedres ved passende indsats)- evt. ny helhedsvurderingKatalog over bedste praksis for palliative indsatser 51 / 59
Page 1 and 2: KATALOG OVERBEDSTE PRAKSIS FORPALLI
Page 3 and 4: Indhold1 Introduktion 52 Uddannelse
Page 5 and 6: 1 IntroduktionMed Kræftplan III bl
Page 7 and 8: ningen samt af den funktion, den p
Page 9 and 10: Evaluering / bedømmelse af effekte
Page 12 and 13: Målgruppen er sygeplejersker fra p
Page 14 and 15: ud fra deres behov og med god mulig
Page 16 and 17: 1. dag • Velkomst og intro• Pr
Page 18 and 19: Kurserne afholdes som ’fyraftens-
Page 20 and 21: felt som led i behandlingen og arbe
Page 22 and 23: Integration af alle funktioner give
Page 24 and 25: MultiDisciplinæreTeam - MDT konfer
Page 27 and 28: De 6 nøglepersoner har desuden arr
Page 29 and 30: 4.1 Fælles visitationskriterier ti
Page 31 and 32: 4.3 Forløbskoordination, Kolding K
Page 33 and 34: projektet, for at fastholde og vide
Page 35 and 36: 4.7 Netværksmøder, Hillerød Syge
Page 37 and 38: en hjælp til at få nedskrevet det
Page 39 and 40: BilagBilag 1a: Vejledning til ”Hv
Page 41 and 42: Familiesamtalen foregår på patien
Page 43 and 44: Skriftligt:Apotekets indlægsseddel
Page 45: vil kunne opnå en bedre sanseoplev
Page 49: 1.sflb.ashxSaunders, C. (1964). Car
Page 53: ”Rydder op i sit liv” - ”får
Page 56 and 57: Bilag 2b Skema til brug i hjemmeple
Page 58 and 59: Bilag 2C Uddybende spørgsmål til

KATALOG OVER BEDSTE PRAKSIS FOR PALLIATIVE INDSATSER

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?