januar 2008 - Høreforeningen

10 Utryghed om høreomsorgenUtryghedom høreomsorgenDer er lang vej endnu, før nye procedurer og arbejdsgange erfaldet på plads efter strukturreformen. En høring i Herningviste, at både fagfolk og brugere er utrygge ved situationen,og Høreforeningens formand vil arbejde for ændringerAf jo u r n a l i s t Sa n n e Ga dKun en lille håndfuld interesseredehavde fundet vej tilHerning den aften i november,hvor den lokale afdeling af Høreforeningeni samarbejde med Ringkøbing-Skjern afdelingen havde arrangerethøring. Høreomsorgen var på programmet,nærmere bestemt en snak om,hvordan høreomsorgen har det nu i detområde, der før strukturreformen udgjordeRingkøbing amt.Som aftenen skred frem, blev detklart, at ”de nye tider” kun er i sin startfase.Der er lang vej endnu, før aftaler,arbejdsgange og procedurer er faldet påplads, og mange spørgsmål blev vendtuden nødvendigvis at finde svar lige denaften, men paneldeltagerne var enigeom, at mange ting bør og skal laves om.Høreforeningens formand SørenDalmark, der var med i aftenens panel,kunne nikke genkendende til den megenusikkerhed og kritik og fortælleforsamlingen, at Høreforeningen arbejderfor at uhensigtsmæssige arbejdsgangeefter kommunesammenlægningenbliver lavet om.Aftenens øvrige paneldeltagere varOle Arndal (afdelingsleder på Centerfor Kommunikation i Herning), Chr.Dam Larsen (socialudvalgsformand iHerning), Britt Tommerup (Hør Bedre,Holstebro), Claus B. Larsen (høreklinikkenHolstebro) og Conny Jensen(medlem af regionsråd Midtjylland).Alt i alt mente panelet ikke, at der pånuværende tidspunkt kan mærkes denstore ændring for brugerne i det gamleRingkøbing amt.Socialudvalgsformand Chr. DamLarsen fortalte, at man havde valgt atsikre sig CFK Herning ( tidligere underRingkøbing amt) i kommunalt regifor at bibeholde den store ekspertise,som stedet rummer. Både for egneborgere, men naturligvis også i håb omat kunne levere til de kommuner, dersamarbejdes med.Og Ole Arndal fra CFK kunne fortælle,at man naturligvis håber at kunnefortsætte uændret. De fleste af degamle kommuner fra Ringkøbing amthar valgt at fortsætte samarbejdet. Holstebrohar dog valgt et samarbejde medÅrhus, men til gengæld er der kommetet par nye kommuner med.- Vi håber meget, at vi fortsat kanlevere hele pakkeløsninger til kommunerne.Hvis vi kun kommer på banentil de helt tunge og komplicerede sager,risikerer man jo at udhule vores ekspertise,forklarede Ole Arndal, der i øvrigtnævnte, at manglen på arbejdskraft eret problem. – Vi mangler bl.a. audiologassistenter.Det er simpelthen svært attrække folk til job i Midt-Vestjylland.Ud af servicelovenHele spørgsmålet om konkurrencen påområdet er tydeligvis også noget, derfortsat optager både fagfolk og politikere.Mens talen førhen handlede omprivat kontra offentlig, er det nu blevetlangt mere kompliceret. Det er op tilden enkelte kommune, hvor man købersine ydelser, og om man vil købe pakkeløsningereller shoppe forskellige ydelserhos forskellige leverandører med forskelligepriser. Dertil kommer, at konkurrencener løbende, så en leverandør kanaldrig vide, om man også næste år hardet samme kundegrundlag og dermedi stand til at sikre, at man også i fremtidenkan tilbyde tilstrækkelig ekspertise.Ørelæge Britt Tommerup, der repræsentereren privat høreklinik, formuleredeenhver audiologs frygt på dennemåde: - Hvis det kommer dertil, at manføler sig presset til at anvise et høreapparat,der ikke gør det optimale for brugeren,fordi kommunen ser mest på prisen,så er jeg stået af. Det vil jeg aldrig gøre.Det var i det hele taget det faktum, atdet nu er kommunerne, der har overtagetansvaret for høreomsorgen, der fik flestbekymrede miner og knubbede ord frem.Under serviceloven er det en kommunalsagsbehandler, der på baggrund afaudiologens indstilling skal vurdere ogbl.a. ”forholde sig til væsentlighedskriteriet”,når der kommer en ansøgning omet høreapparat, og det kan godt bekymre- også Conny Jensen, der er socialdemokratiskmedlem af regionsrådet.– Jeg har haft store betænkelighederved strukturreformen bl.a. i denne forbindelse,hvor man jo ikke har en garantifor, at kommunen har expertisenog uddannet personale til at løfte denopgave. Det bør være et krav, at kommunenkan dokumentere den slags.Søren Dalmark kunne fortælle, atHøreforeningen i høj er opmærksom