Fødevareforskning i Danmark - Akademiet for de Tekniske ...

AKADEMIET FOR DETEKNISKEVIDENSKABERFødevareforskning i Danmark– fundament for udvikling og værdiskabelse

Fødevareforskning i Danmark– fundament for udvikling og værdiskabelseFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE1

Akademiets formål er på et fagligt grundlagat fremme den teknisk-videnskabeligeforskning og sikre anvendelsen af densresultater for at øge værdiskabelsen ogvelfærden i det danske samfund.Fødevareforskning i Danmark– fundament for udvikling og værdiskabelseAkademiet for de Tekniske Videnskaber, ATVMarts 2003Indsamling af rapportens data er afsluttet ultimo 2002Lay out: ATVTryk: Buch’s Grafiske A/SOmslag: Due Design A/SISBN 87-7836-021-82FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

IndholdIndholdForord 7Resumé 91. Indledning - Levnedsmiddelforskningeni det moderne samfund 111.1 Omskiftelige rammer for levnedsmiddelforskningen 111.2 Forskningens formål og indhold 131.3 Hvor udføres levnedsmiddelforskning? 131.4 Forskernes personlige rolle 142. Levnedsmiddelforskningen som begrebog værktøj 162.1 Forskningsdefinitioner 162.2 Hvad omfatter levnedsmiddelforskning? 162.3 Hvad omfatter ATV-rapporten? 172.4 ATV-rapportens videngrundlag 173. Levnedsmiddelproduktionen i Danmark– økonomisk betydning og marked 193.1 Fødevaresektorens økonomiske betydning 193.2 Karakteristik af fødevareindustrien 203.2.1 Det fødevareindustrielle kompleks 203.2.2 Konkurrencen på fødevaremarkedet 223.3 Fremtidens fødevarer – udviklingstendenser 263.4 Det internationale fødevaremarked ogverdens fødevaresituation 293.5 Politisk ledelse, lovgivning og kontrol 304. Levnedsmiddelforskningen – udviklingenover 10 år og fremtidsperspektiver 324.1 Den offentlige levnedsmiddelforskning 324.1.1 Forskningsmiljøernes udvikling 1990-2002 324.1.2 Forskningsmiljøerne i dag– samarbejde og internationalisering 344.1.3 Universitetsforskningen – Levnedsmiddelcentret 374.1.4 Andre universitetsforskningsmiljøer o.a.på levnedsmiddelområdet 404.1.5 Sektorforskningen 414.2 Eksempler på udenlandske forskningsmiljøerpå levnedsmiddelområdet 444.3 Den private forskning 474.3.1 Virksomhedsforskningen 474.3.2 Brancheforskningen 48FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE3

Indhold4.3.3 De teknologiske serviceinstitutter 494.4 Patentering – et mål for forskningsindsatsen? 514.5 Samarbejdsrelationer mellem institutioner og erhverv 534.6 Væsentlige temaer i fremtidens levnedsmiddelforskning 535. Den offentlige fødevareforskningsøkonomiske rammer og vilkår 555.1 Finansiering af forskningen over 10 år 555.1.1 Finansieringskilder 555.1.2 Forskningsprogrammerne – det politiske incitament 575.1.3 FØTEK gjorde forskellen 605.1.4 Administrative og forskningsmæssige omkostninger 635.2 Strukturelle konsekvenser af finansiering via programmidler 635.3 Finansiering af den offentlige levnedsmiddelforskningfremover 646. Levnedsmiddeluddannelserne – udviklingenover 10 år og fremtidsperspektiver 666.1 De levnedsmiddeluddannede på arbejde 666.2 Levnedsmiddeluddannelserne i dag 696.2.1 Bacheloruddannelsen i levnedsmiddelvidenskab 706.2.2 Levnedsmiddelingeniøruddannelsen 706.2.3 Kandidatuddannelsen i levnedsmiddelvidenskab 716.2.4 Kandidatuddannelsen i human ernæring 716.2.5 Udviklingen i tilgangen til levnedsmiddeluddannelserne736.3 Udviklingen af levnedsmiddeluddannelserneog deres lovgrundlag 1990-2002 746.4 Forskeruddannelserne 756.5 Fremtidens uddannelser og kandidatbehov 756.5.1 Kvalitet 756.5.2 Kvantitet 766.6 De korte videregående uddannelser og erhvervsuddannelsernemed relation til levnedsmiddelsektoren 777. Konklusioner og anbefalingertil levnedsmiddelforskningen 797.1 Visioner og mål 797.2 Udfordringerne 797.3 Levnedsmiddelforskningens indhold 807.3.1 Konklusioner – udvikling og status 1991-2002 807.3.2 Anbefalinger 807.4 Levnedsmiddelforskningens rammer og økonomiske vilkår 837.4.1 Konklusioner – udvikling og status 1991-2002 837.4.2 Anbefalinger 847.5 Levnedsmiddeluddannelserne 857.5.1 Konklusioner – udvikling og status 1991-2002 857.5.2 Anbefalinger 864FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

IndholdReferencer 89Bilag 97Bilag 2.1 Ressourcepersoner for ATV’s Levnedsmiddelforskningsudvalg98Bilag 3.1 Brancheorganisationer på fødevareområdet 99Bilag 4.1 Offentlige enheder med FoU, rådgivning mv.på levnedsmiddelområdet 100Bilag 4.2 Private/selvejende enheder med FoU, rådgivning mv.på levnedsmiddelområdet 103Bilag 4.3 Patenteringsaktivitet på fødevareområdet i danskevirksomheder, universiteter m.m. 1985-2000 104Bilag 5.1 Offentlige forskningsprogrammer ogerhvervsfremmeordninger 1990-2002 108Bilag 5.2 Det Fødevareteknologiske Forsknings- ogUdviklingsprogram 1-4 – historisk beskrivelse 114Bilag 5.3 Faglige emner for projekter under FØTEK 1-3 119Bilag 6.1 Eksempler på ansættelser af levnedsmiddeluddannede 135Bilag 6.2 Kurser på levnedsmiddeluddannelsernepå KVL og DTU 2002 og 1990 142Bilag 6.3 Levnedsmiddeluddannelsernes lovgrundlag 1990-2002 147Bilag 6.4 Titler på ph.d.-projektafhandlinger pålevnedsmiddelområdet, KVL, 1991-2001 149Bilag 6.5 Titler på ph.d.-projektafhandlinger pålevnedsmiddelområdet, DTU, 1991-2002 154Bilag 6.6 Titler på Erhvervsforsker ph.d.-projekterpå levnedsmiddelområdet 1991-nov. 2002 160FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE5

6FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

ForordForordBevidstheden om forskningens betydning for samfundetsudvikling og velfærd er i dag større end nogensinde. Ikkemindst levnedsmiddelforskningen har politikernes, erhvervslivetsog forbrugernes bevågenhed. Der skal satses på sunde,sikre og konkurrencedygtige fødevarer, der fremstilles medmindst mulig belastning af samfundet, menneskene i produktionen,miljøet og produktionsdyrene.Forskningen skal bære udviklingen frem mod stadig bedreløsninger.ATV udgav allerede i 1991 rapporten ”Levnedsmiddelforskning– sådan kan det gøres”. På basis af en kortlægningog en analyse af den danske levnedsmiddelforskning fremlagdedet daværende projektudvalg en målsætning og enstrategi for permanent at styrke føde-vareforskningen. Detskete ud fra en konstatering af, at den offentlige forskningsindsatsvar utilstrækkelig i forhold til fødevaresektorens økonomiskeog sociale betydning for Danmark og i forhold tildet ambitionsniveau, der var for danske fødevarer på detinternationale marked.Blandt anbefalingerne var en arbejdsdeling mellem universitetsforskningenog den øvrige levnedsmiddelforskning,etablering af et fælles forskningscenter på KVL og DTU samten tæt koordinering af levnedsmiddeluddannelserne på deto universiteter.Anbefalingerne medvirkede til, at der blev indført betydeligeændringer i fødevareforskningssystemet, der nu harhaft mulighed for at virke i 10 år. Den offentlige indsats erøget, antallet af forskere er steget, og samspillet mellem aktørerneer blevet væsentligt styrket. Også de videregåendelevnedsmiddeluddannelser er fundamentalt ændret medpositivt resultat.ATV mener, at der nu er behov for at tage tråden op fra1991 for at medvirke til, at fødevareforskningen fortsættersin positive udvikling, sit høje faglige niveau og den fremdrift,der har karakteriseret den i de forløbne 10 år. Behovetaktualiseres af, at den øgede offentlige indsats, der siden1990 især har været finansieret via De FødevareteknologiskeForsknings- og Udviklingsprogrammer, FØTEK, står i et vadestedmed afslutningen af FØTEK 4 ved udgangen af 2002.ATV gør med denne rapport status over levnedsmiddelforskningenog -uddannelserne i forhold til de økonomiskeog strukturelle vilkår og i forhold til samfundets udvikling ogbehov. Der kommenteres på problemer, som levnedsmiddelforskningenstår over for af faglig, strukturel, administrativFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE7

Forordog økonomisk karakter, og der fremsættes anbefalinger tilden fremtidige indsats. ATV ønsker hermed at fremme oglette vejen for fremtidens levnedsmiddelforskning, som erafgørende for Danmarks position som fødevareproducentpå internationalt konkurrencedygtigt niveau.I styregruppen for projektet har deltaget:Koncerndirektør, civilingeniør Per Falholt, Novozymes A/S(formand)Professor, dr.techn. Jens Adler-Nissen,BioCentrum, Danmarks Tekniske UniversitetProfessor, dr.rer.soc. Suzanne C. Beckmann,Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse,Handelshøjskolen i KøbenhavnForskningsdirektør, mag.art. Hans Siggaard Jensen,Learning Lab DenmarkProfessor, dr.agri. Magni Martens,Mejeri- og Levnedsmiddelinstituttet,Den Kgl. Veterinær- og LandbohøjskoleUnderdirektør, udviklingschef, ph.d.Hans Chr. Elbek Pedersen, Danisco Cultor InnovationKoncerndirektør, cand.lact. Michael Stevns,Arla Foods InnovationDirektør, ph.d. Svend Erik Sørensen, Danish Crown AmbAI følgegruppen for projektet har deltaget:Civilingeniør Jørgen Højmark Jensen,tidl. regionschef, Fødevareregion København, formand,ATV’s temagruppe Fremtidens fødevareproduktion iDanmarkFunktionschef, dr. scient. Lene Lange, Novozymes A/S, formand,ATV’s faggruppe Kemi, bio- og geovidenskaberCiviling. Svend Vahlun, Norma og Frode S. Jacobsens FondProjektleder i ATV har været cand.scient.Susanne Bro Rosenørn.Der rettes en varm tak til Norma og Frode S. JacobsensFond, der har bidraget til finansieringen af projektet, og udenhvis støtte projektet ikke havde kunnet gennemføres, samt tiludvalgets medlemmer for deres store indsats.Desuden rettes en tak til alle, der har bidraget med oplysningertil rapporten.Mogens Bundgaard-NielsenPræsident, ATVMarts 20038FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

ResuméResuméRapportens indledende kapitel sætter i korte træk de samfundsmæssigerammer for forskningen gennem de sidste 10år.Der fokuseres på udviklingen i erhvervet, fødevaresikkerhedenog udfordringerne for forskningen og forskerne.Dernæst sættes de fysiske rammer for forskningsaktiviteterneved en kort gennemgang af de forskellige typer af institutionermv., hvor forskningen foregår. ATV-udvalget giver sitbud på forskningens formål – generelt og specielt på levnedsmiddelområdet.Forskernes personlige rolle beskrives iforhold til samfundets forskningsbehov, samfundsdebattenog befolkningens videnbehov.I Kapitel 2 defineres forskning og udvikling som begreber.Det beskrives, hvilke fag og fagområder levnedsmiddelforskningenomfatter i dag i forhold til for 10 år siden tilligemed relevante grundfag/hjælpefag. På denne baggrundafgrænses ATV-rapportens emne fagligt, og det videngrundlag,som rapporten er udarbejdet på, beskrives.I Kapitel 3 beskrives kort det fødevareindustrielle kompleksog dets økonomiske betydning for Danmark.I afsnittet om konkurrencesituationen på fødevaremarkedetgives tre eksempler på effekter af koncentrationstendensernei fødevarebranchen hen imod færre og størrevirksomheder. Eksemplerne er fra slagteri-, mejeri- samtbrød- og melbranchen. Med udgangspunkt i udviklingen påfødevaremarkedet hen imod stadig større forbrugerindflydelsebeskrives de ændrede markedsbetingelser for fødevareproducenterog detailhandel. Den stigende betydning af produktudviklingfor virksomhedernes konkurrenceevne kommenteres.Der gives bud på de mange forskellige egenskaber,som det formodes, at der vil blive lagt vægt på veddesign og fremstilling af fremtidens fødevarer. Det internationalefødevaremarked og verdens fødevaresituation nævnesi forbindelse med udfordringer og muligheder for danskevirksomheder.Endelig redegøres for udviklingen med hensyn til politiskledelse, lovgivning og kontrol på fødevareområdet.I Kapitel 4 beskrives de offentlige fødevareforskningsmiljøersamt træk ved deres udvikling over de sidste 10 år.Der tages udgangspunkt i karakteristikken for 10 år sidenaf levnedsmiddelforskningen som spredt, sparsom og ukoordineret.Det konstateres, at forskningen i dag er kraftigt forøgeti omfang, er bedre koordineret og koncentreret på langtfærre enheder.Også forskningens kvalitet, det udbyggede samarbejdeforskningsenhederne imellem og den fremadskridende internationaliseringsproceskommenteres. Levnedsmiddelcentretsopbygning, udvikling og rolle kommenteres. De offentligeforskningsmiljøer beskrives kort, ligesom der gives eksemplerpå udenlandske forskningsmiljøer med vægt på at præsentereforskellige organisatoriske konstruktioner og forskningsområder.Der kommenteres på fødevareforskningen i privat regi –i virksomhederne, i det teknologiske servicesystem samtbrancheforskningen. Det konstateres, at det ikke lader siggøre at skaffe tal, der entydigt kan beskrive udviklingen iden private sektor. Også samarbejdsrelationerne mellem deoffentlige forskningsenheder og erhvervet beskrives.Endelig kommenteres patenteringshyppigheden ilevnedsmiddelbranchen, og ATV-udvalget knytter kommentarertil virkningerne af loven om ophavsrettigheder for samarbejdsmulighedernemellem universiteter og virksomheder.Kapitlet afsluttes med ATV-udvalgets bud på væsentligeområder for fremtidens levnedsmiddelforskning.Kapitel 5 omhandler den offentlige levnedsmiddelforskningsfinansieringsformer og -kilder.Fordelingen af finansieringskilderne på basismidler ogeksterne midler, herunder programforskningsmidler, beskrivesfor de offentlige forskningsenheder. De offentlige forsknings-og udviklingsprogrammer på området gennem de seneste10 år beskrives kort og suppleres med en oversigt iBilag 5.1. FØTEK’s historie fortælles i Bilag 5.2, og den langerække af FoU-projekter under FØTEK 1-3, der tjener som éteksempel på den stærkt forøgede forskningsindsats i perioden,nævnes i Bilag 5.3. Også forskernes arbejdsvilkår og deadministrative omkostninger ved en stor ekstern finansieringsandelaf forskningen i de offentlige institutioner kommenteres.Kapitlet rundes af med en diskussion af konsekvensernefor de offentlige forskningsmiljøer af nedskæringer iprogramforskningsmidlerne. Det understreges, at der er behovfor, at der gribes ind politisk, inden der sker en opløsningaf fremragende forskningsmiljøer, opbygget ved en storindsats igennem de sidste 10 år.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE9

ResuméI Kapitel 6 beskrives levnedsmiddeluddannelserne.Uddannelsernes indhold, udvikling og lovgrundlag beskrives,og rekrutteringssituationen kommenteres. Kandidaternesansættelsesmønster eksemplificeres ud fra en undersøgelseaf ansættelsessteder for medlemmer af Ingeniørforeningeni Danmark (på levnedsmiddelområdet), Foreningenaf Levnedsmiddelingeniører og -kandidater samt Dansk MejeriingeniørForening. Temaer i forskeruddannelsen på levnedsmiddelområdetafspejles i titler på ph.d.-projekter, derer gennemført på henholdsvis DTU og KVL igennem de sidste10 år, samt i titlerne på erhvervsforskerprojekter på området.Projekttitlerne bringes i bilag til kapitlet. Arbejdet for atoprette en forskerskole på området næves.Gennemgangen af uddannelserne afrundes med en beskrivelseaf behov i forbindelse med udformningen af fremtidenslevnedsmiddeluddannelser.Endelig beskrives kort situationen for de kortere videregåendeuddannelser på levnedsmiddelområdet. Specielt akademiseringenaf disse uddannelser kommenteres.Kapitel 7 rummer ATV-udvalgets opsummering af udfordringernetil levnedsmiddelforskningen samt konklusioner og anbefalingertil forskningens indhold og rammer samt til levnedsmiddeluddannelserne.10FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Indledning1. Levnedsmiddelforskningeni det moderne samfund1.1 Omskiftelige samfundsrammerfor levnedsmiddelforskningenI starten af 1990’erne var en ny udvikling i fødevaresektorenved at tage fart.I landbruget havde den teknologiske udvikling alleredegennem mange år sørget for en stadig øget produktion, produktivitetog eksport fulgt af en jævn nedgang i beskæftigelsenog i antallet af mindre brug – en naturlig følge af effektiviseringog rationalisering af driften. Den danske produktionog eksport var stadig karakteriseret af et relativt snævert varesortiment– primært råvarer eller kun let forarbejdede landbrugsprodukter.Trods øgede krav om miljøhensyn var detstadig landbruget og landbrugets organisationer, der med eneksportsucces på over 30 pct. af den samlede eksport i ryggensatte dagsordenen for produktion, produktionsmetoderog varesortiment.I fødevareindustrien var fusioner begyndt at præge billedeti bestræbelserne på at skabe større, mere slagkraftige ogkonkurrencedygtige virksomheder, der kunne stå sig bedre iden internationale konkurrence – også på det danske marked,hvor store udenlandske virksomheder forsøgte at vindeindpas. Fusionerne mindskede ganske vist konkurrencen mellemdanske udbydere på markedet i de enkelte brancher,men åbnede samtidig hjemmemarkedet for import af konkurrerende,udenlandske produkter i takt med forbrugerønskerom et bredere, internationalt vareudbud. Den generelleinternationaliseringstendens i samfundet betød således også,at forbrugernes smag åbnede sig mere mod andre madkulturer.En tilsvarende koncentration på færre virksomheder harfundet sted inden for distribution, catering og detailhandel,accelereret af dannelsen af Det indre Marked i 1992. Internationaliseringen/globaliseringenaf fødevaremarkedet og konkurrencener stadigt voksende i dag.Fødevareforskningen fik i slutningen af 1980’erne og istarten af 1990’erne en stærkt tiltrængt saltvandsindsprøjtningi form af betydelige ekstra ressourcer fra det offentlige.I såvel landbruget som forarbejdningserhvervet understøttedeforskningen specielt udviklingen af produktions- ogproduktivitetsforbedringer. Universitetsforskningen var isærrettet mod kvalitet og holdbarhed, herunder oxidation, aromaændringerog konsistensegenskaber, samt procesteknik og-design, fermentering og biokonservering, indholdsstoffersbetydning for levnedsmidlers ernæringsværdi og struktur, fødevaremikrobiologi,analytisk kemi og sensorisk analyse. Ogsåforbrugerpræferencer og markedsforhold blev vist stigendeinteresse.Levnedsmiddelforskningen, fødevaresektoren og forbrugerneblev op gennem 1990’erne tre stærkt forbundne størrelser,som på skift har påvirket og bestemt dagsordenen forhinanden.Samtidig med den stigende globalisering af fødevarehandelenvar forbruget af fødevarer i starten af 1990’ernepræget af faldende vækstrater i den vestlige verden. Forbrugernefik til gengæld råd til at vælge bedre varer. Lydhørhedenoverfor forbrugernes ønsker var stigende, og langsomt,men sikkert, blev det i løbet af det sidste tiår af det 20.århundrede forbrugerne, der blev bestemmende for fødevareproduktionensudvikling. Der blev stillet krav om størreudbud og variation. Ikke mindst inspireret af miljødebattenog den stigende bevidsthed om miljøets betydning for fødevarernessundhed, blev forbrugerne stadig mere optaget afkvalitet, forskellige indholdsstoffer i og evt. forurening afmaden. De fokuserede mere på produkternes oprindelse,produktions- og dyrkningsformer og disses effekter på arbejdsmiljø,dyrenes miljø og det ydre miljø og på madensbetydning for livsstil og livskvalitet.Producenter og forskere forudså, at fremtidens konkurrencepå fødevaremarkedet i øget omfang ville blive påkvalitetsparametre som sundhed og friskhed samt på udbudsvariationog bekvemmelighed for forbrugerne. Der ville blivetale om et mere fragmenteret og nuanceret marked med efterspørgselefter både billige varer og dyre højkvalitetsprodukter.Efter friske råvarer og varer med kort omsætningstidpå den ene side og højt forædlede produkter, fast food ogfærdigretter med ingen eller meget kort tilberedningstid påden anden. Og ikke mindst efter sikre fødevarer i en tid,hvor god køkkenhygiejne og viden om behandling af råvarerikke mere var og er en naturlig del af samfundets mange,meget små eller unge husholdninger. Også cateringbranchenhar fået stigende betydning; bl.a. på grund af en genereltvoksende interesse for convenience i forbindelse med bådeprivate og professionelle arrangementer.Industrien har søgt at tilpasse produktionen til de nyekrav og vilkår – både fra detailhandelskæderne og forbrugerne– men er ofte stødt på vanskeligheder og ligefremparadokser i processen: Samtidig med, at den teknologiskeFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE11

Indledningudvikling f.eks. muliggjorde stadig længere holdbarhed afindustrielt fremstillede fødevarer, gik forbrugernes ønsker iretning af friskere varer med kortere omsætningstid. Samtidigmed, at det blev muligt at syntetisere naturlige aromastofferog gensplejse sig frem til særlige egenskaber ved forskelligeprodukter, tog forbrugerne i stigende grad afstand fra disse”gevinster” ved industrialiseringen. Industriens tilbud omfunctional foods, novel foods og designer foods har endnu idag ikke vundet gehør hos hovedparten af de danske forbrugere.Samtidig med, at der var et stigende krav om fødevareraf bedre kvalitet, fremstillet af bedre råvarer og udentidligere tiders ”madsminke” til at skjule billigere/dårligereråvarer, blev det igen og igen konstateret, at danske forbrugernegennemgående ikke var indstillet på at give mad såhøj en prioritet i budgettet som forbrugere i andre europæiskelande. Endelig anvender danske forbrugere i dag kun enlille del af deres relativt høje indkomst på fødevarer, hvilketogså er tendensen i resten af Europa. Forbrugerundersøgelserviser, at forbrugerne ofte har meget ideologisk baserede holdningertil fødevarernes fremstilling, f.eks. vedrørende økologiog dyreetik, men at de i praksis trods alt oftest vælger debilligste varer.For at give forbrugerne reelle valgmuligheder har bl.a.Forbrugerrådet stillet krav om større åbenhed og gennemsigtighedi produktion og indhold af de enkelte produkter.I den moderne, højteknologiske levnedsmiddelproduktionstilles desuden stigende krav til virksomhederne med hensyntil processtyring, kvalitetskontrol og egenkontrol (sikkerhedskontrol).Endelig står levnedsmiddelindustrien overforet konstant pres om fornyelse af vareudbuddet. Også påregeringsplan og i EU-regi er der stigende bevidsthed om, atinnovation er afgørende for udviklingen af den europæiskefødevare- og landbrugssektor.Den effektive, industrialiserede foder- og fødevareproduktionsformhavde en pris: Problemer med sygdomsfremkaldendemikroorganismer i fødevarerne, som det skulle visesig vanskeligere at få bugt med i et velorganiseret og højtudviklet produktionsapparat som det danske, end man skulletro. Og det i et land, hvor der – ikke mindst af hensyn tileksporten – allerede i mange år havde været en grundig,velrenommeret om end meget ressourcekrævende levnedsmiddelkontrol.Kontrolsystemet blev omstruktureret og rationalisereti sidste halvdel af halvfemserne, men har samtidigværet udsat for besparelser. Den nye struktur har inden forde reducerede økonomiske rammer vist sig vanskelig at implementerei praksis, og der er fortsat betydelige driftsmæssigeproblemer. Samtidig er det ikke lykkedes at produceresikre fødevarer inden for en række produktgrupper.Sikkerhedsproblemerne er stadig aktuelle, både hvadangår mikrobiologiske og kemiske forureninger: F.eks. udviserde patogene mikroorganismer i stigende omfang resistensoverfor antibiotika, og nogle er muligvis blevet merepatogene. Det er f.eks. også uafklaret, hvorfor Campylobacterudgør et stort problem i dag.Disse forhold har i sig selv, men også på grund af mediernesbevågenhed, øget befolkningens bevidsthed omfødevaresikkerhed, og det er opfattelsen, at dette har medvirkettil, at forbrugernes tillid til fødevarerne i perioder ikkehar været særlig stor. Ikke desto mindre viser forskellige undersøgelserforskellige tendenser. I følge en ny undersøgelsefra Jysk Analyseinstitut A/S (76) er forbrugernes tillid i dagikke svækket. I følge rapporten er det kun 10 pct., der bekymrersig ofte eller altid, knap 40 pct. bekymrer sig af og til,medens resten sjældent eller aldrig bekymrer sig om fødevaresikkerhed.En undersøgelse fra 2001 (43) viste, at andelen aflidt bekymrede forbrugere er faldet fra ca. 16 pct. i 1991 tilgodt 8 pct. i 2000, medens andelen af meget bekymrede ogmistroiske forbrugere er steget i samme periode fra godt 26pct. til godt 33 pct. Nordisk Ministerråd konkluderede i enrapport i 2001 (87), at danske forbrugere generelt er megetbekymrede og hører til de mest bekymrede i Norden.I takt med samfundets krav til fødevarerne og problemstillingernesstigende kompleksitet har forskningen og forskerneselv gradvist fået en langt mere central placering,selvom processen ikke ligefrem har været lettet af, atuniversitetsforskningen i de sidste 10 år ressortmæssigt harlevet en omtumlet tilværelse. Forskningens betydning for ernæringog sundhed samt for løsning af produktions-, sikkerheds-og miljømæssige problemer og for fødevareerhvervetsudvikling, konkurrenceevne og overlevelse er blevet åbenbarfor såvel erhvervet som politikere og andre beslutningstagere.Forsknings- og udviklingsarbejde er et vigtigt elementi politikernes og erhvervets egne strategier for fødevaresektorensfremtid. Men der er samtidig behov for en bedre koordineringaf politiske strategier, der vedrører levnedsmiddelområdet,og som indirekte påvirker både forskningens vilkårog selve forskningens indhold.I overensstemmelse med udviklingen er både den privateog den offentlige fødevareforskning i 1990’erne blevetudvidet og suppleret på en lang række områder, så den nu ihøjere grad understøtter kvalitetsforbedringer og problemløsninger,bl.a. vedrørende velsmag, sundhed, sikkerhed, etiskforsvarlige produktionsmetoder, holdbarhed samt forbrugsmønstre.Fremtidens levnedsmiddelforskning står over for storeudfordringer: Betydningen af kost og ernæring for det en-12FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Indledningkelte menneskes sundhed i forskellige faser af livet vil værehøjt prioriteret i en verden, hvor mennesker påvirkes af sygdommeog miljøforureninger i arbejdsmiljøet og det ydremiljø, og hvor der skal sættes ind mod under- og fejlernæringog overvægt, både i de industrialiserede lande og iudviklingslandene. Verdens fremtidige fødevareforsyning eren del af forskningsbilledet og vil i sig selv udgøre en kolossaludfordring for såvel forskere som beslutningstagere. Samtidigvil det være naturligt at stræbe efter at fremstille økonomiskrentable fødevarer i tilstrækkelige mængder med et minimumaf gener for produktionsdyr, mennesker og miljø.Såvel myndigheder som erhvervsliv vil fortsat satse på, atder skal kunne produceres fødevarer fri for kemiske forureningerog uden initialfloraer af sygdomsfremkaldende mikroorganismer.Og sidst, men ikke mindst, vil det være endel af udfordringen for forskerne at imødekomme forbrugerønskerom stor variation og om individuelt tilpassede fødevarertil mange forskellige situationer – som snacks, til mellemmåltider,hurtige måltider, nemme måltider og gourmetmiddage.Det stiller mange forskellige krav til produkterne,som det ikke vil være muligt at honorere på én gang: friskhedvs. holdbarhed, forberedt vs. så lidt forarbejdning sommuligt, god (i.e. naturlig) konsistens, farve, lugt og smag.Forskningen kan stræbe efter at opfylde disse ønsker ifremtidens innovation og produktudvikling, men det vil kræveen massiv indsats. Denne fremmes bedst i et internationaltmiljø, hvor forskere og de enkelte lande kan nyde fordel afsamarbejde, erfarings- og videnudveksling, teknologioverførselog arbejdsdeling i endnu større udstrækning end idag.1.2 Forskningens formål og indholdFormålene med levnedsmiddelforskningen og hvordan deskal omsættes til handling hænger som beskrevet ovenfor tilenhver tid sammen med en vurdering af samfundets behov.I denne proces må der skelnes mellem manglende viden ogmanglende incitamenter til at ændre adfærd hos målgruppernefor forskningen eller udnytte eksisterende viden fuldtud. De to mangler forveksles ofte, når der skal løses konkreteproblemer.Formålene danner også naturligt grundlag for visionernefor fremtidens forskningsindsats. Samtidig er de i deres overordnedeform i nogen grad tidløse. Som anden offentligforskning bør levnedsmiddelforskningen efter ATV-udvalgetsopfattelse have følgende overordnede formål 1Forskningen skallllllSikre grundlaget for forskningsbaseret uddannelseØge innovation og vækst i erhvervslivetSikre videngrundlaget for offentlige beslutningsprocesserVidereudvikle samfundet som kultursamfund ogBidrage til udvikling af velstand og velfærd i det internationalesamfund, herunder den tredje verden.Formålene kan, specifikt for levnedsmiddelområdet, ogsåformuleres i forhold til succeskriterierne over for hver afforskningens hovedmålgrupper: Individet, samfundet og industrien.Forskningen skallunderstøtte øget og/eller kvalitativt forbedret produktion,herunder øge indsigten i relevante sammenhænge, mulighederog problemstillinger i dansk levnedsmiddelproduktion,for atllllforbedre sundhed og levestandard for mennesker,mindske belastningen af produktionsdyrene mest muligtog derved sikre, at levnedsmiddelproduktion skerpå et dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt grundlag,mindske belastningen af det omgivende miljø og naturenmest muligt under produktion, brug og bortskaffelsesamtøge konkurrenceevnen for levnedsmiddelproducenternefor derved at bidrage til den danske nationaløkonomi.1.3 Hvor udføres levnedsmiddelforskning?Levnedsmiddelforskning foregår i dag både på universiteter,i sektorforskningsinstitutioner, på de selvejende, almennyttigegodkendte, teknologiske serviceinstitutter (GTS-institutterne)på brancheforskningsinstitutter (jf. Bilag 4.1 og 4.2) ogi private virksomheder. Den væsentligste del af den offentligeindsats udføres af universiteterne og sektorforskningen,men også GTS-institutterne kan på grund af deres almennyttigeformål betragtes som en del af det offentlige vidensystempå fødevareområdet.Levnedsmiddel-FoU kan, i tæt tilknytning til det sted, hvorden udføres, opdeles i universitetsforskning, sektorforskningog erhvervsforskning. De tre typer har vidt forskellige forud-1.Som angivet i ATV’s debatoplæg Viden og velfærd, sept. 2001.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE13

Indledningsætninger, formål og betingelser, men supplerer i det storeog hele hinanden i relation til fødevaresektorens og samfundetssamlede FoU-behov.Forskningen på universiteter og højere læreanstalter udføresi tæt forbindelse med undervisning på videregåendeuddannelser. Der er i princippet tale om fri forskning – bådegenstand, formål, metode og tidshorisont vælges af forskerneselv. Jf. universiteternes tre lovgivne hovedformål: at uddanne,at bedrive forskning og formidle videnskabelige resultater,skal universitetsforskningen dels skabe ny erkendelse,dels skabe grundlag for uddannelse på højt fagligt niveau.Der tilvejebringes oftest basisviden, som ikke genereres i industrien,eller foretages kortlægning, undersøgelser og/ellerdokumentation af allerede anvendte metoder eller fænomener,der konstateres i forbindelse med produktion. Der kanogså være tale om anvendt forskning, jf. afsnit 2.1 (88, 37).Det er nok yderst sjældent at finde den fuldstændig frie forskninguden for universiteterne.I modsætning hertil er sektorforskning og erhvervsforskningmere behovs-, anvendelses- og resultatorienteret.Sektorforskningen kan være af grundlagsskabende karakter,men er oftest anvendt forskning, også kaldet målforskning,der udføres på offentlige institutioner og finansieres afdisses ressortministerier. Sektorforskningsinstitutionerne harforskning som en vigtig opgave, men er ikke en del af universitetssystemet.Sektorforskningen er typisk politisk initieretog løser en given sektors specifikke opgaver og problemer,som ikke nødvendigvis tages op i universitetsforskningen.Dels for at dække samfundets/myndighedernes behov for etdybtgående videngrundlag og for anvendt forskning, der ikkeer kommercielt begrundet, bl.a. i forbindelse med myndighederneskontrol- og overvågningsforpligtelser. Dels for atetablere det forskningsmæssige grundlag for en erhvervssektor,der er af stor samfundsmæssig betydning, men somikke selv magter at gennemføre den nødvendige forskning.Erhvervsforskningen kan opdeles il firmaforskning, der udføres i de enkelte virksomheder,ogl forskning, der udføres uden for virksomhedernelli det teknologiske servicesystem ellerbrancheforskning, der udføres på brancheforskningsinstitutter,på universiteter mv.Formålet er at forbedre erhvervets indtjenings- og konkurrenceevnesamt at fremstille stadig bedre og mere sikreprodukter.De nævnte typer forskning udføres ikke kun i de institutioner,som de tager navn efter. Grænserne er i dag ikke såklare som tidligere. Forskere på universiteter, i sektorforskningen,på GTS-institutterne, inden for brancheforskningenog i virksomheder samarbejder i stigende omfang.Dele af forskningen udføres således af to eller flere afde nævnte parter i samarbejdsprojekter under FoU-programmerog via centerdannelser, netværk, centerkontrakter, Erhvervsforskeruddannelsen,forskerparker mv. Mange sektorforskereunderviser på universiteterne.1.4 Forskernes personlige rolleFødevarespørgsmål og andre biologisk og teknisk-videnskabeligtbaserede emner står højt på dagsordenen i politik, imedierne og i den daglige debat mellem mennesker. I ogmed at forskningens betydning for samfundet træder stadigtydeligere frem, er forskerne selv også blevet mere synlige.Det gælder f.eks. inden for ernæring, FoU i forbindelse medintroduktionen af mange nye teknologier, mikrobiologi(fødevaresikkerhed) og forbrugeradfærd.Forskningsformidling og samfundsdebatPressens brug og omtale af forskere er mangedoblet i løbetaf de sidste 30 år. Mest i løbet af de sidste 10 år (35). I dagforventer pressen og forbrugerne, at forskerne og myndighederneseksperter træder frem og deltager i debatten omfødevarerne – ikke blot om deres økonomiske betydning forDanmark, men også om kvalitet og sundhedsværdi og omproblemer og risici. Forskerne accepterer i stigende grad kravetom formidling af deres arbejde ved at besvare pressenshenvendelser og skrive debatindlæg. Der er særdeles positiveeksempler på, at fagfolk på fødevareområdet, f.eks. indenfor ernæring og fødevaresikkerhed, har formidlet deresviden og fremsat vurderinger – ikke blot til kolleger gennemvidenskabelige tidsskrifter, bøger og på konferencer – menogså direkte til forbrugerne.Samtidig er forbrugernes tillid til forskerne generelt ikkestor i dag, hvilket for en del kan skyldes, at afdækning afproblemstillinger og fremlægning af forskningsresultater ofterejser flere spørgsmål, end de besvarer. Dermed skabes nytvivl om tingenes tilstand og sammenhæng. Forskerne kanog bør ikke desto mindre bidrage til, at der kan skelnes mellemvæsentligt og uvæsentligt, og de kan som uafhængigeparter bidrage til at skabe klarhed over, hvad der er rig-tigtog forkert. Den nævnte undersøgelse (35) viser således også,at hvor aviserne i 1960’erne mest omtalte naturvidenskabeligeog sundhedsvidenskabelige forskningsresultater, er det i14FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Indledningdag hovedsagelig samfundsforskere, der optræder i spalterne– oftest ikke i forbindelse med omtale af egne forskningsresultater,men som kommentatorer af aktuelle problemstillingerog viden skabt andre steder. Dertil viser en undersøgelseforetaget af Center for Bioetik og Risikovurdering et megetlavt samfundsengagement hos forskerne på det bioteknologiskeområde (85).Der er klart behov for, at forskerne på de teknisk- ognaturvidenskabelige områder markerer sig yderligere. Det børovervejes at indføre obligatoriske forskerkurser i videnskabsteoriog kommunikationsteknikker for at styrke forskernesevne til at formidle deres viden i samfundet.ATV-udvalget mener, det bør være en pligt for forskerne atblande sig i samfundsdebatten for at udfordre vanetænkning,fordomme og manglende handling, for at medvirketil, at den enkelte borger får et så velfunderet grundlag forpersonlig stillingtagen som muligt, for at sikre en afbalanceretoffentlig debat og, ikke mindst, for at sikre, at nyviden bliver brugt i samfundets beslutningsprocesser.Forskerne og befolkningenI forhold til befolkningen kan forskerne på fødevareområdetbidrage til en bedre forståelse af komplicerede og avanceredeproduktionsmetoder. Samtidig kan de søge at forebyggemisforståelser og fordomme, f.eks. om nye teknologier, vedat fremlægge deres vurdering af fordele, ulemper, eventuellerisici og uafklarede problemer.Befolkningens aktive deltagelse i den offentlige debat ogstillingtagen til komplicerede problemstillinger af natur- ogteknisk-videnskabelig karakter kræver dog ofte en væsentligbaggrundsviden samt en grundlæggende faglig, bl.a. biologisk,forståelse. Den grundlæggende viden og forståelse månødvendigvis tilegnes i skolen. Det er derfor essentielt (ikkeblot for rekrutteringen til de tekniske og naturvidenskabeligevideregående uddannelser, jf. Kapitel 6), at grundskole oggymnasium prioriterer undervisning i naturvidenskabelige fag,herunder biologi. Det er denne grundlæggende forståelse,som forskerne skal bygge ovenpå i formidlingsprocessen.Kun herved bliver det muligt for det enkelte menneske selvat tage stilling og foretage et frit valg, når det gælder noget såvæsentligt som fødevarer og dermed egen kostsammensætningog ernæring.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE15

Levnedsmiddelforskningen som begreb og værktøj2. Levnedsmiddelforskningensom begreb og værktøj2.1 ForskningsdefinitionerForskning og udvikling (FoU) er et bredt begreb, der anvendestil at beskrive mange forskellige aktiviteter. I denne rapporter det valgt at følge Frascati-Manualens (88) definitionaf forsknings- og udviklingsarbejde somSkabende arbejde på et systematisk grundlag med henblikpå at øge den videnskabelige og tekniske viden eller udnyttelseaf den eksisterende viden til at anvise nye, praktiske anvendelser.Følgende typer er omfattet:Grundforskning: Originalt eksperimenterende eller teoretiskarbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelseuden nogen bestemt anvendelse i sigte.Anvendt forskning: Ligeledes originale undersøgelser medhenblik på at opnå ny viden, herunder metoder og færdigheder(ATV-udvalgets tilføjelse), men primært rettet mod bestemte,praktiske mål eller anvendelser.Udviklingsarbejde: Systematisk arbejde baseret på anvendelseaf viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaringmed det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedredematerialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.Som det fremgår af det følgende, må det dog erkendes,at grænserne mellem de forskellige typer i dag er uklare, ogat det ikke i alle tilfælde tjener noget formål at skelne imellemdem.2.2 Hvad omfatterlevnedsmiddelforskning?Tidligere ansås levnedsmiddelvidenskab for at være et rentnaturvidenskabeligt område, der omfattede studiet af levnedsmidlernesegenskaber og disses betydning for forarbejdning,produktsikkerhed og -sundhed. Forskningen var entendisciplinorienteret (f.eks. levnedsmiddelmikrobiologi) ellerfokuseret på enkelte trin i fødevareproduktionskæden, enkelt-problemerog ofte enkelt-produkter (f.eks. mælk).Samfundets og problemstillingernes stigende kompleksitetinden for fødevareområdet afspejler sig imidlertid også iforskningen. Det har resulteret i supplering af de traditionelleforskningsområder og en opbrydning af forskningsområdernepå nye måder. Nu omfatter forskningen ofte flere ledi kæden og gennemføres ud fra et helhedssyn på levnedsmiddelproduktionenog aftagersituationen. Udvidelsen afforskningsområderne er sket i erkendelse af, at forhold underråvareproduktionen har afgørende indflydelse på råvarekvalitetenog derigennem på kvaliteten af det endelige produkt.I dag regnes levnedsmiddelforskning således for atdække alle aspekter af fødevareproduktionskæden fra jordtil bord efter høst/fangst: Fra råvarehåndtering, oplagring ogtransport, over forarbejdning, kontrol, distribution og markedsføringtil forbrug – et helhedssyn, som allerede varfremme for 10 år siden, men som har vokset sig endnu stærkereover de senere år. Der arbejdes typisk med fagligt bredetemaer, og hvert tema involverer igen en lang række forskningsområder.F.eks. omfatter fødevaresikkerhed forskningog videngenerering inden for overvågningsmetoder, sporbarhed,logistik, analysemetoder, risikovurdering, mikrobiologi,strategisk planlægning, kvalitetsstyring, hygiejne, pakning/emballagetyper mv. samt forbrugernes holdninger til risiciforbundet med fødevarer, både i primærproduktionen og iforarbejdningsprocesserne.Systemforskning er blevet en vigtig del af levnedsmiddelforskningen,affødt af nye tankegange og ledelses- og produktionskoncepter,der påvirker produktion og markedsføringog sætter nye betingelser for forskningen. Det drejer sigbl.a. om tæt sammenhæng i produktion og distribution –dækket af begreber som f.eks. production-on-demand ogsupply chain management – og dokumentation og styring afproduktionsprocessen, herunder sporbarhed af råvarer ogkvalitetsstyring – f.eks. total quality management-konceptet.Udviklingen afspejles bl.a. i Levnedsmiddelcentretsstrategiplan for universiteternes levnedsmiddelforskning (5).Planen bygger på tæt samarbejde med andre forskningsinstitutionerog erhvervslivet og bryder med centrets basisforskningsprograms(4) traditionelle inddeling af forskningeni tre indsatsområder – mikrobiologi, ernæring og kemi/fysik/teknologi. I stedet satses der på et antal kernekompetencerog tværfaglige forskningsområder (se også Kapitel 4).Den seneste definition af levnedsmiddelforskningen tagerogså højde for, at levnedsmidler produceres med fortæringfor øje, og at både økonomiske, psykologiske og sociologiskefaktorer påvirker forbrugerpræferencer. Dertil hører,at emner som produktionsetik og produkternes indholds-16FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Levnedsmiddelforskningen som begreb og værktøjstoffer, men også måltidets kulturelle og sociale betydningsamt dagligdagens vilkår, får afgørende betydning for acceptog salg af et produkt.Fødevareforskning i dag kræver således viden om bådeprodukt (naturvidenskab/teknologi), menneske (humaniora,sundhedsvidenskab) og social sammenhæng (samfundsvidenskab).Den samfundsvidenskabeligt baserede fødevareforskninghar følgelig fået stigende betydning, men bør tilligemed humaniora stadig kobles tættere med de traditionelleteknisk-naturvidenskabelige fagdiscipliner inden forlevnedsmiddelforskningen. Der kan vindes meget ved, atforskere med forskellig uddannelsesbaggrund samarbejder.Levnedsmiddelforskning er således et tværfagligt forskningsområde,der kombinerer de klassiske discipliner bådepå basisvidenskabeligt og anvendelsesorienteret niveau.Levnedsmiddelforskningen er bl.a. karakteriseret ved atvære:llllAnvendelsesorienteret – for størstedelens vedkommende,basisforskningen ligger hovedsageligt i hjælpefageneMålrettet mod praktisk problemløsningMålrettet mod nye produkter og teknikkerMultivariabel og kompleksI erkendelse af, at det ofte er i krydsfelterne af flerfagligeproblemstillinger, at ideer til nye synsvinkler og erkendelseropstår, bør den offentlige forskning, specielt universitetsforskningen,fortsat være åben over for at nytænke fagopdelingog over for at skabe nye discipliner.På mange måder er området dog stadig præget af enlang række traditionelle fag og fagdiscipliner. De centralefagområder er levnedsmiddelvidenskab og -teknologi.I levnedsmiddelvidenskab og -teknologi indgår en rækkefaglige discipliner som levnedsmiddelkemi, -hygiejne, -produktionog -kvalitet samt procesteknik, sensorik, kemometriog informationsteknologi. Andre relevante områder er levnedsmiddeltoksikologi,-analyse, -kontrol og -lovgivning ogernæringsvidenskab.Hvor levnedsmiddelvidenskab har til formål at øge voresviden om og forståelse af hele fødevarekæden, dækker levnedsmiddelteknologiteknisk anvendelse af denne viden.Ikke mindst dækker begrebet i dag viden om håndtering ogtolkning af relevant information fra de store mængder data,der genereres fra måle- og analyseinstrumenter.Forskningen inden for de levnedsmiddelrelevante fagområderbygger, ligesom mange andre anvendte videnskaber,på en række grundfag. Det er først og fremmest kemi,fysik, biologi og matematik samt discipliner som biokemi,mikrobiologi, genetik, fysiologi, statistik, kemiske enhedsoperationer,processtyring, køle-/varmeteknik, flow-lære ogmekanik. Også en række tilstødende fagområder som bioteknologi,miljølære, logistik og informationsteknologi indgår.Det samme gælder et samfundsvidenskabeligt fag somafsætningsøkonomi, herunder fagområder som forbrugeradfærdog distribution, samt humanistiske fagområder somkommunikation og filosofi/etik, herunder dyreetik.2.3 Hvad omfatter ATV-rapporten?Vurderinger og konklusioner i denne rapport vedrører i princippetforskning og udvikling inden for hele områdetlevnedsmiddelvidenskab og -teknologi: Råvarehåndtering,-transport og -forarbejdning/færdigproduktion og distributionsamt fødevarekvalitet, herunder dyrevelfærd, sensorik,kemometri samt fødevaresikkerhed og -kontrol, ernæring ogkostvaner, forbrugsmønstre og forbrugeradfærd, som beskrevetovenfor. Også hjælpeindustri (produktions- og måleudstyr,emballage og tilsætningsstoffer) til levnedsmiddelproduktioner medtaget.Forskning inden for primærproduktion og -teknologi erkun medtaget i det omfang, den bidrager direkte til forbedringaf råvarekvalitet eller får indflydelse på fødevarernesegenskaber og derigennem på forbrugernes accept af varerne(f.eks. produktionsteknikker som gensplejsning samt dyrevelfærd).Det erkendes dog, at området er meget vanskeligtat afgrænse, idet størstedelen af primærproduktionsforskningenkan siges at påvirke fødevarekvalitet på en eller andenmåde. Desuden går forskningsprojekter som tidligerenævnt i stigende grad på tværs af faggrænser og på langs adproduktionskæden fra jord til bord.Denne afgrænsning, der i store træk følger ATV’s tidligererapport (40), sikrer et sammenligningsgrundlag i forholdtil situationen for 10 år siden, idet der allerede dengangvar en betydelig og velorganiseret forskning på primærproduktionsområdet,som ikke var inkluderet i den daværenderapport. I denne rapport kommenteres udviklingen pådette område dog også, hvor det passer ind i sammenhængen.2.4 ATV-rapportens videngrundlagATV-udvalgets vurderinger, kommentarer, konklusioner oganbefalinger er baseret på indsamlede data og oplysningerfra en lang række personlige kontakter i 2002. Personer, derhar bidraget med oplysninger, er nævnt i Bilag 2.1.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE17

Levnedsmiddelforskningen som begreb og værktøjDertil kommer rapporter, årsberetninger og andet skriftligtmateriale vedrørende den offentlige og private levnedsmiddelforskningog relaterede emner over de sidste 10 år.Rapporten er dog primært bygget op omkring ATV-udvalgetsegne vurderinger og betragtninger. I rapporten beskrivessåledes rammer for dansk levnedsmiddelforskning idet omfang, ATV-udvalget har fundet det nødvendigt for atbehandle udvalgte problemstillinger. Baggrundsbeskrivelseraf levnedsmiddelindustrien, forskningsinstitutionerne, dissesøkonomiske rammer samt levnedsmiddeluddannelserne skalsåledes ikke betragtes som udtømmende, og de enkelte problemstillingerer alene beskrevet i en detaljeringsgrad, derkan danne baggrund for udvalgets betragtninger. For mereuddybende beskrivelser henvises til andre mere fyldestgørendearbejder på de enkelte områder, hvoraf nogle er nævnti referencelisten bagest i rapporten.Referencelisten medtager de væsentligste kilder til oplysningeri øvrigt. I rapportens tekst er henvist til disse ved numre.18FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Levnedsmiddelproduktionen3. Levnedsmiddelproduktionen i Danmark– økonomisk betydning og marked3.1 Fødevaresektorens økonomiskebetydningDanmark har en lang tradition for primærproduktion af fødevarer,og landbruget er grundlaget for den danske fødevaresektormed et stærkt, velorganiseret landbrugs- og fiskerierhverv.Især landbruget er båret af andelstanken og understøttetaf et effektivt konsulent- og uddannelsessystem, derformidler nye ideer, metoder og forskningsresultater direktetil brugerne, landmændene. Landbruget i Danmark har enddaformået at bevare en væsentlig samfundsøkonomisk betydningfrem til i dag.Fødevaresektoren omfatter foruden primærproduktionenen væsentlig forædlings- og følgeindustri, også kaldet nærings-og nydelsesmiddelindustrien 1 . De to erhvervsgrene ertæt forbundne i det fødevareindustrielle kompleks, idet2/3 af fødevareindustriens omsætning direkte kommer fralandbrugsproduktionen (70). Fødevareområdet (hele værdikædenfra primærproduktion over forarbejdning til salg indenfor det samlede fødevareområde) er et af Danmarksvigtigste ressourceområder.Efter Danmarks indtræden i EF i 1973 steg fødevareindustriensbetydning for samfundsøkonomien kraftigt i enårrække. Både produktion, værdiskabelse og beskæftigelsevoksede relativt kraftigere end i industrien som helhed.Fra begyndelsen af 1980’erne stagnerede udviklingen, primærtpå grund af en moderat prisudvikling på landbrugsvarer.Fødevareindustriens relative betydning for dansk økonomier dog fortsat meget betydelig og større end før den danskeindtræden i EF. Landbrugs- og fødevareeksporten udgørrelativt mere end dobbelt så stor en andel af den samledeeksport som gennemsnittet for OECD. Også niveauet foromsætning, beskæftigelse og værdiskabelse er for disse erhvervmere end dobbelt så stort i Danmark som gennemsnittetfor OECD. Fødevareindustrien tegnede sig således i2001 for en samlet omsætning (omfattende varer, tjenesteydelsermv.) på knap 124 mia. kr. eller ca. 24 pct. af industrienssamlede omsætning.Dansk landbrugsproduktion og fødevareindustri er megeteksportorienteret. Danmark er relativt set blandt verdens10 største fødevareeksporterende lande 2 . Over 60 pct. af produktioneneksporteres, hvilket internationalt set er et højt tal.Som eksportsektor overgås de to erhverv tilsammen kun afmaskinindustrien (70). Den samlede danske eksport af landbrugsprodukterog forarbejdede fødevarer androg i 2001 knap87 mia. kr. eller ca. 20 pct. af den samlede danske eksport.Hertil kommer en eksport af maskiner til landbrugs ogfødevareindustri, plantebeskyttelsesmidler, gødningsstoffermv. på ca. 10 mia. kr. (70).Eksporten af de industrielt forarbejdede fødevarer er samtidigsteget fra 6 pct. i 1960 til at udgøre omkring 20 pct. i2000 (70). En analyse 3 i efteråret 2002 viser, at dansk fødevareksporthar gjort det bedre end nogensinde i 2001 i modsætningtil i Europa generelt. Selv Holland står forholdsvisdårligt. I gruppen af de 500 største danske virksomheder eromsætningen i de deltagende 53 fødevarevirksomheder stegetmere end i gruppen totalt set, idet de står for en omsætningpå 217 mia. kr., svarende til en vækst på otte pct. 4 mod6,5 i gruppen som helhed. Også resultatudviklingen er bedre.Det vurderes i analysen, at succes’en muligvis skyldes fødevarevirksomhedernesevne til i tide at skære ned på antalletaf medarbejdere. Konsulenter på området advarer dog om,at det gode danske resultat primært skyldes udenlandskekonkurrenters uheld, bl.a. på grund af sygdomsudbrud ihusdyrbestandene, og at danskerne har været gode til atudnytte situationen. Udviklingen vil vende igen, og virksomhedernebør sætte endnu flere kræfter ind på forædling, innovationog produktudvikling, hvis de skal klare sig i konkurrencen,hedder det.Fødevareindustrien er som for 10 år siden den næststør-1.Ved fødevareindustrien, eller nærings- og nydelsesmiddelindustrien, forstås dels næringsmiddelindustrien,der inkluderer slagterier og kødindustri, mejeri- og fiskein-dustri, frugt, grønt og cerealier/brød, delsnydelsesmiddelindustrien, der omfatter drikkevare-, sukker-, chokolade- og tobaksindustri.2.At vi er den 21. største eksportør, når man ser på den samlede eksport, understreger Danmarks relativtstærke internationale placering (70).3.Børsen 500, sept. 2002.4 .CP Kelco, der havde et væsentligt underskud, som ville have forrykket billedet, er ikke medtaget i denne udregning.Også Arla Foods er udeladt pga. af manglende tal i forbindelse med fusionen mellem MD Foods og Arla.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE19

Levnedsmiddelproduktionenste branche målt i værditilvækst og beskæftigelse. Den andelaf befolkningen, der er beskæftiget indenfor landbruget, erdog jævnt faldende. Selvom landbrugseksportens betydningogså er faldet i takt med landbrugets faldende andel af samfundsøkonomien,er produktionen som nævnt samtidig stegeti omfang og værdi. Siden 1970 har landbruget øget sinproduktion med 60 pct. på trods af en arbejdsstyrke på bloten tredjedel af niveauet for 30 år siden. Det vil sige, at stadigfærre landmænd skaber grundlaget for en stadig stigendeeksport af landbrugsvarer. Ca. 86.500 personer var i 1998beskæftiget i den primære landbrugssektor. Dertil kom ca.53.400 i forarbejdningssektoren. Medtages forsynings- ogservicevirksomheder mv., var godt 200.000 personers beskæftigelsei Danmark skabt af jordbrugsproduktionen. Det svarertil 10 pct. af alle fuldtidsbeskæftigede danskere. Antalletaf ansatte i levnedsmiddelbranchen (i private virksomheder)er samtidig steget fra ca. 75.000 i 1988 til knap 89.000 i 2000,svarende til ca. 19 pct. af beskæftigelsen i industrien (70).3.2 Karakteristik affødevareindustrien3.2.1 Det fødevareindustrielle kompleksDet fødevareindustrielle kompleks er meget heterogent i sinstruktur og sammensætning. Knap 20 pct. af landets privatefirmaer, over 50.000, findes inden for brancherne landbrug,gartneri og skovbrug. Til gengæld har de fleste af disse kunén eller ganske få beskæftigede. Antallet af private virksomhederinden for fødevareindustrien er langt mindre, knap2.000, med mange meget små og få meget store virksomheder,også målt med internationale alen. Hele 55,6 pct. af allefødevarevirksomheder har færre end 10 fuldtidsbeskæftigede,og kun 4,6 pct. har flere end 100 ansatte (48). Til gengældstår de store virksomheder for næsten halvdelen af omsætningeni sektoren, inkl. primærerhvervene.Strukturelt set er det fødevareindustrielle kompleks desudenkarakteriseret ved en betydelig vertikal integration medlandmanden, fødevareindustrien og forbrugerne som naturligekernepunkter i fødevarekæden fra jord til bord (se Figur3.1). Der er en tæt koordinering mellem forskning, rådgivning,primærproduktion, forædling og forarbejdning. Denneintegration og koordinering har været grundlaget for landbrugetsog fødevareindustriens udvikling og internationaleposition og er bl.a. skabt gennem andelsorganiseringen. Pålandbrugsproduktsiden, specielt i de to største sektorer, mejeriog slagteri, er andelsselskaberne den helt dominerendevirksomhedsform. Mellem 70 og 90 pct. af omsætningen idisse sektorer kommer fra landmandsejede andelsvirksomheder,og ca. 40 pct. af fødevareindustriens omsætning kommerfra andelsselskaber. Selvom samme mønster kan genfin-ForsyningssektorenForskning, udviklingrådgivningPrimært landbrugog fiskeriForarbejdningog forædlingDistributionMarkedsføringØvrig forædlingsindustriForbrugereHjemmemarked – EksportmarkedKilde: Delvist efter Landbrug i et moderne samfund, Henning Otte Hansen, apr. 2001.Figur 3.1 Vertikal integration i det fødevareindustrielle kompleks.20FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

LevnedsmiddelproduktionenTabel 3.1 Fødevareindustriens omsætning fordelt på brancher og omsætningsandele i 2001.BrancheOmsætningMio. kr.3 største virks.,%Omsætningsandele5 største virks.,%10 største virks.,%Nærings-ognydelsesmiddel-altindustrien i123.80237,042,251, 2Heraf:Slagterier ogkødvareindustri43.66969,076,788, 1Mejeriindustri1.5922 89,992,095, 9Levnedsmiddeløvrigtindustri i44.88213,619,231, 6Drikkevareindustri.785Tobaksindustri.8749 68,580,694, 33 94,1100,0100, 0Kilde: Danmarks Statistik, 2002.des i fiskeindustrien, dominerer privatejede og overvejendesmå virksomheder denne sektor. Endvidere opererer enkelte,oprindeligt udenlandske, multinationale selskaber som Nestléog Unilever på markedet med danske afdelinger.Andelsselskabsformen har desuden bevirket, at fødevaresektorentraditionelt og stadig i dag er kendetegnet ved udprægetbranchespecifikke virksomheder. Dette illustreres bl.a.i brancheorganiseringen på området.En oversigt over de vigtigste brancheorganisationer findesi Bilag 3.1.Danisco er et eksempel på en sammensat fødevarevirksomhed,der står uden for andelsbevægelsen, bygget opomkring teknologisk beslægtede forretningsområder indenfor fødevarer, ingredienser og emballage til fødevarer.Kun meget få fødevarevirksomheder er helt eller delvistuafhængige af den danske landbrugsproduktion. Produktionog eksport domineres stadig af råvarer og halvfabrikata,der udbydes i stærk konkurrence på hjemme- og eksportmarkederne.Omsætningen fordelt på brancher samt omsætningsandelefor de største virksomheder indenfor hverbranche ses i Tabel 3.1. De to største sektorer er som nævntmejeri- og slagteri-/kødvareindustri, der tilsammen står for53 pct. af den samlede omsætning i fødevareindustrien.Deres eksport udgør hhv. 75-80 pct. og ca. 85 pct. af dedansk producerede råvarer. De dominerende landbrugsvarertil eksport er svinekød, fisk, ost, oksekød, smør og slagtet fjerkræ,hvoraf førstnævnte varegruppe er langt den største til en værdiaf over 20 mia. kr. (2000).Blandt de vigtigste forædlede produkter til eksport er kødkonserves,mælkekonserves, bagværk, sukkervarer og kakaoprodukter,margarine, alkoholiske drikkevarer og tobaksvarer.Brødfabrikkerne har en eksportkvote på ca. 25 pct.Blandt produkter fra lovende nicheindustrier, hvor detvurderes, at Danmark evt. på længere sigt kan udbygge sinkapacitet, er enzymer samt hjælpestoffer/ingredienser til levnedsmiddelindustrien,hvor der i 2000 var en eksport til enværdi af hhv. 3.111 mio. kr. og 664 mio. kr. (70). Eksporten afhjælpestoffer har dog været meget svingende, set over desidste fem år, med en faldende tendens. Dette skyldes formentlig,at en stigende del af produktionen, som er bulkproduktioner,mest økonomisk produceres i udlandet, tætpå markederne. Det samme gælder sandsynligvis for nogleandre forarbejdede varegrupper. Eksportværdien skal derfortages med forbehold, idet der tillige kan være en indtjeningtil Danmark på de udenlandsk producerede varer.Eksportværdien af de vigtigste varegrupper, som opgjortaf Danmarks Statistik, fremgår af Tabel 3.2.I de seneste år er nye virksomhedsformer og alliancetyperdukket op på fødevaremarkedet. Endnu er det svært atvurdere, hvilken betydning disse virksomheder, der især forekommeri detailleddet, vil få på længere sigt, idet deres betydningi dag er helt marginal. Virksomhederne opstår typiskomkring helt nye koncepter for markedsføring, salg og distribution,bl.a. via Internettet og ofte med levering direkte tilFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE21

LevnedsmiddelproduktionenTabel 3.2 Eksportværdien af de vigtigste landbrugsvaregrupper og -industriprodukter 2001 (værdi over 1 mia. kr.).V aregruppeEksportværdi,mio. kr.Animalske landbrugsprodukter i altHeraf bl.a.:Levende svin, svinekødOstLevende hornkvæg, okse-og kalvekødFjerkræ, fjerkrækødSmørVegetabilske landbrugsproukter i altHeraf bl.a.:KornBlomster, planter, frugt og grøntsagerFisk, krebsdyr og bløddyr i altFisk, krebsdyr og bløddyr, ikke tilberedtFisk, krebsdyr og bløddyr, tilberedt38.83424.2827.1971.8791.6781.0237.7281.9253.80816.84513.1103.735Kødkonserves3.659Mælkekonserves2.047Øvrige industrielt forarb. fødevarer i altHeraf bl.a.:ØlAndre drikkevarerAnimalske/vegetabilske fedtstoffer/olierAndre industrielt forarbejdede landbrugsprodukter20.9441.4611.5091.23115.806Kilde: Danmarks Statistik, 2002.forbrugerne som f.eks. Årstiderne A/S, eller salg direkte fraproduktionen via gårdbutikker.På markedsføringssiden er det blevet mere almindeligt,at flere virksomheder slår sig sammen om at trænge ind pået nyt marked. F.eks. har en række fødevarevirksomhedermed Eksportrådets hjælp allieret sig omkring fælles markedsanalyser,udstillingsstande, hjemmeside m.m. for at slå igennempå markedet i USA.3.2.2 Konkurrencen på fødevaremarkedetFødevaresektoren har igennem mange år været præget afopkøb og fusioner for at styrke konkurrenceevne og markeds-potentiale, og i dag sidder nogle få firmaer inden for hverbranche på størstedelen af markedet, hvilket afspejles i Tabel3.1. Inden for de vigtigste varegrupper drejer det sig omArla, Carlsberg, Danish Crown, Danisco, Danæg, Spira (bl.a.det tidl. Danpo), Rose Poultry, Royal Greenland og Cerealia(bl.a. Schulstad). De 20 største virksomheder inden for detfødevareindustrielle kompleks, dvs. inklusive grossister, ifølgeBørsen 5 fremgår af Tabel 3.3. Set på nordisk plan er de femstørste danske virksomheder med en samlet omsætning på149 mia. kr. tillige blandt de seks største på området i Norden.Med den seneste udvikling for øje tyder meget på, atDanmark og Sverige, der i disse år indgår meget omfattendealliancer inden for fødevareproduktion, i fremtiden vil frem-5.Børsen Online, Norden 1000, 2002.22FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

LevnedsmiddelproduktionenTabel 3.3 De 20 største virksomheder i Danmark inden for det fødevareindustrielle kompleks.Rang iorden(2001)N1Rang ianmark(2001)D2VirksomhedOmsætning(2000)mio. kr.Antal ansatte(2000)333438541262582793103253924935025306046056296466566907331234567891011121314151617181920Arla Foods3DanishCrown4CarlsbergDaniscoDagrofaDat-Schaub3Steff-HoulbergAarhus OlieChr. Hansen HoldingRoyal GreenlandCP KelcoBHJBryggerigruppen5SchulstadArovit PetfoodDandy HoldingNowacoF. Uhrenholt HoldingDansk Cater HoldingToms Fabrikker37.80036.89634.91827.82911.7415.5275.0754.5654.3053.4672.5432.4992.3341.9571.9551.8511.8081.7711.6181.50818.60019.44923.64117.7121.3402.3672.9702.0253.5272.2761.1361.0021.7312.3229532.0211.3271195121.550Kilde: Børsen Online, Norden 1000, 2002.1.Rang blandt de 1000 største virksomheder i Norden – alle brancher.2.Rang blandt danske fødevarevirksomheder.3.Fusioneret i 2002 med virkning fra oktober 2001.4.Omfatter alle koncernens aktiviteter. Til sammenligning indgåralene drikkevareproduktion i tallet for branchen i Tabel 3.1.5.Fusioneret med Cerealia AB januar 2003.stå som et stort sammenhængende fødevareområde 6 .Fusionerne specielt inden for mejerisektoren og slagterisektorenhar haft myndighedernes bevågenhed i forbindelsemedkonkurrencevilkårene på markedet, og det blev konstateretaf Konkurrencestyrelsen i 1999 (77), at koncentrationenaf produktion og vareudbud på få virksomheder har haft enrække effekter. Disse beskrives i de følgende afsnit ved eksemplerfra mejeri-, slagteri- og mel- og brødbrancherne.Slagterierne og produktudviklingenDe danske slagterier er blandt de største i Europa. DanishCrown var allerede inden fusionen med Vestjyske Slagterieri 1999 det største slagteriselskab i EU. Steff-Houlberg, der erDanmarks 3. største slagteri og nummer 12 på europæiskplan (målt ud fra antal slagtninger), fusionerede med DanishCrown i maj 2002 med virkning fra oktober 2001. Sammenmed TiCan amba står koncernen for ca. 94 pct. af slagt-6.Allerede i 1992 købte Danisco Sockerbolaget, som står for al svensk sukkerproduktion. Til gengældsolgte Danisco i 1999 De Danske Spritfabrikker til det svenske Vin & Sprit. I 1995 Købte det svenskeScandinavian Poultry Danpo – i dag Spira. MD Foods og Arla Foods fusionerede i 2000, samme år somCarlsberg overtog Pripps Ringnes. I brødbranchen har Cerealia AB opkøbt næste hele den danskebrødbranche, først med overtagelsen af Paaskebrød i 1988 og senest med Schulstad i 2003.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE23

Levnedsmiddelproduktionenningerne af danske svin. De sidste 6 pct. foregår på et mindreantal små private slagtehuse og i udlandet.Danmark er ikke det største marked for de danske slagterier,som eksporterer ca. 85 pct. af kødet direkte og indirektetil lande over hele verden. Slagterierne har sideløbende tilpassetderes produktion til det danske marked og til de enkelteudenlandske. De har bl.a. vokset sig store gennemmasseproduktion af fleksible produkter (i.e. den såkaldtemultigris, der blev udviklet gennem et omfattende avlsarbejde),med udskæringer tilpasset de enkelte eksportmarkeder. Storeregionale forskelle i krav til færdigprodukterne har betingeten fordel i at afhænde udskæringer til videre lokal forarbejdning.Japan, Storbritannien og Tyskland er blandt de størstemarkeder, men reelt eksporteres til de fleste lande i verden,hvor import af svinekød er mulig. Til Storbritannien er derisær udviklet specialvarer som f.eks. bacon. Inden for deseneste år er udbuddet også på råvaresiden blevet yderligeredifferentieret, der satses mere på grise med bestemte egenskaber,„tunge“ grise, økogrise, velfærdsgrise osv.TiCan og Danish Crown står i dag for ca. to tredjedele afforsyningen af fersk svinekød til det danske marked, menfor en væsentligt lavere markedsandel af forarbejdede kødprodukter.Importen til supermarkederne af fersk svinekødhar således i mange år været minimal, mens der er en betydeligimport af forarbejdet kød og fersk oksekød. Årsagernehertil kan være flere, f.eks. har danske forbrugere haft præferencefor dansk kød, og der har været særlige sundhedskravfra statens side. Det har evt. afholdt udenlandske producenterog detailhandelen fra at satse på det relativt lilledanske marked. At import tidligere ikke har været et reeltalternativ for supermarkedernes indkøbere har ført til, atproduktudvalget har været snævrere, end det kunne haveværet. Udenlandske nyheder blev ikke markedsført, og dedanske slagterier var samtidig i så hård indbyrdes priskonkurrence,at der kun var begrænsede ressourcer til produktudvikling.I dag er udviklingen vendt, og der importeresnu også fersk svinekød til danske supermarkeder.Slagteriernes produktudvikling har igennem mange årfokuseret på både ferskkødsprodukter, pålægs- og charcuterivarersamt convenience-produkter, herunder måltidsløsninger.Ikke mindst sidstnævnte er i vækst – både som køle- ogdybfrostvarer. Derudover foretages procesudvikling ogteknologiudvikling samt strategisk forskning i kødkvalitet,hygiejne og produktsikkerhed.FoU foregår i dag dels i virksomhederne, som f.eks. iTulip’s nye udviklingscenter, dels i brancheforskningsinstituttetSlagteriernes Forskningsinstitut (se også Kapitel 4), derbl.a. arbejder med proces-, kvalitets- og produktsikkerheds-udvikling. For Danish Crowns og TiCans vedkommende erden strategiske forskning og teknologiudvikling i vidt omfangplaceret på Slagteriernes Forskningsinstitut. Produktudviklingener placeret decentralt i Danish Crown-koncernensforskellige datterselskaber – især Tulip – herunder en del iudlandet, primært England og USA.Mejeriernes fornyelsesevneOp i gennem 90’erne er mejerierne fortsat med at fusionereog omorganisere deres virksomheder, så de er endnu meremarkedsorienterede og fokuserede på de store fremadstormendesupermarkedskæder i Europa. Den største mejerivirksomhed,MD Foods, fusionerede i 1999 med ærkerivalenKløver Mælk. Tilsammen fik de to virksomheder en omsætningpå 28 mia. kr. samt en andel af den indvejede mælk iDanmark på ca. 90 pct. og blev dermed EU’s 3. største mejeriselskabmålt i mælkemængde. Det følgende forår fusioneredeselskabet med Sveriges største mejeriselskab, Arla, ogbesatte dermed 1. pladsen i EU’s mælkeliga. Selskabets totaleomsætning er i dag på knap 40 mia. kr.Også i forbindelse med fusion i denne branche blev derfra myndighedernes side fokuseret på de konkurrencemæssigeeffekter. F.eks. viste Konkurrencestyrelsens undersøgelser afprisudviklingen i perioden 1992-96, at konkurrencen efterhåndenvar blevet begrænset betydeligt. Det viste sig ved, atpriserne i Danmark på mælk og smør var hævet væsentligtmere end i andre lande. Udviklingen førte til, at Konkurrencerådeti 1997 greb ind overfor MD Foods’ og Kløver Mælksaftaler, hvilket blev underkendt i Konkurrenceankenævnet.Ankenævnet fandt dog samtidig anledning til at tage de indbyrdesaftaler op til revurdering. Det førte til fjernelse af allebestemmelser, der kunne begrænse konkurrencen.Arla Foods producerer hele spektret af mejeriprodukter:Drikkemælk, syrnede produkter, ost, smør, blandingsprodukter,økologiske produkter, mælkepulvere og en rækkefunktionelle, mælkebaserede ingredienser. De mindre mejerierkoncentrerer sig om enkelte nicher indenfor de forskelligeproduktområder.De vigtigste eksportvarer er ost og smør/blandingsprodukter,men også pulverprodukter og ingredienser, der stortset kun produceres til eksport, udgør vigtige varegrupper.Drikkemælken derimod afsættes næsten udelukkende påhjemmemarkedet, hvilket vil sige Danmark, Sverige og England.Den grundlæggende forskning inden for mejeribruget koordinerespå brancheplan i Mejeribrugets Forskningsfond.Midlerne stammer fra branchens egne produktionsafgifter24FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Levnedsmiddelproduktionenpå mælk og – indtil nu – fra FØTEK-programmet. I forbindelsemed dannelsen af Arla Foods er der dukket et behovop for en grænseoverskridende koordinering og effektiviseringaf den forskningsindsats, som i sidste ende betales afselskabets ejere, mælkeproducenterne.Den mere anvendelsesorienterede forskning, teknologiudviklingenog den snævert produktrelaterede udvikling skeri de enkelte virksomheder i tæt samarbejde med disses leverandørerog kunder. Den største indsats foretages af ArlaFoods, der selv beskæftiger ca. 200 medarbejdere med innovation.Brød- og melbranchen og sortimentsudviklingenI melbranchen er koncentrationen ligeledes høj, idet de tostørste producenter står for omkring 90 pct. af forsyningen.Møllerne omsætter samlet for ca. 1,3 mia. kr. på årsbasis(1997). Ca. 5 pct. af produktionen går til eksport. Råvaregrundlageter dansk brødkorn suppleret med specialkorn(specielle hvedesorter) fra udlandet. De vigtigste produkterer hvedemel, rugmel og færdige melblandinger, som møllerneafsætter til industrien (brød- og kagefabrikker), bagerierog detailhandelen.Branchen har været gennem en omstillingsproces, hvoret større antal regionale producenter er blevet erstattet af fåstore, landsdækkende producenter. Havnemøllerne A/S er idag langt den største producent med en markedsandel på50-55 pct. Selskabet ejes af den svenske landmandsejedeCerealia AB, der samtidig bl.a. kontrollerer to producenter afhhv. bagerihjælpemidler og morgenmadsprodukter. Denanden større producent er Valsemøllen A/S.For at imødegå det stigende konkurrencepres på standardsortimentethar møllerne udviklet nye specialblandinger tilbagerisektoren. Senest er foretaget en yderligere produktdifferentieringmed nye typer af færdigblandinger til salggennem detailhandelen. Der introduceres relativt få nyheder,og producenternes omkostninger til produktudvikling erlave, 0,3-0,5 pct. af omsætningen.Forsyningen med brød bliver dækket af tre større brødvirksomhederog et antal nicheproducenter. Til sammenligningfandtes der 24 selvstændige, overvejende regionale,brødfabrikker i 1984. Brødfabrikkerne omsætter samlet forca. 2,4 mia. kr. Ca. 25 pct. af produktionen eksporteres (1997).Schulstad Gruppen A/S, der i 2000 købte De Danske BrødfabrikkerA/S, DDB, tidligere ejet af FDB, er den største brødproducentmed en omsætning på ca. 2 mia. kr. og en samletmarkedsandel inden for rugbrød på 60 pct. og industrielthvedebrød på over 50 pct. Schulstad blev desuden del af enendnu større koncern i januar 2003 ved salget til Cerealiakoncernen,der også kontrollerer den store brødproducentHatting Bageri A/S. Kohberg Brød A/S har også store markedsandele.Virksomhederne fremstiller et bredt sortiment affærdigpakket rugbrød og hvedebrød, omfattende standardbrødog specialbrød. Inden for fastfood brød og dybfrosneforbrugerpakkede produkter har Hatting Bageri A/S en dominerendestilling. Det voksende marked for bake-off domineresaf Schulstad og Hatting.Frem til ca. 1980 fremstillede fabrikkerne et begrænsetsortiment af standardbrød. Da kæderne i detailhandelen begyndteat importere specialbrød fra udlandet udvidede fabrikkernederes produktsortiment. Samtidig gennemførtesomfattende rationaliseringer med etablering af store landsdækkendevirksomheder, som har overtaget en del af denproduktion, der tidligere foregik hos håndværksbagerne, ogindustrialiseret produktionen. Denne proces har ført til, atfabrikkernes produktudbud er blevet udbygget, men det samledeudbud over for forbrugerne er ikke ændret væsentligt.Selvom producenterne har øget udbudet af specialbrød,anvender de fortsat beskedne ressourcer til produktudvikling(generelt ca. 0,5 pct. af omsætningen (77), Schulstadanvender ca. 1 pct.).Strukturændringernes betydningATV-udvalget mener ligesom ATV’s tidligere levnedsmiddeludvalg,at de omstruktureringer og koncentrationer, der harfundet sted i fødevaresektoren i de sidste 10 år, har styrketvirksomhederne og rustet dem til at klare sig bedre på detinternationale marked.Som det fremgår af ovenstående eksempler, er strukturændringerneimidlertid ikke uden sideeffekter set fra andresynsvinkler, f.eks. en risiko for faldende konkurrence oguhensigtsmæssig prisudvikling inden for visse brancher.Desuden kan de store virksomheder på trods af betydeligeegne FoU-budgetter virke mindre fleksible. Begge forholdkan hæmme innovation og produktudvikling. Mindre virksomhederkan også være innovative og er fleksible, og deter opfattelsen, at det er bedst, at den danske erhvervsstrukturfortsat består af en blanding af store og mindre virksomheder,der kan supplere hinanden ved at satse på forskelligevaretyper som f.eks. standardvarer i store partier vs. merespecielle nicheproduktioner og inden for FoU ved at indgå isamarbejdsprojekter.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE25

Levnedsmiddelproduktionen3.3 Fremtidens fødevarer– udviklingstendenserFra jord til bordUdviklingen af nye fødevarer har været stærkt afhængig afstrukturudviklingen og konkurrenceforholdene inden forselve fødevaresektoren, og virksomhederne har primært rustetsig til fremtiden ved at vokse og fusionere. Producenternehar traditionelt bestemt varesortimentet ud fra en målsætningom at fremstille gode, men billige varer fra deresvurdering af forbrugernes ønsker. Men tendensen har nulænge været, at de store detailhandelskæder sætter dagsordenenfor, hvilke produkttyper og -grupper der skal ind påmarkedet. Hvorvidt nye produkter slår an, afhænger ofte af,om detailhandelen vil give dem den fornødne introduktionstidi butikkerne. Det øger producenternes økonomiske risikoved nye produkter, ligesom deres incitament til at satse ressourcerpå at nyudvikle påvirkes negativt af et prispres fradetailhandelskædernes egne mærkevarer.Samtidig med, at detailhandlen har kritiseret danskfødevareproduktion for manglende produktudvikling ogpeget på, at de mange fusioner har gjort virksomhedernemindre fleksible overfor nyudvikling, er der paradoksalt noket pres fra samme detailhandel om standardisering af varesortimenterneunder hensyn til de effektivitetsgevinster, derligger i salg og distribution af store partier. Også internationalter sortimentet i visse varegrupper faldende. De storedanske fødevarevirksomheder tilbageviser kritikken. De hari vid udstrækning valgt at satse på eksport og har derfor isærtilpasset deres varesortiment til udenlandske markeder fremfor at produktudvikle specielt til det danske marked.De små virksomheder, der producerer mindre kvanta oghar et begrænset sortiment, har haft svært ved at vinde fodfæsteunder disse betingelser bortset fra helt specielle nicheproduktioner.Fra bord til jordI Danmark har den ovenfor beskrevne udvikling en overgangbetydet en begrænsning i sortimenterne inden for enrække varegrupper. Men selv de store detailhandelskæder erbegyndt at ændre holdning; forbrugerhensyn trænger sig på.Senest tyder en fransk undersøgelse (57) f.eks. på, at producenterog detailhandelskæder ikke bør satse på at standardiserederes produkter og sælge den samme vare til alle forbrugerei den vestlige verden. Forbrugerne lader sig ikkeinternationalisere på dén måde – de er trods interessen fornye og fremmedartede produkter ikke villige til at opgivederes egen madkultur. Paradoksalt nok er discountsektoren,der især er kendt for et relativt snævert og standardiseretvaresortiment, nu atter i kraftig vækst i både EU og USA.Dette vidner igen om, at forbrugertrends ikke er entydige,men går i mange forskellige retninger.Flow’et af informationer den anden vej i produktionskæden,”fra bord til jord”, om forbrugerønsker til producenterog detailhandel er i det hele taget vokset støt og er desudenblevet professionaliseret i løbet af de sidste 10 år. Moderneforbrugere har, som beskrevet i Kapitel 1, et stigendeantal ønsker og krav til deres mad, og de formuleres stadigklarere, dels via forbrugerorganisationerne og ikke mindstforbrugernes egen adfærd og købekraft, dels via forbrugerforskningen.Udbuddet af madvarer skal dække stadig flereforskellige behov, situationer og formål, og der kræves genereltet stort udvalg og stor variation. Støttet af et stigendekendskab til andre lande og kulturer vil vi gerne prøve nogetnyt. Som følge deraf er importen af fødevarer til et ellersnæsten selvforsynende land som Danmark fordoblet overde sidste 20 år. Specielt er kødimporten steget støt, og vareudbudeter blevet bredere og mere internationalt.Det står dog klart, at der stadig er brug for en markantudbygning af forbrugerforskningen. Der er stadig mangeubesvarede spørgsmål om forbrugsmønstre og forbrugeradfærd.F.eks. er der ofte blevet konstateret afvigelser imellemforbrugerundersøgelsers resultater og den købsadfærdog betalingsvillighed i forhold til forskellige varegrupper, somproducenter og indkøbere oplever.Ændrede produktions- og markedsbetingelserDen beskrevne fragmentering af markedet og det ændredefokus mod forbrugeren forventes at fortsætte. Både detailhandelog virksomheder indstiller sig på, at fremtidens konkurrencefortsat kommer til at dreje sig om forbrugernes gunst.Konkurrenceparameteren bliver formentlig (mange) nye produktermed et højt videnindhold, baseret på forskning ogudvikling og tilpasset særlige målgrupper, hvor den øgedeværdi tilføres produktet sent i processen, og hvor værdien afråvaren falder tilsvarende, således at den kun udgør få procentaf det færdige produkts værdi. Fremtidens fødevarer vilsandsynligvis i stigende grad blive udviklet og ”skræddersyet”– både i indhold og emballage – ud fra behov ogønsker hos forskellige forbrugergrupper i takt med nye livsstilsformerog forskningsresultater, bl.a. vedrørende ernæring ogsundhed. Nogle behov vil være accentueret af mere fritid,andre af en stadig mere fortravlet hverdag, andre igen afgourmethensyn, særlige helsehensyn eller af etiske, økologi-26FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Levnedsmiddelproduktionenske og kulturelle overbevisninger.Forbrugerne vil i stigende grad vælge de produkter, derindebærer særlige fordele for dem i særlige situationer. Samtidigvil de være stadig mindre tilbøjelige til at acceptere produkter,hvor fordelene ved produktet har været landmandens,producentens eller distributørens. Debatten om anvendelseaf gensplejsning i fødevareproduktionen har tydeligtvist – ud over skepsis over for produkternes sundhedsværdi– at f.eks. dyrknings- eller opbevaringsmæssige fordele vedgensplejsede afgrøder ikke har overbevist forbrugerne omderes reelle nytteværdi (bl.a. 68). Anderledes forholder det sigmed anvendelse af gensplejsning ved fremstilling af medicinskepræparater. Her er fordelene for forbrugerne åbenlyse ogdermed acceptable.Udtalelser fra fødevarebranchen i pressen samt en undersøgelseudført af MAPP Centret (71) viser, at danske virksomhederer bevidste om, at produktudviklingsindsatsen skalforøges yderligere. Det fremgår også af en analyse, udførtfor Erhvervsfremme Styrelsen i 2000 (78), hvor det tillige blevkonstateret, at det først og fremmest var kundekrav ogkonkurrenceforhold, der gav incitament til innovation. MAPPCenterets undersøgelse (71) viste også, at blandt kilder tilinnovation forventer danske virksomheder sig mest af interneideer og næstmest af forbrugerstudier, mens inspirationfra konkurrenter og leverandører samt brancheinformationtillægges mindre værdi.Mange virksomheder mener, at de allerede har udvidetderes produktudvalg væsentligt, men de nævnte undersøgelserviser samtidig, at de danske virksomheder ikke tillæggerproduktudvikling så stor betydning som internationale,innovative virksomheder generelt gør. Af ovennævnte analyse(78) fremgår desuden, at kun lidt over halvdelen af deundersøgte fødevarevirksomheder havde lanceret nye produkterinden for de seneste par år.Også markedsføring og produktionseffektivitet spås stigende,om end mindre, betydning for konkurrencepositioneni undersøgelsen.De ministerielle FoU-programmer viser, at man fra detoffentliges side allerede fra midten af 1980’erne (se Kapitel 5og Bilag 5.1), tillagde produktudvikling en vis betydning.Samtidig viser forskellige debatindlæg og rapporter fra slutningenaf 1980’erne, at der var flere, meget forenklede, opfattelserfra både offentlig og privat side af, hvad dansk landbrugog den danske levnedsmiddelindustri skulle satse på:Fortsætte tilværelsen som råvareproducenter og leverandøreraf halvfabrikata, standard- og bulkvarer, dvs. som underleverandørertil en – primært – udenlandsk forædlingsindustri,eller tage springet og satse på forædling og produktudviklingi takt med detailhandlens og forbrugernes krav.ATV’s Levnedsmiddeludvalg anbefalede i sin rapport i1991 (40), at der frem for alt skulle satses på kvalitet udfra en opfattelse af, at det ikke er operationelt at lægge ensamlet strategi for en så kompleks og divers sektor som dendanske fødevaresektor. ATV-udvalget vurderer i dag, atde bedste udviklingsmuligheder for danske virksomhederindebærer at satse på en stadig mere videnintensiv/forædletproduktion af fødevarer og på udvalgte nicheproduktioner,som f.eks. fødevareingredienser, tilsætningsstofferog enzymer – begge er områder, hvor vi allerede idag er blandt verdens førende producenter.I dag meldes der klart ud fra offentlig side om den stigendeværdi af innovation. Innovationsloven (114) er et eksempelpå, at man politisk er villig til at hjælpe med at fornyfødevareindustrien på dette punkt, og på et møde efteråret2002 var landbrugsministrene i EU og EU’s kandidatlandepositive over for at opfordre Kommissionen til at arbejdevidere med rammerne for et nyt initiativ, der skal styrke innovationi den europæiske fødevare- og landbrugssektor udfra en overbevisning om, at innovation er afgørende for udviklingenaf EU’s fødevare- og landbrugssektor. FødevareministerMariann Fischer Boel udtalte ved den lejlighed: ”Deter min vurdering, at det europæiske landbrug og fødevareindustrienfremover vil stå med de bedste kort på hånden, hvisvi får styrket innovationsevnen. Altså evnen til at få omsat nyviden og forskning til nye produkter og effektive produktionsmåder,der tager hensyn til såvel økonomi, miljø, dyrevelfærdog ønsket om rene og sunde fødevarer”.Fremtidens reelle konkurrenceparameter bliver innovationog produktudvikling til et forbrugerdrevet marked:(Mange) nye produkter med et højt videnindhold, tilpassetsærlige målgrupper. En satsning på øget produktudviklingbør naturligt følges af åbenhed overfor udnyttelse afny teknologi i alle dele af produktionen. Værdien af ”thetechnology push” må ikke undervurderes. Det betyder, atdanske virksomheder bør intensivere forsknings- ogudviklingsindsatsen yderligere i de kommende år.Virksomhedernes forsknings- og udviklingsarbejde omtalesyderligere i Kapitel 4, Afsnit 4.3.1.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE27

LevnedsmiddelproduktionenHvad angår udviklingen af nye produkttyper tyder denovenfor nævnte undersøgelse fra MAPP Centret (71) på, atvirksomhederne i deres indsats vil tillægge trends som nydelse,individualitet, convenience og sundhed størst – ognæsten lige stor – værdi, medens økologi og functional foodsspås mindre vigtighed.Der er ingen tvivl om, at f.eks. færdigretter – conveniencefoods – har et stigende marked. Detailhandelen efterlyserflere typer færdigretter og af bedre kvalitet. F.eks. har forsøgsordningen”What’s Cooking” udført af Coop Danmark(2002) vist, at der er stor interesse hos kunderne for et nytkoncept, der indebærer etablering af særlige afdelinger medfærdigretter i butikker med det rette kundeunderlag og størrelse.Konceptet afprøves i dag med kokke, der tilberedermaden i butikken, men f.eks. Tulip er allerede en betydendeleverandør til konceptet, der på længere sigt skal hvile påvideresalg af industrielt fremstillede færdigretter. Det stillerkrav om nytænkning i virksomhederne vedrørende produktionsmæssigeforhold, logistik/distribution samt opbevaring ibutikkerne. Blandt sidegevinsterne er, at konceptet kan væremed til at vise nye veje i produktionen for fødevarevirksomhederne,at der via butikkernes convenience-afsnit vil kunneintroducere nye produkter direkte til kunderne, og at niche-producenter vil kunne få nemmere adgang til markedet addenne vej.Også ”konventionel” færdigmad og fast food spås enstor fremtid – igen ud fra en overbevisning om, at markedetvil blive stadig mere fragmenteret med stadig flere forskelligemålgrupper.Catering-branchen er endvidere i kraftig fremgang og vilsandsynligvis være en hovedaktør på fremtidens fødevaremarked.I Europa indtages i dag generelt 30 pct. af de varmemåltider ude eller i det mindste tilberedt uden for hjemmet –det drejer sig om mad fra restauranter, kantiner o.a. storkøkkener.Området er, ligesom mange af de andre lovendevækstområder, genstand for forsknings- og udviklingsarbejde.Mere tvivlsomt ser markedet ud for såkaldte funktionellefødevarer – functional foods. Der er tale om specialdesignedeprodukter, beriget med forskellige naturlige stoffer som vitaminer,mineraler eller probiotiske kulturer, eller modificeretfor at give forbrugeren en ekstra fysiologisk fordel, der formodesat forhindre sygdom eller fremme sundhed. Hverkenmyndigheder eller forbrugere i Danmark har – i modsætningtil, hvad der er tilfældet i mange andre vestlige lande – tagetsærligt positivt imod de eksempler, der indtil nu har væretfremme på det danske marked. Heller ikke fødevarer, ingre-Tabel 3.4 De 10 største, multinationale firmaer på det fødevare- og agroindustrielle område, 1999.FirmaPhilipUnileverNestléCargillConAgraPepsicoMorris+ BestfoodsProduktkategorierTobak,øl, forarbejdede fødevarerForarbejdedefødevarer, kosmetikForarbejdedefødevarer, kæledyrsfoderGrovvarefremstillingGrovvarefremstilling,dyrefoder, forarbejdede fødevarerSoftdrinks, restaurationsvarerNationalitetUSAHolland/StorbritannienSchweizUSAUSAUSAD iageoAlkoholiskevarer, forarb. fødevarer,restaurationsvarerStorbritannienCocaArcherMarsColaDaniels MidlandCompanySoftdrinksGrovvarer,oliefremstilling, forarbejdede fødevarerKonfekture,kæledyrsfoderUSAUSAUSAKilde: Globalisation Trends in the Food and Agroindustries, UNIDO/IFAU, 2001, efter årsberetninger 1999.28FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Levnedsmiddelproduktionendienser eller tilsætningsstoffer fremstillet ved brug af genetiskmodificerede organismer – novel foods – har indtil nuvundet stor udbredelse i Danmark, selvom der på EU-planfor flere år siden er vedtaget fælles regler for vurdering, godkendelseog mærkning.Andre ændrede produktionsbetingelser, herunder lovgivningsmæssigekrav, beskrives i Afsnit 3.5.3.4 Det internationale fødevaremarkedog verdens fødevaresituationVirksomhedernes behov for at styrke konkurrenceevnen, f.eks.gennem fusioner, hænger i høj grad sammen med betingelsernepå det internationale fødevaremarked. De globale markedsforholder af stigende betydning for den enkelte virksomhed– konkurrenterne bliver hele verden – og både landbrugetog fødevareindustrien bliver i stigende grad globaltorienteret. Tabel 3.4 viser de 10 største, multinationale firmaerpå det fødevare- og agroindustrielle område.Udviklingen i de kommende år vil utvivlsomt gå i retningaf større og større liberalisering, specielt handelen med landbrugsvarerover grænser bliver gradvist mere fri og med færrebarrierer og begrænsninger. WTO-aftalerne vil muligvis bevirke,at den største og meget udskældte – produktionsafhængige– del af landbrugsstøtten gradvist reduceres ogomlægges til mindre konkurrenceforvridende indgreb. I WTOforhandlingernehar der været en klar holdning til, at især dedirekte handelspåvirkende støtteordninger som eksportstøttenskal begrænses, mens ordninger med henblik på at sikreindkomst, landdistrikters udvikling, miljø mv. er blevet friholdti større eller mindre grad.Samtidig er der dog sandsynlighed for, at andre, mindresynlige, begrænsende faktorer for liberaliseringsprocessenvil vinde frem. Det kan f.eks. være i form af (mere ellermindre) tekniske handelshindringer på grund af miljøforureningersom dioxin, modvilje mod genetisk modificeredeafgrøder, anvendelse af hormoner, sygdomme i det animalskeopdræt samt frygt for levnedsmiddelbårne sygdomme,som BSE, Salmonella mv.Det forventes desuden, at handelen med fødevarer i stigendegrad bliver afhængig af internationale certificeringerog standarder for godkendelse af produkt og produktionsmetodermen også mærkning af varer. Systemet vil kunnelette international handel og fremme det enkelte landskonkurrencemuligheder.En gradvis liberalisering af landbrugspolitikken vil stærktpåvirke den internationale fødevarehandel med stadig størrevarestrømme til følge. Markedet er i dag relativt lille, medmanglende balance mellem udbud og efterspørgsel og medbetydelig ustabilitet (70).Også produktionsmønstre vil ændre sig. Ifølge analyseraf landbrugspolitiske målsætninger mv. har fordele og omkostningerlangt fra afgjort den hidtidige, internationale fordelingaf landbrugs- og fødevareproduktionen. Mange landehar ønsket at opretholde en vis indenlandsk produktion bl.a.af nationaløkonomiske hensyn og, mere traditionelt, ud fraønsker om forsyningssikkerhed. Det er sandsynligt, at der, itakt med at de forskellige foranstaltninger til at opretholdedisse målsætninger falder væk, vil ske en stigende internationalarbejdsdeling og specialisering, således at de enkelte landevil producere og eksportere varer, de fra naturens side hargode betingelser for at producere (ekspertise, klima, økonomi),og importere de varer, som de ikke selv kan produceretilstrækkeligt billigt.Endelig skal nævnes den grænseoverskridende detailhandel7 og cateringselskaberne, der, som beskrevet i forrige afsnit,i stigende grad sætter dagsordenen for det internationalefødevaremarked. De forventes at få den største betydningfor markedets udvikling, idet disse selskaber med fåundtagelser er langt større end fødevareproducenterne.Udviklingen af markedsforholdene og udsigten til globalefødevaremarkeder er tæt forbundet med fremtidensfødevaresituation på verdensplan. Der er stor uenighed blandteksperter om potentialet for fødevareproduktionen i forholdtil befolkningsudviklingen. Det er dog den gængse holdning,at der kræves en voldsom forøgelse af fødevareproduktionen,som primært må ske gennem en stigning i produktiviteten8 . I mange industrialiserede lande er denne dog alleredeså høj, at miljøet har lidt skade. Det vil stille store krav tilforskning og udvikling at opnå de fornødne forbedringer iproduktionen og samtidig bevare/forbedre det omgivendemiljø, herunder verdens naturressourcer (70).7.Virksomheder som f.eks. Carréfour, WalMart, Lidl, Ahold, Netto, Sodexho og Compass.8.Tidligere tiders stigninger i fødevareproduktionen er afstedkommet ved at øge landbrugsarealerne, intensivere brugene, bl.a.ved kunstvanding, samt gennem højere høstudbytter. Vækstraten for kunstvandede arealer er imidlertid faldet drastisk ligesominddragelsen af nye landbrugsarealer. Disse muligheder er derfor ikke reelle alternativer til produktivitetsstigning.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE29

Levnedsmiddelproduktionen3.5 Politisk ledelse, lovgivningog kontrolDe politiske rammer for fødevareproduktionen i Danmarkhar traditionelt været udmøntet gennem fagministerier i tætsamarbejde med primærproduktionserhvervene og har væretbaseret på – administrativt tunge og komplicerede – love,regelstyringer og støtteordninger. Formålet har primært væretat fremme erhvervenes muligheder for at producere billigefødevarer med et højt eksportindtjeningspotentiale underhensyn til så høj en produktivitet som muligt. Forskningensrolle har i den forbindelse været at understøtte fremstillingog udnyttelse af råvarer på den mest økonomisk rentablemåde. Resultatet har været en effektiv udnyttelse af den danskelandbrugsjord og en succesfuld produktion af varer, derhar været stor efterspørgsel efter internationalt.Samfundsudviklingen har imidlertid over snart mange årbevirket en gradvis, men markant drejning af fokus fra økonomieni produktionen til en lang række andre faktorer, ogbåde politikere, fødevareerhverv og forskning virker i dagunder stærkt ændrede betingelser. Forbrugerne er frem foralt blevet synlige i forhold til vareudbud, kvalitet og pris.Fra politisk side indtages en langt mere proaktiv og nuanceretholdning til levnedsmiddelproduktionen end tidligere,og siden sidste halvdel af 1990’erne har regeringenmeldt aktivt ud om strategiske, overordnede målsætningerfor fødevareproduktionen. Efter Fødevareministeriets oprettelsei december 1996 blev der bebudet en række lovmæssigeog administrative forenklinger og omstruktureringer forat styrke indsatsen i forhold til fødevaresikkerhed og kvalitet,og i 1998 fulgte både den første hhv. Fødevarepolitiske ogFiskeripolitiske Redegørelse (93) og derefter den nye fødevarelov.I den Fødevarepolitiske Redegørelse satte regeringen målfor, hvordan Danmark kunne bevare sin traditionelle positionsom foregangsland på fødevareområdet under hensyntil både forbrugere, beskæftigelse og økonomi. Der blev lagtop til en bedre koordinering af det offentliges ressourcer tilforskning, regelfastsættelse og kontrol. Reaktionerne på redegørelsentydede på, at regeringen på papiret havde holdten nogenlunde rimelig balance mellem forbruger- og erhvervsinteresser.Ifølge redegørelsen ville regeringen styrke fødevareforskningen,hvortil der blev tilført ca. 340 mio. kr. via FØTEK3, og der skulle blandt andet fremsættes forslag om en samletfødevarelov. I EU-regi ville Danmark presse på for athøjne fødevarestandarder og -sikkerhed. Den kommunalelevnedsmiddelkontrol skulle overgå til statsligt regi og de 32enheder samles i 10 – en omlægning, der stadig er i gang,senest med sammenlægning af laboratorier. Samtidig skulleresultaterne af kontrolindsatsen fremover offentliggøres. Eftermange sværdslag med erhvervet har det dog blot resultereti smiley-ordningen, der kom i 2001. Indsatsen med atforbedre fødevaresikkerheden skulle intensiveres på en rækkeområder, bl.a. via Salmonella-handlingsplanen, ganske vistkun for æg og fjerkræ, men erhvervet bidrog selv aktivt tilbekæmpelsen af levnedsmiddelbårne sygdomme. Dels viade nævnte offentligt initierede planer, dels ved selv at etablerehandlingsplaner. Det gælder f.eks. handlingsplaner forbekæmpelse af Salmonella i svin, hvor den danske svinebrancheselv har investeret mange ressourcer. Senest er deri oktober 2002 etableret en handlingsplan for kvæg. Redegørelsenlagde også op til en forøget forskningsindsats vedrørendevækstfremmere og tilsætningsstoffer samt en skærpetindsats mod fødevareallergi. Endelig skulle forbrugerinformationenforbedres. Som noget nyt blev der bebudetstramninger på dyrevelfærdsområdet.Den nye fødevarelov i 1998 samlede regler fra ni forskelligelove og skabte rammer for en samlet lovgivning for helefødevarekæden fra jord til bord, bl.a. i form af grundlagetfor omlægning af levnedsmiddelkontrollen til statsligt regi.Det Rådgivende Fødevareudvalg blev nedsat med repræsentanterfor alle de involverede parter på området til atrådgive fødevareministeren om fødevareproduktion og -sikkerhedsamt deltage i den politiske debat.De to redegørelser fra1998 blev fulgt op af den førstesamlede redegørelse for fødevareerhvervet i april 2000 somen del af den daværende regerings erhvervsstrategi. Her varnævnt 10 indsatsområder, som dels skulle forbedre erhvervetsvilkår, dels fremme udbuddet af sikre og sunde fødevareraf høj kvalitet – i erkendelse af nødvendigheden af atgøre erhvervet endnu mere bevidst om, hvor vigtigt det er atfølge forbrugernes krav for at sikre tilliden til fødevarerne:”Denne politik er først og fremmest vigtig af hensyn til forbrugerne,men også en garanti for det danske image i internationalsammenhæng – til fordel for eksporten” hed det i redegørelsen(91).Der blev yderligere fulgt op i februar 2001 med RegeringensFødevarepolitiske Redegørelse II – Fødevarer som offentligtanliggende – Sikkerhed, sundhed og kvalitet (92). Alleredei titlen ligger en indikation af det offentliges stigende engagementi produktion og kvalitet. Specielt den moderneproduktionsteknologi og forskningen mentes at nødvendiggørepolitiske beslutninger på et område, der tidligere havdeværet styret af erhvervet. Fødevareproduktion var blevet etnationalt anliggende. I redegørelsen blev det bl.a. understre-30FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Levnedsmiddelproduktionenget, at producenterne har hovedansvaret for fødevaresikkerheden.Erhvervet svarede igen ved at understrege, at manallerede gjorde sit bedste.Men på trods af en øget indsats inden for levnedsmiddelforskningeni løbet af de sidste 15 år, øget teknologisk udviklingi fødevareproduktionen, omorganisering af levnedsmiddelkontrolsystemet,herunder indførelse af egenkontrol ilevnedsmiddelvirksomheder, og på trods af, at risikovurderingligger til grund for fødevarelovgivningen i EU, er der ikkesket et væsentligt fald i antallet af tilfælde af levnedsmiddelbårnesygdomme 9 . Bortset fra 1997, hvor niveauet var lige såhøjt, har antallet af sygdomstilfælde, som skyldes sygdomsfremkaldendebakterier i maden, aldrig været så højt som idag. Både erhverv, myndigheder og den offentlige debathar løbende sikkerhedsmæssige aspekter ved fødevareproduktionenpå dagsordenen, og det må i dag konstateres, atproblemerne langt fra er afklaret, hverken hvad angår dereelle forhold eller den økonomiske ansvarsfordeling. Derer fortsat behov for forskning inden for fødevaresikkerhed,der kan bidrage til at afklare en lang række spørgsmål ommikroorganismers virulens, smitteveje mv.Det vil naturligvis være afgørende for forbrugernes sikkerhedog tillid til fødevarerne og dermed for dansk fødevareindustrismulighed for at øge værditilvæksten, at det fastholdes,at hovedansvaret for varernes kvalitet ligger hos producenterne,og at samfundet er i stand til at tilbyde og foretageden kvalitetskontrol, de enkelte markeder fordrer. På eksportmarkederkan en statslig garanti være af helt afgørendebetydning, jf. Afsnit 3.4.For nylig har Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalgfremlagt sin strategi for fødevareforskningen i Strategi2001-2006 (65), efterfølgeren til Strategi 2000 fra 1998(64). Hovedbudskabet er ifølge Udvalget, at fødevareforskningenskal være til gavn for forbrugeren, og at det isidste ende er forbrugerens holdninger og krav, sikkerhedog ernæring, der skal tilgodeses. Strategien fremhæver firecentrale indsatsområder: Samspil mellem fødevarer og sundhed,fødevarers betydning for livskvalitet, samspil mellemfødevarer og miljø i primærproduktionen samt en konkurrence-og bæredygtig jordbrugs- og fødevareindustri.Der er tale om en endnu tydeligere vægtning af forbrugerspørgsmåli forhold til de tidligere udmeldinger. Samtidigfokuseres der på alle led i fødevarekæden. Det understregerbetydningen af stadig at fremme forbrugerforskningen, sam-tidig med, at strategien tilgodeser forbrugernes svigtende/svingende tillid til fødevareproduktionen og krav til fødevaremærkning(43, 87).9.Der er f.eks. sket et fald i antallet af Salmonella-tilfælde, men en stigning efterfulgtaf en stagnation i antallet af sygdomstilfælde forårsaget af Campylobacter.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE31

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiver4. Levnedsmiddelforskningen- udviklingen over 10 år ogfremtidsperspektiver4.1 Den offentlige levnedsmiddelforskningDen offentlige levnedsmiddelforskning omfatter i denne rapportforskning, der udføres i offentligt regi, uanset finansieringsform.Ligeledes defineres forskning i privat regi somprivat forskning, uanset at en del af finansieringen kanstamme fra offentlige kilder.De offentlige levnedsmiddelforskningsmiljøer, herunderuniversitetsinstitutterne og sektorforskningen, samt de offentligtstøttede, godkendte teknologiske serviceinstitutter 1 udgørdet offentlige danske vidensystem på fødevareområdet.Rundt regnet afsættes ca. 1,6 mia. kr. på finansloven til dettevidensystem, der omregnet til årsværk omfatter 2.000 fuldtidsstillinger(95).4.1.1 Forskningsmiljøernes udvikling 1990-2002Forskning samt forskeruddannelse og øvrige højere uddannelserer tæt forbundne på danske universiteter, og de toelementers udvikling bør ses i sammenhæng, hvilket også vilfremgå af rapportens konklusioner. For overskuelighedensskyld behandles de dog i separate kapitler i denne rapport,uddannelserne i Kapitel 6.Også finansieringen af indsatsen er uløseligt forbundetmed selve indsatsen, og det turbulente forløb omkring finansieringenaf de sidste 10 års kraftige ekspansion aflevnedsmiddelforskningen har sat sit præg på udviklingen.Denne proces er omtalt i Kapitel 5.Om selve forskningen var det i starten af 1990’erne fraflere sider, bl.a. i ATV-rapporten ”Levnedsmiddelforskning –sådan kan det gøres” (40), blevet konstateret, at den var afbegrænset omfang i forhold til levnedsmiddelsektorens størrelse,spredt og ukoordineret.KoordineringTages de tre udsagn i omvendt rækkefølge, fremsatte Social-Levnedsmiddelforskningen blev for 10 år siden betegnetsom værende af begrænset omfang i forhold til sektorensøkonomiske betydning for Danmark, spredt og ukoordineret.demokratiet i tråd med opfattelsen om manglende koordineringallerede i maj 1989 et forslag til folketingsbeslutning omat oprette et koordinerende organ for fødevareforskning (100),hvor de da eksisterende institutioner på området – både offentligeog selvejende – efter forslagsstillernes mening burdeindgå. Det drejede sig om: Statens Mejeriforsøg, LandbrugsministerietsSlagteri- og Konserveslaboratorium, StatensPlanteavlsforsøg, Statens Husdyrbrugsforsøg, KVL-institutterneInstitut for Kødteknologi og Procesteknik, Institut forVegetabilske Levnedsmidlers Teknologi, Forskningsinstitut forHuman Ernæring og Mejeribrugsinstituttet, samt på DTH Institutfor Bioteknologi og Institut for Biokemi og Ernæring.Desuden andre læreanstalter med specielle afdelinger samtLevnedsmiddelstyrelsen, Forsøgsanlæg Risø, FiskeriministerietsForsøgslaboratorium, Slagteriernes Forskningsinstitut,Jysk Teknologisk og Bioteknologisk Institut. Forslaget blevvedtaget, men efter hvad der har kunnet konstateres, aldriggennemført i den foreslåede form.Store dele af forskningen er dog siden blevet koordineretad andre veje – universitetsforskningen gennem Levnedsmiddelcentret,der beskrives nærmere i det følgende, ogsektorforskningen og de øvrige forskningsaktiviteter underFødevareministeriet gennem Landbrugsministeriets Forskningsudvalgog siden Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalg(FRF). Hvad angår koordinering af universitetsforskningenog sektorforskningen, fremgår det af hensigtserklæringernefra FRF (65), at udvalget lægger vægt på atbidrage til, at alle relevante parter deltager i koordineringenaf den offentlige levnedsmiddelforskning.1 .Som defineret i Afsnit 2.3 (se også Afsnit 4.3.3) hører GTS-institutterne til den private del af forskningssystemet,men henregnes tillige pga. af deres almennyttige formål til det offentlige vidensystem.32FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiverSiden 1998 er det også søgt at foretage en bredere koordineringaf både grundforskning og anvendt forskning viaSamarbejdskollegiet for Levnedsmiddelforskning (Direktørkollegiet)2 .KoncentrationKonstateringen fra starten af 1990’erne af, at indsatsen varspredt, byggede på det faktum, at forskningen foregik på 52institutter over hele landet, hørende under seks forskelligeministerier.I dag er den tilsvarende indsats koncentreret på langtfærre enheder. Institutter er slået sammen, fagområder erflyttet til andre enheder, eller levnedsmiddelforskningen ersom en effekt af koncentrationstendensen opgivet på institutioner,der tidligere har haft levnedsmiddelforskning somen meget lille del af en indsats på andre områder. Kun toministerier, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samtMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, dannerressort for institutterne og forskningscentrene, hvoraf der efterATV-udvalgets opgørelse i alt er 15 (jf. Bilag 4.1).Følgende otte er de mest betydende aktører på området:Mejeri- og Levnedsmiddelinstituttet, MLI, Institut forHuman Ernæring, IHE, på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,BioCentrum-DTU på Danmarks Tekniske Universitet,MAPP Centret på Handelshøjskolen i Århus, samt sektorforskningsinstitutionerneInstitut for Fødevaresikkerhed ogErnæring, IFSE, Fødevareøkonomisk Institut, FØI, DanmarksJordbrugsForskning, DJF, og Danmarks Fiskeriundersøgelser,DFU. Der er således sket en drastisk koncentration af forskningsmiljøernei forhold til tidligere.KvantitetGrundlaget for den tredje og sidste konstatering om levnedsmiddelforskningensbegrænsede omfang for 10 år sidener ligeledes ændret markant.Analyseinstitut for Forskning opgør i forskningsstatistikken2000 (38) antallet af FoU-årsværk i den offentlige sektor forstrategiområdet levnedsmidler, sundhed og ernæring til 830.Inden for fagene levnedsmiddelteknologi og human ernæringudføres på hhv. seks og otte forskningsenheder ifølgeopgørelsen hhv. 182 og 158 FoU-årsværk. I rapporten fraRådet for Teknologisk Service om teknologisk service påDer er ingen tvivl om, at en række tiltag, bl.a. på baggrundaf anbefalingerne i ATV’s rapport fra 1991, har medvirkettil at styrke levnedsmiddelforskningen, der i dag,alene på KVL og DTU er stærkt forøget i omfang, målt iårsværk, i forhold til for 10 år siden. Der er sket en betydeligkoncentration af indsatsen i større og fagligt stærkeforskningsmiljøer samt en vis koordinering af de forskelligeforsknings- og fagområder.Organisatorisk bør faglige kompetencer på levnedsmiddelområdeti offentlige forskningsinstitutioner så vidtmuligt samles yderligere. Parallel videnopbygning påekspertiseområderne institutionerne imellem bør undgås.Det gælder specielt Danmarks Tekniske Universitet, DenKgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Jordbrugs-Forskning.levnedsmiddelområdet (95) angives universiteternes FoU-årsværkpå fødevareressourceområdet i 1999 (hele kæden frajord til bord) til omkring 1160.En opgørelse på baggrund af henvendelser til de ovenfornævnte forskningsinstitutioner, jf. Bilag 4.1, viser skønsmæssigtet samlet antal FoU-årsværk på levnedsmiddelområdetpå ca. 530. Dertil skal lægges et antal årsværk på DJF, somikke kunne oplyses.På DTU og KVL er der tale om ca. 340 FoU-årsværk, inkl.ph.d.-studerende. Der er således sket en væsentlig stigning iomfanget af universitetsforskningen målt i FoU-årsværk i forholdtil de 17,4, der blev udregnet i ATV-rapporten fra 1991,uanset at ph.d.-studerende ikke indgik i dette tal.Det samlede antal ansatte inden for levnedsmiddelområdetpå DTU og KVL opgives af Levnedsmiddelcentret, LMC,i 1999 til ca. 500 og stagnerende i forhold til 1997 (5). Herafvar ca. 265 videnskabelige medarbejdere, og 67 af disse varfastansatte.En nyere benchmarking-analyse af de danske ressourceområderviser desuden, at de danske FoU-aktiviteter påfødevareområdet er mere omfattende end i de lande, vi normaltsammenligner os med. Godt 6 pct. af den samlede nationaleFoU-beskæftigelse er inden for fødevareområdet modet gennemsnit på omkring 2 pct. i andre OECD-lande (89,95).2 .I Samarbejdskollegiet deltager: Bioteknologisk Institut, Danmarks Fiskeriundersøgelser, DanmarksJordbrugsForskning, Forskningscenter Risø, MAPP Centret, Teknologisk Institut, SlagteriernesForskningsinstitut, Direktoratet for FødevareErhverv og Fødevaredirektoratet.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE33

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiverATV-udvalget mener, at forskningens omfang i 2001/2002er passende i forhold til behovet i dag. Den opbyggedekapacitet bør bevares på dette niveau i de nærmeste år,følgende den almindelige pristalsregulering, og i fremtidentilpasses det omgivende samfunds behov.Kvalitet og valg af forskningsområderOgså den faglige ekspertise og kvaliteten af forskningen vurderesat være steget i perioden.Kvaliteten af forskningen kan f.eks. beskrives ved omsætningenaf forskningsresultater til praktisk anvendelse, udfra kvaliteten af de forskningsbaserede uddannelser, iforskningsevalueringer eller ud fra omfanget af videnskabeligepubliceringer.Efter ATV-udvalgets vurdering er den første parametervanskeligt målbar, og det er ikke opfattelsen, at patenteringkan anvendes som et kriterium i denne sammenhæng (seAfsnit 4.4). Men der kan henvises til den overvejende positiveevaluering af Det Fødevareteknologiske Forsknings- ogUdviklingsprogram, FØTEK (FØTEK 2, 1997, der beskrivesnærmere i Afsnit 5.1.3 og Bilag 5.2), hvor evalueringsstyregruppenbl.a. gav udtryk for, at den samlede danske indsatsinden for forskning, uddannelse og samarbejde mellem forskningog erhvervsliv var unik i Europa.Også the International Advisory Board, IAB, der evaluererkvaliteten og omfanget af LMC’s aktiviteter og strategier,er i sin seneste evaluering (11) overvejende positiv (se ogsåAfsnit 4.1.3). LMC får ros for at have opbygget levnedsmiddeluddannelsernepå to universiteter med institutioner og forskergrupper,som har forskellig videnskabelig orientering, ledelseog administration. IAB fremhæver også, at forskergruppernealle lever op til standard, at ganske mange er af høj kvalitet,og at nogle er blandt de bedste på internationalt plan (f.eks.sensorik, kemometri/statistik).Med hensyn til videnskabelige publiceringer anvendescitationshyppighed af forskere i forbindelse med offentliggørelseaf forskningsresultater ofte som mål for forskningsindsatsensomfang og kvalitet. De seneste analyser af LMC’sforskningspublicering (54, 55) viser, at publiceringsantalleter steget fra 179 i 1997 til 250 i 2001, en stigning på knap 40pct. Sammenlignet med 21 andre danske institutioner indenfor samme og beslægtede teknisk-, natur-, veterinær- ogsundhedsvidenskabelige emner er LMC placeret på en tredjepladsmed hensyn til antal. Hvad angår gennemslagskrafteni publiceringerne, målt i antal citationer, ligger LMC somnr. 12 ud af 22. Hertil skal det bemærkes, at der i denne sammenligningindgår andre forskningsområder som f.eks. demedicinske, der dels er væsensforskellige fra LMC’s, dels erfaringsmæssigthar en meget høj publiceringsaktivitet og gennemslagskraft.I international sammenhæng viser en sammenligningmed tre internationalt fremstående forskningsinstitutioner,Wageningen University, University of Reading ogInstitut National de la Recherche Agronomique, INRA 3 (55),at LMC holder en andenplads efter INRA i antallet af publiceringeri perioden 1997-2001 og går fra en anden til en førsteplads,hvad angår gennemslagskraft i perioden 1997-99.Udviklingen i valg af forskningsområder 1991-2001 kanillustreres gennem de faglige titler på ph.d.-projekter på hhv.KVL og DTH/DTU i perioden (Bilag 6.4, 6.5 og 6.6). OgsåFØTEK-projekterne, nævnt i Bilag 5.3, giver en idé om udviklingeni valg af forskningsemner.Den faglige ekspertise og kvaliteten af forskningen vurderesat være steget i perioden. Vi har i dag en fagligkernekompetence på levnedsmiddelforskningsområdet afinternational klasse, herunder spidskompetencer påcentrale områder, som er umådelig værdifulde for Danmarksom basis for erhvervslivets viden- og kompetenceopbygningog som grundlag for levnedsmiddeluddannelseraf international standard.4.1.2 Forskningsmiljøerne i dag– samarbejde og internationaliseringSamarbejde og arbejdsdeling mellemde offentlige forskningsinstitutionerFor 10 år siden havde de danske forskningsmiljøer ikke megetindbyrdes samarbejde, men forskerne havde hver for siggode kontakter til kolleger i tilsvarende miljøer og produktområderi udlandet. I dag samarbejdes der også på den hjemligefront på tværs af institutioner og faggrænser og mellemparter med forskellig faglig viden og erfaringsgrundlag, og3.Det skal dog bemærkes, at INRA’s forskningsportefølje er domineret af landbrug, ogderfor ikke har en fagprofil, der er helt sammenlignelig med LMC’s.34FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiverforskningsmiljøer opstår omkring aktuelle projekter. Forskernespersonlige netværk er betydeligt styrket.Også grænserne mellem forskningsområderne på universiteterneog i sektorforskningen er i dag langt mereudvisket. Institutterne indgår i stigende omfang nære samarbejder,både om forskning og forskeruddannelse, og det erindtrykket, at samarbejdet i dag er godt på fødevareområdet.Det må betragtes som en særdeles positiv udvikling, der fremmergod udnyttelse af ressourcer og viden. Det vil enddavære hensigtsmæssigt at udbygge samarbejdet yderligere.Det er dog en vigtig balancegang i processen at sørgefor, at institutionerne tager hensyn til hver deres overordnedemålsætning samtidig med, at de drager gensidig nytteaf hinandens kompetencer.Historisk set er sektorforskningsinstitutionerne etableretud fra behov for at få løst opgaver i samfundet, som ikkeblev løftet af universiteterne eller private. I nogle tilfælde erbehovene hos ministerier og andre myndigheder sammenfaldendemed erhvervslivets – det gælder f.eks. på jordbrugsområdet.Af Forskningskommissionens beskrivelse (59) oginstitutionernes målsætninger fremgår det, at deres forskninger problemorienteret med et klart anvendelsesorienteret ogsamfundsmæssigt sigte: Videngenerering til at varetagemyndighedsberedskab – rådgivning, overvågning og kontrol.Mål og rammer for forskningen er gerne udmøntet i enoverordnet forskningsstrategi i institutionerne. Målene er såledesfastlagt af andre end forskerne selv, og der er ikke enbestemmelse om forskningsfrihed som i universitetsloven.Det er ATV-udvalgets opfattelse, at der er et vist sammenfaldi nogle af de forskningsområder og problemstillingerpå levnedsmiddelområdet, der fokuseres på i sektorforskningsinstitutionerneog på universiteterne. Det er tillige indtrykket,at der i dag udføres mere grundlagsskabende forskningi sektorforskningsinstitutionerne Danmarks Jordbrugs-Forskning og Instituttet for Fødevaresikkerhed og Ernæringend tidligere. Udviklingen kan skyldes, at myndighederneønsker at iværksætte forskning på alle relevante områder forat sikre eget videngrundlag ud fra en opfattelse af, at universitetsforskningenikke kan styres på samme måde.Konkurrence forskere og forskningsmiljøer imellem kani sig selv kan være sund og fremmende for forskningenskvalitet. Desuden er et vist overlap i forskningsområder enfordel f.eks. i samarbejdsprojekter, således at parterne har etfælles fagligt grundlag for problemformulering mv. Men i etlille land som Danmark med begrænsede ressourcer er detnødvendigt at undgå parallel kompetenceopbygning i specieltden grundlagsskabende forskning på de to typer af forskningsinstitutioner.Det er også en udvikling, der i længdenkan medføre, at sektorforskningen nærmer sig universitetsforskningeni sit udtryk. Økonomisk kan det betyde, dels atinstitutionerne vil konkurrere med universiteterne om desamme eksterne forskningsmidler, f.eks. fra Forskningsrådene,dels at sektorforskningsinstitutionerne vil få færre ressourcertil deres primære myndighedsopgaver.Det er særdeles positivt, at der i stigende omfang samarbejdesmellem universiteter og sektorforskning pålevnedsmiddelområdet. Samarbejdet bør endda øges yderligere.Men det bør være et samarbejde, hvor sektorforskningsinstitutionerneog universiteterne udfylder hver sinrolle. Der bør af ressourcemæssige grunde opretholdes enklar arbejdsdeling mellem sektorforskning og universitetsforskning.Der er et sammenfald i nogle af de forskningsområderog problemstillinger, der fokuseres på i sektorforskningsinstitutionerneog på universiteterne på levnedsmiddelområdet.Det er tillige indtrykket, at der i dag udføresmere grundlagsskabende forskning i sektorforskningsinstitutionerne.Der er derfor behov for, at der frapolitisk side – ikke mindst af ressourcemæssige årsager –finder en afklaring sted af sektorforskningsinstitutionernesfremtidige rolle. Sektorforskningsinstitutionernebeskæftiger sig på visse områder i højere grad endtidligere med langsigtet, mere grundlæggende og erkendelsesudvidendeforskning. Den grundlagsskabende forskningbør primært ligge på universiteterne, specielt fordidenne forskning bør være tæt forbundet med uddannelseaf kandidater og forskere.Samarbejdsrelationerne på tværs af institutioner mv. resultererofte også i en kompleks finansiering af projekter ogstørre indsatser med offentlige og private midler fra flere kilder(uddybes i Kapitel 5).Også på andre måder skal der opfordres til udvidet samarbejde.Det vil f.eks. være i naturlig overensstemmelsemed levnedsmiddelforskningens flerfaglige karakter, atsamarbejdet mellem de natur- og teknisk-videnskabeligefagområder inden for levnedsmiddelforskningen og relevantehumanistiske og samfundsvidenskabelige fagområderøges. Det gælder f.eks. fag som afsætningsøkonomiog forbrugerforskning.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE35

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiverLMC-institutterne har f.eks. i dag allerede et vist samarbejdemed MAPP – Centre for research on customer relationsin the food sector på Handelshøjskolen i Århus – etsamarbejde, som utvivlsomt kunne styrkes til gensidig fordel.På vej mod internationalisering og internationalarbejdsdelingForskernes mangeårige tradition for gode, personlige udenlandskekontakter er i dag udvidet til at omfatte en egentliginternationalisering af forskningen og forskningsmiljøerne.Der er tale om en løbende proces, der er vel undervejs noglesteder. De udenlandske relationer er udbygget og ofte formaliseretgennem programsamarbejder mv., antallet af udenlandskeforskere på institutionerne er steget, og uddannelserneinternationaliseres i disse år både i form og indhold.Det er vigtigt, at forskningsmiljøerne fortsætter denne udvikling,hvor forskningssamarbejder så vidt muligt får et internationalttilsnit og de problemstillinger, der tages op, ses ien international, og om nødvendigt, global sammenhæng. Iøjeblikket er Danmarks opmærksomhed primært vendt modde købekraftige millioner af forbrugere i det europæiske fællesskab,jf. EU’s 6. Rammeprogram for forskning og teknologiskudvikling, der også er meget ”indadvendt” med (EU-)forbrugeren i centrum.Internationaliseringen af forskningen er et vigtigt skridtpå vejen væk fra det nationale ”selvforsyningsprincip”, hvorhvert land bruger ressourcer på forskning på alle væsentligeområder, hen mod en international videnarbejdsdeling. Samtidigmed, at der ikke bør ske parallel kompetenceopbygningaf betydning de danske institutioner imellem, er det nødvendigtat vælge, hvilke forskningsområder, Danmark skal satsepå i forhold til andre lande. Et lille land som Danmark børefter ATV-udvalgets vurdering ikke satse på alle fagområderinden for levnedsmiddelforskningen, men de udvalgte fagområderog forskningsmiljøer skal til gengæld have mulighedfor at udvikle sig til at blive af høj, faglig kvalitet.Det skal hertil bemærkes, at Fødevareministeriets RådgivendeForskningsudvalgs strategi for fødevareforskningen iFødevareministeriets ressort (65) omfatter alle led i fødevarekæden,hvor der lægges vægt på, at ”…forskningen påFødevareministeriets område styrker hvert led i kæden og gørden stærk nok til at imødekomme de mange nye udfordringer”.Det er uklart, om denne målsætning er i modstrid medATV-udvalgets opfattelse, men udvalget finder, at dette er envigtig diskussion.Internationaliseringen af forskningen er desuden vigtigfor at den kan understøtte det potentiale, som det vurderes,at Danmark har for at udvikle sig yderligere som producentaf højt forædlede landbrugsvarer, specialist, nicheproducent,jf. Afsnit 3.3.Sammenholdes niveauet og kvaliteten af den danske levnedsmiddelforskningi dag og den knowhow, der genereltfindes i fødevaresektoren i Danmark, med behovene i andredele af verden for at udvikle, forbedre og øge fødevareproduktionen,kan ekspertise efter ATV-udvalgets mening væreén af de ting, vi skal leve af at sælge fremover. Der er storekommercielle muligheder og potentielt store markeder fordanske virksomheder ved at stå stærkt som specialister ogrådgivere. Forskningen kan understøtte udviklingen ved isærat satse på metodeudvikling og teknologioverførsel indenfor fødevareproduktion samt metoder til at formindske spild.Levnedsmiddelcentret bør spille en central rolle i dissesammenhænge. Nogle betydende udenlandske forskningsmiljøerpå området beskrives kort i Afsnit 4.2.De fleste problemer og forskningsmæssige udfordringer påfødevareområdet er grænseoverskridende, og både forskningenssamarbejdsformer og de problemstillinger, der tagesop, bør derfor have et internationalt tilsnit. Internationaliseringenaf den danske fødevareforskning er undervejsnogle steder, bl.a. via LMC, men også på de enkelteuniversitetsinstitutter, hvor der kommer flere udenlandskeforskere og deltages mere i internationale samarbejderog personlige netværk.Men der er behov for at fortsætte denne udvikling, ligesomder er behov for yderligere at internationalisere fødevareproduktionenog -sektoren i det hele taget. Dels for atvi kan deltage i den internationale forskningsmæssige specialiseringog videnarbejdsdeling – et lille land som Danmarkbør af ressourcemæssige årsager ikke satse på allefagområder inden for levnedsmiddelforskningen. Delsfor at understøtte opretholdelsen/en stadig forbedring afDanmarks position på verdensmarkedet som producentaf højt forædlede fødevarer. Vi bør også understøtte detpotentiale, som Danmark har for at udvikle specialer somnicheproducent af særligt forskningstunge produkter, somf.eks. visse tilsætningsstoffer og enzymer. Levnedsmiddelcentretbør spille en central rolle i denne sammenhæng.Endelig bør forskningen understøtte nye mulighederfor Danmark, hvor det vurderes, at Danmark kan spilleen rolle fremover, f.eks. som international fødevarespecialistog -konsulent.36FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiver4.1.3 Universitetsforskningen- LevnedsmiddelcentretLevnedsmiddelområdet er gennem de senere år blevet tillagtstadig større vægt på de to universiteter KVL og DTU ogindgår naturligt som vækstområde i deres strategiplaner ogudviklingskontrakter med Videnskabsministeriet. Universiteternesforskning på levnedsmiddelområdet koordineres idag via Levnedsmiddelcentret, LMC – et center uden muremed deltagelse af institutter på KVL og DTU (2).Ledelsesstrukturen omfatterlllllEn ansat centerleder, der varetager den administrative ogkoordinerende ledelse og forestår løbende, administrativeopgaver i et fælles centersekretariat, placeret delvistpå KVL delvist på DTU.En ledergruppe, bestående af institutledere ved de institutter,hvor der gennemføres levnedsmiddelforskning påKVL og DTU, som støtte for centrets ledelse i fagligeanliggender.En bestyrelse, bestående af rektorerne samt en institutbestyrerog en videnskabelig samt en administrativ medarbejderfra hver af de to universiteter, studenterrepræsentantersamt repræsentantskabets formand og næstformand.Et repræsentantskab, sammensat af repræsentanter foren række erhverv, organisationer og offentlige institutioner,der fungerer som et overordnet tilsynsførende ogrådgivende organ.Et studienævn, Levnedsmiddeluddannelsernes Studienævn,LSN.Centret koordinerer al højere uddannelse og forskningpå KVL og DTU på det levnedsmiddelvidenskabelige ogernæringsvidenskabelige fagområde. Specifikt har LMC tilopgave atllllplanlægge og koordinere og fastlægge rammer for ogindhold aflevnedsmiddeluddannelserne,bidrage til at styrke og koordinere forskningen på levnedsmiddelområdet,forestå den decentrale administration af midler, der tilføresLMC direkte samt disponere eller følge midler, derstilles til rådighed for KVL og DTU til levnedsmiddeluddannelsenog -forskningen,informere offentligheden o.a. om levnedsmiddeluddannelserneog -forskningen mv.Centrets aktiviteter og drift finansieres gennem en særbevillingfra Forskningsrådene til de to universiteter på hverca. 16,6 mio. kr., der udgør LMC’s basismidler (såkaldteU 10-midler). Midlerne overføres fra universiteterne til dispositionfor LMC og forvaltes i praksis på de udførende institutter.Dertil kommer bevillinger fra Forskningsstyrelsen tilbasisforskningsprojekter. Disse androg i 2001 4,4 mio. kr., ogCentrets samlede udgifter beløb sig til ca. 37,7 mio. kr., dækkendebasisforskningsprojekter o.a. forskning, undervisning,kommunikation mv. (1, 7).Ud over basisforskningsprojekterne finansieres de forskningsprojekter,som koordineres i Centret, hovedsagelig viaDet Fødevareteknologiske Forsknings- og Udviklingsprogram,FØTEK, der beskrives nærmere i Afsnit 5.1.3, samt af eksternemidler fra erhvervslivet, der deltager i og medfinansierernogle af de ovennævnte forskningsprojekter, betegnet samarbejdsprojekterog udviklingsprojekter. Centret ad-ministrererdesuden en lang række forskningsprojekter bevilget underforskellige støtteordninger, Forskningsrådene m.fl. Dertil kommerløn til fastansatte ved institutterne mv. Alt inklu-sive forventesden årlige omsætning på levnedsmiddelforskningsområdeti de nærmeste år at blive på ca. 185 mio. kr.Centret, der blev etableret i 1992, har nu eksisteret i 10 år.I løbet af denne periode har LMC udviklet sig til at være énaf de førende forsknings- og uddannelsesenheder inden forfødevare- og ernæringsforskning, nationalt såvel som internationalt.The International Advisory Board, IAB, betegner isin seneste rapport (11) LMC som et af verdens stærkesteforskningsmiljøer på området. LMC er også blevet stadig meresynlig, specielt i europæisk sammenhæng. LMC deltager bl.a.hyppigt i skandinaviske forsknings- og uddannelsessamarbejderog -programmer og blev i november 2001 udnævnt tilMajor Research Infrastructure i EU under initiativet ImprovingHuman Potential – Access to Research Infrastructures i det 5.rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. LMCblev hermed Europas første med denne status på levnedsmiddelområdet.Det var dog også IAB’s anbefaling, at LMCbrugte yderligere kræfter på at gøre sig kendt internationalt.Desuden fandt IAB det vigtigt, at der investeres kræfter iat sikre, at der etableres en effektiv faglig ledelse af LMC’sforskningsaktiviteter. Det blev anbefalet, at forskningen underLMC koncentreres omkring større projektområder, hvilketogså vil påvirke LMC’s ledelsesprincipper. IAB fandt det iden forbindelse vigtigt, at begge universiteter bakker op omLMC ved at allokere de ressourcer og delegere den kompetencetil LMC, som vil være nødvendig for at sikre den nævnteeffektive såvel administrative som faglige ledelse af forskningenunder Centret.LMC har i sin levetid utvivlsomt haft en stor signalværdiover for omverdenen, og konstruktionen har tvunget de touniversiteter til at indgå i et seriøst, forpligtende samarbejdeFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE37

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiverpå levnedsmiddelområdet. Samarbejdet har ikke været udenturbulens i tidens løb, men alt i alt synes der at være enstigende accept af LMC’s særlige rolle i forskningsmiljøerne.Det er i øvrigt indtrykket, at samarbejdet både universiteterneog institutterne imellem er stærkt udvidet og forbedretover årene, og at det i dag er særdeles godt og positivt, bådei forskningssammenhæng og i ledergruppen for LMC.Efter 10 års virke er det indtrykket, at LMC i dag fungerergodt som samarbejdsorgan. Ifølge nye vedtægter for LMC(2) er en væsentlig del af opgaveformuleringen imidlertidikke ændret i forhold til tidligere: LMC skal stadig kunbidrage til at styrke og koordinere forskningen. Til gengældomfattes nu al levnedsmiddelforskning på de touniversiteter. Der bør derfor arbejdes for, at LMC i praksisfår den centrale rolle som koordinator af fødevareforskningen,det oprindeligt var hensigten. Det vil bl.a. kræveen mere klar ansvarsfordeling omkring processen forudformningen af LMC’s strategiplan mellem LMC og institutterne.Dette vurderes at være nødvendigt for at sikreet mere synligt og koordineret engagement og fuld opbakningfra institutterne og de involverede forskergrupper.Samtidig bør LMC spille en central rolle i koordineringenaf ressourcerne til forskningen.LMC’s prioriterede fagområder er ifølge dets nyeste strategiplan2001-2006 (5) sammensat ud fra en vision om, at levnedsmiddelforskningeni LMC’s regi skal dække en rækkekerneområder i produktionskæden fra råvareproduktion tilforbrug. Følgende seks disciplinorienterede kernekompetencerog fire råvare-/produktorienterede kerneområder dannerbasis for forskningen:llllllLevnedsmiddelkemiLevnedsmiddelmikrobiologiErnæringSensorikLevnedsmiddelteknologiLevnedsmiddelbioteknologillllKødMælkVegetabilierFiskDesuden er udpeget fire indsatsområder og en rækketværfaglige forskningsområder, som vil være centrale i dekommende års forskningsindsats:llllLevnedsmiddelproduktionens mikrobiologi, fødevaresikkerhed,hygiejne og bioteknologiNye forarbejdningsteknologier og bevarelse af kvalitetsegenskaberfra jord til bordErnæring og sundhedLevnedsmiddelkomponenters funktionelle egenskaberOmråderne er bl.a. udpeget ud fra en vægtning af relevans,prioritering af forskningsområder i andre offentlige institutionerog samarbejdsmuligheder med andre danske ogudenlandske forskningsinstitutioner og erhvervslivet. LMC anbefalerogså under henvisning til Centrets helheds- og samarbejdsorienteredeholdning, at levnedsmiddelforskningengiver høj prioritet til forskning i sammensatte levnedsmidler,catering, functional foods, convenience foods, arbejdsmiljøi levnedsmiddelproduktion samt integrering af bioteknologiskemetoder i forskningsprojekterne.Følgende institutter indgår formelt i Levnedsmiddelcentret,dvs. samarbejder i og modtager midler fra Centret:på KVL:lllllMejeri- og LevnedsmiddelinstituttetInstitut for Human ErnæringInstitut for Matematik og FysikKemisk InstitutInstitut for Veterinær Mikrobiologil Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed 4llllInstitut for PlantebiologiInstitut for Farmakologi og PatobiologiInstitut for Økologipå DTU 5 :BioCentrum-DTU4.Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed opgiver dog, at der ikke udføres forskning på levnedsmiddelområdet,således som det defineres i denne rapport. Instituttet deltager ikke i projekter under Levnedsmiddelcentret ogmodtager ikke i praksis økonomiske midler fra Centret.5.Sektorforskningsinstitutionen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For Fiskeindustriel Forskning, der er placeret påDTU, bidrager til både forskning og undervisning. Omtales nærmere i Afsnit 4.1.5.Også andre institutter på DTU har aktiviteter på levnedsmiddelområdet, men de er af begrænset omfang i forholdtil institutternes øvrige forskningsområder og kan ikke umiddelbart opgøres separat. Det gælder f.eks. Institut forProduktion og Ledelse, Institut for Informatik og Matematisk Modellering og Institut for Kemiteknik.38FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiverLevnedsmiddelcentret tegnes dog i praksis først og fremmestaf Mejeri- og Levnedsmiddelinstituttet, Institut for HumanErnæring og BioCentrum-DTU. Kemisk Institut og Institutfor Veterinær Mikrobiologi på KVL har også en del aktiviteterpå levnedsmiddelområdet, medens de øvrige nævnteinstitutter kun har aktiviteter direkte på levnedsmiddelområdeti begrænset omfang, jf. Bilag 4.1.lllErnæringens betydning for opståen og udvikling af hjerte-/karsygdommeog kræft samt mulighederne for forebyggelse ved forbedring af levnedsmidler og ændret kostmønsterErnæringens indflydelse på energibalance hos menneskermed sigte på forebyggelse af overvægt og fedmesamt følgesygdommeFaktorer, der bestemmer befolkningens levnedsmiddelforbrugog madkultur, herunder teknologiske, erhvervsøkonomiskeog sociologiske forhold. Endvidere udviklingog optimering af metoder til bestemmelse af kostvanersamt holdninger til og kundskaber om ernæringBørneernæringMineraler og sporstoffer. Behov, omsætning og betydningfor vækst og sundhedUlandsernæringInstitutterne under LMCI det følgende præsenteres kort de tre vigtigste institutter underLevnedsmiddelcentret.Mejeri- og Levnedsmiddelinstituttet, MLIInstituttet udfører forskning inden for mejeri- og levnedsmiddelkemi,levnedsmiddelteknologi, levnedsmiddelmikrobiologi,vegetabilier, kød, mejeriteknologi og sensorik. Forskningener opdelt både efter discipliner og produkter for at sikre samarbejdemellem basisforskning og brancherelateret forskning.Instituttet skønner, at kemometri, sensorik samt kød- ogmejeriteknologi er blandt de vigtigste forskningsområder. Herer MLI ét af de få forskningsmiljøer med basal forskning,f.eks. vedrørende konsistens og vandbindingsevne, desudenlevnedsmiddelkemi, blandt andet oxidation, samt fødevaresikkerhed.Størstedelen af forskningen er en del af LMC’s forskningsprogram,hvilket indebærer et tæt samarbejde med øvrigeinstitutter og levnedsmiddelområdet på KVL samt DTU. Størstedelenaf forskningen finansieres af FØTEK, og de fleste afprojekterne herunder gennemføres i samarbejde med dendanske levnedsmiddelindustri. Instituttet er stærkt engagereti international forskning og har over 50 udenlandske samarbejdspartnerei EU-finansierede projekter mv. 5-10 pct. afMLI’s forskere er udenlandske.Institut for Human Ernæring, IHETidligere benævnt Forskningsinstitut for Human Ernæring.Instituttet dækker følgende fagområder:lllPå instituttet skønner man, at ernæringsforskning medfokus på bioaktive kostkomponenter, kostbaseret sundhedsfremmeog sygdomsforebyggelse samt klinisk ernæring erblandt IHE’s vigtigste forskningsområder.Forankringen af en væsentlig del af instituttets forskningsaktiviteteri Levnedsmiddelcentret indebærer et tæt samarbejdemed øvrige institutter og levnedsmiddelområdet påKVL samt med DTU.Undervisningsaktiviteterne spænder fra ernæringslære pålevnedsmiddelingeniøruddannelsen til ledelse af kandidatoverbygningsuddannelseni human ernæring og ph.d.-kurser.BioCentrum-DTU, BiCDTU’s hovedinstitut på levnedsmiddelområdet, BioCentrum-DTU, er dannet af medarbejdere fra fire tidligere DTU-institutter,hvis undervisning og forskning omfatter grundvidenskabeligeog anvendelsesorienterede aspekter af bio- oglevnedsmiddelteknologien: Institut for Mikrobiologi, Institutfor Bioteknologi, Institut for Biokemi og Ernæring samt Institutfor Anvendt Kemi (dele heraf).Instituttets forskning strækker sig fra molekylærbiologiskestudier af mikroorganismer til design af levnedsmiddel- ogbioteknologiske processer og procesudstyr. Bl.a. forskes i atforbedre levnedsmidlers kvalitet og næringsværdi ud fra kendskabtil deres bestanddele og biokemiske reaktioner.Primære fagområder, der vedrører levnedsmiddelproduktion,er: Molekylær mikrobiologi, procesbioteknologi, fermenteringsfysiologi,bioinformatik, levnedsmiddelbioteknologi,mykologi, biokemi og ernæring.Forskningen på disse fagområder foretages af Center forMikrobielle Interaktioner, Center for Biologisk Sekvensanalyse(CBS), Center for Procesteknologi (CPB) samt forskergruppernefor Levnedsmiddelbioteknologi, Levnedsmiddelproteiner,Lipider, Mikrobiel Fysiologi og Genetik, Miljømikrobiologiog Bioteknologi og Mykologi.Instituttet skønner, at BioCentrums fremmeste forskningsområderi dag er mikrobiologi, især molekylærbiologi, fysiologiog økologi hos levnedsmiddelrelevante bakterier ogsvampe, levnedsmiddelprocesteknologi, bl.a. modellering,FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE39

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiverscalering og design af levnedsmiddelprocesser og hygiejniskdesign, produktdesign og -udvikling i levnedsmiddelindustrien,lipidbiokemi og -teknologi, enzymteknologi og -anvendelseri levnedsmiddelprocesser samt immunologi ogimmunoteknik.BioCentrums forskning inden for levnedsmidler og bioteknologier vanskelig at adskille, ligesom det er tilfældet medlevnedsmiddelforskningen og den bioteknologiske forskninggenerelt. Ifølge instituttet er det ikke ønskeligt med en adskillelse.Det er tvært imod opfattelsen, at tværfaglighed, innovationog kreativitet i forskningen bedst fremmes gennem entæt integration af discipliner og fagområder på de to felter,hvor det er hensigtsmæssigt.Instituttets forskning er for størstedelen finansieret af storeeksterne bevillinger. En væsentlig del af bevillingerne brugestil at drive centre under BioCentrum som DTU’s andel afLevnedsmiddelcentret og Center for Bioteknologisk Procesforskning.4.1.4 Andre universitetsforskningsmiljøer o.a.på levnedsmiddelområdetMAPP – Centre for research on customerrelations in the food sectorCenteret, hvori der indgår ansatte og ph.d.-studerende fraInstitut for Markedsøkonomi og Institut for Informationsbehandlingved Handelshøjskolen i Århus, blev etableret i 1991som et forskningscenter, finansieret af FØTEK. MAPP er idag en af de primære aktører inden for den offentligeforbrugerforskning på fødevareområdet, der udgør den meresamfundsvidenskabeligt prægede del af levnedsmiddelforskningen.Ifølge rapporten fra 2000 om forbrugerforskningi Danmark (51), der omtales i næste afsnit, udførte MAPP pådaværende tidspunkt godt 9 pct. af den danske forbrugerforskning.Denne beskæftiger sig dels med forbrugernes situationog adfærd (mikroniveau), dels med forbrugernes omverden,dvs. markedet/virksomheder, organisationer, myndighederog samfund (makroniveau) samt med samspilletmellem disse to niveauer set fra et forbrugersynspunkt.Centeret udfører således forskning inden for udvikling,markedsføring og distribution af fødevarer og har som målområdeat gøre danske virksomheder mere markedsorienterede.Forskningen udføres for en stor del som samarbejdsprojektermed erhvervslivet, hvoraf MAPP har deltaget i over40 siden starten (84).MAPP evalueres ligesom LMC af et International AdvisoryBoard. Aktiviteterne finansieres udelukkende af projektmidler,hvoraf en del til og med 2001 har været givet som bevillingerfra FØTEK. Der blev ikke bevilget midler fra FØTEK i 2002,og en nedskalering af aktiviteterne blev derfor påbegyndt istarten af året, hvor finansieringen er sket via Handelshøjskoleni Århus og i form af projektmidler. I 2003 vil finansieringenudelukkende stamme fra projektmidler, men centretsfremtid er herigennem sikret i de følgende tre år.Erhvervsministeriets Rådgivende Ekspertudvalgfor forbrugerforhold, EMFUAllerede i 1987 fremsatte tre folketingsmedlemmer et forslagom at oprette et statsligt sektorforskningsinstitut for forbrugerforskning.Instituttet skulle dels sikre en koordineret og kvalificeretforbrugerforskning og styrke forbrugernes indflydelsepå markedet, dels medvirke til at høje kvaliteten i den politiskebeslutningsproces i sager vedrørende forbrugerforhold(117). Instituttet blev dog aldrig oprettet, men i februar 1999nedsatte den daværende erhvervsminister ErhvervsministerietsRådgivende Ekspertudvalg for forbrugerforhold, EMFU, til atstyrke videngrundlaget for forbrugerpolitiske beslutninger.Udvalget bestod af 12 samfundsvidenskabelige forskere, dertilsammen dækkede en betydelig andel af de forbrugerrelevanteforskningsområder i Danmark.For at skabe det bedst mulige grundlag for at varetageudvalgets opgaver, blev gennemført en kortlægning af igangværendeog planlagt forbrugerforskning i Danmark. Ifølgerapporten, der blev offentliggjort i januar 2001 (51, 52), omhandledeigangværende aktiviteter med relation til fødevareområdetpr. ultimo 2000 følgende emner: Forbrugeradfærdog markedsføring, økologi, madkultur, forbrugsmønstre, livsstilsamt fødevarer og fødevaresikkerhed. Den planlagteforbrugerforskning, der kan tilskrives den samfundsvidenskabeligelevnedsmiddelforskning, angives i rapporten til ialt 26 projekter. EMFU blev nedlagt i februar 2002 i forbindelsemed regeringens nedlæggelse af en række råd og nævn.Center for Bioetik og Risikovurdering, CeBRACenteret udfører forskning inden for problemkompleksernegenetisk modificerede afgrødeplanter og forsøgsdyr ud frade etiske spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med anvendelseaf genteknologi og anden moderne bioteknologi i forholdtil fødevarer, planter, dyr og mikroorganismer. I dentværfaglige forskning kombineres bioetik, samfundsvidenskabog biologisk baseret risikovurdering. Centeret er udenmure og blev oprettet i 2000 af KVL, Forskningscenter Risø40FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiverog Københavns Universitet, men en lang række andre forskningsinstitutionersamarbejder i Centeret, hvis struktur blevændret med udgangen af 2002. Driften blev indtil udgangenaf 2002 hovedsageligt finansieret af to større bevillinger frahhv. Fødevareministeriet og Forskningsstyrelsen.4.1.5 SektorforskningenI ATV-rapporten fra 1991 (40) blev det på baggrund af nogetusikre statistiske oplysninger vurderet, at universitetsforskningenog sektorforskningen på fødevareområdet var omtrentlige store. I dag er oplysningerne desværre stadig usikre.I forskningsstatistikken for 2000 (38) kan man læse, at sektorforskningentegner sig for ca. to tredjedele af den offentligeforskning på fødevare-, jordbrugs- og veterinærområdet, derimidlertid er meget bredere end emnet for denne rapport.I den vurdering, som fremlægges i Bilag 4.1, baseret påinstitutionernes egne skøn over årsværk inden for levnedsmiddelforskning,vurderes universitetsforskningen at være lidtstørre end sektorforskningen.Sektorforskningen på fødevareområdet, inkl. primærproduktionen,er på sin side langt større end på andre områderi Danmark, bortset fra sundhedsområdet.Sektorforskningens relativt store omfang på dette specielleområde skyldes formentligt, at levnedsmiddelforskningsom nævnt i Kapitel 2 for en stor del er anvendelsesorienteret.Vægtningen af den offentlige FoU bygger sandsynligvis desudenpå en almindelig erkendelse af, at de første led i produktionskædenhar behov for en særlig stor forskningsindsats,da der ikke i disse led findes virksomheder, der kanbære FoU-omkostningerne alene. Tidligere blev samme rationaleanvendt i forhold til forædlingsvirksomhederne, menher er situationen, som beskrevet i Kapitel 3, i dag en heltanden. Et lille antal virksomheder er blandt Europas førende,både hvad angår omsætning og kapacitet, og det kanforventes, at de store fødevarevirksomheder i fremtiden vilbære en voksende del af den nationale FoU-indsats.Institutionerne beskrives kort nedenfor, og nogle datavedrørende forskningen er desuden nævnt i Bilag 4.1.Enhederne er indbyrdes rimeligt klart afgrænset hvad angårfag- og ansvarsområder, og deres målsætninger er – i overensstemmelsemed FRF’s mål og strategiplan (65) – i dag allepræget af en helhedsbaseret, tværfaglig tankegang vedrørendefødevareproduktionskæden fra hhv. jord til bord ogvand til bord på hver deres områder.FødevaredirektoratetIndledningsvis skal nævnes Fødevaredirektoratet under Ministerietfor Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som er en vigtigdel af det offentlige forsknings- og kontrolberedskab påfødevareområdet.Direktoratet blev oprettet i 1997 ved en sammenlægningaf Levnedsmiddelstyrelsen og Veterinærdirektoratet. Direktoratetbidrager gennem information, rådgivning og kontrol tilat sikre sunde fødevarer til forbrugerne og en sund, dyrevelfærdsmæssigforsvarlig produktion af husdyr. Formålet medsammenlægningen var at samle regulering og kontrol fra „jordtil bord“ hos én myndighed og at ”koordinere, forenkle ogeffektivisere både kontrollen med fødevarer og lovgivningenpå fødevareområdet”.Regeldannelse, koordination, forskning og udvikling foregåri Fødevaredirektoratet. Kontrollen med fødevarer fra jordtil bord og tilsyn med veterinære forhold varetages af de 11statslige fødevareregioner, som er oprettet den 1. januar 2000på basis af de tidligere kommunale levnedsmiddelkontrolenhederog de statslige tilsynsmyndigheder, dvs. kreds- oggrænsedyrlæger, kødkontrollen og dele af Fiskeridirektoratetsog Plantedirektoratets kontrolsystem. Den nye fødevarelovindebærer hermed, at der er skabt grundlag for en samletstatslig fødevare- og veterinærkontrol.Forskningen under direktoratet varetages i en speciel konstruktioni Instituttet for Fødevaresikkerhed og Ernæring, derer en integreret del af Fødevaredirektoratet, medens DanmarksVeterinærinstitut, der er en del af det veterinære beredskab,er udskilt som en selvstændig sektorforskningsinstitution.Fordi Direktoratet omfatter en forskningsenhed, hørerinstitutionen under loven om sek-torforskningsinstitutioner(101).Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring, IFSEInstituttet blev dannet pr. 1. januar 2002 ved en sammenlægningaf Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi (IFT)og Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring (IFE).IFSE rådgiver om sikkerhed ved kostens indhold af tilsætningsstoffer,næringsstoffer, forureninger, pesticidrester,naturlige toksiske stoffer i planter, sygdomsfremkaldende mikroorganismer,antibiotikaresistens og starterkulturer samt omnye levnedsmidler. Til grund for rådgivningen ligger instituttetsegen forskning inden for toksikologi og mikrobiologisk oggenteknologisk sikkerhed samt deltaglse i EU’s, OECD’s ogFAO/WHO’s risikovurderingsarbejde. Instituttet udfører endvidereforebyggende undersøgelser om sammenhænge mellemkostfaktorer og forskellige sygdomme. Instituttet rådgiverFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE41

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiverMiljøstyrelsen om sundhedsmæssige risici ved kemiske stofferog produkter og ved miljøforurening af jord, vand og luftsamt Skov- og Naturstyrelsen om genteknologisk fremstilledeorganismer og deres produkter. Denne rådgivning tagerogså udgangspunkt i instituttets egen forskning og deltagelsei nationalt og internationalt risikovurderingsarbejde.IFSE er referencelaboratorium for landets 11 fødevareregionerog en lang række virksomhedslaboratorier. Instituttetafholder præstationsprøvninger for levnedsmiddelkemiskelaboratorier i Danmark. DANAK har godkendt instituttet til atudføre akkrediteret prøvning på ca. 50 metoder. Desudendeltager instituttet både i nationale og internationale forskningsprogrammerog udfører rekvirerede analyser for andreoffentlige myndigheder og private virksomheder.Instituttets Afdeling for Ernæring indsamler viden om kostensbetydning for menneskers sundhed og udarbejder påden baggrund næringsstofanbefalinger og ernæringsoplysninger.I den forbindelse kortlægges fødevarers indhold afenergigivende næringsstoffer, vitaminer, mineraler og andresekundære indholdsstoffer med biologisk virkning og tilsætningsstoffer.Desuden udvikles analysemetoder, der udføreskostundersøgelser og udarbejdes levnedsmiddeltabeller. Afdelingenvedligeholder tillige en levnedsmiddeldatabank ogudarbejder institutionskostanbefalinger, idet afdelingen huserStorkøkkencentret, der arbejder med videnopbygning ogrådgivning om offentlig kostforplejning og catering.I Afdelingen for Kemiske Forureninger overvåges forekomstenaf kemiske forureninger, herunder rester af pesticiderog veterinære lægemidler i fødevarer, og den sundhedsmæssigebetydning af fødevarernes indhold af kemiske forureningervurderes ud fra beregninger af danskernes indtagelseaf kemiske forureninger gennem maden på baggrundaf de indsamlede kontrol- og overvågningsdata. For at belysespecifikke kemiske forureningers forekomst i fødevarergennemføres kortlægningsundersøgelser, og der udvikles kemiskeanalysemetoder og foretages massespektrometriskeidentifika-tionsanalyser.Endelig koordinerer IFSE arbejdet på de regionale kemilaboratorier,vedligeholder instituttets kvalitetssikringsprogramog udfører tværgående opgaver, herunder koordinering afFødevaredirektoratets overvågning.Danmarks Veterinærinstitut, DVI,og Dansk ZoonosecenterDVI blev etableret pr. 1. januar 2002 ved sammenlægning afStatens Veterinære Serumlaboratorium, SVS, der blev grundlagti 1908, og Statens Veterinære Institut for Virusforskning,SVIV, grundlagt i 1925. I København findes foruden denfælles administration Afd. for Bakteriologi, Afd. for Patologiog Epidemiologi, Afd. for Immunologi og Biokemi samtDansk Zoonosecenter, der er specielt relevant for fødevareområdet.I Århus findes Afd. for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr, ogøen Lindholm huser Afd. for Virologi. I alt har DVI ca. 500medarbejdere.DVI’s mission er:lllat bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af zoonoserog antibiotikaresistens med henblik på at fremme produktionaf sunde og sikre fødevarer til forbrugerne,at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdommesamt at fremme produktionsforhold, der sikrerhusdyrenes sundhed og velfærd,at indgå i det veterinære beredskab.DVI udfører forskning for at sikre udvikling og ajourføringaf de diagnostiske metoder og for at skaffe viden omsygdomsårsager som basis for forebyggelse og bekæmpelseaf husdyrsygdomme og zoonoser. Desuden udføres forskningsom grundlag for videnbaseret rådgivning og som bidragtil den internationale videnskabelige udvikling indenfor fagområdet.Forskningen, der primært er anvendelsesorienteret, inddragerfaglige discipliner som bakteriologi, virologi, immunologi,patologi, parasitologi, epidemiologi, molekylærbiologi,vaccinologi og statistik. Der udføres desuden en vis grundlagsskabendeforskning for at sikre bredden og kvaliteten i denanvendte forskning.På fødevareområdet er DVI bl.a. koordinator for et EUforskningsprojekt,der skal undersøge mulighederne for standardiseringaf PCR (Polymerase Chain Reaction) til påvisningaf fødevarebårne patogener. Desuden har Dansk Zoonosecenterunder DVI til opgave at forebygge og bekæmpelevnedsmiddelbårne zoonoser. Det sker ved at indsamle ogbearbejde data om forekomster af zoonotiske infektionerhos dyr og mennesker samt i levnedsmidler, efterspore smittekilder,udrede smitteveje, udføre forskning samt informereog rådgive.DVI stiller desuden en bred diagnostisk service til rådighedfor praktiserende dyrlæger, myndigheder og samarbejdspartnere,og som understøttes af forskningsaktiviteterne. Derudføres bl.a. diagnostiske undersøgelser for smitsommehusdyrsygdomme og zoonoser, der er omfattet af nationalog international lovgivning.Endelig yder DVI faglig rådgivning, bl.a. i forbindelsemed diagnostik, overvågning samt forebyggelse og bekæmpelseaf zoonoser.42FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiverFødevareøkonomisk Institut, FØIInstituttet, det tidligere Statens Jordbrugs- og FiskeriøkonomiskeInstitut, der fik nyt navn pr. 1.1.2002, er ligeledes ensektorforskningsinstitution under Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri. Instituttet har som formål at skabe videnom økonomiske forhold på hele fødevareområdet og ihele fødevarekæden (med fokus på primærproduktion) ogvidereformidle denne viden til gavn for samfundet, forbrugerneog erhvervslivet. Videnopbygning baseres på strategiskog anvendelsesorienteret forskning og statistik.Udredningsaktiviteter vedrører produktion, distribution ogforbrug af fødevarer samt reguleringen heraf. Der er formuleretfem tværgående programområder, som danner en overordnetramme for konkrete projekter: Erhvervspolitik og internationalerammevilkår, fødevare-produktion og -afsætning,ressourceudnyttelse og miljø, husdyrsundhed, fødevaresikkerhedog -kvalitet, statistikproduktion og generel metodeogmodeludvikling.Danmarks JordbrugsForskning, DJFOgså Danmarks JordbrugsForskning er en sektorforskningsinstitutionunder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.Institutionen, der med ca. 1125 medarbejdere, herafca. 375 videnskabelige, er Danmarks største sektorforskningsinstitution,blev dannet i 1997 ved fusion af Statens Husdyrbrugsforsøgog Statens Planteavlsforsøg. Med sammenkoblingenaf husdyr-, plante- og teknologisk forskning dækkerDJF en stor del af jordbrugsforskningen og arbejder bådedisciplin- og helhedsorienteret.DJF har som formål at gennemføre forskning og at indsamleog opbygge viden af betydning for vegetabilsk produktion,erhvervsmæssigt husdyrbrug og udnyttelse af jordbrugsteknik.I forskningen lægges der vægt på forsvarligressourceudnyttelse, ekstern og intern miljøpåvirkning, dyrevelfærdsamt produkternes kvalitet og konkurrenceevne.Desuden har DJF en funktion som brobygger mellemuniversiteternes grundforskning og rådgivningstjeneste,primærproduktion og industri ved at bidrage til en hurtig ogsikker formidling af forskningsresultater til brugerne. Institutionengennemfører i disse forbindelser strategisk oganvendelsesorienteret forskning og udvikling samt grundlagsskabendeforskning på visse områder.Som nævnt i Kapitel 2 er afgrænsningen mellem forskninginden for primærproduktion og fødevareproduktion, ioverensstemmelse med et stadigt mere fremherskende helhedssynpå produktionskæden fra jord til bord, ikke særligklar. Som for mange af de øvrige institutioner gælder det, aten del af DJF’s forskning hører under eller er af relevans forbegge områder. Det gælder bl.a. forskningen i Afdelingenfor Animalske Fødevarer samt Afdelingen for Prydplanter ogVegetabilske Fødevarer. I DJF’s årsberetning 2001 nævnes, atudgifterne til indsatsområdet fødevarer udgør 10 pct. af DJF’sudgifter til forskellige indsatsområder.Afdeling for Animalske Fødevarer forsker bl.a. i råvarekvalitetmed henblik på at optimere animalske produktersteknologiske kvalitet, funktionalitet, lugt, smag, tekstur ogsammensætning samt deres ernæringsmæssige, sundhedsmæssigeog etiske kvalitet. Der fokuseres på fire forskningsområder:llllAnimalske produkters fysik, struktur og kompositionFysiologi i relation til animalsk produktkvalitetOxidation og aroma i animalske produkterMolekylærbiologisk og proteinkemisk karakterisering afanimalske produkter.I Afdelingen for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarerforskes der af relevans for rapportens område i naturstofkemisamt kvalitet, forarbejdnings- og lagringsteknologi affrugt, grøntsager og andre vegetabilske levnedsmidler. Herunderfokuseres på kvalitetsegenskaber ved saft, stegte, kogteog bagte produkter fremstillet af disse råvarer, deres tekstur,ernæringsmæssige kvalitet samt aroma- og smagsstoffers sensoriskebetydning og den fysiologisk/biokemiske baggrundfor kvalitetsegenskaber. Desuden vækstfaktorers og dyrkningsforholdsbetydning for grøntsagers kvalitet, f.eks. indhold afvitaminer, samt for kvalitet af frugt og bær. I den forbindelseudføres grundlæggende/strategisk forskning i samarbejdemed andre forskningsinstitutioner samt udvikling af nye ogforbedrede produkter og produktionsmetoder i samarbejdemed erhvervslivet.Danmarks Fiskeriundersøgelser, DFUDen femte sektorforskningsinstitution under Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri af relevans for fødevareområdetgennemfører forskning, undersøgelser, rådgivningog formidling om bæredygtig udnyttelse af havets og de ferskevandes levende ressourcer. Institutionen rådgiver Fødevareministerietog andre offentlige myndigheder, fiskerierhvervetog internationale kommissioner.DFU’s arbejdsområde omfatter alle led i kæden fra vandtil bord:llSammenhængen mellem vandmiljø og økosystemets produktionaf levende ressourcerMetodeudvikling til rådgivning om både erhvervsmæssigFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE43

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiverlog rekreativ udnyttelse af de levende ressourcer ved fiskeriog opdrætForarbejdning og forædling af fiskeprodukter til sunde fødevarer.Forsknings- og rådgivningsarbejdet på levnedsmiddelområdetsamt forarbejdning og forædling varetages af Afd.for Fiskeindustriel Forskning, der har ansvaret for institutionensrådgivning om fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed.Arbejdet omfatter råvare- og produktteknologi, mikrobiologiog hygiejne samt produktions- og procesanalyse. Afdelingener beliggende på DTU og bidrager både til forskningenog undervisningen dér.Forskningscenter RisøRisø er en sektorforskningsinstitution under Ministeriet forVidenskab, Teknologi og Udvikling, der udfører natur- ogteknisk-videnskabelig forskning, der kan give samfundet nyeteknologiske udviklingsmuligheder samt styrke dansk erhvervslivskonkurrenceevne og nedsætte miljøbelastningerne fraindustri-, energi- og jordbrugssektoren. Risø samarbejder mederhvervslivet, bidrager til at uddanne ph.d.’ere og udførermyndighedsrådgivning – bl.a. har Risø et særligt ansvar forat sikre videngrundlaget for at rådgive myndighederne omnukleare forhold.Afdelingen for Planteforskning udfører grundforskningog anvendt forskning for at forbedre det videnskabeligegrundlag for at udvikle nye metoder og teknologier til enfremtidig, miljømæssigt bæredygtig industriel og landbrugsproduktion.Forskningen er opdelt i en række forskningsprogrammer,der kun indirekte tangerer rapportens område, herunderProgrammet for Planteprodukter og Programmet forPlante-, jord- og fødevarekemi. Risø deltager bl.a. i et Danidaprojekt,der har til formål at få hævet jernindholdet i ris ogfremme udvikling af sorter, der udviser forbedret evne til atoptage jern fra omgivelserne, som kan give et ordentligt udbytteog hvis jernindhold kan udnyttes bedre i den menneskeligeorganisme.Afdelingen Systemanalyse udfører forskning inden forrisikoanalyse, -vurdering og -håndtering og dertil knyttedebeslutningsprocesser, der er af relevans for arbejde med risikoanalyseri forbindelse med fødevarekvalitet. Ved henvendelsetil Risø blev det oplyst, at kun Afdelingen for Planteforskningog Afdelingen for Strålingsforskning udfører nogen forskningpå fødevareområdet, dog under et årsværk.4.2 Eksempler på udenlandskeforskningsmiljøer pålevnedsmiddelområdetNedenfor omtales kort en række europæiske forskningsmiljøerpå levnedsmiddelområdet 6 . De nævnte institutioner/enhederer meget forskelligt organiseret og udfører i vekslendeomfang grundlagsskabende forskning, anvendt forskning ogudvikling inden for de typiske levnedsmiddeldiscipliner ogernæring, men også inden for grundfagene til levnedsmiddelforskningog primærproduktion, og der lægges vægt på forskelligekvaliteter fra de enkelte institutioners side. Det erderfor ikke umiddelbart muligt at give en ensartet beskrivelse.De nævnte enheder er udvalgt efter ATV-udvalgetsskøn som eksempler på væsentlige forskningsenheder, derudmærker sig ved deres forskning/særlige initiativer og/ellerorganisatoriske opbygning. Listen skal derfor ikke betragtessom dækkende eller udtømmende for den europæiskelevnedsmiddelforskning, ligesom det er valgt ikke at medtageandre fremragende udenlandske forskningsenhederuden for Europa, da dette ville blive for omfattende i forholdtil rapportens formål.NorgeNorsk Institutt for næringsmiddelforskning,MatforskInstituttet er en selvejende fond, der har til formål at bidragetil at øge fødevareindustriens konkurrenceevne ved at udførefødevareforskning og -udvikling på et internationalt anerkendtniveau. Forskningen fokuserer på markedsorienteretproduktudvikling, forståelse af samspillet mellem komponenterog ingredienser i simple og komplekse fødevarer underforædlingsprocessen, udvikling af hurtiganalysemetoder tilmåling af kvalitetsparametre samt øget fødevaresikkerhed ogholdbarhed. Instituttets omsætning er ca. 95 mio. NOK/år.Finansiering tilvejebringes via afkast fra fonden, det norskeforskningsråd og andre offentlige kilder samt forskningskontrakter.Der er ca. 160 medarbejdere.SverigeLunds Tekniska Högskola, LTH,og Lunds UniversitetLunds Universitet er den største forsknings- og højere ud-6.Grundlaget for beskrivelserne er de pågældende enheders egne hjemmesider.44FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiverdannelsesinstitution i Norden. Sammen med den tekniskehøjskole har universitetet indgået et tæt samarbejde om forskningog højere uddannelse på levnedsmiddelområdet, derfortrinsvis kommer til udtryk i den fælles institutkonstruktion,Kemicentrum, der omfatter 14 af højskolens og ni af universitetetsafdelinger under de matematisk-naturvidenskabeligeog tekniske fakulteter. Under Kemicentrum står tre afdelingerfor forskning på levnedsmiddelområdet: Industriell näringsläraoch livsmedelskemi, der bl.a. udfører forskning inden forkulhydraters tilgængelighed og ernæringsmæssige værdi i organismen,ernæring i udviklingslande, dannelse og betydningaf mutagene stoffer samt fødevareanalyser og anvendtfødevarekemi. Livsmedelsteknik, der fokuserer på kemiskfysiskeforandringer i levnedsmidler under forarbejdning. Ogendelig Livsmedelsteknologi, hvor der bl.a. forskes i levnedsmiddelhygiejneog sammenhængen mellem kvaliteten af slutproduktermed et indhold af cerealier, og de kemisk-fysiskeegenskaber af de stoffer, som proteiner , stivelse og lipider,der indgår i cerealie-råvarerne.Livsmedelcentrum Lund, LCL, er et tværfagligt center underLunds Universitet, der har til formål at profilere universitetetslevnedsmiddelforskning udadtil og i samarbejde mederhvervslivet og samfundet at skabe et af Europas førendelevnedsmiddelcentre med universitetet som grundlag.Sveriges Lantbruksuniversitet, SLUEt af SLU’ fem indsatsområder er fødevarer med vægt påkvalitet i produktionskæden fra jord til bord. Institutionenfor Livsmedelsvetenskap under fakultetet for jordbrug, landskabsplanlægningog havebrug driver både grundlagsskabendeog anvendt forskning bl.a. inden for kød, mælk,planteafgrødeprodukter samt levnedsmiddelkemi.Institutet för Livsmedel och Bioteknik AB, SIKSIK er et brancheforskningsinstitut, der ejes af SIK’s interessentforeningsamt IRECO Holding AB. Formålet er at styrke medlemsvirksomhederneskonkurrenceevne. SIK udfører strategiskog anvendt forskning på områderne bioteknologi ogfødevarer efter et forskningsprogram, der er fastlagt af industriensamt i samarbejdsprojekter med virksomheder. I denærmeste år fokuseres på morgendagens produktdesign,fødevaresikkerhed og forbrugertillid samt fremtidens fødevarefabrik.Desuden drives konsulent- og kursusvirksomhed, ogder deltages i undervisning på universiteter og højskoler.Omsætningen er ca. 110 mio. SEK/år. Finansieringen hentesdels via indtægtsdækket virksomhed, dels fra medlemsvirksomhederneog offentlige råd, fonde EU mv. Der er ca.140 medarbejdere.FinlandViikki Food ScienceViikki Food Science consortium er Finlands største forskningsenhedpå området, der samler fødevare- og ernæringsekspertisenpå University of Helsinki. Der forskes på områdernefødevarekemi, ernæring, levnedsmiddelmikrobiologi, fødevareteknologiog økonomi fordelt på tre afdelinger medfokus på fødevarekvalitet. Afdelingen for fødevareteknologiforsker på fødevareområdet specielt inden for forarbejdningsteknologi,fysisk kemi, sensorik og emballage samt kød-,mejeri- og cerealieteknologi.HollandWageningen Universiteit en Researchcentrum,Wageningen URUniversitet og forskningscenter med kerneekspertise indenfor sundhed og ernæring, bæredygtige dyrkningssystemerog miljø, opdelt i temaerne planteproduktion, miljø, husdyrbrug,agroteknologi og fødevarer samt mennesket og teknologien.Etableret i 1998 som en alliance mellem WageningenUniversitet og forskningsinstitutter under DLO Foundationmed separat legal status og separate budgetter.Forskningen i Wageningen UR udføres på 10 forskningsinstitutter,to institutter for anvendt forskning samt the InternationalAgri-cultural Centre under DLO og et stort antal afdelingerpå Wageningen Universiteit. De to parter har i samarbejdetdannet en lang række forskningscentre om emnersom økologi, genetiske ressourcer, mikrospektroskopi,nutrigenomics, fødevareemballage, proteinteknologi, NMR,kartofter og fødevareforskning. Budgettet for WageningenUR var i 2001 på 191 mio. euro, hvoraf over halvdelen varfinansieret af offentlige midler. Antallet af ansatte er godt4700, hvoraf ca. 1340 er beskæftiget inden for agroteknologiog levneds-middelvidenskab.EnglandFood Biosciences, University of ReadingInstitut for fødevareforskning under universitetets fakultet LifeSciences udfører forskning under fire hovedtemaer: Fødevaremolekylærbiologi,bioteknologi, biokemisk og bioprocesteknologi,human ernæring og fødevaremikrobiologi. Desudenarbejdes på et antal specialiserede forskningsområder somfødevarelovgivning, kapillær elektroforese, glyco-teknologi,kost og sundhed, tarmflora og forståelse af smag på molekylærtniveau. Instituttets primære målgruppe for forskningener fødevareindustrien og den bioteknologiske industri.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE45

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiverThe Food Refrigeration & Process EngineeringResearch Centre, frperc, University of Bristolfrperc blev oprettet i 1991 under universitets EngineeringFaculty, som et uafhængigt forskningscenter for innovationog problemløsning i fødevareindustrien. Det multidisciplinærecenter huser 12 forskere med specialer inden for nedfrysning,varmebehandling o.a. tilberedning af fødevarer og betydningenfor kvalitet, sikkerhed og økonomien i fremstillingsprocessen.Der arbejdes tæt sammen med fødevareindustrien,og gruppen har opnået stor ekspertise i at løseproblemer inden for processer og tekniske operationer ifødevareproduktion. Aktiviteterne er finansieret af offentligemidler, EU-midler og private virksomheder.Institute of Food Research, IFRIFR er Englands eneste, offentligt finansierede, tværfagligeog multidisciplinære grundforskningsenhed på fødevareområdet,oprettet i 1986 i sin nuværende form og placeret iNorwich Research Park med 290 ansatte og årlige indtægterpå omkring £16 mio. IFR har til formål at udføre uafhængigbasis- og strategisk forskning inden for fødevaresikkerhed,ernæring og fødevarebestanddele og -ingredienser. En særligenhed under IFR, IFR Enterprises, har til opgave at udbredekendskabet til IFR’s forskningsresultater og tekniskeekspertise samt at sørge for, at resultaterne nyttiggøres til gavnfor nærings- og nydelsesmiddelindustrien og forbrugerne.Blandt opgaverne er at gennemføre aktiviteter for at gøreomverdenen opmærksom på forskningsresultaterne samt atudføre kontraktforskning og rådgivning. Desuden fokuseresder på licensiering, etablering af spin off virksomheder samtpå at fremme internationale samarbejder på alle niveauer.IFR driver enheden IFR Food & Health Network, som giverindustrien mulighed for at komme i kontakt med forskerefor at løse problemer i produktion oa.TysklandForschungsverbund ProduktundErnährungsforschungForskningsforbundet er en alliance af fire statslige forskningscentrefor hhv. ernæring, cerealier/kartofler/lipidforskning,mejeriforskning og kødforskning. Der er tale om, primærtstatsfinansierede, forskningsenheder under Forbundsministerietfor forbrugerbeskyttelse, ernæring og landbrug.Bundesanstalt für Fleischforschung Kulmbach,BAFFInstituttet blev grundlagt i 1938 og er organiseret i fire forskningsinstitutterindenfor kemi og fysik, kødproduktion og -markedsføring, mikrobiologi og toksikologi samt teknologi.Centrets formål er gennem FoU og markedsstudier at sikreden tyske befolkning en forsyning af kødvarer og æg i tilstrækkeligemængder, af høj kvalitet og med et lavt indholdaf tilsætningsstoffer og forureninger. Forskerstaben repræsenterermange forskellige fagdiscipliner, hvilket anses foren stor fordel for effektiviteten af de oftest tværfaglige forskningsprojekter,som er centrets arbejdsform. Instituttet har142 ansatte.Bundesanstalt für Ernãrung Karlsruhe, BFEBFE udfører tværfaglig, produktorienteret forskning indenfor ernærings- og fødevarevidenskabelige områder, bl.a.kvalitetsforbedring, fødevaresikkerhed og konservering, levnedsmidlersindholdsstoffer og forarbejdning af fødevarer.Desuden forskes i de ernæringsfysiologiske virkemekanismeraf sekundære metabolitter og disses forebyggende egenskaber.Instituttet fik sin nuværende form i 1974 og er organisereti fem institutter, et molekylærbiologisk center samt etinformationscenter. Instituttet har 147 ansatte.Bundesanstalt für Getreide, KartoffelundFettforschung Detmold, BAGKFBAGKF blev etableret helt tilbage i 1907 som et fedtforskningsinstitut.I dag udfører institutionens tre institutter forskninginden for forarbejdning af cerealier, kartofler og bælgplanter,planteolier og -fedtstoffer samt andre betydende planteindholdsstoffer.Instituttet har 145 ansatte.Bundesanstalt für Milchforschung Kiel, BafMBafM har til opgave at tilvejebringe det videnskabelige grundlagfor at vurdere og øge kvalitet af mælk og andre levnedsmidlerog at skaffe forudsætninger for anvendelse af disseprodukter i en sund kost. Forskningsområderne omfatterforbrugerbeskyttelse, ernæring, mælkens kompositoriske ogsensoriske kvaliteter, økologi, husdyretik, produktionsteknologiog økonomi. Instituttet har 250 ansatte.FrankrigInstitut National de la Recherche Agronomique,INRAINRA, etableret i 1946, er en offentlig, teknisk-videnskabeligforskningsinstitution under hhv. det franske forskningsministeriumog landbrugsministerium. De 17 forskningsafdelingerbeskæftiger sig med landbrug, ernæring og miljø.Desuden er tilknyttet 21 regionale centre, fordelt på næsten46FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiver200 lokaliteter spredt over hele landet, samt et større antalforskningsenheder, forsøgsstationer og rådgivnings- ogserviceenheder. Årsbudgettet er på ca. 570 mio. euro.SpanienInstitut de Recerca i TecnologiaAgroalimentàries, IRTAIRTA blev oprettet ved en lovbeslutning i 1985 af det Catalanskeparlament. Formålet er at stimulere forskning og teknologiskudvikling inden for det fødevareindustrielle kompleks,at fremme overførslen af forskningsresultater og atfremme egne teknisk-videnskabelige fremskridt ved at udvælgede mest givende samarbejder inden for både den offentligeog den private sektor. IRTA’s egen forskning og overførselaf forskningsresultater udføres gennem en rækkeforskningscentre og forsøgsstationer inden for såvel landbrugsområdetsom fødevareteknologi. IRTA omfatter 123forskere.4.3 Den private forskningDen private levnedsmiddelforskning udføres i de enkelte virksomhederinden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien, ihandelsvirksomheder, f.eks. detailkæder, på brancheforskningsinstituttersamt på teknologiske serviceinstitutter. I Bilag4.2 gives en oversigt over væsentlige private enheder på områdetover virksomhederne.Meget af den private fødevarerelaterede forskning og udviklinger tæt knyttet til den offentlige forskning gennem samarbejdermed offentlige videninstitutioner og er ofte helt ellerdelvist betalt af offentlige midler. Det drejer sig f.eks. omsamarbejdsprojekter mellem virksomheder, GTS-institutter,universiteter og sektorforskning o.a. under de offentlige FoUprogrammersamt Erhvervsforskerordningen.4.3.1 VirksomhedsforskningenI Danmark er forskningen i fødevarebranchen koncentreretpå ganske få, store virksomheder, idet ca. 5 pct. af virksomhederneudfører forskning og udvikling. Sagt på en andenmåde er det kun 5,4 pct. af danske virksomheder med forskning,der udøver levnedsmiddelforskning. Det skal dog tilføjes,at der i det fødevareindustrielle kompleks er en langrække små og mellemstore højteknologisk baserede virksomheder,som har behov for forskningsresultater og højtuddannetarbejdskraft ligesom de store virksomheder.Beskrevet i FoU-årsværk medgik der i 1999 1.648 årsværktil ressourceområdet fødevarer, som defineret af Erhvervsministeriet(37) 7 .Efter 1990 er fødevareproducenternes udgifter til forskningog udvikling dog steget mere end den øvrige industris.Af den samlede forskningsindsats i den private sektor på16 mia. kr. udgjorde FoU på levnedsmiddelområdet ifølgeforskningsstatistikken for 1999 (37) 480 mio. kr., svarende til3 pct., med angivelse af en vis usikkerhed omkring tallene.Beskrevet i FoU-årsværk medgik der i 1999 1.648 årsværktil ressourceområdet fødevarer som defineret af Erhvervsministeriet(36).Udgifterne til FoU-indsatsen fordeler sig pållUdgifter i egen virksomhed – interne udgifter – der dækkerudgifter til alle FoU-aktiviteter i virksomheden inkl.FoU, som virksomheden evt. har udført for andre, ogEksterne FoU-udgifter til tjenester købt hos andre.FoU-udgifterne i egen virksomhed på hele fødevareressourceområdetudgjorde i 1999 godt 1 mia. kr., svarendetil 91 pct. De eksterne FoU-udgifter beløb sig til 96 mio. kr.,svarende til de resterende 9 pct.Den samlede private FoU-indsats på fødevareressourceområdet,der er bredere defineret end levnedsmiddelområdetnævnt ovenfor, beløb sig til 1,128 mia. kr. (37).Den private levnedsmiddelforskning og -udvikling omfatteroverordnet set forskning med henblik på videnopbygningi virksomhederne samt produkt- og procesudvikling.Det drejer sig bl.a. om forbedring af eksisterende produkter,udvikling af for firmaet nye, men på markedet eksisterendeprodukter, helt nye produkter – bl.a. kundeinitieret,forbedring af eksisterende samt udvikling af nye produktionsprocesserog -systemer.Den danske fødevareindustri har traditionelt kun satsetbegrænset på produktudvikling. Udgifterne til FoU har udgjortomkring 0,5 pct. af omsætningen. Det er væsentligt mindreend de 2 pct., som de fleste andre brancher inden forfremstillingsindustri anvender. Efter 1990 er fødevareproducenternesudgifter til forskning og udvikling dog steget mereend den øvrige industris.7.Dækkende overordnede og sammenhængende produkt- og tjenesteområder,der er gensidigt afhængige eller indgår i indbyrdes samspil betinget affællesskabet om produktion af et slutprodukt.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE47

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiverIfølge Forskningsstatistikken (36, 37) blev slagteriernes ogmejeriernes FoU-indsats f.eks. næsten fordoblet fra 1991 til1995. FoU i nærings- og nydelsesmiddelindustrien i øvrigtmeldes i perioden 1991-1999 at vise en forøgelse, om endbeskeden.De tal, der i dag kan skaffes for udviklingen i fødevarebranchensFoU-udgifter, f.eks. via Forskningsstatistikken, erimidlertid ikke dækkende for de faktiske forhold, idet bl.a.de dele af virksomhedernes FoU-indsats, som er indgår isærlige forskningsenheder, ikke er medtaget på en måde, såde kan udskilles fra andre branchers FoU-virksomhed. Tostore producenter som Arla og Danish Crown har f.eks. i2001 alene tilsammen FoU-udgifter i Danmark på 390 mio.kr. 8 og havde allerede i 1999 FoU-udgifter, der langt overstegForskningsstatistikkens samlede tal for kød- og mejeriindustripå 136 mio. kr.ATV-udvalget stiller sig skeptisk overfor at drage konklusionerom levnedsmiddelforskningen i virksomhederne,baseret på forskningsstatistikken. Det ville være nyttigt,såfremt virksomhederne udarbejdede FoU-regnskaber.Den danske fødevareindustri har traditionelt kunsatset begrænset på produktudvikling. Det er dog ATV-udvalgetsopfattelse, at de danske virksomheder på fødevareområdeti dag som helhed ligger på et rimeligt niveauhvad angår FoU i forhold til sammenlignelige udenlandskeenheder, når udlicitering af FoU-aktiviteter og udlægningi brancheforskning tages i betragtning. Som nævnt iKapitel 3, bør danske virksomheder i fremtiden satseyderligere på forskning og udvikling, herunder specieltproduktudvikling.Finansieringen af FoU-aktiviteter i virksomhederne medhhv. egne og eksterne midler var i 1999 henholdsvis godt 1mia. kr., svarende til 93 pct., og 79 mio. kr., svarende til 7 pct.Kilderne til den eksterne FoU-finansiering samt fordelingenpå de forskellige kilder fremgår af Tabel 4.1. Det er bl.a.bemærkelsesværdigt, at fødevarebrancherne aftager relativtfå EU-midler i forhold til mange andre brancher. Det sammegælder udenlandsk finansiering. Derimod modtager kød- ogmejeriindustri og den øvrige nærings- og nydelsesmiddelindustritilsammen relativt langt flere midler fra offentligedanske kilder til FoU-aktiviteter end nogen af de øvrige brancherinden for fremstillingsindustrien (37).Det skal i den forbindelse bemærkes, at grupperingen afvirksomheder indenfor kød- og mejeriindustri samt næringsognydelsesmidelindustri i øvrigt i Tabel 4.1 følger NACEbranchekodesystemetligesom grupperingen i Danmarks Statistik,hvorfra tabeller er citeret for de samme erhvervsgruppermht. omsætning og eksportværdi i Kapitel 3.Af forskningsstatistikken fremgår det også, at nærings- ognydelsesmiddelindustrien har forøget den andel af forskningen,som er lagt uden for virksomheden fra 2,8 pct. i 1995 til6,6 pct. i 1999. I mejeri- og kødbranchen var der tale om enstigning fra 5 til 22 pct. For fremstillingsindustrien af maskinertil nærings- og nydelsesmiddelindustri, hvor der ikke findestal for tidligere år, var andelen i 1999 på 19,8 pct.Som en naturlig del af internationaliseringsprocessen ierhvervslivet ses endvidere en tendens til, at virksomhederlægger FoU-aktiviteter i udlandet, i nærheden af lovende,lokale markeder. Udflytningen stiller en række betingelser,som ofte opfyldes bedre i udlandet end i Danmark, bl.a.:llllEt sundt klima for udenlandske investeringer og udenlandskevirksomheder i det hele taget,Tilgængelig højtuddannet arbejdskraft,Muligheder for samarbejde med lokale forskningsmiljøer,Internationalt tilpasset lovgivning vedr. patentering og IPR.Hvis Danmark samtidig vil sikre, at herboende virksomhederkan tiltrække den nødvendige højtuddannede arbejdskraft,er det vigtigt at skabe så attraktive betingelser som muligt,bl.a.:lllSkattemæssigt gunstige betingelser for FoU-aktiviteter,Øget rekruttering til teknisk-naturvidenskabelige uddannelser,herunder specielt levnedsmiddeluddannelserne,Stabil, langsigtet investering i/finansiering af de relevanteoffentlige forskningsmiljøer på levnedsmiddelområdet, dvs.tilstrækkelige basismidler til universiteter og sektorforskningsinstitutionersåvel som programmidler til at sikresamarbejdsprojekter mellem universiteter og erhvervsliv.4.3.2 BrancheforskningenDet eneste brancheforskningsinstitut på fødevareområdet erSlagteriernes Forskningsinstitut, SF, der blev etableret i 1954af de danske svineslagterier. I dag udføres FoU for den danskesvine- og oksekødssektor samt konsulentopgaver i ind-8.For Arla Foods vedkommende, inkl. aktiviteter i Sverige.48FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiverog udland. Det er instituttets formål at fremme svine- ogoksekødssektorens konkurrenceevne og samtidig sikre forbrugernesunde fødevarer, som kommer fra dyr, der er blevetbehandlet godt, ved at udføre FoU, teknologiformidlingog konsulentvirksomhed. Hovedindsatsområderne er produktsikkerhedog -kvalitet, virksomhedseffektivisering og arbejdsmiljø.SF har bl.a. i regi af Kødforskningsudvalget 9 medvirkettil udarbejdelse af en strategi for dansk kødforskning2002-2006 (97), der har til formål at gøre dansk kødforskningtil et ”center of excellence” for okse-, svine- og fjerkrækød.Strategien omhandler produkter og de forhold under produktionen,der påvirker kvaliteten af fersk kød, forarbejdedekødprodukter og biprodukter til humant forbrug.Meget af instituttets arbejde gennemføres som samarbejdsprojektermed universiteter, sektorforskning og maskinleverandører.Ca. en tredjedel af aktiviteterne er i dag konsulentvirksomhedpå internationalt plan. Blandt større samarbejderkan nævnes, at det svenske Swedish Meats fra 2002 harudlagt sine forsknings- og udviklingsfunktioner hos SF i forbindelsemed nedlæggelsen af Swedish Meats’ Köttforskningsinstitutet.SF havde i 2001 en omsætning på 147 mio. kr.Instituttets midler stammer primært fra Svineafgiftsfonden,men også fra kvægafgiftsfonden, erhvervsfremmemidler,Danske Slagterier, Swedish Meats samt fra konsulent- oglicensindtægter.4.3.3 De teknologiske serviceinstitutterDe godkendte teknologiske serviceinstitutter, GTS-institutterne,er selvejende, almennyttige institutioner, der har til formålat fremme velfærd og konkurrenceevne ved at indsamle,udvikle og formidle forskningsresultater o.a. viden og teknologiskknowhow til kunder i ind- og udland på almindeligemarkedsvilkår. Institutterne behandles her som en del af detprivate FoU-system men kan, som nævnt i Kapitel 2, medlige så god ret betragtes som en del af det offentlige vidensystem.Målgruppen er især virksomheder, men også offentligemyndigheder m.fl. Institutterne arbejder således på kommerciellevilkår i grænsefladerne mellem erhvervsliv, forskning,uddannelse og det offentlige ved at udbyde ydelsersom prøvning, analyser, udredningsarbejder, kurser og rådgivningi forbindelse med produktudvikling og anden innovation.Samtidig modtager institutterne resultatkontraktmidlerTabel 4.1 Kilder til fødevareindustriens eksterne finansiering af forsknings- og udvikling 1999.EksternfinansieringskildeNærings-ognydelses-middelindu-øvrigtstri iKødmejeriindustriogMaskiner tilnærings-middelindustriog nydelses-M io. kr.% M io. kr.% M io. kr.%ErhvervsfremmeStyrelsen 3,26 - - - -Vækstfonden- - - - 0,518Andenoff. finansiering9,41816,6 471,245Danskerhvervsliv6,813- - - -Danskeorg., fonde oa.17,3 3418,3 520,520EU-midler3,87 0,31 - -Udenlandskfinansiering 10,8 21- - 0,517I alt51,3 10035,2 1002,7100Kilde: Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde 1999, Analyseinstitut for Forskning, 2001.9.Følgende virksomheder og organisationer er med i Kødforskningsudvalget:Levnedsmiddelcentret, Danmarks JordbrugsForskning, Fødevaredirektoratet, Danish Crown AmbA,Danmarks Veterinærinstitut, TiCan amba, Bioteknologisk Institut, Institut for Human Ernæring,Kødbranchens Fællesråd, Landbrugsraadet, Fjerkrærådet og Slagteriernes Forskningsinstitut.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE49

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiverfra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling til atmedfinansiere langsigtede udviklingsopgaver og andenkompetenceopbygning internt i institutterne. Resultatkontraktmidlerneudgør ca. 15 pct. af GTS-institutternes omsætning.GTS-institutterne omsætter fødevarelaterede ydelser foromkring 150-175 mio. kr., hvoraf ca. 30 mio. kr. er resultatkontraktmidler.Omkring 120 FoU-årsværk er beskæftiget påfødevareressourceområdet (95).GTS-institutterne har i en lang årrække opfyldt vigtigebehov for ekspertise og kompetencer hos deres målgrupperi forbindelse med produktudvikling, innovation og implementeringaf forskningsresultater i produktion mv. Institutternehar på hver deres fagområder bygget bro mellem forskningenog den konkrete anvendelse af dens resultater. Det erisær store og mellemstore fødevarevirksomheder, der konsultererGTS-institutterne, og det drejer sig i lige så høj gradom andre GTS-instituttter som om de få, der arbejder specifiktpå fødevareområdet (95).På fødevareområdet spiller GTS-institutterne således enkvalitativt vigtig, men kvantitativt set lille rolle på de størsteFoU-indsatsområder, men der er opbygget en stor viden ogekspertise på en lang række fagområder, som det er vigtigt atpleje og udnytte i en tid, hvor strukturudvikling, netværksogcenterdannelser og lignende udvisker grænserne imellemde forskellige aktører inden for videnoverførsel og måsketruer institutternes rolle i fremtiden.Bl.a. kan det konstateres, at der er et øget direkte samarbejdemellem virksomheder og universiteter – ganske vistofte med deltagelse af GTS-institutterne – og at der sker envidenformidling direkte fra universiteterne – f.eks. i form afkurser, som før alene blev udbudt af GTS-institutter. Det ersamtidig givet, at fødevarebranchen fortsat har et, måske stigende,behov for rådgivning og konsulentbistand i forbindelsemed en ofte stadig mere kompleks produktion. Detteunderstreges af den voksende gruppe af andre konsulenterog rådgivere på området.Endvidere er fødevareområdet i modsætning til mangeaf de andre GTS-institutters videnområder kendetegnet vedstor offentlig FoU-aktivitet.Disse forhold stiller krav til GTS-institutterne om at findesærlige behov for deres ydelser på levnedsmiddelområdethos virksomheder og andre kunder.Der er derfor givet behov for en klarere definition affremtidige rådgivningsopgaver og særlige nicher for GTSinstitutternei forhold til fødevaresektoren. Især er der behovfor at få klarlagt, hvilke nye områder, institutterne bør opdyrke,som erhvervet efterspørger, men som ikke dækkes afden private rådgivningssektor. På kortere sigt bør der ske entættere koordinering af institutternes opgaver med universiteternesog sektorforskningsinstitutionernes. Umiddelbart ercenterkontrakterne, som institutterne har indgået igennemde senere år, med til at styrke en udvikling i den retning.Centerkontrakterne har til formål at fremme strategiske samarbejdsprojektermellem teknologiske institutter, forskningsinstitutionerog virksomheder for at øge den erhvervsrettedekompetence og markedsorientering i den teknologiske service.Ordningen skal desuden bidrage til, at danske virksomhedergennemfører flere innovative projekter, og at erhvervsliveti højere grad udnytter den knowhow og kompetence,vidensinstitutionerne ligger inde med. På længere sigt kunneen nærmere alliance med bl.a. LMC måske komme på tale.På fødevareområdet arbejder specielt ATV-institutterneBioteknologisk Institut og Dansk Toksikologi Center samt TeknologiskInstitut, idet Dansk Institut for FiskeriTeknologi ogAkvakultur, DIFTA, der arbejdede inden for på fiskeskibsogredskabsteknologi, håndtering og forarbejdning af fisksamt fiskeopdræt, blev nedlagt i 2000.Bioteknologisk Institut, BIMed 144 ansatte og en omsætning på 76,6 mio. kr. (2001) erBI et middelstort GTS-institut og det største på fødevareområdet.Ifølge Rådet for Teknologisk Services undersøgelsei 2000 (95) er BI det mest betydende GTS-institut for fødevarevirksomhedernei undersøgelsen, der dækker såvel store sommellemstore og mindre virksomheder.Ca. 75 pct. af instituttets aktiviteter ligger inden for ellerhar relation til fødevareområdet. I Sektor for Anvendt Fødevareteknologiarbejder BI med innovation via kombinationaf kompetencer inden for fødevarer og bioteknologi, herunderfunctional foods. Sektoren består af tre afdelinger, derfagligt og forretningsmæssigt dækker områderne forbrugerorienteretproduktudvikling, procesoptimering, bl.a. ved atkombinere kompetencer inden for sensorteknologi og matematiskdatabehandling, dokumentation af fødevaresikkerhedog -kvalitet samt produktionshygiejne. I Sektor for AnvendtMolekylær Biologi, hvor der fokuseres på forskningsbaseretinnovation inden for biomedicin og bioteknologi, arbejdesogså med anvendelse af generiske teknologier i andre markederend den bioteknologiske industri, herunder specieltfødevareområdets grænseflade mod medicin.Dansk Toksikologi Center, DTCDTC arbejder på fødevareområdet bl.a. med fremstilling oganvendelse af starterkulturer til levnedsmidler og probiotika50FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiver– i sidstnævnte tilfælde typisk mælkesyrebakterier. Det skerved karakterisering og dokumentation af risikoen for sundhedeni de sammenhænge, hvori de indgår. Desuden foretagesrisikovurdering af nye stoffer, herunder hjælpestoffer,aromastoffer oa. tilsætningsstoffer til levnedsmiddelproduktion,levnedsmiddelemballagevurderinger, vurdering afnovel foods og nye planter til kosttilskud samt af kemiske ogmikrobielle kontamineringer af levnedsmidler. Endvideremoniteres forsøg på kontraktforskningsinstitutter og vurderingaf data for nye stoffer til brug inden for levnedsmiddelområdettil anmeldelse i EU. DTC er et af de mindre GTSinstituttermed en omsætning på knap 30 mio. kr. (2001). Ca.25 pct. af instituttets aktiviteter er relateret til fødevareområdet.Teknologisk Institut, TIKun en mindre del af TI’s aktiviteter er i dag rettet direktemod fødevaresektoren, men mange af de generiske kompetencerog teknologier i de fire divisioner Miljødivisionen,Energidivisionen, Industridivisionen og Erhvervsudviklingindgår i instituttets samarbejder med virksomheder i fødevarebranchen.Det gælder f.eks. overfladebehandling, informationsteknologi,materialeteknologi, prøvning, ventilationog indeklima, energistyring og varmeanlægsteknik.I Miljødivisionen gælder det desuden bl.a. HACCP, renereteknologi og miljømæssige produktvurderinger. Medfiskeindustrien samarbejdes der specielt om fødevarekvalitet.I Energidivisionen løses opgaver inden for køleanlæg ogalternative metoder til køling, herunder kurser og afprøvningaf køleteknisk udstyr.Industridivisionens Center for Emballage & Transport haretableret stærke relationer til forskningsverdenen og udvikletrådgivning, prøvning og kurser vedrørende emballage,emballerings- og distributionsteknologi, transport og logistiktil fødevarer. Det er bl.a. sket som leder af to centerkontrakter,CFE, Center for Fødevareemballering og E bizz Øresund dagligvarersamt to NIF-netværk, Nordic Foodpack og Optipack.Blandt hovedindsatsområderne vedrørende emballage er despecielle krav, der stilles til fødevareemballage, f.eks. vialovgivning, og særlige egenskaber ved emballagefilm somtæthed, permeabilitet og migration.Divisionen Erhvervsudvikling løser bl.a. opgaver indenfor ledelse, kvalitetsstyring, produktivitetsudvikling, IT-anvendelse,generationsskifte-organisation og arbejdsmiljø, udviklerscenarier samt udfører erhvervs- og brancheanalyser.Industridivisionens Tribologicenter har udviklet overfladebehandlingertil smøringsfri fremstilling af metalemballager,der sikrer, at der ikke opstår risiko for, at fødevarerne forure-nes af olie og partikler fra emballagefremstillingen.Instituttets omsætning var i 2001 677,9 mio. kr. 3-4 pct. afaktiviteterne er relateret til fødevareområdet.4.4 Patentering– et mål for forskningsindsatsen?Patentering til fremme af kommercialiseringaf offentlige forskningsresultaterPatentering er vigtig inden for visse brancher i bestræbelsernepå at bevare værdien af investeringer i forsknings- ogudviklingsresultater i virksomheden. Den teknologiske udviklingsker dog i visse segmenter så hurtigt, at mange mindrevirksomheder og underleverandører søger at undgå udgifteri forbindelse med patentering til fordel for brugsaftalerog gerne lader større virksomheder – eller universiteter –sidde inde med selve patentet. På universiteterne ses såledesen positiv udvikling med hensyn til patentering, der bl.a.kan tilskrives loven om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner(108). Patentering er blevet af betydning for overførselaf teknologi/viden fra universiteter og andre offentligeinstitutioner til virksomhederne og dermed for kommercialiseringenaf offentlige forskningsresultater.Det er dog ATV-udvalgets opfattelse, at patentering kanvise sig at være spildt ulejlighed for universiteterne. Indtjeningsmulighedernestår ofte ikke mål med ressourceforbrugetpå patenteringen. Desuden er vilkårene for samarbejdsprojektermellem universiteter og private virksomheder ikke gjorttilstrækkeligt klare med loven, selvom f.eks. Forskningsministerietsarbejdsgruppe om samfinansierede forskningsprojekter(61) konstaterer, at de fornødne retlige rammer tilat regulere samarbejder er til stede. Der er i høj grad mulighederfor forskellige fortolkninger.For universiteterne kan det være et problem, at denaftalemæssige manøvredygtighed er begrænset og at risikovilligegenkapital mangler (gælder for de fleste universiteter).For virksomhederne kan vilkårene tænkes at mindskemotivationen for at deltage i samarbejdsprojekter med universiteterne.Det er således udvalgets indtryk, at der ikkemangler økonomisk vilje fra virksomhedernes side til entenat investere i samarbejdsprojekter eller til at betale for resultater,f.eks. i form af royalties. Det vil derfor være fordelagtigtfor begge parter at få professionaliseret og standardiseretuniversiteternes håndtering af aftalevilkår, således som detf.eks. er sket i USA.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE51

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiverATV-udvalget er bekymret for eventuelle, langsigtede negativevirkninger af loven om opfindelser ved offentligeforskningsinstitutioner for samarbejder mellem virksomhederog universiteter. Vilkårene bør være rimelige forbegge parter, hvilket vil sikre den bedste basis for at generereen reel merværdi ved anvendelsen af forskningsresultaterne.Patentering som mål for forskningsindsatseni private virksomhederPatenteringsaktiviteter kan forventes at fortælle noget om, ihvilke brancher det offentliges videnproduktion (bl.a. via deuddannede kandidater og forskere) ender, videreudvikles ogudmøntes og dermed bidrager til værditilvækst. Patenteringsaktiviteterkan også tænkes at fungere som indikator for, ihvor høj grad forskning finder praktisk anvendelse. Dette erikke mindst tilfældet inden for forskningsområder, hvor patenteringkommercielt er stærkt indarbejdet og spiller en betydeligrolle i konkurrencemæssig henseende, som f.eks. ITogmedicinalbrancherne. Det er imidlertid langt fra tilfældeti fødevarebranchen, hvor patenter fortsat spiller en megetlille rolle i den internationale konkurrenceudvikling.Med hensyn til patentering i private virksomheder blevdet således allerede for 10 år siden konstateret (40), at danskindustri kun i begrænset omfang udnyttede patentering somen mulighed for at beskytte egne FoU-resultater.Ifølge en opgørelse fra Patentdirektoratet 1989 (90) vardet første år for deciderede næringsmiddelpatenter i Danmark.Der foreligger ansøgninger allerede i 1986, men dadisse lå inden for maskinudvikling, var de ikke medtaget iden nævnte opgørelse.En undersøgelse af den danske patenteringsaktivitet påfødevareområdet 1985-2000 i forbindelse med dette projekt(se Bilag 4.3) viser, at den danske aktivitet fortsat er relativtlav. Der var dog en væsentlig stigning i ansøgningerne i 1998.Det drejede sig primært om patenter søgt i udlandet (hvorvirksomhedernes marked ligger), medens ansøgningsmængdeni Danmark i det år og i den undersøgte periode idet hele taget har været nogenlunde konstant, omkring 20.Undersøgelsen indikerer, at der i slutningen af 1990’erne varstigende interesse for at patentere i udlandet frem for blot iDanmark. Der ses endvidere en tendens over årene til, atantallet af udstedte patenter falder, hvilket evt. kan skyldesdet lavere antal ansøgninger i sidste halvdel af 1980’erne,idet der kan gå mange (5-10) år fra ansøgning om til udste-delse af et patent. Faldet kan således generelt afspejle, at allepatenter også på de følgende års ansøgninger ikke er udstedtendnu. Tendensen er knap så udpræget for patenteransøgt i Europa og internationalt.Det er ligeledes, jf. Tabel 4.3-3, Bilag 4.3, karakteristisk, atdet er store virksomheder med tæt tilknytning til egne ogoffentlige forskningsmiljøer, samt specialiserede virksomhedermed nicheproduktioner, der patenterer mest, men selvde fleste store danske virksomheder på selve fødevareområdethar en begrænset patenteringsaktivitet. Sammenligner manaktiviteten med andre lande, som har en lang tradition for atstimulere patentering på universiteter, som f.eks. Holland ogFinland, ses det, at Danmark ligger langt tilbage i forhold tilHolland, men bedre end Finland.En forespørgsel i slagteribranchen antyder, at kødindustrienikke finder produktpatentering særlig attraktiv. Forebyggende(nyhedsskadelig) patentindlevering eller publiceringvil i mange tilfælde være at foretrække. Den generellepatenteringsaktivitet i branchen er da også meget begrænsetpå dette felt. Der er dog relativt mange patenter inden forkødbranchen (jf. Tabel 4.3-3, Bilag 4.3), men det drejer sigmest om maskiner/udstyr og måle-/sensorteknologi samt ingredienser.Fra mejerisektoren er meldingen, at en lignendeopfattelse har været gældende i denne branche, men at mannu er ved at ændre holdning. Det kan endvidere konstateres,at processer patenteres i stigende grad. Det har tidligereværet et nedprioriteret område, fordi det har været svært forpatentindehaverne at kontrollere, om et patent blev krænket.De beskrevne tendenser vurderes ikke at være generellefor andre sektorer, hvor der ses en svag stigning i patenteringsaktiviteten,i hvert fald for ansøgninger i Europa.I modsætning til de generelle tendenser for andre sektorerer den danske patenteringsaktivitet på fødevareområdetfortsat lav, men dog stigende hvad angår europæiskeog internationale patentansøgninger.Der forekommer ikke at være en umiddelbar sammenhængmellem den forøgede investering i forskningeni de forløbne 10 år og patenteringsaktiviteten på området,idet patenter fortsat generelt spiller en relativt lille rollei den internationale fødevareindustri.Patentering fremstår således ikke i fødevarebranchen somen god indikator for anvendelsen af forskningsresultater, forværdiskabelsen som følge af forskningen eller for kanaliseringenaf den viden, der genereres i offentligt regi til indu-52FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiverstrien. Det er ATV-udvalgets vurdering, at der specielt i desenere år er sket en betydelig videnopbygning i fødevareindustrien,bl.a. målt i samarbejdsprojekter med universiteterog et – om end langsomt – stigende antal erhvervsforskerstuderendepå området. Desuden ansætter erhvervslivet i stigendeomfang levnedsmiddelkandidater og spår endda mangelherpå i fremtiden, målt ud fra de nuværende optagstalpå universiteterne (jf. Kapitel 6).4.5 Samarbejdsrelationer melleminstitutioner og erhvervLMC spiller en væsentlig rolle i formidling af kontakten mellemuniversiteter og erhvervsliv, og LMC’s forskergrupper hari dag et omfattende samarbejde med industri og sektorforskning.Dette finder overvejende sted gennem samarbejdsprojekter,delvist finansieret af virksomhederne, delvist af offentligeFoU-programmer som FØTEK (se Kapitel 5). I LMCer der fortsatte bestræbelser på at øge kontakten direkte tilerhvervslivet, som tidligere i vid udstrækning blev formidletaf de teknologiske serviceinstitutter. Det er ATV-udvalgetsholdning, at der er tale om en positiv udvikling, som bl.a.bevirker, at programforskningsmidler til særlige indsatsområderanvendes med den størst mulige effekt, og at forskningsresultatersikres praktisk anvendelse. Universiteternesekspertise og virksomhedernes praktiske erfaring dannerofte det bedste fælles grundlag for at implementere nyviden og nye metoder.Det er positivt, at universiteterne i disse år øger deres samarbejdemed erhvervslivet om at implementere forskningsresultater.Det er samtidig vigtigt, at universiteterne fastholder,at universitetsforskningen som helhed bør planlæggesud fra et samfundsmæssigt helhedssyn samt forskernesegne ideer, kreativitet og forventninger til udviklingen ogsom underlag for de videregående uddannelser.Universitetsforskningen bør som grundregel ikkedreje sig efter politisk bestemte strategiske indsatsområderfor industrien via FoU-programmer.4.6 Væsentlige temaer i fremtidenslevnedsmiddelforskningEn gennemgang af fødevaresektorens vilkår og udfordringerkalder naturligt på overvejelser om tilsvarende forskningsbehov.Alle forskningsinstitutioner, ressortministerier, organisationerm.fl. har imidlertid i dag en strategiplan med prioriteredeforsknings-/indsatsområder, og det er ikke ATV-udvalgetsopgave at pege på konkrete forskningsemner og dermedgå den frie forskning selv i bedene.Udvalget har derfor valgt at pege på fagområder og temaer,hvor en indsats kan begrundes i samfundsbehov og -tendenser (i ikke-prioriteret rækkefølge). Anbefalingerne fremsættesud fra et helhedssyn og med fokus på større systemerog sammenhænge. Med udgangspunkt i hele kæden fra jordtil bord peges på områder/elementer, hvor der i dag er problemereller sker store ændringer, og hvor der dermed eventueltmangler forskning.1. Fødevarekvalitet – spisekvalitet, både objektive og subjektivekvaliteter.2. Fødevaresikkerhed – risikoanalyser, specielt med henblikpå at fastlægge mikrobiologiske kriterier for levnedsmidler,hvor levnedsmiddelbårne sygdomme er et problem.3. Forbrugeradfærd – forbrugerpåvirkning, herunder betydningenaf mediefokus, forbrugernes mindskede følingmed råvarerne bag produkterne og dermed medråvarekvalitet, danskerne som kritiske forbrugere.4. Ernæring og sundhed – hvordan man kan ændre forbrugernesholdning til mad og sundhed i takt med ny viden,opsamling af viden om fødevarers sundhedsmæssigeeffekter, den enkeltes mulighed for at kontrollere sinfødeindtagelse i forhold til overernærings-/fedmeproblemer.5. Måltidet – som kulinarisk, kulturelt og socialt begreb ogdets ændring over tid, bl.a. i forhold til introduktionen affast food, konsekvenser for fremtidens indkøbsmønstre,den ændrede opfattelse af mad i takt med social og økonomiskudvikling, de traditionelle køkkeners tilpasningtil befolkningens behov tidligere og nu.6. Systemanalyse – med fokus på ændringer i systemer.Supply-chain-management (SCM)-strategier. Hvad derFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE53

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiversker med det traditionelle fødevareproduktionssystem, nårnye elementer og koncepter introduceres. Hvad der skermed kæden: Varedistribution-detailhandel-forbruger,når ”systembrydere”, som f.eks. catering- og fast foodfirmaerkommer på banen, og når nye salgs- og distributionskoncepterintroduceres, som f.eks. gårdbutikker,inter-netportaler eller leverance direkte fra producent tilforbruger. Hvad der sker med fødevarekvaliteten og -sikkerhedenunder sådanne omstændigheder. Hvilke konsekvenserder er ved tidens tendens til at introducerehalvfabrikata, der stiller nye systemkrav f.eks. til emballage,transport, opbevaring og viden hos personalet i distributionog salg.Desuden bør følgende tværgående temaer tages i betragtning:lllÆndringer og udviklinger i fødevareproduktionsvilkårene,Effektivitet, bedst mulig udnyttelse af råvarer, automatisering,økonomisk bæredygtighed,Samspillet mellem kvalitet og sikkerhed i forhold til forbrugeren.7. Fødevarer med særlige egenskaber – funktionelle fødevarer,designer foods, sundhedsbegrebet i forhold tildet enkelte menneskes miljø og genetiske baggrund.8. Produktionsvilkår – etik, herunder husdyrsundhed og-velfærd, bæredygtighed, herunder dilemmaer med oftemodsat ret tede hensyn i produktionen, alt efter om dertages udgangspunkt i parametre som økonomi, sikkerhed/sundhed,arbejdsmiljø, ydre miljø, fødevarekvalitet,økologisk produktion, herunder økologibegrebet i konstantforandring.9. Procesviden/procesteknologi – videnopsamling i produktionenom processer, rengøring mv., behovet for hurtigerefremskridt – teknologispring – inden for procesteknologien,udviklingsarbejde inden for industriprocesser.10. Råvarekvalitet11. Emballage – tilpasninger til nye distributions- og opbevaringsforhold.12. Baggrundsviden/værktøjer – analyse- og måleteknikker,procesteknikker, herunder bioteknik, håndtering af kompleksesystemer og store (måle)datamængder, herunderekstraktion af information, effektivitet og omkostningsreduktion.54FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Rammer og økonomiske vilkår5. Den offentlige fødevareforskningsøkonomiske rammer og vilkårForskningens omfang og kvaliteter kan beskrives på mangemåder. Set fra en økonomisk synsvinkel bruges i Danmarktotalt godt 2 pct. af bruttonationalproduktet på forskning ogudvikling (38), svarende til omkring 26,9 mia. kr. Der er taleom en stigning over de sidste 10 år, fra ca. 1,5 pct. af BNP.Stigningen er nogenlunde jævn frem til 1997, derefter med etfald i væksten, tenderende mod stagnation i 1999, svarendetil en gennemsnitlig årlig vækstrate på 6,5 pct. Stigningen erimidlertid forskellig i den offentlige og i den private sektor.Størst er stigningen i erhvervslivet, hvor FoU-udgifterne blevforøget med 71 pct., mens den offentlige sektor ”kun” harøget sine udgifter med 37 pct., således at den private sektori 1999 stod for 64 pct. af udgifterne mod 59 pct. i 1991 (37).Når det gælder fødevareforskningen, er det talmæssigegrundlag, ligesom for 10 år siden, sparsomt. Der foreliggerikke i dag tal for den samlede økonomiske indsats i hverkenoffentligt eller privat regi. Oplysningerne er spredte, oftestusammenlignelige over flere år og forskellige opgørelserdækker forskellige dele af ”fødevareområdet”, der i noglesammenhænge f.eks. omfatter hele vidensystemet, i andretilfælde forskellige dele heraf. Så sent som i 1998 udtalteRigsrevisionen (94): ”Rigsrevisionen kan hverken på baggrundaf nationale eller internationale statistikker danne sig et pålideligt,tidstro billede af den samlede danske forskningsindsats”.Mange af observationerne i denne rapport for perioden1990-2002 er af samme grund kvalitative.Den samlede danske private og offentlige forskningsindsatspå fødevareområdet blev dog i 1999 vurderet til at liggepå omkring 2,2 mia. kr., og budgetmæssigt afsættes der påfinansloven omkring 1,6 mia. kr. pr. år til fødevarerelateredeFoU-aktiviteter i det offentlige vidensystem (universiteter, sektorforskningGTS-systemet mv. i hele kæden fra jord til bord)(95).De berørte institutioners samlede udgifter samt udgiftertil FoU (lønninger, investeringer, drift o.a. udgifter, der knyttersig direkte til forskningsindsatsen) er samlet i Tabel 5.1for 2001. Da tallene for FoU-udgifter ikke er opgjort på sammemåde i de enkelte institutioner, og flere udøver forskning påandre områder end fødevareområdet, er det ikke meningsfyldtat lægge tallene sammen med henblik på at få et samlettal for FoU-udgifter på levnedsmiddelområdet. Analyseinstitutfor Forskning (38) opgiver til sammenligning FoU-udgifterinden for fagene levnedsmiddelteknologi og human ernæringtil hhv. 97 og 88 mio. kr. På strategiområdet levnedsmidler,sundhed og ernæring, hvor der arbejder flere forskningsenhederend inden for de førstnævnte fag, opgives FoUudgifterneat være 512 mio. kr.For 10 år siden lå Danmarks udgifter i pct. af BNP tilforskning generelt lavere end gennemsnittet for EU-landene.Siden 1995 har vi dog ligget over EU-gennemsnittet, menligger fortsat under OECD-gennemsnittet. Hvad angår fødevareområdet,går knap 5 pct. af Danmarks samlede FoUudgiftertil dette område. Den tilsvarende andel i en rækkeandre OECD-lande ligger på lidt under 2 pct.Tages de nævnte generelle tal for FoU-udgifter som enindikation af udviklingen også på fødevareforskningsområdetsamt, mere specifiktllde øgede offentlige bevillinger til fødevareområdet desidste 10 år, bl.a. gennem de offentlige forsknings- ogudviklingsprogrammer (se Bilag 5.1),en tilsvarende indsats fra erhvervslivet i de såkaldte samarbejdsprojekterunder programmerne samtl det øgede antal FoU-årsværk i offentligt regi (se Kapitel 4),giver det efter ATV-udvalgets opfattelse tilsammen en indikationaf en stærkt øget indsats, både i offentligt og privatregi, over de sidste 10 år.Der er ingen tvivl om, at Danmark relativt set har enstærk position inden for fødevareforskningen i forhold tilsine konkurrentlande. I modsætning til hvad der var tilfældetfor 10 år siden, afspejler den høje prioritering af fødevareområdeti det offentlige vidensystem i dag i langt højere gradområdets store betydning i den danske økonomi.5.1 Finansiering af forskningenover 10 år5.1.1 FinansieringskilderAf den offentlige sektors levnedsmiddelforskning finansieresi dag omkring halvdelen af basisbevillinger (finanslovsbevillinger).Den resterende del finansieres af eksterne midler.Den eksterne finansieringsandel har været stigende overde sidste mange år på fødevareområdet, men specielt desidste 10 år. Analyseinstitut for Forskning oplyser, at de eksternefinansieringsandele opgjort for de videnskabelige hovedområderjordbrugs- og veterinærvidenskab samt tekniskvidenskab i gennemsnit udgjorde omkring 45 pct. i 2000 (38)FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE55

Rammer og økonomiske vilkårTabel 5.1 Oversigt over de væsentligste offentlige forskningsinstitutioners basisbevillinger (finanslovsbevillingerinkl. evt. tillægsbevillinger og særbevillinger) og øvrige finansieringskilder på fødevareforskningsområdet,2001. Flere af institutterne dækker bredere end fødevareområdet, og deopgivne tal og procenter dækker de pågældende institutioners bevillinger mv. på alle områder.OffentligforskningsinstitutionBasisbevillingMio. kr. / %af samledeindtægterEksternfinansieringMio. kr. / %af samledeindtægterEkstern finansiering fordelt på kilder%Universiteter131,7mio. kr./ 47,2%35,4 mio. kr./ 52,8%Mejeri-og Levnedsmiddel-instituttet, KVLFoU-programmer (FØTEK) 50%, øvr. FoU-programmer, Innovationsordningen,orskningf s rådene, private 40%, EU-midler 10%Institut for HumanErnæring, KVL113,7mio. kr./ 45,4%16,5 mio. kr./ 54,6%FoU-programmer (FØTEK), øvr. FoU-program mer, Innovationsordningen oa.ordninger u. diverse ministerier,forskningsrådene, Nordisk Ministerråd,Danida,private fonde, organisa-tionerogvirksomheder, EU-midler = 100%B ioCentrum-DTU147mio. kr./ 38%77mio. kr. / 62%FoU-programmer 24,7%, EU-midler 7,8% ,forsk-ningsrådene 28,6%, industrien 10,3%,private org. 9,1%, andre 19,5%Tværgående forskningscentreM APP6 mio. kr. / 43%7,9mio. kr. / 57%HHA, egenfinansiering 22,4%, FoU-program-mer/samarbejdsprojekter (Nordisk Industrifondforskningsrådene,Produktud-viklingsordningen) 73,6%, EU-midler 4%Center for Bioetik ogRisikovurderingSektorforskning0 8,6 mio. kr./ 100%heraf til levs.omr.:2,6 mio. kr. / 30%FoU-programmer 79%, EU-midler 10%,industrien 6%, fonde 3%, KVL 1%Til levnedsmiddelområdet:FoU-programmer 43%, EU-midler 27%,Danske Slagterier 21%, fonde 9%Instituttet for Fødevare-sikkerhed og Ernæring90,3 mio. kr./ 82,6%19 mio. kr./ 17,4%FoU-programmer, EU-midler oa. = 100%F ødevareøkonomisk Institut 25,7 mio. kr./ 58,8%D anmarks Veterinærinstitut 120,2 mio. kr./ 36,7%18 mio. kr./ 41,2%207 mio. kr./ 63,3%FoU-programmer, off. tilskud, EU-midler,private organisationer = 100%EU FoU-programmer 2,2%, øvrige FoU-programmer 17,7%, markedsstyrede indtægter67,1%, omkostningsdækkede indtægter 13%DanmarksJordbrugsForskning222,5 mio. kr./ 41%326 mio. kr./ 59%FoU-programmer 50,4%, EU-midler 2,6%,landbrugsgartnerierhvervet 17,6%, agro- ogfødevareindustri 7,5%, andre (inkl.forskningsrådene) 21,9%DanmarksFiskeriundersøgelser94,2 mio. kr./ 54,4%79 mio. kr./ 45,6%FoU-programmer 50%, EU oa. internationalefinansieringskilder 24%, fiskeplejemidler 19%,andet 7%Kilder: Institutionerne, 2002-2003.1.Inkl. bevilling til rådighed for LMC. For DTU’s vedkommende ca. 14 mio. kr., for MLI ca. 14 mio. kr. og for FHE ca. 2,5 mio. kr.56FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Rammer og økonomiske vilkår– et tal, der ligger lidt i underkanten i forhold til, hvad relevanteinstitutioner har oplyst til denne rapport (Tabel 5.1),selvom andelen varierer fra institution til institution.Hovedparten af de eksterne midler kommer fra andreoffentlige kasser, som forskningsprogrammer og særbevillinger,offentlig kontraktforskning, forskningsrådene, og EU,resten fra private fonde, erhvervslivet og udlandet. De privatekilder udgør ca. 10 pct. (generelt for finansiering afFoU-udgifterne i den offentlige sektor (38).Kun en del af forskningsmidlerne bruges på formål defineretaf institutionerne selv. En del bruges på formål defineretaf offentlige myndigheder og råd og yderligere en del påformål defineret af ikke-offentlige, eksterne parter. Basismidlerneer de mindst påvirkelige, da institutionernes grundlæggendeformål og stillingsprofil kun ændres langsomt.Programmidlerne er mere bevægelige, og lettest at flytte påer råds- og fondspenge.koordinering med andre programmer på området. I lighedmed Det Strategiske Miljøforskningsprogram kom ordningentil at fungere som en prøve på afviklingen af tværministerielleprograminitiativer. Og som historien viser, skete det ikkeuden visse vanskeligheder.I det følgende beskrives først nogle af de væsentligsteoffentlige FoU-programmer med relevans for fødevareområdet,der har virket i perioden 1985-2002, udover FØTEK,der beskrives derefter. En oversigt over de væsentligste programmerfindes i Tabel 5.2 samt, med yderligere oplysninger,i Bilag 5.1.lUnder Forskningsprogram for Teknologisk Udvikling, FTU,1985-1990 under Forsknings- og Undervisningsministerietvar der afsat ca. 15,5 mio. kr. til forskning inden forlevnedsmiddelteknologi og proces- og produktionsteknologi.Ligesom for andre forskningsområder er der i finansieringenaf levnedsmiddelforskningen ikke faste rammerfor, hvilke satsninger eller typer af forskning, der finansieresaf offentlige midler, ej heller hvilke, der underlægges enkort- eller langsigtet finansieringsstrategi.5.1.2 Forskningsprogrammerne– det politiske incitamentStarten af 1990’erne var på mange måder markante år forudviklingen af vilkårene for dansk levnedsmiddelforskning.Økonomisk var der blevet satset stærkere på levnedsmiddelforskningenfra midten af 1980’erne. En række offentligt finansieredeforsknings- og udviklingsprogrammer samt erhvervsfremmeordninger,der bl.a. dækkede fødevareområdet,var blevet sat i værk og havde allerede øget indsatsen medmere end 70 pct. Denne udvikling skulle komme til at fortsætteop igennem 1990’erne.De mange tilskudsordninger og forskningsprogrammer iperiodens første år var udtryk for stor politisk opmærksomhedom behovet for forskning og udvikling på et område,der tidligere havde været forsømt. Men mange af ordningernekørte parallelt, uden indbyrdes koordinering og medhver sin administration. Dette mønster blev søgt brudt medDet Fødevareteknologiske Forsknings- og Udviklingsprogram,FØTEK, der, udover at være en tiltrængt styrkelse af forskningsogudviklingsindsatsen på levnedsmiddelområdet, lovedel Fiskeriministeriet administrerede i perioden 1987-91Forsknings- og Teknologiudviklingsprogram for Fiskerisektorenmed en samlet bevilling på 28,8 mio. kr. Programmetunderstøttede projekter, der kunne udviklegrundlaget for dansk fiskeeksport. Desuden havde ministerietsat 5 mio. kr. af på årsbasis, suppleret med EFmidler,til forsøgsfiskeri efter alternative fiskearter til konsum,identifikation af fiskeriegnede farvande samt til udviklingaf fangstteknologi, produktudvikling og -afsætning.llMiljøministeriets Program for Renere Teknologi, var enbred indsats, hvorunder der i Udviklingsprogrammet forRenere Teknologi blev startet projekter 1987-92. Initiativetfortsatte under Handlingsplan for Renere Teknologi1993-1997, hvor levnedsmiddelforarbejdende industri varén af de prioriterede branchegrupper for projekter. Programfor Renere Teknologi blev i 1999 afløst af Programfor Renere Produkter. Der blev fra 1992 til 2001 bevilget ialt ca. 13,7 mio. kr. til udviklingsprojekter inden forfødevareområdet, især inden for slagteri, herunder fjerkræ,samt kødforædling, mejerier, fiskeindustri ogkartoffelmelsfabrikker. Under sidstnævnte program harfødevareområdet ikke været prioriteret, men der er interessefor en indsats her i de kommen-de år, hvor bl.a.miljøforhold og primærproduktion relateres til slutproduktet.Der er således i 2002 afsat 4,2, mio. kr. til detsamlede landbrugsproduktområde.Under Det Bioteknologiske Forsknings- og Udviklings-FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE57

Rammer og økonomiske vilkårTabel 5.2 De væsentligste forskningsprogrammer på levnedsmiddelområdet 1985-2002.Yderligere oplysninger gives i Bilag 5.1.ProgramVarighed1Totalbevilling, mio. kr.Forskningsprogram for Teknologisk Udvikling, FTU 1985-1990293, heraf ca. 15,5 tillevnedsmiddelområdetForsknings- og Teknologiudviklingsprogram forFiskerisektoren1987-199128, 8Program for Renere Teknologiafløst af Program for Renere Produkter1987-1999952, heraf 29 tillevnedsmiddelområdetBioteknologi,Teknologirådets handlingsplan1988-199045Råvarekvalitet1988-199215Produktudvikling i Jordbruget- Produktudviklingsordningen1988-19921992-2002395Årl. bevill.LandbrugsministerietsLevnedsmiddelforskningsprogram 1989-199340FØTEK 11990-1994525FØTEK 21994-1997330, heraf 34 til FØTEK FISKFØTEK 31998-2001356 heraf 35,7 til FØTEK FISKDetBioteknologiske Forskningsprogram1998-2002205Bioteknologii fødevareforskningen1999-200463, hvoraf 10 anvendes indenforfiskeriforskningForskningsprogram forfiskeriforskninggrundlagsskabende1999-2003(2005) 32Fødevarekvalitetmed fokus på fødevaresikkerhed 2000-200550Ca.1987-991999-? 1992-2001, ca. 13,7 til levneds-middelomr. samt 4,2 i 2002 tillandbrugsprodukterBioteknologiske Forsknings- og Udviklingsprogram1 og 2 + opfølgningTilskud til projekter vedr. innovation, forskning ogudvikling ifm. forarbejdning og forædling af jordbrugs-og fiskeriprodukter - Innovationsordningen2001-foreløbigt 2005710,5 i alt til ordninger underInnovationslovenFØTEK 4200232,7, herunder 7,7 til FØTEK FISKFødevareteknologi,sikkerhed og -kvalitet2002-2006601.Totalbeløbet til programmet nævnes samt evt. beløb heraf specielt til levnedsmiddelområdet,hvis programmet dækker bredere end levnedsmiddelområdet, og tal er tilgængelige.program 1987-1990 (Forsknings- og Undervisningsministeriet)var der afsat 23 mio. kr. til forskning på levnedsmiddelområdet,bl.a. inden for enzymologi ogfunktionalitet, bakteriologi og bakteriel genetik, levnedsmiddelmykologisamt immunologi, i Center for BioteknologiskLevnedsmiddel- og Procesforskning ved DTH.Centrets aktiviteter blev fra 1991 overført til Center forLevnedsmiddelforskning ved DTH, der omtales nærmerenedenfor. Desuden var der bevilget 6 mio. kr. til forskningi ernæringsmæssige aspekter af fiskeolie og fiskemelsamt kvalitetsanalytiske metoder i Center for MarinBioteknologi. Programmet fortsatte op gennem 1990’erne,58FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Rammer og økonomiske vilkårmen var ikke siden rettet mod levnedsmiddelområdet.Den seneste satsning på området med Det BioteknologiskeForskningsprogram 1998-2002, hvortil der var afsat205 mio. kr., nævner dog fødevareområdet som en mulighedved dannelse af instrumentcentre.forbrugernes stigende krav til levnedsmidler i 22 projekterfokuserede på tre hovedområder: Mikrobiologi, Kvalitetaf levnedsmidler og Fødevaremarked og forbrugerpræferencer.Sidstnævnte emnegruppe blev dog i praksiskun udmøntet i tre projekter.llBioteknologi var også emnet for Teknologirådets (Industriministeriet)handlingsplan for en treårig satsning i 1988-90 med en totalbevilling på 45 mio. kr. Programmet fokuseredepå procesteknologi, protein engineering, måleteknikog nye produkter.I Landbrugsministeriets forskningsprogram Råvarekvalitet,1988-1992, med en totalramme på 15 mio. kr., lå hovedvægteni forskningsprojekterne selvsagt inden for primærproduktionsdelenaf fødevareproduktionskæden, menflere af forskningsområderne havde direkte relevans tilkædens øvrige led, bl.a. sammenhængen mellem afgrødernesdyrkning, lagring og forarbejdning og deresnæringsindhold samt foders indflydelse på kødkvalitet.l Loven om tilskud til produktudvikling i jordbruget (109)blev vedtaget i 1987. Det var startskuddet til Produktudviklingsordningen,der fra 1988 var den mest omfattendestøtteordning på primærproduktions- og levnedsmiddelområdeti det tiår, rapporten beskæftiger sig med.Landbrugsministeriet afsatte i første omgang 395 mio. kr.til projekter under ordningen 1988-92 for at fremme produkt-og produktionsmetodeudvikling i jordbruget, herunderudvikling af både nye produkter og nye anvendelseraf kendte produkter. De fire faste tværgående temaerfor ordningen var: Markedsføring, Arbejdsmiljø, Økologiog Dokumentation af fødevarekvalitet (FØDOK). Meden ny lov i 1992 (111) blev Produktudviklingsordningengjort permanent, hvilket var en nyskabelse i dansk industripolitik.Områderne landbrug, industri og fiskeri blevfor første gang dækket under én sammenhængende ordningmed årlige bevillinger på finansloven. Udover atfiskeindustrien fik mulighed for at søge tilskud til produktudvikling,blev der i højere grad åbnet for tilskud tilmarkedsføring. Cerealienetværket er et rammeprogram,der i perioden 1996-2001 med en bevilling på 81 mio. kr.udgjorde en samlet, koordineret FoU-indsats påcerealieområdet under Produktudviklingsordningen.lSamtidig med, at FØTEK var i støbeskeen, lanceredes i1989 Landbrugsministeriets Levnedsmiddelforskningsprogrampå 40 mio. kr. over fem år, der i lyset af specieltllllI 1999 lancerede Fødevareministeriet forskningsprogrammetBioteknologi i fødevareforskningen, der over en femårigperiode og med et budget på 63 mio. kr. skulle styrkeanvendelsen af molekylær- og cellebiologiske metoder ifødevareforskningen, heraf med 10 mio. kr. til fiskeriområdet.Samme år blev Forskningsprogram for grundlagsskabendefiskeriforskning sat i gang med en bevilling på 32 mio.kr., i første omgang frem til 2003.I 2000 igangsatte Fødevareministeriet forskningsprogrammetFødevarekvalitet med fokus på fødevaresikkerhed, derinden for en samlet ramme på 50 mio. kr. frem til 2005skal generere viden, som kan øge fødevaresikkerheden iforhold til sygdomsfremkaldende mikroorganismer,fødevareallergener og tilsætningsstoffer.Produktudviklingsordningen blev afløst af Innovationsordningeni maj 2001efter vedtagelsen af den nye Innovationslovi 2000 (114). Lovens mål er at give forskere ogvirksomheder et økonomisk incitament til at forny fødevareerhvervetved at give tilskud til forskning, idé- ogproduktudvikling, hvor sundhed, sikkerhed, arbejdsmiljøog dyrevelfærd prioriteres højere. Samtidig søges det atskabe gode betingelser for forskning og udvikling, derspecielt vedrører fødevarekvalitet samt at fremme samarbejdetmellem store og mindre virksomheder således atforskningsresultater bliver benyttet bredt i den samledeproduktion af fødevarer. Loven åbner bl.a. mulighederfor, at der kan gives tilskud til forskningssamarbejde samtudvikling og markedsføring af nye produkter og til udviklingaf nye produktionsmetoder af fødevarer. Der erblevet afsat 710,5 mio. kr. til tilskudsordninger under lovenfrem til 2005 (inklusive ordninger rettet mod primærproduktionsleddet).Erfaringerne efter det første år erpositive, og bl.a. mange små og mellemstore virksomhederviser stor interesse for at udvikle nye fødevarer. Herer der mange ideer og stor smidighed i produktionen,men ikke så mange ressourcer til at udvikle produktereller få en stærkere position på markedet. De store virksomhedersøger tilskud til udvikling i samarbejde medFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE59

Rammer og økonomiske vilkårlforskningsinstitutioner og med små og mellemstore virksomheder.Samarbejdet giver mulighed for videndelingog betyder desuden, at forskningsprojekterne bliver målrettetfødevareindustriens behov. I den tid, Innovationslovenhar virket, har Fødevareministeriet fået 411 ansøgningerom tilskud til projekter, og i alt 277 projekter harfået ca. 250 millioner kr. i tilskud.I 2002 kom forskningsprogrammet Fødevareteknologi, sikkerhedog kvalitet. Med et totalbudget på 60 mio. kr. fremtil 2006 skal programmet støtte generering af viden, derkan danne basis for en differentieret anvendelse og industrielforarbejdning af råvarer.Dertil kommer begrænsede midler over årene fra forskningsrådene,primært STVF og SJVF. F.eks. blev det specialiseredetreårige Forskningsprogram for oxidative forandringer, cateringog frugt og grønt, startet på KVL i 1990 på en bevilling påi alt ca. 5 mio.kr. fra SJVF og STVF. På grund af FØTEK’s startsnart efter blev bevillingen dog siden halveret, og programmetkørte i praksis kun i to år. Aktiviteterne blev herefter lagtind under KVL Center for Fødevareforskning.Også andre generelle erhvervsfremmeordninger, som støttedeproduktudvikling, industrielle samarbejdsprojekter ogeksportfremmeaktiviteter, bl.a. inden for det fødevareindustriellekompleks, samt en række EU-programmer har i1990’erne virket inden for fødevareforskningsområdet. F.eks.udbød Industri- og Handelsstyrelsen under Industriministerieti 1993-94 erhvervsfremmeprogrammet Fødevareindustriensudstyr, der havde til formål at øge dansk deltagelse i deteuropæiske standardiseringsarbejde inden for udstyrsområdet.Fødevare- og udstyrsproducenter kunne søge medfinansieringfra en pulje på i alt 20 mio. kr. til at deltage i deteuropæiske standardiseringsarbejde og til at fremmestandardiseringstankegangen og anvende nye standarder ieget udviklingsarbejde.5.1.3 FØTEK gjorde forskellenI 1990 kom imidlertid den største direkte satsning pålevnedsmiddelområdet i form af Det FødevareteknologiskeForsknings- og Udviklingsprogram 1990-1994, FØTEK, senerekendt som FØTEK 1. Programmet og dets efterfølgere,FØTEK 2, 3 og 4, fik den største betydning for forskningsmiljøernesog levnedsmiddeluddannelsernes udvikling i1990’erne. Tabel 5.3 viser en oversigt over finansieringen afFØTEK-programmerne 1990-2002, og i Bilag 5.2 gennemgåsdet historiske forløb af programmernes afvikling 1990-2002.En oversigt over centre og faglige titler på samarbejdsprojekterunder FØTEK 1-3 findes i Bilag 5.3.Figur 5.1 viser fordelingen af FØTEK-programmernes samledesamarbejdsprojektbevillinger på fagdiscipliner. Figur 5.2viser summen af samarbejdsprojektbevillinger under FØTEKTabel 5.3 Finansieringen af FØTEK-programmerne 1990-2002.ProgramFØTEK1FØTEK2FØTEK3FØTEK 4Periode990-19941 1994-19971998-20012002Særprogrammer- FØTEK 2 FISKFØTEK 3 FISKFØTEK 4 FISKB evillingsramme 25 mio. kr.5 330mio. kr.356mio. kr.32,7 mio. kr.DeltagendeministerierLandbrugsministeriet,Industriministeriet,Undervisnings- ogForskningsministerietLandbrugsministeriet,Fiskeriministeriet,Industriministeriet,Forsknings- og teknologiministeriet,Un-dervisningsministerietMinisteriet forFødevarer,Landbrug ogFiskeri,ITministerieogForsknings-Ministeriet forFødevarer, Landbrugog FiskeriProjekttyperCentreRammeprogrammerSamarbejdsprojekterCentreRammeprogrammerSamarbejdsprojekterCentreRammeprogrammerSamarbejdsprojekterCentreRammeprogrammerSamarbejdsprojekter60FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Rammer og økonomiske vilkårBevillinger fordelt på fagdisciplinerVegetabilierProduktudviklingProduktion og ledelseProcesteknologiMykologiMejeriteknologiMarked og forbrugLevnedsmiddeltoksikologiLevnedsmiddelkemiKonserveringHusdyrbrugFødevarekvalitetFermenteringErnæringEmballageteknik/transportBioteknologiArbejdsmiljøAnalyse- og målemetoder0 20 40 60 80 100 120Bevillinger mio.kr.Figur 5.1Fordelingen af FØTEK-programmernes samlede samarbejdsprojektbevillinger på fagdiscipliner.1-3, fordelt på brancher og offentlige/private bevillingshavere.Som det fremgår af gennemgangen af FoU-programmernepå dette og tilgrænsende områder fra ca. 1985 og frem, havdelevnedsmiddelforskningen allerede en vis bevågenhed fraperiodens begyndelse. Men først med LandbrugsministerietsLevnedsmiddelforskningsprogram 1989-1992 og dernæstFØTEK blev ressourceniveauet væsentligt højere. Samtidigøgedes satsningen på andre aspekter af fødevareforskningen– markedsføring og forbrugerpræferencer, sensorisk og mikrobiologiskkvalitet og holdbarhed og ernæring.Medens produktudviklingsordningen var den største satsningpå produktudvikling i jordbrugssektoren i 1990’erne,blev FØTEK den største satsning på selve fødevareområdet.De andre forskningsprogrammer på området blev færre, såledesat den programfinansierede levnedsmiddelforskningfra midten af 80’erne og frem til i dag har tenderet mod atfinde finansiering i stadig færre offentlige kasser.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE61

Rammer og økonomiske vilkårP-tekserv P-tilsætP-proP-orgP-levsP-undervO-sektorP-br-forskO-uniOffentlige bevillingshavere:O-sektor Sektorforskning 19% 97.749.345 kr.O-uni Universiteter 29% 147.650.747 kr.Private bevillingshavere:P-br-forsk Brancheforskning 36% 182.475.898 kr.P-levs Levnedsmiddelproducenter 4% 18.154.568 kr.P-org Privat organisation 1% 4.894.649 kr.P-pro Producenter af proces- og måleudstyr,emballage mv. 2% 12.314.968 kr.P-tekserv Teknologisk serviceinstitutter 3% 16.622.302 kr.P-tilsæt Producenter af ingredienser ogtilsætningsstoffer 5% 23.589.703 kr.P-underv Private uddannelsesinstitutioner

Rammer og økonomiske vilkår5.1.4 Administrative og forskningsmæssigeomkostningerVed gennemgangen af finansieringsformer og -kilder er dergrund til at pege på de meget omfattende og til tider særdeleskomplekse administrative byrder, som forskerne og andreadministratorer af forskningsmidler er pålagt.De mange offentlige og private finansieringskilder, herunderforskningsprogrammerne 1 , betyder – selvom der erblevet færre af dem – at forskere og institutioner bruger mangeressourcer på at undersøge finansieringsmuligheder, skriveansøgninger og administrere tilskud. Også fordelingen afinstitutionernes eksterne midler nævnt i Tabel 5.1, illustrererproblemet. Desuden er der store variationer i de forskelligeinstitutioners regnskabsregistreringer mv., og de mange ordningerstiller forskellige krav til administration, afrapportering,regnskabsaflæggelse og opfølgning.Ud over at være til gene for forskerne har disse forholdogså betydet, at det er uhyre vanskeligt at generere konsistente,sammenlignelige oplysninger om økonomiske forholdpå fødevare-FoU-området, såvel fra institutioner som myndigheder.For at lette arbejdet for både tilskudsgivere og -modtagereanbefalede Rigsrevisionen allerede i 1998 (94) en opstramningaf institutionernes regnskabsregistreringer samt enkoncentration på færre ordninger og en mere ensartet ellerfælles administrativ praksis hos de centrale myndigheder.Denne anbefaling er stadig aktuel.I dag er der brug for at arbejde hen imod stabile finansielleog økonomiske vilkår, der kan sikre kontinuitet iforskningsindsatsen, tillade langsigtede satsninger ogmindske de administrative byrder for de fastansatte forskere,der er kernen i de offentlige forskningsmiljøer ogdermed vidensystemets vigtigste ressource.5.2 Strukturelle konsekvenser affinansiering via programmidlerI forbindelse med gennemgangen af den offentlige forskningsrammer i dette kapitel er det valgt kun at behandle de økonomiskevilkår, medens stillingsstruktur mv. ikke berøres. Medhensyn til ansættelsesforholdene på universiteterne skal detdog nævnes, at der i ATV-udvalget har været overvejelserom balancen mellem fast og løst ansatte forskere. Specieltfordi programmidlerne har medført stor vækst i antallet afprojektansatte forskere, mens antallet af fastansatte forskerehar ligget ret konstant. Da løst ansatte forskere ikke kan pålæggesundervisningspligt og administrative opgaver, er deundervisningsmæssige og administrative forpligtelser stegetfor de fastansatte professorer og lektorer, hvis forskningsindsatsman herved oven i købet substituerer med yngre og mindreerfarne forskeres. En overvægt af tidsbegrænset ansatte indenfor et enkelt forskningsområde kan i yderste konsekvensbetyde, at området ved projektophør pludselig skæres drastiskned med et stort tab af opbygget kompetence og spildaf ressourcer til følge.Fra LMC’s side vurderes det, at forskningen på universiteternemed dagens niveau er nået op over en kritisk masseog har nået en standard, som er passende for at opfyldeuniversiteternes målsætning og rolle i samfundet på fødevareområdet.LMC anbefaler, at der som en langsigtet løsning påde kommende finansielle problemer sker en øgning af deubundne midler, hvilket vil sikre, at antallet af faste stillingerkan øges, samt at der kan foretages en langsigtet strategiskplanlægning af forskningen. Desuden finder LMC det nødvendigt,at der også fremover afsættes midler til fagligt bredeforskningsprogrammer inden for levnedsmiddelområdet (5).Det er ofte fra mange sider blevet fremhævet, at et vistmål af løst ansatte forskere er at foretrække af hensyn tildynamik og mobilitet i et forskningsmiljø, men det er enmisforståelse, at faste stillinger er lig med manglende mobilitetog fleksibilitet. De fleste forskere skifter faktisk forskningsområdei løbet af karrieren.Mulighed for/pligt til mobilitet kunne f.eks. indgå som enATV-udvalget kan varmt støtte LMC’s bestræbelser på atsikre en langsigtet finansiering af centrale basisforskningsaktiviteterpå levnedsmiddelområdet ved bl.a. at øge antalletaf fastansatte forskere på institutternes rammebevillingerpå vigtige forskningsområder.Selvom et stort antal fastansatte forskere ikke i sig selvbetyder manglende mobilitet i et forskningsmiljø, skal enanbefaling om at øge antallet af fastansatte forskere veduniversiteterne følges af en opfordring til at lade ansættelses-/stillingsstrukturen understøtte mobilitet blandt forskerne,både inden for det offentlige og offentligt-privat.1.Ifølge Rigsrevisionen (94) viste en opgørelse i 1993 flere end 60 forskellige offentlige ”FoU-finansieringsordninger”.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE63

Rammer og økonomiske vilkårdel af ansættelsesvilkårene og bør kunne iværksættes efterenkle og ubureaukratiske regler. Bl.a. bør de praktiske mulighederfor sabbaticals (i Danmark en rettighed, i mangeandre lande en pligt) og bytte-medarbejdere-ordninger medudenlandske virksomheder/institutioner forbedres.Det bør også undersøges nærmere, hvorfor udvekslingenaf forskere er ringere inden for fødevaresektoren endinden for f.eks. den bioteknologiske sektor, selvom vilkårene/mekanismerneer de samme.5.3 Finansiering af den offentligelevnedsmiddelforskningfremoverDet kan konstateres, at de offentlige bevillinger til levnedsmiddelforskningen– basisbevillinger fra Fødevareministeriettil sektorforskningen såvel som forskningsprogrammidler –har været stigende over mange år, dog mest de sidste 10 år.Basisbevillingerne til universiteterne er reelt steget fremtil 1997, men har fra 1998 været uforandrede. Der er derfor ide sidste fem år sket en udhuling af bevillingerne, der ikkehar holdt trit med løn- og prisstigninger. Det vil sige, at derfås færre FoU-årsværk for pengene i dag end i 1998. Nuantyder budgetplanerne fra Fødevareministeriet (53) samtforslaget til finansloven for 2003 endda, at bevillingerne vilfalde over de kommende år.Som det fremgik af overskriften ”Fødevarer uden fremtid”på en artikel i LO’s Ugebrev (82), var erhvervslivets reaktionerpå regeringens udspil til den fremtidige økonomi forfødevareforskningen i oktober 2002 ikke til at tage fejl af.Der hersker generelt stor bekymring både i erhvervslivet ogpå universiteterne over udsigterne til nedskæringer af bådeuniversiteternes budgetter og programforsk-ningsmidlerne påfødevareområdet. Der er f.eks. ikke set et udspil til opfølgningaf FØTEK 4.Samtidig har det skabt frustration, at de økonomiskeudmeldinger ikke stemmer overens med offentlige strategiplanerog politiske udmeldinger.På programsiden er det klare signaler om, at det fra offentligesside forventes, at erhvervslivet selv til en vis gradtager over i de kommende år, når det gælder en forstærketforsknings- og udviklingsindsats. Og det er naturligvis vigtigt,at industrien på sin side holder sig for øje, at der ikke er tidtil at hvile på laurbærrene efter de sidste års succes, bl.a. påeksportområdet. Det bliver nødvendigt for virksomhedernetil stadighed at tillægge FoU større vægt – både i den strategiskeog økonomiske planlægning. Landbrug og industri harmeldt ud, at man er klar til at satse yderligere, men forventerat skulle følge en offentlig stigningstakt på området, accentueretaf det ambitiøse mål, der blev sat på EU-topmødet iBarcelona om at hæve FoU-indsatsen til 3 pct. af BNP senesti 2010. Heraf forventes offentlige bevillinger at dække 1-1,2pct. mod i dag 0,7 pct.Det er ATV-udvalgets vurdering, at det haster med at fåen afklaring af de stærke forskningsmiljøers finansielle situationisær på universiteterne, inden den forskning, der i dager baseret på programmidler, udfases. Udfasningen vil betydeen kraftig reduktion i antallet af videnskabelige, projektansattemedarbejdere og dermed, at gode forskere, og i vissetilfælde hele forskningsmiljøer, mistes. F.eks. vil det være hensigtsmæssigtat sikre forbrugerforskningen på et mere langsigtetplan, således at der bliver overensstemmelse med denpolitiske vægtning af forbrugerforskningen, som den fremtræderf.eks. i Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalgsnye strategi for fødevareforskningen (65).De økonomiske stramninger kan også betyde, at det bliverendnu vanskeligere end tidligere at tiltrække de bedstebåde danske og udenlandske forskere. De vil også havenegative konsekvenser for levnedsmiddelforskningens standard,for overførslen af forskningsresultater via samarbejdermed industrien og for levnedsmiddeluddannelserne.For at mindske forskningsmiljøernes sårbarhed over forudsving i de eksterne bevillinger bør basisbevillingerne øges,således at det nuværende aktivitetsniveau på kerneområdersikres.Men der er også brug for, at der fortsat via offentligeforskningsprogrammer holdes gang i et tæt samarbejde mellemuniversitetsmiljøerne og erhvervslivet. Det er blot nødvendigtat sikre, at der fastholdes en balance mellem de toformer for finansiering af forskningen, således at de ikke”udsulter” hinanden. Universitetsforskerne har i deres planlægningaf basisforskningen behov for løbende at vide, hvadder rører sig i de fødevareproducerende virksomheder oghos forbrugerne og vil ikke være tjent med at undvære samarbejdsprojektermed industrien. Omvendt vil virksomhederneikke være tjent med, at universitetsforskningens temaer ogindsatsområder styres udefra via strategiske forskningsprogrammer,og at forskerne og universiteterne dermed fratagesmuligheden for at tilrettelægge forskningen i overensstemmelsemed deres egne ideer og forventninger til udviklingenog ud fra mere overordnede hensyn, bl.a. som grundlag foruddannelserne.Endelig mener ATV-udvalget, at der, i lyset af det offentligesstadige bestræbelser på at aktivere mindre og mellemstorevirksomheder i forskningsprogrammerne, bør ses mere64FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Rammer og økonomiske vilkårDet haster med at få afklaret de kommende års finansieringaf de stærke offentlige forskningsmiljøer. Der skalfølges op politisk og økonomisk, hvis der ikke allerede i2003 skal ske en betydelig forringelse af situationen, specieltpå universiteterne. På grund af nedskæringen iprogrammidlerne vil den forskning, der i dag er baseretpå programmidler, forsvinde tillige med gode forskere oghele forskningsmiljøer. En fortsat stærk, offentlig forskningsindsatser nødvendig for at understøtte erhvervslivetseget FoU-arbejde og uddannelsen af højtuddannet ogspecialiseret arbejdskraft til industrien, hvis Danmarkfortsat skal satse på fødevareproduktion i det omfang ogaf den kvalitet, vi har i dag. Og hvis vi ikke skal sætte 10års forøget, succesrig satsning over styr.Der skal etableres en bedre balance mellem finansieringaf forskningen via basismidler på den ene side ogprogrammidler på den anden. Basismidler skal på denene side ikke øges ubegrænset, og programmidler er påden anden side et udmærket supplement til indsatsen. Detbetyder, at der med det foreliggende udgangspunkt børske en øgning af basismidlerne.Det er derfor ATV-udvalgets anbefaling, at de stærkeoffentlige forskningsmiljøer på levnedsmiddelområdetfremtidssikres gennem tilstrækkeligt store basisbevillinger.Disse skal være af en størrelse, der sikrer, dels det nuværendeaktivitetsniveau på kerneområder, dels at forskningsmiljøerneforbliver over den mindste kritiske masseog kan foretage en langsigtet planlægning af forskningensamt nødvendige investeringer i udstyr for det ønskedeniveau.Det anbefales også, at der fortsat er programmidler tilrådighed – specielt for at anspore til samarbejde mellemuniversiteter og virksomheder med henblik på at fremmeanvendelse af forskningsresultater i fødevareproduktionen,men de bør ikke overstige 50% af finansieringen påkerneområder.Konsolideringen bør i praksis bl.a. ske ved at øge antalletaf fastansatte forskere på institutternes rammebevillinger.Men ikke alle basismidler bør bindes i faste stillinger.Der er behov for en vis andel af fleksible, frie midler,der hurtigt og ubureaukratisk kan allokeres til nye forskningsområder,besøg af gæsteforskere, anskaffelse af ekstraapparatur osv.nuanceret på disses deltagelse. Den offentlige opinion hartil tider vist direkte uvilje overfor det faktum, at de størstevirksomheder udførte det tungeste forsknings- og udviklingsarbejde– øjensynligt ud fra en opfattelse af, at midlerne gikde mindre forbi 2 (jf. Bilag 5.2). Men en øget forskningsindsats,også støttet af offentlige forskningsprogrammer, i storevirksomheder, der økonomisk, strukturelt og personalemæssigter gearet til en sådan, vil komme alle parter til gavn – gennemmobilitet af højtuddannet personale, via samarbejdsprojekter,licensaftaler mv.Det er ligeledes ATV-udvalgets opfattelse, at nogle virksomhedersamtidig er villige til at drive eller bidrage til denforskningsmæssige udvikling.Visionen for Danmark som fødevareproducent af førsteklasse findes i dag stadig både i regering og centraladministration.Med budskabet om at fødevaresektoren også fremoverskal være et væsentligt lokomotiv i bestræbelserne på atskabe vækst og velstand i Danmark, vil Fødevareministerietnu (63) analysere vækstmulighederne i den danske fødevaresektorsom en del af regeringens erhvervspolitiske mål om atstyrke grundlaget for fremtidig vækst og langsigtet bæredygtighed.ATV-udvalget anbefaler, at visionerne følges op af enøkonomisk konsolidering af den offentlige forskning.2.Jf. senest f.eks. Innovationsordningen, hvorefter små og mellemstorevirksomheder klart favouriseres mht. støttemuligheder.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE65

Levnedsmiddeluddannelserne6. Levnedsmiddeluddannelserne- Udviklingen over 10 årog fremtidsperspektiver6.1 De levnedsmiddeluddannedepå arbejdeLevnedsmiddelindustrien er et af Danmarks vigtigste erhverv,og de videregående levnedsmiddeluddannelser er blevet etableretfor at sikre højtuddannet personale til forskning, industriog offentlig kontrol. I industrien findes de fleste jobsinden for produktudvikling, kvalitetsstyring og produktionsledelse.Andre bliver ansat inden for virksomhedsledelse –både på forarbejdningsvirksomheder og i følgeindustrien,f.eks. maskin- og servicevirksomheder. Andre igen bliver forskere,underviser på tekniske skoler eller arbejder i den offentligemiljø- og levnedsmiddelkontrol.Selvom levnedsmiddeluddannelserne har eksisteret imange år, er der ikke tale om professionsuddannelser, oggrænserne til andre fagområder og beslægtede uddannelserer flydende. Der ses en tendens til, at levnedsmiddeluddannedei dag i stigende grad ansættes i andre brancher, specielti bioteknologiske og farmaceutiske virksomheder, hvor derallerede er mangel på højt kvalificeret arbejdskraft. Omvendtfinder mange andre akademikere stadig beskæftigelse indenfor fødevareområdet, i jobs, som levnedsmiddelkandidaterneuddannes til. Det gælder især dyrlæger, kemiingeniører ogfarmaceuter, men også biologer, agronomer, produktionsingeniørerog læger, hvoraf sidstnævnte hovedsageligt beskæftigersig med ernæring. Denne substitutionstendenshavde, før levnedsmiddeluddannelserne kom til, specielt hvadangik kemiingeniører og dyrlæger, sin årsag i virksomhedernesog de offentlige myndigheders forsøg på at komme såtæt på den ønskede faglige profil som muligt og kan ikketages som et udtryk for, at levnedsmiddeluddannelserne ligesågodt kunne undværes. Tværtimod viser udviklingen, atlevnedsmiddelforskning og -produktion – specielt levnedsmiddelkemi– bliver stadig mere kompliceret og i stigendegrad kalder på den ekspertise, de levnedsmiddeluddannedehar. Tabel 6.1 viser fordelingen af FoU-personalet på forskelligeuddannelseskategorier inden for nærings- og nydelsesmiddelindustriensamt kød- og mejeriindustrien i 1999 (37).I Figur 6.1 og 6.2 gives eksempler på ansættelser aflevnedsmiddeluddannede i Danmark, jf. Bilag 6.1. Bilagsmaterialetbygger på anonymiserede oplysninger om medlemmerfra medlemsregistrene i fagforeningerne Foreningenaf Levnedsmiddelingeniører og -kandidater, FLIK, Ingeniørforeningeni Danmark, IDA, (på levnedsmiddelområdet) ogDansk Mejeriingeniør Forening. I alt 927 personer er registrereti de tre foreninger, uddannet som cand.brom., cand. techn.al., cand.scient.human ernæring, B.Sc., civilingeniør/akademiingeniør/diplomingeniør(kemi), mejeriingeniør eller levnedsmiddelingeniør.I Dansk Mejeriingeniør Forening er alle382 aktive medlemmer mejeriingeniøruddannede.I Figur 6.1 er de registrerede personer fordelt på de 15brancher/kategorier, som er repræsenteret i ansættelsesstederne.Som det fremgår, er erhvervslivet specielt med branchernefarmaci/biotek, føde-vareproduktion og ingrediensindustri/tilsætningsstofferstore aftagere, men også universiteterog sektorforskning har mange levnedsmiddeluddannedeTabel 6.1 Fordeling af FoU-personale på forskellige uddannelseskategorier inden fornærings- og nydelsesmiddelindustrien samt kød- og mejerindustrien i 1999.BrancheCivil-ogakademi-ingeniørerAndrekandidatudannedeDiplom-ogteknikum-ingeniørerTeknikereAndetI altNæringsmiddelindustrienog nydelsesiøvrigt9516845311116735Kød-og mejeri-3industrien2 882720749394Kilde: Erhvervslivets forsknings- og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 1999, Analyseinst. For Forskning, 2001.66FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

LevnedsmiddeluddannelserneAntal ansatte levnedsmiddeludannede fordelt på brancherLevnedsmiddelproduktion186Sektorforskning o.a. off.mynd.99Ingen ansættelse opgivet92Universiteter86Fødevareingredienser,tilsætningsstoffer mv.66Farmaci/bioteknologi59Repræsenterede brancher/kategorierUndervisningProduktions- ogmåleudstyrLevnedsmiddelkontrolLedigeKonsulentvirksomhedAnsættelse i udlandetOrganisationer30272642414155Anden produktion21Teknologisk serviceUspecificeret/anden privatansættelseBrancheforskningService og handel påområdet14131211Anden privat forskning60 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200Antal ansatteFigur 6.1Registrerede ansatte på levnedsmiddelområdet fra de tre foreninger IDA, FLIK og DMF fordeltpå de 15 brancher/kategorier, som er repræsenteret i ansættelsesstederne, 2002.ansat. Desuden er angivet fire andre kategorier, betinget afoplysningerne fra foreningerne: Uspecificeret/anden privatansættelse, hvor ansættelsesstedet ikke kendes, Ledige, hvordet i 41 tilfælde med sikkerhed vides, at der er tale om ledige,Ansættelse i udlandet, hvor det ikke i alle tilfælde eroplyst hvor, og endelig, Ingen ansættelse opgivet, hvor det omi alt 92 personer ikke vides, om de er ledige, eller omansættelsesstedet blot ikke er oplyst. Selvom det må understreges,at materialet og dermed figurerne ikke omfatter allearbejdspladser i Danmark med levnedsmiddeluddannede,og medlemmerne af de tre foreninger ikke er lig med allelevnedsmiddeluddannede på de pågældende arbejdspladser1 , tjener figuren til generelt at illustrere, at arbejdspladserneer spredt over forholdsvis mange brancher, og at kan-1.Det skønnes, at mellem halvdelen og totredjedele af de aktive kandidater er registrerede i de tre foreninger.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE67

Levnedsmiddeluddannelsernedidaterne har fundet ansættelse i mange forskellige typervirksomheder, organisationer og institutioner.Knap 5% af de registrerede er i dag ledige, men tallet er irealiteten større, når det tages i betragtning, at en del af personernei kategorien Ingen ansættelse opgivet sandsynligvisogså er ledige. Det oplyses dog af Dansk Mejeriingeniør Forening,at under 2 pct. af medlemmerne dér er ledige. AAKoplyser overensstemmende hermed, at ledigheden for mejeriingeniørerer 1,7 pct. Til yderligere illustration af ledighedenoplyser AAK, at 20,5 2 ud af 544 levnedsmiddelingeniører og-kandidater i AAK er ledige i 2002, svarende til 3,8 pct. – detsamme, som året før (34). IAK oplyser tilsvarende, at 6 ud af70 levnedsmiddeluddannede medlemmer er ledige, svarendetil 8,6 pct. (72). Til sammenligning oplyste KVL arbejdsløshedenfor levnedsmiddeluddannede til ca. 6 pct. i 1990.Spredningen af kandidater fra de tre foreninger IDA, FLIKog DMF på ansættelsessteder er meget stor (se Bilag 6.1). 200af 296 opgivne ansættelsessteder, svarende til knap 68 pct.,har kun 1 ansat, 279 ud af de 296, svarende til 94 pct., harfem eller færre ansatte, og kun 10 ansættelsessteder har flereend 10 ansatte medlemmer af de tre foreninger. Det er enspredning, der ikke overraskende afspejler uddannelsernesog dermed levnedsmiddelområdets meget tværfaglige og alsidigekarakter ligesom de flydende faggrænser beskrevetovenfor (spredningen er dog mindre, end det umiddelbartfremgår af Bilag 6.1, idet statistikken ikke tager hensyn til, atDe største aftagere af levnedsmiddeluddannedeArla Foods AmbA88KVL M ejeri- & Levnedsmiddelinstituttet53Chr. Hansen A/S33Fødevaredirektoratet32Novo Nordisk A/S28KVL Institut for Human Ernæring18Danisco Cultor17Virksomhed/institutionSlagteriernes ForskningsinstitutDanmarks FiskeriundersøgelserPlantedirektoratetFoss Electric A/SDalum tekniske Skole11111099Danish Crown AmbA8Niro7Toms Fabrikker A/S6Fødevareregion København6Danmarks Jordbrugsforskning6Bioteknologisk Institut60 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100Antal ansatteFigur 6.2De største aftagere af de levnedsmiddeluddannede med over 5 ansatte, derer registreret i de tre foreninger IDA, FLIK og DMF, 2002.2.Decimaltallet fremkommer ved omregning til fuldtidsstillinger.68FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Levnedsmiddeluddannelsernemange af de anførte arbejdspladser henhører under sammekoncerner). At kun ca. 20-30 pct. af de levnedsmiddeluddannedefra de tre foreninger er ansat inden for selvelevnedsmiddelproduktionen – og heraf er næsten halvdelenansat i mejerisektoren – kan ikke tages som udtryk for, atlevnedsmiddeluddannelserne ikke opfylder deres mission.Det er lige så vigtigt, at de tilknyttede brancher og fagområderrummer en ekspertise, der kan spille professionelt sammenmed de ansatte i fødevareproduktionen.Figur 6.2 viser en oversigt over de største aftagere af deregistrerede levnedsmiddeluddannede i de tre foreninger.Der er en stor spredning i de typer af arbejdspladser, derhuser levnedsmiddeluddannede, hvilket illustrerer levnedsmiddeluddannelsernesmeget anvendelige og alsidigekarakter.Der er en tendens til, at levnedsmiddeluddannede idag i stigende grad finder ansættelse i andre brancher,specielt i bioteknologiske og farmaceutiske virksomheder,hvor der allerede er mangel på højt kvalificeret arbejdskraft.Dette kan medvirke til en fremtidig mangel pålevnedsmiddeluddannede i levnedsmiddelsektoren.6.2 Levnedsmiddeluddannelsernei dagDet overordnede formål med de videregående levnedsmiddeluddannelserer „på et naturvidenskabeligt og teknisk-videnskabeligtgrundlag og i et bredt samfundsfagligt perspektiv atgive kandidaterne en generel faglig kompetence inden forlevnedsmiddelområdet“ (107).Uddannelserne udbydes i dag i fællesskab af Den Kgl.Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Tekniske Universitet.Dvs., at de studerende får den samme uddannelse,uanset hvilket af de to universiteter de er optaget på, ogstuderende kan efter eget valg indskrive sig på det ene ellerandet universitet. Undervejs i studieforløbet vil alle studerendesåledes blive undervist på både DTU og KVL, der harto forskellige målsætninger for levnedsmiddelområdet i naturligsammenhæng med hver af institutionernes øvrige uddannelser,faglige linier og forskning.DTU’s traditionelle styrke på levnedsmiddelområdet erprincip-, proces- og disciplinorienteret og koncentreret ombåde grundvidenskabelige og anvendelsesorienterede aspekteraf mikrobiologien, bio- og levnedsmiddelteknologien,herunder også analyse af miljø- og samfundsmæssige konsekvenserved fødevareproduktion samt forebyggende foranstaltninger.Desuden er ernæring et vigtigt fagområde.Det hovedansvarlige institut for udbuddet af kurser pålevnedsmiddeluddannelserne på DTU er BioCentrum. Instituttetkombinerer en række grundfag som biologi, biokemi,kemi, fysik, matematik og kemiteknik i sin del af levnedsmiddeluddannelserne,og bidrager hermed til at uddannekandidater og forskere til på internationalt niveau at udviklebæredygtige, miljøvenlige og konkurrencedygtige bioteknologiskeog levnedsmiddelindustrielle produktionsmetoder.Også en række andre institutter deltager i uddannelserne,specielt på grundfagene.KVL dækker med baggrund i forskning og uddannelserknyttet til primærproduktion traditionelt alle aspekter aflevnedsmiddelproduktion og -kvalitet, både fra en produktorienteretog en disciplinorienteret synsvinkel. Desuden ernæringog bioteknologi. KVL’s styrke er den kemisk/biologiskebasis og sammenhængen mellem fremstilling og optimaludnyttelse af råvarer, levnedsmiddelanalyser, styring af mikrobiologiskeog kemisk/fysiske ændringer under forarbejdningog lagring, herunder levnedsmiddelsikkerhed, samt alleaspekter af levnedsmiddelkvalitet, herunder sensorisk, hygiejniskog ernæringsmæssig kvalitet samt multivariate analyseraf levnedsmiddelkvalitet.Hovedudbydere af levnedsmiddeluddannelseskursernepå KVL er Mejeri- og Levnedsmiddelinstituttet samt Institutfor Human Ernæring. Men som på DTU deltager adskilligeandre institutter med kurser i fag med relevans for studietinden for deres respektive fagområder. Desuden er grundfagsinstitutternesforskning og undervisning rettet specifiktmod KVL’s fagområder, herunder levnedsmiddelområdet.I Bilag 6.2 ses en oversigt over de udbudte kurser pålevneds-middeluddannelserne på DTU/KVL i 2002 samt, tilsammenligning, de to institutioners kursusudbud i 1990. Tabel6.2 viser en oversigt over fag, der indgår i levnedsmiddeluddannelsernestreårige grunduddannelse.Uddannelserne koordineres på de to universiteter afLevnedsmiddeluddannelsernes Studienævn, LSN, der indgåri den øverste ledelse af Levnedsmiddelcentret (se Afsnit 4.1.3).De videregående levnedsmiddeluddannelser omfatter idag tre uddannelser:lllBacheloruddannelsen i levnedsmiddelvidenskab 3-årig,titel: B.Sc.Levnedsmiddelingeniøruddannelsen, 3½-årig, inkl. ½ årspraktik, titel: LevnedsmiddelingeniørKandidatuddannelse i levnedsmiddelvidenskab, toårigFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE69

Levnedsmiddeluddannelserneoverbygning på enten bacheloruddannelsen eller levnedsmiddelingeniøruddannelsen,titel: Cand.techn.al.Desuden udbyder KVL en kandidatuddannelse i humanernæring som en toårig overbygningsuddannelse, der førertil titlen: Cand.scient. i human ernæring.Endelig udbydes et antal kurser fra uddannelserne tileksterne studerende, f.eks. med henblik på efteruddannelse,under ordningen Åben Uddannelse.konservering, levnedsmiddelkvalitet, levnedsmiddelhygiejne,forarbejdningsprocesser og emballering, jf. Tabel 6.2. Forløbeter sammensat af en række obligatoriske og valgfri kursersamt et afsluttende projekt. Der undervises de tre første semestrepå den institution, hvor man er optaget. Det 4. semesterer fælles for alle og foregår på KVL. Det 5. semester erligeledes fælles og foregår på DTU. Eksamensprojektet udførespå KVL eller DTU.6.2.2 Levnedsmiddelingeniøruddannelsen6.2.1 Bacheloruddannelseni levnedsmiddelvidenskabBacheloruddannelsen, der udgør grunduddannelsen i allelevnedsmiddeluddannelserne, giver en bred viden om alleaspekter af fødevarefremstilling, herunder råvarebehandling,Uddannelsens formål er at uddanne levnedsmiddelingeniører,der er i stand til selvstændigt at varetage erhvervsfunktionermed baggrund i naturvidenskabelige og teknisk-videnskabeligekundskaber og færdigheder. Uddannelsesforløbet omfatteren teoretisk del, bestående af bacheloruddannelsen,Tabel 6.2 Oversigt over fag, der indgår i levnedsmiddeluddannelsernes treårige grunduddannelse, 2002.KVL:Analytisk og fysisk kemiAnvendt fysik ABiokemiBiokemisk øvelseskursusKemiMatematik for MBMatematisk grundkursusMikrobiologi AKemiteknikStatistisk grundkursusDTU:BiokemiBiologisk kemiAnalytisk biokemi, lab.DatalogiMekanikFysisk kemiFremst. og karakterisering aflevnedsmidlerMatematik IMatematik IIMikrobiologiØvelser i mikrobiologiOrganisk kemiStatistik IStatistik IIKemiske Enhedsoperationer UorganiskkemiUorganisk kvalitativ analyse 91 312Uorganisk kvantitativ analyse 91 326S amt følgende fælles kurser,uanset optagelsesinstitution:ErnæringHuman fysiologiIntroduktion til levnedsmiddelproduktionLevnedsmiddelkemiLevnedsmiddelmikrobiologiLevnedsmiddelteknologiRåvarekvalitetØvelser i levnedsmiddelteknologiIntroduktion til internt og eksternt miljø*PraktikEksamensprojekt* Gennemførelse af mejeripraktik ellerkødindustripraktik erstatter levnedsmiddel-ingeniøruddannelsens samlede praktikforløbpå levnedsmiddelingeniøruddannelsen, derbestår af kurset "Introduktion til internt ogeksternt miljø" samt praktikken.Valgfrie kurser, kan vælges blandt de flesteDTU-kurser. På KVL kan der vælges kurser igrupperne grundkurser og kurser fælles forgrund- og overbygningsuddannelsen.Kilde: Studiehåndbogen, KVL, 2002.70FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Levnedsmiddeluddannelsernesamt ½ års praktik. Efter praktikken, der normalt ligger i 6.semester, kan den studerende vælge, om eksamensprojekteti 7. semester skal udføres på KVL eller DTU.Levnedsmiddelingeniøruddannelsen er en afrundet uddannelse,der i sig selv er kompetencegivende inden forlevnedsmiddelområdet, men som desuden giver ret til at startepå kandidatoverbygningsuddannelsen. Overbygningsuddannelsenkan dog også påbegyndes efter de seks teoretiskesemestre uden praktikken. De første studerende startede påuddannelsen i efteråret 1992.6.2.3 Kandidatuddannelseni levnedsmiddelvidenskabFormålet med kandidatuddannelsen erlllllllat kvalificere de studerende til selvstændigt at varetageerhvervsfunktioner med baggrund i naturvidenskabeligeog teknisk-videnskabelige kundskaber,at give indsigt i videnskabeligt teoretiske og eksperimentellemetoder,at kvalificere de studerende til at deltage i videnskabeligtudviklingsarbejde,at specialisere de studerende, således at de opnår kompetenceindenfor et område, der bredt dækker forskning,undervisning, udvikling, produktion, ledelse og kvalitetsstyringinden for levnedsmiddel- og ernæringsområdet.Der kan vælges mellem tre linier:Levnedsmiddellinien – kræver enten bachelor- eller levnedsmiddelingeniøruddannelsen.Kødindustrilinien – kræver levnedsmiddelingeniøruddannelsenmed ½ års praktik inden for kødindustrisamt et fagskoleophold. Giver ret til at anvende titlenkødindustriingeniør (cand.techn.al, kødindustriingeniør).Mejerilinien – kræver levnedsmiddelingeniøruddannelsenmed ½ års praktik inden for mejeri samt et fagskoleophold.Giver ret til at anvende titlen mejeriingeniør(cand.techn.al, mejeriingeniør).Optagelse på kandidatuddannelsen kræver bestået bacheloruddannelse– de 6 teoretiske semestre – eller levnedsmiddelingeniøruddannelse.Også andre grunduddannelser kan giveadgang til optagelse på kandidatuddannelsen.6.2.4 Kandidatuddannelsen i human ernæringKVL uddanner desuden ernæringskandidater. Human ernæringer et forholdsvis nyt forskningsområde, der har storbevågenhed. Der er derfor store forventninger til ernæringskandidaternesbeskæftigelsesmuligheder. Ernæringskandidaterkvalificeres til at arbejde på en lang række forskelligeområder i det offentlige og det private, f.eks. inden for forskning,undervisning, administration og rådgivning eller produktionog produktudvikling på større fødevarevirksomheder.Kandidaterne finder bl.a. ansættelse i Fødevaredirektoratet, iFor-brugerstyrelsen eller på husholdningsseminarer, i fødevare-og kosttilskudsindustrien eller som forskere ved højerelæreanstalter.Uddannelsen er en toårig kandidatuddannelse, der kræveren uddannelse på bachelorniveau inden for levnedsmiddel-,medicin-, farmaceut-, biologi-, biokemi-, agronom-,hortonom-, kemiingeniør-, veterinær- eller tandlægeområderne.Vælges en af de øvrige bacheloruddannelser, skalden studiesøgende kunne dokumentere viden inden for fagenebiokemi, human fysiologi og statistik på et niveau, dersvarer til en bacheloruddannelse i levnedsmiddelvidenskab.Andre relevante uddannelser på universitetsniveau kan desudengodkendes som adgangsgivende. Uddannelsen foregårpå KVL og udbydes gennem et samarbejde med KøbenhavnsUniversitet (en forudsætning fra Undervisningsministerietsside for uddannelsens oprettelse i 1996 var, at derforelå en samarbejdsaftale med KU, der indebærer mulighedfor at tage valgfri fag på KU i forbindelse med studiet påKVL). Uddannelsen fører til titlen cand.scient. i human ernæring.Human ernæring, der af natur er en tværvidenskabeliguddannelse, inddrager både natur-, læge- og samfundsvidenskab.Der gives et solidt kendskab til centrale fagområderinden for den humane ernæringsvidenskabs principper,metoder og redskaber og giver overblik over ernæringsområdetog dets samfundsmæssige og sociologiske betydning.Der tages udgangspunkt i grundprincipperne for mennesketsomsætning af energi og næringsstoffer, ernæringens betydningfor sundhed og sygdom samt de samfundsmæssigeproblemstillinger, der knytter sig til fødevarer og ernæring.Uddannelsen blev udbudt første gang i 1996, hvor allerede21 søgte optagelse. Mange måtte dog afvises på grundaf manglende adgangsgrundlag, og kun 12 blev optaget. Sidenhar interessen været støt stigende, den første kandidatblev færdig i 1998, og i 2001 blev uddannet 19 ernæringskandidater.Tidligere var human ernæring en del af cand.brom.-kandidatuddannelsen, og faget indgår også i dag i deFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE71

LevnedsmiddeluddannelserneTabel 6.3 Nøgletal for de videregående levnedsmiddeluddannelser KVL og DTU 1990-2002.Ref.årAntal stud. optagetpå Cand.brom.-uddannelsen ogMejeribrugsudd.samt fra 1992 påBachelorudd.Kilder: KVL årsberetninger, 1989-2001, KVL Beretning fra institutter mv. 1991-1997. Statusfor uddannelsesområdet, LMC, dec. 2001, Studieforvaltningen, DTU/KVL, 2002.Noter: Se side 73 nederst.Antal stud.optaget påLevnedsmiddelkandidatuddannelsenAntalstud.optagetpåHumanernæringAntal stud.indskrevet hhv.pr. 1.10. (DTU) ogv. årets udgang(KVL), levnedsmiddeluddannelserneAntalstud. ind-skrevetv. åretsudgang,HumanernæringAntaldimittenderBachelorerAntal dimittenderLevnedsmiddelkand.AntaldimittenderErnæringskand.KVLD T U6 K V L7 DTU KVL KVL DTU KVL KVL DTU KVL DTU KV L19903 11 + 2 52 - - - - 1 9 01 2+ 11 7 - - - - 2 63 1 94 - -19913 51 + 2 32 - - - - 2 0 61 2+ 11 5 - - - - 1 73 2 24 - -19924 71 + 72Herefterin-gen på meje-ri brugsudd .4 4 - - - 2 2 11 2+ 10 5 - - - - 2 63 1 04 - -1993523 5 - - - 2 3 71 2+ 7 7 - - - - 2 83 2 04 - -1994732 9 - - - 2 6 21 2+ 5 4 - - - - 2 83 2 24 - -199550303 - - 2 6 81 2+ 3 4 - - - - 1 83 1 74 - -19966736206 122 8 41 2+ 2 0 1 2 76 122 0 - 3 33 1 44 - -19976149153 2232 0 + 32 1 4 66 3526131 83 1 44 - -19986338277 22328 1 4 36 5641171 93 3 4 1 119996452231419328 1 6 26 5727173 65 5 1 620006524471420338 1 3 96 5656264 05 6 1 420016615431224353 1 1 16 6142222 45 141 92002441139122 472FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Levnedsmiddeluddannelserneøvrige levnedsmiddeluddannelser på basisdelen.6.2.5 Udviklingen i tilgangen tillevnedsmiddeluddannelserneI 2001 dimitterede i alt 24 levnedsmiddelkandidater fra KVLog 14 fra DTU samt 42 bachelorer i levnedsmiddelvidenskabfra KVL og 22 fra DTU. Nøgletal for uddannelserne 1990-2002 fremgår af Tabel 6.3.Antallet af optagne på uddannelserne er steget støt siden1995 og kulminerede i 1999. Ansøgerantallet faldt dereftermarkant i 2000, mest på DTU, hvor der samme år startede enny bioteknologiuddannelse. Nogenlunde samme niveau holdti 2001 for igen at falde yderligere i 2002, denne gang mest påKVL, hvor der dette år startede en ny biologi-bioteknologiuddannelse,som sandsynligvis har tiltrukket nogle af depotentielle studerende, samtidig med, at der blev åbnet foret større optag til veterinærstudiet. KVL vurderer i øvrigt, atfaldet afspejler den almindelige nedgang i antallet af ansøgeretil de naturvidenskabelige uddannelser og en tendenstil, at de unge foretrækker kortere videregående uddannelser.Desuden viser optagstallene de seneste år en meget skævfordeling mellem KVL og DTU. Det skyldes muligvis, at KVLfra og med september 2000 afskaffede adgangsbegrænsningbaseret på karaktergennemsnit. Det skal i den forbindelsebemærkes, at karaktergennemsnittene er faldet over årenefor de optagne studerende på levnedsmiddeluddannelserne.Der har også i de senere år været en tendens til, at flereog flere afslår tilbudte studiepladser. Denne tendens er ogsåset på andre studier. En del af forklaringen kan være, atårgangene i øjeblikket er små, og at der er flere studiepladser.Endelig er der et vist frafald på studierne, der er størst påbachelor-delen, mens det er forsvindende lille på kandidatuddannelsen.Det er på denne baggrund oplagt, at der må arbejdes påat øge optaget af studerende på levnedsmiddeluddannelserne.Dels må interessen for teknisk-naturvidenskabeligefag øges hos de unge allerede meget tidligt i folkesko-len. Dels må indsatsen for at øge interessen for uddannelserneintensiveres. Det må ske gennem endnu bedre og meremålrettet oplysning om uddannelserne og jobmulighederne.Studievejlederne må blive bedre til at udbrede kendskabet tildet spektrum af anvendelses- og ansættelsesmuligheder, somuddannelserne åbner for – evt. med betoning af særlig aktuelleog samfundsvendte temaer som f.eks. fødevarekvalitetog fødevaresikkerhed. De studerende har á priori en uklaropfattelse af, hvad levnedsmiddeluddannelsen kan brugestil, af deres egne forudsætninger samt af de faglige forventninger,der er til dem.Det vil være naturligt, at LMC forestår en sådan indsats,både overfor de unge og overfor aftagerne (jf. den aftagerundersøgelse,der blev foretaget i forbindelse med evalueringenaf FØTEK 2 i 1997 (25), hvor det blev konstateret, atder var et begrænset kendskab til LMC og generelt et manglendekendskab til de nye levnedsmiddeluddannelser). Ogsåi vejledningen til de studerende om specialeområder og forph.d.-studerende om forskningsområder bør der indgå oplysningerom udsigterne til jobs.Som mange andre teknisk-naturvidenskabeligt baseredeuddannelser har levnedsmiddeluddannelserne oplevet enfaldende søgning i de senere år. ATV-udvalget finder dennetendens bekymrende. Der må arbejdes aktivt på at vendeudviklingen, der utvivlsomt vil få konsekvenser for bådeerhvervslivets og det offentliges rekruttering af medarbejderei løbet af få år.En forøgelse af antallet af kandidater må imidlertid ikkeske på bekostning af kvaliteten, og de nævnte forhold gørdet hensigtsmæssigt at overveje, om manglende adgangsbegrænsninger den rigtige løsning til at sikre tilstrækkelig søgningpå studierne fra kvalificerede unge. Måske ville en adgangsbegrænsning,evt. med mulighed for at tage kvalificerendekurser, virke motiverende og gøre studiet mere attraktivt.En kvalitetssikring i form af adgangsbegrænsningerbør dog følge en fælles kurs – i det mindste for beslægtedeNoter til Tabel 6.3, side 72:1.Optagne på bromatologuddannelsen = levnedsmiddeluddannelsen -19912.Optagne på mejeribrugskandidatuddannelsen = mejeriingeniøruddannelsen -19923.Dimitterende bromatologer -19994.Dimitterende mejeribrugskandidater = mejeriingeniører -19995.Dimitterende levnedsmiddelkandidater, herunder bl.a. mejeriingeniører6.Levnedsmiddelingeniørstuderende – de første 44 startede i efteråret 1992.7.De første 3 studerende startede på cand.techn.al.-overbygningsuddannelsen på KVL i 1995.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE73

Levnedsmiddeluddannelserneuddannelser – for at undgå, at mindre kvalificerede studentersøger mod fagligt beslægtede uddannelser uden adgangsbegrænsning.Knap 80 pct. (2001) af bachelorerne/levnedsmiddelingeniørernefortsætter på kandidatuddannelsen. Heraf vælgerlangt de fleste studerende den generelle levnedsmiddellinie,medens kødindustrilinien vælges af de færreste. Herudoverstarter ca. 10 pct. af bachelorerne fra KVL på kandidatuddannelseni human ernæring. Der er således 10 pct., derforlader KVL efter bachelor-/levnedsmiddelingeniørgradenmod 17 pct. på DTU. Knap halvdelen af KVL’s bachelorertager praktik under bacheloruddannelsen, mens næsten 70pct. af de bachelorstuderende på DTU gør det.Både bachelorstuderende, levnedsmiddelingeniørstuderendeog kandidatstuderende på begge institutioner er længereom studierne, end de er normeret til. Kun ca. 50 pct.overholder normeringen.6.3 Udviklingen af levnedsmiddeluddannelserneog dereslovgrundlag 1990-2002En beskrivelse af udviklingen af lovgrundlaget for universitetsuddannelsernepå fødevareområdet findes i Bilag 6.3.Her skal blot nævnes, at der i den nyeste bekendtgørelse omlevnedsmiddeluddannelserne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoleog Danmarks Tekniske Universitet, der trådte ikraft september 2000 (107) blev åbnet mulighed for, at studerendemed en anden relevant uddannelse end en bacheloruddannelsei levnedsmiddelvidenskab eller en levnedsmiddelingeniøruddannelsekan optages på kandidatuddannelsen.Endelig kan ministeren godkende, at levnedsmiddeluddannelserudbydes af andre højere uddannelsesinstitutioner,men i samarbejde med KVL og DTU. Der er ikke efterATV-udvalgets vidende planer herom, og det forskningsmæssigegrundlag er ikke i dag til stede på andre universiteter.Skulle situationen opstå, bør der udarbejdes konkreteretningslinier, som kan sikre en effektiv koordinering medforløbene hos de eksisterende udbydere.I IAB’s evaluering af LMC i 2002 (11) får LMC ros for athave opbygget levnedsmiddeluddannelserne på to universitetermed institutioner og individuelle forskergrupper, somhar forskellig videnskabelig orientering, ledelse og administration,Også aftagerundersøgelsen (25), viste, at virksomhedernegenerelt fandt, at sammenlægningen af uddannelserneved DTU og KVL var en fordel. Levnedsmiddeluddannelsernefik dermed et mere teknologiorienteret indhold,som af næsten alle aftagere blev anset for at være enstor gevinst. Også liniespecialiseringerne syntes i vid udstrækningat modsvare aftagernes behov, både hvad angår mejeri-og kødindustrilinierne og den generelle levnedsmiddellinie,der imødekommer behov hos den brede gruppe afaftagere, der efterspørger bredt kvalificerede kandidater.Tabel 6.4 Antal ph.d.-studerende tilknyttet centrale institutter pålevnedsmiddelforskningsområdet 2001.Institut/enhedAntal ph.d.-studerendeMejeri-og Levnedsmiddelinstituttet, KVL46Institutfor Human Ernæring, KVL131Institutfor Veterinær Mikrobiologi, KVL6BioCentrum-DTU:Afdelingen for Biokemi og ErnæringMykologigruppenFødevarebioteknologigruppenfdelingen for Molekylær MikrobiologiA19413121Centerfor Bioetik og Risikovurdering0,33MAPP7Kilder: Institutionerne, 2002-2003.1.Ikke alle i instituttet/afdelingen er beskæftiget med levnedsmiddelforskning.74FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

LevnedsmiddeluddannelserneDer er ikke tvivl om, at den nye uddannelsesstruktur og denøgede forskningsindsats gennem de sidste 10 år har medvirkettil at styrke levnedsmiddeluddannelserne, og at kvalitetenaf kandidaterne er steget betydeligt.Der er dog et stykke vej endnu, før de to universitetersfagkulturer er integreret fuldt ud i uddannelserne. Det ervigtigt for de studerende, at der sker en komplet fagligtkulturel integration, således at kandidaterne kan drageden fulde fordel af, at begge universiteters faglige/pædagogiskesynsvinkler indgår i fagene i levnedsmiddeluddannelserne.Det er udvalgets mening, at begge synsvinklerer essentielle for et helstøbt uddannelsesforløb.antal, der svarer til det nuværende (se Tabel 6.4). Forskerskolenskal bestå af fire områder Nutrition and Health, FoodQuality, New Technologies and Advanced Analyses samtFood Safety. I 2002 søgte man at rejse midler til etablering ogdrift fra de involverede institutter/universiteter og andre, og istarten af 2003 pågår arbejdet med at skaffe den nødvendigefinansiering stadig. Finansieringen af ph.d.-stipendierne erplanlagt til at ske som en samfinansiering fra institutterne,Forskeruddannelsesrådet og ekstern/industriel side.6.5 Fremtidens uddannelserog kandidatbehov6.5.1 Kvalitet6.4 ForskeruddannelserneAllerede i begyndelsen af 1990’erne kunne det konstateres,at antallet af licentiat (ph.d.)-studerende på levnedsmiddelområdetvar stigende. Væksten skyldtes bl.a. programbevillinger,der også tillod finansiering ad denne vej. Både KVLog DTU har ønsket at støtte denne udvikling for at sikretilgangen af forskere til både universiteter, sektorforskning,industri og samfundet i øvrigt. Tabel 6.4 viser antallet af ph.d.-studerende på centrale institutter på levnedsmiddelforskningsområdet2001.I Bilag 6.4 ses en oversigt over titler på afhandlinger forde dimitterede ph.d.’ere på KVL 1991-2002 (t.o.m. marts) pålevneds-middelområdet. Bilag 6.5 viser de tilsvarende oplysningerfor DTU.Også Erhvervsforskeruddannelsen har i gennem de sidste10 år uddannet et svagt stigende antal ph.d.’ere pålevnedsmiddelområdet, men antallet er stadig lavt i forholdtil de øvrige teknisk-naturvidenskabelige områder, f.eks. detfarmaceutiske/medicinale område. Pr. juni 2002 var der således16 erhvervsforskerprojekter i gang på levnedsmiddelområdet(projekter inden for primærproduktionen er ikkemed taget i dette tal) ud af i alt 195, svarende til godt 8 pct.Bilag 6.6 viser en oversigt over projekttitlerne.For at sikre et kvalitetsløft samt en faglig koordinering oginternationalisering af ph.d-uddannelsen inden for fødevareområdethar LMC i 2002 foreslået etableret en forskerskolefor fødevareforskning, FOOD, med Mejeri- og Levnedsmiddelinstituttet,KVL, Institut for Human Ernæring, KVL, og Bio-Centrum-DTU som de primært involverede institutter. Det ertanken, at skolen over en årrække skal optage et stigendeantal ph.d.-studerende, startende med 4 og stigende mod etATV-udvalget finder det vigtigt, at den positive udvikling fortsætterhvad angår kvaliteten af kandidater. Fremtidens behovfor højtuddannet arbejdskraft i fødevaresektoren og andresteder i samfundet, hvor viden om levnedsmidler oglevnedsmiddelteknologi er nødvendig, vil blive stadig merepræget af samfundets kompleksitet og behov for specialiseretviden. Udviklingen vil i stigende grad kalde på tværfagligeog helhedsorienterede aspekter af uddannelsen (i.e. medforståelse af bl.a. økonomiske, arbejdsmiljømæssige og miljømæssigesammenhænge) samtidig med, at de tekniskeaspekter uddybes og udbygges i takt med nye forskningsresultater.Aftagerundersøgelsen fra 1997 (25) pegede allerededengang på, at udviklingstendenserne inden for de levnedsmiddeluddannedesarbejdsområder viste øget fokus på produkt-og procesudvikling, kvalitetsstyring og -kontrol, produkternesmiljømæssige konsekvenser, etiske dimensioner,internationalisering samt produktion af mere komplekse fødevarerog functional foods.Derfor er det naturligvis vigtigt, at uddannelserne løbendejusteres i forhold til samtidens behov og samtidig fremtidssikresi den udstrækning, det er muligt. Aftagerundersøgelsen(25) viste også, at de adspurgte virksomheder ønskede medarbejderemed kvalifikationer på et højt fagligt niveau indenfor de levnedsmiddelvidenskabelige og teknologiske kerneområder,men at de ved ansættelsen ikke tillægger specialiseringpå forhånd via uddannelsen stor vægt. Desuden efterspurgteaftagerne generelle faglige kvalifikationer indenfor fremmedsprog, markedsføring, jura, økonomi og edb. Affag, der burde opprioriteres i uddannelserne blev nævnt produktionsteknologiog -processer, kvalitetsstyring og -sikringsamt – i overensstemmelse med de nævnte, ændrede kompetencekrav– økonomiske og samfundsvidenskabelige fagFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE75

Levnedsmiddeluddannelsernesom f.eks. driftsøkonomi, markedsføring, ledelse og organisation.Som det fremgår af Tabel 6.2, er studieplanerne megetdisciplinorienterede på basisdelen. De grundlæggende fagskal bibringe de studerende vigtig basisviden for videre uddannelse.Det er ATV-udvalgets opfattelse, at de færdiguddannedefrem for alt bør have en solid, faglig basisvidenog dertil på overbygningsuddannelserne et vist kendskab tilde øvrige mere anvendelsesorienterede fagområder, der vilsætte dem i stand til forholdsvis nemt at videre- og efteruddannesig på ønskede områder. Basisfagene skal derforbevares i grunduddannelsen og bør ikke vige for kortvarigetrends i samfundsudviklingen, men må samtidig justeres ioverensstemmelse med mere varige ændringer, dels i videngrundlagetpå levnedsmiddelområdet, dels i samfundets behov.Blandt andet bør den stigende betydning af den samfundsvidenskabeligtbaserede levnedsmiddelforskning anerkendesi højere grad.De kurser, der udbydes på levnedsmiddeluddannelsernepå DTU/KVL i 2002, jf. oversigten i Bilag 6.2, demonstrererstor faglig bredde. Samtidig afspejler de bredden i den nyereforskning, og selv om der foregår en løbende udvikling afoverbygningsuddannelserne ved udbydelse af nye temafag,bør forskningen i endnu højere grad sætte sit præg påstudiernes opbygning. Fag, som er relevante for de jobs, delevnedsmiddeluddannede skal udfylde, men som ikke vedrørerfagområdet direkte, som f.eks. marketing, bør derimodkunne vælges på en speciallinie og ikke være blandt de obligatoriskefag.Det må også bemærkes, at uddannelserne stadig er megetnationalt orienterede. Dels bør de enkelte fags indholdåbnes mere mod internationale forhold i erkendelse af, atglobaliseringen af fødevaremarkedet vil bevirke, at de levnedsmiddeluddannedei deres arbejde ofte vil blive konfronteretmed problemstillinger, der er af grænseoverskridendekarakter. Dels er der allerede i dag et stigende behov forkandidater til jobs i industrien inden for potentielle vækst-/eksportområder. Derfor er det glædeligt, at der i 2002 blevarbejdet på at internationalisere mejeriingeniøruddannelsen,således at uddannelsen fra 2004 fremstår som en uddannelsemed et pensum relateret til internationale forhold ogmed et internationalt indhold. En tilsvarende fornyelse afkødindustriingeniøruddannelsen er under overvejelse.Blandt udenlandsk orienterede tiltag i dag er også engelskesemesterpakker, Øresund Summer University for udenlandskestuderende samt ERASMUS-programmet. Det planlæggesendvidere at indgå samarbejder med universiteter iUSA og Canada om udveksling af studerende.LSN forestod i 2002 en ekstern evaluering af levnedsmiddeluddannelsen.Undersøgelsen var ikke mindst foranledigetaf en relativt stor frafaldsprocent på bacheloruddannelsenog dårlige beståelsesprocenter på visse af de obligatoriske”værktøjsfag” på bachelordelen. Resultatet af evalueringener i øjeblikket under bearbejdelse og vil indgå i overvejelserom en revision af uddannelsernes faglige indhold.I 2002 blev der endvidere taget initiativ til at oprette enny uddannelse i klinisk ernæring, der retter sig mod ernæringaf og levnedsmidler til syge mennesker.På baggrund af en behovsanalyse for efteruddannelse i2001 har KVL, DTU og LMC i samarbejde med KVL’s Efteruddannelsessekretariatpåbegyndt en udvikling af et efterogvidereuddannelsesprogram på levnedsmiddelområdet.Der er brug for at fastholde og endog øge den faglige kvalitetaf kandidaterne, der, især via basisuddannelsen, børvære fagligt klædt på til løbende videre- og efteruddannelse,der kan tilpasses arbejdsstedernes individuelle behov.Forskningen bør i højere grad præge studiernes opbygning.Blandt andet bør den stigende betydning af densamfundsvidenskabeligt baserede levnedsmiddelforskninganerkendes yderligere. I forbindelse med internationaliseringenaf uddannelserne bør der arbejdes på atopnå et fælles internationalt udbud af overbygningsuddannelserne.6.5.2 KvantitetSom beskrevet i Afsnit 6.2.5 ses en tendens til, at der uddannesstadig færre kandidater. ATV-udvalget finder denne udviklingstendensstærkt bekymrende, idet der forudses mangelpå kvalificerede kandidater. Der vil være et stigende behovfor levnedsmiddeluddannede både på kortere (5 år) oglængere sigt (15-20 år), først og fremmest levnedsmiddelkandidater.I visse brancher vil behovet ikke engang kunneopfyldes med den nuværende produktion. MejeribrugetsUddannelsespolitiske Forum, MUF, peger f.eks. på en begyndendemangel på mejeriingeniører. Der bør i følge MUFmindst ske en fordobling af kandidatproduktionen over denæste 10 år.Ydermere bevirker den faldende søgning til andre teknisk-naturvidenskabeligeuddannelser som tidligere nævnt,at andre sektorer og brancher i stigende grad tiltrækker76FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Levnedsmiddeluddannelsernelevnedsmiddeluddannede. Bestræbelser på at fastholde kandidaternei fødevaresektoren kan i næste omgang betyde etstigende lønpres på virksomhederne.En gennemgående lav ledighedsprocent blandt levnedsmiddeluddannedeunderstøtter denne opfattelse og afspejlersamfundets evne til at optage de levnedsmiddeluddannede.Der kan dog ikke umiddelbart forudses mangel på kandidateri human ernæring, hvor der pt. er nogle ledige. Dettekan dog delvis skyldes, at der først er kommet færdige kandidaterpå markedet inden for de sidste fem år, og at de førstskal finde deres ”nicher” på arbejdsmarkedet.Det vurderes, at der vil være et stigende behov forlevnedsmiddeluddannede i fremtiden, både på kortere (5år) og længere sigt (15-20 år). Da produktionen af kandidatersamtidig er faldende, forudses der mangel på kvalificeredekandidater i de kommende år.6.6 De korte videregående uddannelserog erhvervsuddannelsernemed relation tillevnedsmiddelsektorenOgså rekrutteringen til korte videregående uddannelser ogerhvervsuddannelser på levnedsmiddelområdet er af betydningfor udviklingen af den danske fødevaresektor og forforskningsindsatsen. Ifølge Danmarks Statistik (48) var derpr. 1.10.2000 i alt 670 elever mod 767 på samme tidspunkt i1999 på de korte videregående uddannelser inden for levnedsmiddel-og husholdningsområdet. I 1998 var der tilsvarende714.Til illustration af situationen for rekruttering af andre typerkvalificeret arbejdskraft i levnedsmiddelsektoren enduniversitetsuddannede har ATV-udvalget forespurgt om statushos nogle af de uddannelsessteder, der forsyner områdetmed elever og mellemteknisk uddannede, samt i MejeribrugetsArbejdsgiverforening.Mejeribrugets Arbejdsgiverforening oplyser, at der er stigendevanskeligheder med at skaffe kvalificerede mejerielever,selvom det indtil nu er lykkedes for mejerierne at få besat deelevpladser, som er til rådighed. Samtidig falder antallet afelevpladser på grund af stigende automatisering af mejeriprocesserne.Strukturudviklingen vil således virke begrænsendepå det antal elever, der kan uddannes. Jobudsigternefor de færdiguddannede mejerister er særdeles gode, idetder ingen arbejdsledige er. Det vurderes i Mejeribrugets Arbejdsgiverforening,at der i mange år fremover vil være mangelpå denne type arbejdskraft i mejeriindustrien. Ca. 20 pct.af de beskæftigede i produktionen er mejerister, og virksomhederneser gerne, at denne andel stiger. Hvornår et evt.fortsat fald i tilgangen af mejerister vil blive et alvorligt problem,som vil overstige gevinsterne ved automatisering, videsikke, men målet kan være at sikre et antal faglærte til atbesætte nøglepositioner i produktionen og gennem omskolingog efteruddannelse af ikke-faglærte at tilgodese øvrigebehov for kompetencer.Slagteriskolen i Roskilde oplyser, at den som den enestebrancheskole for industrielever i Danmark ikke har sværtved at skaffe elever til slagterierne, hvor eleverne er i praktiksideløbende med undervisning på slagteriskolen. Virksomhedernetager således stort set alle deres elever ad praktikvejen– dvs., at eleverne får løn i hele uddannelsesperioden.For detailslagterleddet (butiksslagter, delikatesse, fisk ogvildt) gælder det derimod, at der oftest er flere lærepladser,end der kan skaffes elever til. Både industrien og detailleddetgør en stor indsats for at rekruttere elever og det forventes,at det også fremover – med en stor indsats – vil væremuligt at skaffe de nødvendige elever. De færdiguddannedeelever har ingen problemer med at finde beskæftigelse.På Vejle Tekniske Skole er der et faldende elevtal pålevnedsmiddelgrunduddannelsen. I den forbindelse oplyserskolen, at det er specielt vanskeligt at skaffe elever til fagsom bager, slagter og fiskeassistent, men ikke til kok ogkøkkenassistent, hvortil der derimod er vanskeligheder medat finde praktikpladser. Også på procesteknologuddannelsen(tidligere levnedsmiddeltekniker) opleves et faldende elevtal.I 2002 blev der optaget 42 mod 55 i 2001. Også her er detindtrykket, at de færdiguddannede ikke har svært ved at findearbejde. Tværtimod vurderes det, at der til dels allerede ogspecielt fremover vil komme til at mangle både velkvalificeretfaglært og videreuddannet arbejdskraft.Laborantskolen har optaget et stigende antal elever desidste år og oplyser, at det ikke er svært at skaffe praktikpladser,idet næsten alle de optagne har fået en plads. Man venterikke, at der kommer til at mangle elever i nærmeste fremtid.På laborantuddannelsen blev der i 2002 optaget knap200 elever mod 130 året før. På procesteknologuddannelsenblev der optaget 32 i 2002 mod 25 i 2001.Endelig bør nævnes den generelle ”akademisering” afde korte videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne,der må anses for et problem. Dels optages på visse afuddannelsesstederne flere studenter end tidligere. Dels harman med baggrund i erhvervsuddannelsesreformen fra 2000FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE77

Levnedsmiddeluddannelserneforsøgt at gøre uddannelserne mere teoretiske, bl.a. ved atindføre længere og bredere introduktionsforløb for at tiltrækkeflere unge, der ellers var fristet af en gymnasieuddannelse.Samtidig er den praktiske del blevet nedprioriteret.Resultatet er, at de færdiguddannede i stigende grad manglertilstrækkelig praktisk baggrund og samtidig ikke besidder enteoretisk viden af et omfang, der gør dem egnede til at erstatteansatte med en længere uddannelse i produktionen.Uddannelserne har dermed fagligt sat sig mellem to stole.Dette bør specielt ses i lyset af, at aftagerundersøgelsen fra1997 (25) viste, at virksomhederne ikke forventede at villegøre brug af de nye bachelorer men i stedet fortsat villevælge at ansætte unge med en kortere videregående uddannelse,som på grund af deres mere praktiske orientering blevvurderet som mere anvendelige.Dette understreger behovet for at bevare det praktiskeelement i de mellemtekniske uddannelser. Den samme problemstillingkan siges at gælde for de akademiskelevnedsmiddeluddannelser. Ligesom for forskningen bør detvære et succeskriterium, at der er stærke forbindelser til erhvervslivetog den praktiske anvendelse. Selv om der i uddannelsernegives undervisning på et højt teoretisk niveau,er det vigtigt, at der samtidig tilføres kandidaterne både kontantviden og forståelse for de praktiske forhold i fødevareindustrien.De korte videregående uddannelser og erhvervsuddannelsernepå levnedsmiddelområdet står overfor store udfordringeri fremtiden. Søgningen til disse for industri ogdetailhandel vigtige uddannelser tegner til at falde, og derer stigende problemer med at skaffe elever til praktikoglærepladser. Det forudses, at der blive stigende mangelpå kvalificeret, faglært arbejdskraft på levnedsmiddelområdet.Desuden er den generelle ”akademisering” af disse uddannelseret problem. Specielt fordi de kvalifikationer, somvirksomhederne efterspørger, bygger på det praktiske elementi uddannelserne. Et succeskriterium bør være detanvendelsesorienterede. Det anbefales at fastholde og styrkekravet om praktik og den håndværksmæssige del afuddannelserne. Kun derved kan uddannelserne bidragetil fødevaresektorens vækst.78FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Konklusioner og anbefalinger7. Konklusioner og anbefalingertil levnedsmiddelforskningen7.1 Visioner og målFødevareproduktion er både historisk, kulturelt og økonomisken vigtig del af det danske samfund. Levnedsmiddelforskningener i dag i centrum, når fremtidens produktionskal leve op til forbrugerkrav, fødevaresikkerhed og globalekonkurrencevilkår. Levnedsmiddelforskningen skal tjene bådeforbrugerne, de offentlige myndigheder og producenter forat nå det fælles mål: At der produceres sunde, sikre og velsmagendefødevarer af høj kvalitet i Danmark til et åbent,internationalt marked, ved en koordineret indsats fra myndighederog producenter.Videnskabelige forskningsresultater bør være det grundlag,som politikere og centraladministration træffer deres beslutningerpå, og som erhvervslivets produktion baseres på.Det er nødvendigt for at sikre kvalitet i kontrol og produktionog rimelighed i lovgivningen på området af hensyn tilforbrugerne, økonomien og miljøet.Derfor må forskningen gives de bedst mulige vilkår: Derbør skabes et bæredygtigt levnedsmiddelforskningssystem,der kan overleve, selv om der er udsigt til, at programmidlernefremover evt. bliver færre end i de sidste 10-15 år. Det indebærer,at der skal skabes sammenhæng og stabilitet i vilkårenefor forskningen, bl.a. gennem økonomiske forbedringer.Der bør tilstræbes en større konsistens i de politiske strategierog målsætninger for områder, der vedrører fødevareforskningog -uddannelse i Danmark. Det er specielt vigtigtpå et område, som berører så mange fagområder og erhvervssektorersom fødevareområdet, og som har en så gennemgribendekulturel, etisk, økonomisk, sundheds- og miljømæssigbetydning. Ud fra et helhedssyn og i overensstemmelse medde tanker, der er fremsat af både den nuværende og tidligereregering om bæredygtig udvikling, bør man i forsknings- oguddannelsespolitikken i stadig højere grad indtænke sikkerhed,forbrugersynspunkter, dyrevelfærd, sundhed og miljøhensynsåvel som økonomiske hensyn på tværs af fagområderne.lllFor fødevareproducenterne vil den vigtigste konkurrenceparameter– udover prisen – blive produktudvikling, dertager hensyn til fornyelse, kvalitet, friskhed, renhed, sikkerhedog etik, herunder husdyrvelfærd og -sundhed,samt image. Det stiller stigende krav til faglig viden bådehos konsulenter og internt i virksomhederne (egenkontrol,kvalitets- og processtyring samt dokumentation) samt tilteknologisk formåen og evne til at vurdere og omsætteny forskning til praktisk brug i virksomhederne, f.eks.anvendelse af nye teknikker som gensplejsning oa.På nationalt plan skal der sørges for de bedst muligerammer for den offentlige forskning og uddannelse, forDanmarks internationale handelsrelationer og for Danmarksrolle i det internationale udviklingsarbejde i forbindelsemed fremtidens globale fødevaresituation.Fra myndighedernes side vil indsatsen med at overvågefødevaresikkerheden og bekæmpe levnedsmiddelbårnesygdomme og forureninger mv. af levnedsmidler fortsatvære en stor opgave, som ikke bortfalder, selvom egenkontrolbliver operationel i alle typer fødevarevirksomheder.Der vil bl.a. være behov for fortsat opbygningaf viden om produktionsmetoder og -systemer,procesteknologisk indretning og drift af virksomheder,for dokumentation og overvågning af smittekilder og -veje samt for at få foretaget risikoanalyser for sygdomsfremkaldendemikroorganismer for at kunne fastlæggemikrobiologiske kriterier. Desuden vil der, i lyset af udsigtentil øget international handel/import, skulle læggesstørre vægt på sporbarhed af indførte varer og ingrediensersamt på at kunne spore anvendelse af nye teknikkersom genmodifikation oa. Endelig er der stadig brugfor at sørge for mere udførlig og samtidig forbrugervenligdeklaration og mærkning af varer mht. oprindelse,produktionsform, tilsætningsstoffer mv. Gennemsigtighedvil fortsat være et vigtigt element i myndighedernes arbejde.7.2 UdfordringerneUdfordringerne for forskningen i forhold til fremtidensfødevareproduktion vil bl.a. omfatte følgende:lFor forbrugerne vil øget gennemsigtighed i myndighedernesarbejde med fødevaresikkerhed, bl.a. risikoanalyserog kontrolresultater, samt mulighederne for at søge oplysningom sundhed, hygiejne, produktionsmetoder, oprindelsemv., få stigende betydning for det frie valg afFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE79

Konklusioner og anbefalingerlprodukter. Stadig mere komplicerede fremstillingsmetoderog den komplekse sammensætning af mange industrieltproducerede fødevarer kræver samtidig øget indsigt hosforbrugerne i produktionsforhold samt konkret viden omproduktegenskaber og -håndtering, hygiejne og sundhed.For den offentlige forskning vil opgaven først og fremmestvære at understøtte udviklingen af sikre, sunde ogkonkurrencedygtige fødevarer af høj kvalitet på bådenationalt og internationalt plan, hvor indsatsen traditioneltprimært har været fokuseret på økonomisk optimering.Set i globalt perspektiv vil det også være en naturligdel af forskningens mål at søge veje til at forøge produktionenpå de nuværende arealer og samtidig beskytte ogbevare miljøet ved at udvikle og forbedre produktionsteknikkermv. Desuden skal forskningen understøtte uddannelsenaf højt kvalificerede forskere og kandidater.7.3 LevnedsmiddelforskningensindholdEn gennemgang af udviklingen i forskningsmiljøerne ogfødevareerhvervet, beskrevet i Kapitel 3 og 4, danner grundlagfor de konklusioner, som ATV’s levnedsmiddelforskningsudvalghar draget, og for anbefalinger om forskningeni offentlige forskningsinstitutioner og i privat regi.7.3.1 Konklusioner – udvikling og status1991-2002Den offentlige levnedsmiddelforskningLevnedsmiddelforskningen har udviklet sig positivt i løbet afde sidste 10 år. Der er ingen tvivl om, at ATV’s anbefalingerfra 1991 og de øvrige, målrettede tiltag siden har medvirkettil at styrke den offentlige levnedsmiddelforskning.lllveje. Universitetsforskningen på fødevareområdet koordineresoverordnet gennem Levnedsmiddelcentret, LMC.Det vurderes dog, at Levnedsmiddelcentrets koordinerenderolle stadig kan forbedres.Ekspertisen og kvaliteten af forskningen vurderes at væresteget i perioden. Vi har i dag en faglig kernekompetencepå levnedsmiddelforskningsområdet, herunder spidskompetencerpå centrale områder af international klasse,som er uundværlig for Danmark, hvis vi skal bevare ogyderligere styrke vores position som fødevareproducerendenation.Samarbejdet institutionerne imellem er forbedret. Der erskabt vigtige uformelle netværk uden mure. Men der sesogså en stigende konkurrence, især mellem universiteterog sektorforskning.Internationaliseringen af forskningen er undervejs noglesteder, bl.a. via LMC, men også på de enkelte universitetsinstitutter,hvor der bl.a. er et tiltagende antal udenlandskeforskere samt deltagelse i internationale samarbejderog personlige netværk.Omfanget af den private levnedsmiddelforskninger uklartlDet er vanskeligt at få et reelt billede af den private FoU,da ATV-udvalget ikke finder, at forskningsstatistikkerneer retvisende i denne sammenhæng. Den danske fødevareindustrihar traditionelt set kun satset begrænset påproduktudvikling. Det vurderes dog, at der er tale om enforøget indsats i forhold til for 10 år siden, og at indsatsenligger på et rimeligt niveau i forhold til tilsvarendeudenlandske virksomheders.7.3.2 Anbefalinger om levnedsmiddelforskningensindholdllDen offentlige indsats er stærkt forøget i omfang, såledesat kvantiteten af forskere er nået op over den nødvendigekritiske masse, og der er sket en betydelig koncentrationaf indsatsen i større og fagligt stærke forskningsmiljøer.Såvel den offentlige levnedsmiddelforskning sombrancheforskningen og indsatsen på de teknologiskeserviceinstitutter søges i dag koordineret ad forskelligeDansk levnedsmiddelforsknings dobbelte formållDer er behov for, at forskningen genererer grundlæggendeviden til at dække særlige danske behov og problemstillingerunder hensyn til landets forbrugere, traditionerog kultur. Men forskningen skal også generere viden,der dækker internationale/globale aspekter, herunderstyrkepositioner for dansk produktion og mulighedernepå eksportmarkederne. Aktuelle forskningsområder/-temaernævnes i Afsnit 4.6.80FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Konklusioner og anbefalingerUniversitetsforskningens dobbelte rollelUniversiteternes primære formål er at uddanne højt kvalificeredekandidater og forskere. Uddannelse af kandidaterog forskere i topklasse kræver forskning på et højtfagligt niveau. Det er derfor vigtigt, at forskningen er afhøj kvalitet, er internationalt orienteret og kan måle siginternationalt. Det skal samtidig understreges, at dengrundlagsskabende forskning også har en høj værdi i sigselv for samfundet. De to aktiviteter er, og bør være, stærktforbundne Derfor er det også vigtigt, at uddannelse, specieltforskeruddannelse, forbliver forankret på universiteterne.De offentligt ansatte forskere bør blande sigi debattenlDe offentligt ansatte forskeres formidlingspligt bør ansporedem til også at blande sig i samfundsdebatten forat udfordre vanetænkning, fordomme og manglendehandling og ikke mindst for at sikre, at ny viden ikke blotpubliceres i videnskabelige tidsskrifter, men også bliverbrugt i samfundets beslutningsprocesser.Nytænkning og nyskabelse inden forfagdisciplinernelProblemløsning og andre forskningsmæssige udfordringeri fødevaresektoren kalder på anvendelse af konglomerateraf de klassiske discipliner både på basisvidenskabeligtog anvendelsesorienteret niveau. Der krævesf.eks. både viden om produkter (naturvidenskab/teknologi),menneske (humaniora, sundhedsvidenskab) ogsocial sammenhæng (samfundsvidenskab). Desuden erdet ofte i krydsfelterne af flerfaglige problemstillinger, atideer til nye synsvinkler og erkendelser opstår. Derforbør de offentlige levnedsmiddelforskere, specielt universitetsforskerne,nytænke fagopdeling og være åbenoverfor at skabe nye discipliner. Specielt humaniora ogsamfundsvidenskaber bør i højere grad end hidtil koblesmed de traditionelle teknisk-naturvidenskabelige fagdisciplinerinden for levnedsmiddelforskningen.Plads til den frie og anvendelsesorienteredeuniversitetsforskninglAt universitetsforskningen på levnedsmiddelområdet fordet meste er anvendelsesorienteret må ikke give anledningtil at konkludere, at der ikke findes eller bør findesfri, uafhængig og langsigtet forskning sted på området.Overordnede mål for centre, strategiplaner og rammeprogrammer,der finansierer en stor del af forskningen,kan indsnævre mulighederne for fri forskning og hindreidéudfoldelse og fornyelse. Det er vigtigt på den ene sideat planlægge og koordinere indsatsen universitetsinstitutterneimellem og universiteter og sektorforskning imellemog på den anden side bevare den frie og den langsigtedeuniversitetsforskning og understøtte universitetetsrolle som idégenerator, problemløser og udfordrer af beståendenormer og standarder på en forskningsmæssigbaggrund.Koncentration og koordineringlOrganisatorisk bør faglige kompetencer på levnedsmiddelområdeti offentlige forskningsinstitutioner så vidt muligtsamles yderligere. Parallel videnopbygning på ekspertiseområderneinstitutionerne imellem bør undgås. Det gælderspecielt Danmarks Tekniske Universitet, Den Kgl.Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Jordbrugs-Forskning.Samarbejde og arbejdsdelingllDet betragtes som særdeles positivt, at der i stigende omfangsamarbejdes mellem universiteter og sektorforskning pålevnedsmiddelområdet. Samarbejdet bør endda øges yderligere.Men det bør være et samarbejde, hvor sektorforskningsinstitutionerneog universiteterne udfylder hver sinrolle. Der bør af ressource-mæssige grunde opretholdesen klar arbejdsdeling mellem sektorforskning og universitetsforskning.Der er et sammenfald i nogle af de forskningsområderog problemstillinger, der fokuseres på i sektorforskningsinstitutionerneog på universiteterne på levnedsmiddelområdet.Det er tillige indtrykket, at der i dagudføres mere grundlagsskabende forskning i sektorforskningsinstitutionerne.Der er derfor behov for, at derfra politisk side – ikke mindst af ressourcemæssige årsager– finder en afklaring sted af sektorforskningsinstitutionernesfremtidige rolle. Sektorforskningsinstitutionernebeskæftiger sig på visse områder i højere grad end tidligeremed langsigtet, mere grundlæggende og erkendelsesudvidendeforskning. Den grundlagsskabende forskningbør primært ligge på universiteterne, specielt fordi denneforskning bør være tæt forbundet med uddannelse afkandidater og forskere.Også på andre måder skal der opfordres til udvidet samarbejde.Det vil f.eks. være i naturlig overensstemmelsemed levnedsmiddelforskningens flerfaglige karakter, atsamarbejdet mellem de natur- og teknisk-videnskabeligeFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE81

Konklusioner og anbefalingerllfagområder inden for levneds-middelforskningen og relevantehumanistiske og samfundsvidenskabelige fagområderøges. Det gælder f.eks. fag som afsætningsøkonomiog forbrugerforskning.Efter 10 års virke er det indtrykket, at LMC i dag fungerergodt som samarbejdsorgan. I følge nye vedtægter forLMC er en væsentlig del af opgaveformuleringen imidlertidikke ændret i forhold til tidligere: LMC skal stadig kunbidrage til at styrke og koordinere forskningen. Til gengældomfattes nu al levnedsmiddelforskning på de touniversiteter.Der bør derfor arbejdes for, at LMC i praksis får encentral rolle som koordinator af fødevareforsk-ningen,som det oprindeligt var hensigten. Det vil bl.a. kræve enmere klar ansvarsfordeling omkring processen for udformningenaf LMC’s strategiplan mellem LMC og institutterne.Dette vurderes at være nødvendigt for at sikre etmere synligt og koordineret engagement og fuld opbakningfra institutterne og de involverede forskergrupper.Samtidig bør LMC spille en central rolle i koordineringenaf ressourcerne til forskningen.LMC’s profil og identitet bør desuden styrkes yderligereudadtil, både af hensyn til den internationale profileringog af hensyn til levnedsmiddeluddannelserne.Forskning er et internationalt anliggende– ligesom fødevaremarkederne og verdensfødevareforsyninglDe fleste problemer og forskningsmæssige udfordringerpå fødevareområdet er grænseoverskridende, og bådeforskningens samarbejdsformer og de problemstillinger,der tages op, bør derfor have et internationalt tilsnit. Internationaliseringenaf den danske fødevareforskning erpå vej nogle steder, bl.a. via LMC, men også på de enkelteuniversitetsinstitutter, hvor der bl.a. er et stigendeantal udenlandske forskere, samt gennem deltagelse iinternationale samarbejder og personlige netværk.Der er behov for at fortsætte denne udvikling, ligesomder er behov for yderligere at internationalisere fødevareproduktionenog -sektoren i det hele taget. Delsfor at vi kan deltage i den internationale forskningsmæssigespecialisering og videnarbejdsdeling – et lille landsom Danmark bør af ressourcemæssige årsager ikke satsepå alle fagområder inden for levnedsmiddelforskningen.Dels for at kunne opretholde/stadigt forbedre Danmarksposition på verdensmarkedet som fødevareproducent.Levnedsmiddelcentret bør spille en central rolle i dennesammenhæng.Danmark som nicheproducent, specialist ogfødevarekonsulentl Med Danmarks konkurrenceevne, eksporterfaring og -muligheder for øje anbefales det, at forskningen specieltunderstøtter produktsikkerhed samt områder, hvor udviklingeni dag tegner stærk. Det gælder dels landets storeproduktion af forædlede fødevarer med sigte på at udvikleområdet yderligere, dels det potentiale, som detvurderes, at Danmark har for at udvikle sig yderligeresom specialist og nicheproducent af produktionsudstyrog måleapparatur samt af særligt forskningstunge produkter,som f.eks. fødevareingredienser, herunder tilsætningsstofferog enzymer. Set ud fra forskningens niveaui dag og sektorens plads i den danske samfundsøkonomier det rimeligt at antage, at vi på sådanne områderbør kunne opnå en førerposition, hvilket allerede er tilfældet,hvad angår flere typer forædlede landbrugs- ogfiskeriprodukter samt fødevareingredienser og enzymer.lSammenholdes niveauet og kvaliteten af den danske levnedsmiddelforskningi dag og den knowhow, der genereltfindes i fødevaresektoren i Danmark, med behovenei andre dele af verden for at udvikle, forbedre og forøgefødevareproduktionen, kan ekspertise efter ATV-udvalgetsmening være én af de ting, vi skal leve af at sælgefremover. Der er store kommercielle muligheder og potentieltstore markeder for danske virksomheder i at ståstærkt som specialister og rådgivere. Forskningen kan understøtteudviklingen ved især at satse på metodeudviklingog teknologioverførsel inden for fødevareproduktion samtmetoder til at formindske spild.Forbrugerkrav og produktudvikling i centrum iden private sektorllI den private forskning må der fokuseres stadig mere påforbrugerkrav, markedsadfærd og produktudvikling.De mange virksomheder i fødevarebranchen, som ikkehar eget forskningsberedskab, bør forbedre deres modtageapparatfor forskningsresultater til praktisk anvendelse ivirksomheden, f.eks. gennem ansættelse af kandidatereller forskeruddannet personale.Samarbejde mellem offentlige og privatelDet er vigtigt, at universitetsforskningen og den branche-82FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Konklusioner og anbefalingerlrelaterede, private forskning supplerer hinanden, og atforskerne i de forskellige miljøer samarbejder for at sikrede bedst mulige betingelser for implementering af forskningsresultater.ATV-udvalget finder det positivt, at dettesamarbejde er øget. Specielt de senere år har været prægetaf stor opfindsomhed og vilje hos virksomhederne tilat indgå i nye, individuelle samarbejdskonstellationer medforskningsinstitutionerne. Men universiteterne må samtidigfastholde, at universitetsforskningen som helhed børplanlægges ud fra et samfundsmæssigt helhedssyn samtforskernes egne ideer og kreativitet og som underlag forvideregående uddannelser.FØTEK har haft en banebrydende rolle i at øge samarbejdetmellem den offentlige forskning og virksomhedernepå levnedsmiddelområdet. Dog mener ATV-udvalget,at der i dette og andre FoU-programmer – specielti Innovationsordningen – har været lagt for stor vægt påat favorisere små og mellemstore virksomheder. Der satsesgenerelt for mange offentlige ressourcer på at fremmeFoU i disse virksomheder ved gennem programmerne atpresse dem til at investere i FoU. Ofte vil det være mererentabelt for mindre virksomheder at indgå i et samarbejdemed en større virksomhed, der i forvejen har etforskningsmiljø og som er bedre gearet til at formulererelevante projekter, eller et GTS-institut.Patentering er ikke altid vejen fremlllDen danske patenteringsaktivitet er relativt lav på fødevareområdet.Patentering foretages primært af få, store producenterog er hyppigst anvendt på maskin-/produktionsudstyrsområdet.Der forekommer således ikke at væreen umiddelbar sammenhæng mellem den øgede investeringi forskningen i de forløbne 10 år og patenteringsaktivitetenpå levnedsmiddelområdet. Patentering fremstårderfor ikke som et brugbart succeskriterium for omfangetaf forskningen eller anvendelsen af resultaterne idenne branche.ATV-udvalget mener, at universiteterne kun i særlige tilfældebør bruge kræfter på patentering, idet indtjeningsmulighederneofte slet ikke står mål med ressourceforbrugetved patenteringen. Ydermere passer lovgivningenikke til de reelle – økonomiske – muligheder, universiteternehar for at fremme udnyttelsen af nye opfindelser.ATV-udvalget er tillige bekymret for, at de vide fortolkningsmulighederinden for loven om opfindelser vedoffentlige forskningsinstitutioner kan resultere i, at kontraktforhandlingermellem universiteter og virksomhederom forskningsprojekter vanskeliggøres. Det kan virkehæmmende på samarbejdsrelationerne og dermed på virksomhedernesinvesteringslyst. Det vil ikke mindst være tilskade for mindre virksomheder uden selvstændig FoUindsats.Det er vigtigt at få professionaliseret universiteterneshåndtering af patenteringsspørgsmål, og at vilkårenebliver rimelige for begge parter.7.4 Levnedsmiddelforskningensrammer og økonomiske vilkårKonklusioner og anbefalinger på baggrund af Kapitel 5.7.4.1 Konklusioner – udvikling og status1991-2002Den administrative og statistiske junglelllDe vanskeligt tilgængelige, spredte oplysninger og uigennemskueligeog oftest usammenlignelige statistiske materialeom levnedsmiddelforskningen i Danmark står i kontrasttil den betydning, som fødevareproduktionen tillæggespolitisk og økonomisk.Universiteterne, og dermed en væsentlig del af den offentligelevnedsmiddelforskning, har i de forløbne 10 årlevet en omtumlet tilværelse ressortmæssigt. Der bør skabesro om universite-ternes ressort ved konsistente beslutningerfra politisk side.Der er i dag ikke tilstrækkelig sammenhæng i de politiskestrategier for fødevareforskningen og de økonomiskerammer, der bydes forskningsinstitutionerne.Finansieringen af forskningen– fordele og ulemper ved programfinansieringllAf den offentlige levnedsmiddelforskning finansieres igennemsnit omkring 45% af basismidler (finanslovsbevillinger)og resten af eksterne midler. Den eksterneandel har været stigende i de sidste 10 år.Forskningsprogrammerne har i mange år været en særdelesvigtig kilde til ekstern finansiering, men betydningener i dag større end nogensinde. Specielt FØTEK har,FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE83

Konklusioner og anbefalingerllsammen med de strukturelle tilpasninger, givet universiteterneslevnedsmiddelforskning ressourcer til at nå dethøje niveau, der kendetegner forskningen i dag.Samarbejdsprojekterne mellem universiteter og industri,der er en foretrukken arbejdsform i de offentlige forskningsprogrammer,har desuden øget den direkte kontakt mellemuniversiteter og erhvervsliv og dermed stimuleret overførslenaf forskningsresultater til praktisk brug – trods debarrierer, som loven om ophavsrettigheder (105) somnævnte ovenfor kan betyde for gennemførelsen af samarbejdsprojekter.Det er imidlertid bekymrende, hvis fínansieringen af denoffentlige levnedsmiddelforskning via programmidler øgespå bekostning af basismidler.For universitetsforskningen kan en for stor programfinansieringbetydelllllllen for stor ekstern styring af universitetsforskningen.ATV-udvalget mener, at den frie, offentlige forskningudmærket kan være projektorienteret, men den måikke blive alt for afhængig eller domineret af programsatsningerog samarbejder med erhvervslivet, der ermed til at bestemme forskningens indhold,store administrative byrder for forskerne i forbindelsemed ansøgning om projektfinansiering,kortsigtet planlægning og uoverskuelige finansieringsforhold(i.e. fra et stort antal kasser),favorisering af kortsigtede projekter – inden for detpågældende programs løbetid,en for stor andel af løst ansatte (projektansatte) forskere– antallet af fastansatte forskere har været retkonstant i perioden. Mange løstansatte forskere kanbetyde ekstra dynamik og fornyelse i forskningsmiljøerne,men betyder ogsåen øgning af undervisnings- og administrative byrderpå de fastansatte forskere samtat et pludseligt politisk skift med en nedprioritering afFoU-programmerne kan føre til, at de møjsommeligtopbyggede forskningsmiljøer falder fra hinanden ogefterlader en lille kerne af fastansatte, når de projektansatteer nødsaget til at forlade miljøerne. Nårforskningsmiljøernes størrelse og dynamik går tabt,bliver det tilsvarende sværere at tiltrække nye og specieltudenlandske forskere, hvilket bl.a. har været endel af FØTEK’s målsætning.For sektorforskningen kan en for stor programfinansieringgøre det mindre attraktivt at forske inden forinstitutionernes hovedområder. Forskerne skal i yderstekonsekvens søge penge til forskning, de tidligere havdepligt til at udføre.7.4.2 Anbefalinger om de økonomiske vilkårLevnedsmiddelforskningen bør bevares på detnuværende niveaulEn fortsat stærk, offentlig forskningsindsats er nødvendiglllfor at understøtte erhvervslivets eget FoU-arbejde pået fødevaremarked med skærpet konkurrence,for at sikre forbrugernes sundhed og sikkerhed ogfor at sikre uddannelsen af højtuddannet og specialiseretarbejdskraft til industrien,hvis Danmark fortsat skal satse på fødevareproduktion idet omfang og af den kvalitet, vi har i dag. ATV-udvalgetmener således, at forskningens omfang i 2001/2002 erpassende i forhold til behovet i dag. Den opbyggedekapacitet i form af særlige kompetenceklynger på internationaltniveau bør bevares på dette niveau i de nærmesteår, følgende den almindelige pristalsregulering, ogi fremtiden tilpasses i takt med det omgivende samfundsbehov.Det haster med at sikre de gode offentligeforskningsmiljøer for fremtidenlFØTEK-bevillingerne har været godt anbragte penge i dendanske levnedsmiddelforskningsindsats som helhed ien fase, hvor en kraftig udbygning var tiltrængt. Menprogramfinansiering med forhåndsfavorisering af udvalgteområder egner sig ikke som den overvejende finansieringskildetil langsigtet basisforskning på det nu opnåedeniveau. Det er specielt vigtigt at understrege på ettidspunkt, hvor der fra politisk side budgetteres med faldendeoffentlige tilskud til levnedsmiddelforskningen bådepå universiteter og i sektorforskningen over de kommendeår. På grund af nedskæringen i programmidlerne vil denforskning, der i dag er baseret på programmidler, forsvindetillige med gode forskere og hele forskningsmiljøer.Det haster derfor med at få afklaret de kommende årsfinansiering af de stærke offentlige forskningsmiljøer. Derskal følges op politisk og økonomisk, hvis der ikke alleredei 2003 skal ske en betydelig forringelse af situationen.Og hvis vi ikke skal sætte 10 års forøget, succesrigsatsning over styr.84FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Konklusioner og anbefalingerlDer skal etableres en bedre balance mellem finansieringaf forskningen via basismidler på den ene side ogprogrammidler på den anden. Basismidler skal på denene side ikke øges ubegrænset, og programmidler er påden anden side et udmærket supplement til indsatsen.Det betyder, at der med det foreliggende udgangspunktbør ske en øgning af basismidlerne.end inden for f.eks. den bioteknologiske sektor, selvomvilkårene/mekanismerneer de samme.7.5 LevnedsmiddeluddannelserneKonklusioner og anbefalinger på baggrund af Kapitel 6.llDet er derfor ATV-udvalgets anbefaling, at de stærke offentligeforskningsmiljøer på levnedsmiddelområdetfremtidssikres gennem tilstrækkeligt store basisbevillinger.Disse skal være af en størrelse, der sikrer dels det nuværendeaktivitetsniveau på kerneområder, dels at forskningsmiljøerneforbliver over den kritiske masse og kanforetage en langsigtet planlægning af forskningen samtnødvendige investeringer i udstyr for det ønskede niveau.Det anbefales også, at der fortsat er programmidlertil rådighed – specielt for at anspore til samarbejde mellemuniversiteter og virksomheder med henblik på atfremme anvendelse af forskningsresultater i fødevareproduktionen,men de bør ikke overstige 50% af finansieringenpå kerneområder.Konsolideringen bør i praksis bl.a. ske ved at øge antalletaf fastansatte forskere på institutternes rammebevillinger.Men ikke alle basismidler bør bindes i faste stillinger. Derer behov for en vis andel af fleksible, frie midler, derhurtigt og ubureaukratisk kan allokeres til at tage nyeforskningsområder op, støtte besøg af gæsteforskere, anskaffelseaf ekstra apparatur osv.ForskermobilitetlSelvom et stort antal fastansatte forskere ikke i sig selvbetyder manglende mobilitet i et forskningsmiljø, da mangeskifter forskningsområde i løbet af karrieren, anbefalerATV-udvalget at øge antallet af fastansatte forskereved universiteterne og at lade ansættelses-/stillingsstrukturenunderstøtte mobilitet blandt forskerne, både indenfor det offentlige og offentligt-privat.Mulighed for/pligt til mobilitet kunne f.eks. indgå somen del af ansættelsesvilkårene og bør kunne iværksættesefter enkle og ubureaukratiske regler. Bl.a. bør mulighedernefor at udnytte sabbaticals (i Danmark en rettighed,i mange andre lande en pligt) og bytte-medarbejdereordningermed udenlandske virksomheder/institutionerforbedres.Det bør også undersøges nærmere, hvorfor udvekslingenaf forskere er ringere inden for fødevaresektoren7.5.1 Konklusioner – udvikling og status1991-2002llllDer er ikke tvivl om, at etableringen af de nye levnedsmiddeluddannelserhar betydet en styrkelse og et kvalitetsløftaf de videregående levnedsmiddeluddannelser i løbetaf de sidste 10 år. Der er opbygget en fælles uddannelsemellem DTU og KVL, og kvaliteten af kandidaterneer steget betydeligt. Der er dog et stykke vej endnu, førde to universiteters fagkulturer er integreret fuldt ud iuddannelserne, og de studerende får det fulde udbytteaf begge universiteters faglige indgangsvinkel i fagene.Søgningen til de videregående levnedsmiddeluddannelservar støt stigende indtil 1999, efterfulgt af et fald. ATVudvalgetfinder den faldende tilgang bekymrende, idetder forudses mangel på kvalificerede kandidater i dekommende år. Der er allerede meldinger fra mejerisektorenom, at der kan aftages dobbelt så mange kandidater, somder uddannes. Der vil være et stigende behov for levnedsmiddeluddannede,både på kortere (5 år) og længeresigt (15-20 år), først og fremmest levnedsmiddelkandidater.Der er en stor spredning i de typer af arbejdspladser, derbeskæftiger levnedsmiddeluddannede, hvilket illustrererlevnedsmiddeluddannelsernes meget anvendelige og alsidigekarakter. Kun 20-30% af de levnedsmiddeluddannedei rapportens undersøgelse er ansat i decideretlevnedsmiddelproduktion. De levnedsmiddeluddannedefinder i stigende omfang ansættelse i andre brancher,specielt i bioteknologiske og farmaceutiske virksomheder,hvor der allerede er mangel på højt kvalificeretarbejdskraft. Det kan medvirke til en fremtidig mangel pålevnedsmiddeluddannede i levnedsmiddelsektoren.Omvendt er der stadig mange ansatte i levnedsmiddelsektorenmed andre uddannelser, selvom der har væretfærdiguddannede levnedsmiddelkandidater i flere år.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE85

Konklusioner og anbefalingerlDisse substitutionstendenser er ikke overraskende for etområde, hvor kandidatuddannelser ikke er professionsuddannelsermed krav om autorisation, og de understregersamtidig levnedsmiddelområdets tvær- og multifagligekarakter. Mønsteret skal ikke ses som et argument for,at man kunne undvære levnedsmiddeluddannelserne. Derer et stigende behov for målrettet specialistviden, efterhåndensom fødevareproduktion bliver mere og merekompliceret.Søgningen til korte videregående uddannelser og erhvervsuddannelsernetegner til at falde, og det forudses, at derbliver mangel på kvalificeret, faglært arbejdskraft pålevnedsmiddelområdet.Interessen for teknisk-naturvidenskabelige fag børopmuntres hos unge allerede meget tidligt i folkeskolen.Det må også kraftigt anbefales, at der arbejdes på at øgeoptaget af studerende på levnedsmiddeluddannelsernegennem endnu bedre og mere målrettet oplysning omuddannelserne og jobmulighederne. Også i vejledningentil de studerende vedrørende specialeområder ogfor ph.d.-studerende vedrørende forskningsområder indgåoplysninger om udsigterne til jobs. De studerende hará priori en uklar opfattelse af, hvad levnedsmiddeluddannelsenkan bruges til, af deres egne forudsætningersamt af de faglige forventninger, der stilles til dem.Det vil være naturligt, at LMC forestår en sådan indsats.En forøgelse af antallet af kandidater må imidlertidikke ske på bekostning af kvaliteten. Det bør overvejes,om en adgangsbegrænsning – med mulighed for at tagekvalificerende kurser – ville gøre studiet mere attraktivt.En kvalitetssikring i form af adgangsbegrænsninger børdog følge en fælles kurs i det mindste for beslægtedeuddannelser for at undgå, at mindre kvalificerede studentersøger mod beslægtede uddannelser uden adgangsbegrænsning.lDen generelle ”akademisering” af de korte videregåendeuddannelser – for levnedsmiddelområdet primært procesteknologuddannelsen– er et problem. Kendetegnet fordisse uddannelser har været kombinationen af solid, teoretiskviden og praktisk erfaring. Der er i dag en tendenstil at nedprioritere den praktiske del, og indholdet gøresmere teoretisk. Men de færdiguddannede har ikke enfaglig profil, som virksomhederne efterspørger. Her læggesstørst vægt på den håndværksmæssige, praktiske del,der giver mellemteknikerne praktisk erfaring i problemløsningog udvikling i produktionen. Uddannelserne hardermed fagligt sat sig mellem to stole.7.5.2 Anbefalinger om levnedsmiddeluddannelserneØg kvaliteten yderligerelDer er brug for at fastholde og endog øge den fagligekvalitet af kandidaterne, der, især via basisuddannelsen,bør være fagligt klædt på til løbende videre- og efteruddannelse,der kan tilpasses arbejdsstedernes individuellebehov.Rekrutteringen til uddannelserne må øgeslInternationalisering er nødvendiglI forbindelse med internationaliseringen af uddannelsernesfaglige indhold og problemformuleringer bør der arbejdespå at opnå et fælles internationalt udbud, specieltaf overbygningsuddannelserne.Forskningen skal sætte yderligere præg påuddannelsernes faglige indholdllForskningen bør i højere grad sætte sit præg på studiernesopbygning, jf. beskrivelsen bl.a. i denne rapport af, hvadlevneds-middelforskning dækker i praksis i dag. F.eks.bør den stigende betydning af samfundsvidenskabeligtbaseret fødevareforskning anerkendes yderligere i studieplanerne.Levnedsmiddeluddannelserne bør understøttebåde basisforskningen og den specialiserede forskningi takt med nye satsningsområder for dansk fødevareproduktion.De grundlæggende, disciplinorienterede fag på grunduddannelsen,der skal danne basis for videnopbygningenpå overbygningsuddannelserne, bør ikke rettes ind efterkortvarige trends, men bør naturligvis justeres i overensstemmelsemed mere varige ændringer, dels i videngrundlagetinden for levnedsmiddelområdet, dels i samfundetsbehov.Fagkulturel integration er nødvendig for fuldtstudieudbyttelDet er vigtigt for de studerende, at der sker en kompletfagligt kulturel integration af undervisningen på KVL ogDTU, således at kandidaterne kan drage den fulde fordelaf, at begge universiteters faglige/pædagogiske synsvinklerindgår i fagene i levnedsmiddeluddannelserne. Det er86FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Konklusioner og anbefalingerudvalgets mening, at begge synsvinkler er essentielle foret helstøbt uddannelsesforløb.De korte videregående uddannelser måfastholde deres praktiske vinkellEt succeskriterium for de korte, videregående uddannelserbør være det anvendelsesorienterede. Det anbefalesat fastholde og styrke kravet om praktik og den håndværksmæssigedel af uddannelserne. Kun derved kanuddannelserne bidrage den for nationaløkonomien såvæsentlige fødevaresektor.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE87

88FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

ReferencerReferencer o.a. baggrundsmaterialeLMC – universiteterne1. LMC: Levnedsmiddelcentret – Årsberetning 2001. LMC, august 2002.2. LMC: Vedtægter for Levnedsmiddelcentret ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoleog Danmarks Tekniske Universitet, juni 2002 (foreløbig vers.).3. LMC: Levnedsmiddelcentret – Forskningsprogram 1995-97. LMC, jan. 1995.4. LMC: LMC Basic Research Programme 1998-2000 – Overall Plan.LMC, sept. 1997.5. LMC: Strategiplan 2001-2006 for Levnedsmiddelcentret. LMC, 2000.6. LMC: Hvem er hvem inden for LMC? LMC, okt. 2001.7. LMC: LMC – mission, vision and strategy. Internt notat, febr. 2002.8. LMC: Forskerskolen Food – et initiativ fra LMC. Internt notat, febr. 2002.9. LMC: Status for uddannelsesområdet. Notat, B-272, LMC, 11.12.2001.10. LMC: Levnedsmiddelingeniør & Levnedsmiddelkandidat – Levnedsmiddeluddannelsernepå KVL og DTU. LMC 1999.11. Escher, Felix: Centre for Advanced Food Studies – LMC. Report from the Meetingof the International Advisory Board (IAB), Jan. 15-17 2002.IAB, 26. marts 2002.12. KVL/DTU: Hvad vil vi med levnedsmiddelforskningen. Rapport fra enKVL/DTH arbejdsgruppe, febr. 1990.13. KVL: Notat om mejeriingeniøruddannelsen. Uddannelsens udvikling ogfremtid. Arbejdsgruppe på KVL, 10. aug. 1990.14. KVL: Forslag til ny studieplan for levnedsmiddeluddannelsen. KVL, aug. 1990.15. KVL: Studiehåndbogen. KVL, Levnedsmiddeluddannelserne, netvers.,juni 2002.16. KVL: KVL Beretning. Årgange 1989-2001.17. KVL: KVL Beretninger fra institutter mv. Årgange 1991-1997.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE89

Referencer18. DTU: Danmarks Tekniske Universitet Årsberetning 2000. DTU, 2001.19. DTU: Studiehåndbogen. DTU, kursus- og uddannelsesbeskrivelser,levnedsmiddeluddannelserne, netvers., febr. 2002.FØTEK20. Rapport samt anbefalinger fra arbejdsgruppen vedrørende fødevareteknologi.”Otto Christensen-Udvalget”, Industriministeriet, Landbrugsministeriet,Undervisnings- og Forskningsministeriet, januar 1990.21. FØTEK I: Programbeskrivelse mv. Præsentationsmateriale om FØTEK I.Landbrugsministeriet, Industriministeriet, Undervisningsministeriet, 1990-91.22. FØTEK – The Danish R&D Programme for Food Technology: Result of the Internationalmid term Evaluation. Committee on Food Technology.(FØTEK I). Forskningsrådene, okt. 1993.23. FØTEK – Det Fødevareteknologiske Udviklingsprogram 1990-1994: Slutevaluering– En kombineret spørgeskema- og interviewundersøgelse blandt dedeltagende virksomheder og forskningsinstitutioner. (FØTEK I).Koordineringsgruppen for FØTEK, maj 1995.24. FØTEK: Danish Food Science and Technology – Midterm Evaluation of Researchand Higher Education. Led i midtvejsevalueringen af FØTEK 2.Forskningsrådene, juli 1997.25. Levnedsmiddeluddannelserne ved KVL og DTU – En aftagerundersøgelse.Led i midtvejsevalueringen af FØTEK 2.PLS Consult for Forskningsstyrelsen, dec. 1997.26. Evaluering af FØTEK-indsatsen -1997. Kompetenceopbygning, Produktegenskaber,Samarbejdsrelationer. Led i midtvejsevalueringen af FØTEK 2.PLS Consult for Forskningsstyrelsen, 1997.27. FØTEK-indsatsens kommercielle effekter. Led i midtvejsevalueringen afFØTEK 2. PLS Consult for Forskningsstyrelsen, jan. 1998.28. Evaluering af FØTEK. Styregruppens sammenfattende rapport om midtvejsevalueringenaf FØTEK 2, Forskningsstyrelsen, 1997.29. Information FØTEK 3. Fællessekretariatet for FØTEK 3,Forskningsrådene, 1998. Tillæg, jan. 2001.30. Information om FØTEK-4. Direktoratet for FødevareErhverv, april 2002.90FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Referencer31. FØTEK Særnummer. Præsentation af resultater af FØTEK I-III.Naturens Verden, april 2002.32. Artikelsamling om FØTEK-programmerne. Avisartikler, notater mv. 1989-2002.33. Forsknings- og Teknologiministeriet: Aktivitetsbeskrivelse for opfølgning afFØTEK-programmet (FØTEK 2).Notat i forbindelse med høring om FØTEK 2, 29. sept. 1993.Diverse34. Akademikernes Arbejdsløshedskasse: Ledighedsstatistik.AAK homepage, hentet 8.8.2002.35. Albæk, E.; P. Munk Christiansen & L. Togeby: Eksperter i medierne – Dagspressensbrug af forskere 1961–2001. Rapport fra Magtudredningenssekretariat, Institut for Statskundskab, Århus Universitet, 8. februar 2002.36. Analyseinstitut for Forskning: Erhvervslivets forsknings- og udviklingsarbejde– Forskningsstatistik 1997. Analyseinstitut for Forskning, august 1999.37. Analyseinstitut for Forskning: Erhvervslivets forsknings- og udviklingsarbejde– Forskningsstatistik 1999. Analyseinstitut for Forskning, august 2001.38. Analyseinstitut for Forskning: Forskning og udviklingsarbejde i den offentligesektor – Forskningsstatistik 2000. Analyseinstitut for Forskning, april 2002.39. ATV: Opgørelser over patenteringsaktivitet 1991-1998 for danskevirksomheder, universiteter mv. Internt dokument, marts 2002.40. ATV’s Levnedsmiddeludvalg: Levnedsmiddelforskning – sådan kan det gøres.ATV, marts 1991.41. ATV’s udvalg om viden og velfærd: Viden og velfærd – visioner for danskforskning. ATV, aug. 2001.42. Bech-Larsen; T.; K. G. Grunert, & J. B. Poulsen: The Acceptance offunctional foods in Denmark, Finland and the United States: A study ofconsumers’ cojoint evaluations of the qualities of functional foods andperceptions of general health factors and cultural values.MAPP, Arbejdspapir nr. 73, 2001.43. Beckmann, S. C. et al.: Dansk forbrugere og økologiske fødevarer:ØKO Foods II Projektet. Handelshøjskolens Forlag, 2001.44. Danmarks Fiskeriundersøgelser: Annual Report 2001. DFU, sept. 2002.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE91

Referencer45. Danmarks Fiskeriundersøgelser: Virksomhedsregnskab 2001. DFU, apr. 2002.46. Danmarks Forskningsråd: Gennemgang af sektorforskningen. DanmarksForskningsråd, april 2002.47. Danmarks JordbrugsForskning: Årsberetning 2001. DJF, sept. 2002.48. Danmarks Statistik: Statistisk årbog hhv. 2001 og 2002.Danmarks Statistik, hhv. sept. 2001 og okt. 2002.49. Danmarks Veterinærinstitut: Strategi for Danmarks Veterinærinstitut.DVI, 2002.50. Danske Slagterier: Danske Slagteriers strategiplan 2002-2003. DS, 2002.51. Det Rådgivende Ekspertudvalg for Forbrugerforhold: Status over danskforbrugerforskning 2000. Erhvervsministeriet, dec. 2000.52. Det Rådgivende Ekspertudvalg for Forbrugerforhold: Status over danskforbrugerforskning 1985-2000. Opgradering af ovennævnte rapport med tonye kapitler. Erhvervsministeriet, dec. 2000.53. Direktoratet for FødevareErhverv: Fødevareministeriets forsknings- ogudviklingsbevillinger – Ramme- og aktivitetsplan 2002-2005.DFFE, maj 2002.54. DTU Analysis & Research Promotion Center, D’ARC:Analyse af forskningspubliceringen på LMC. DTU, 21. februar 2002.55. DTU Analysis & Research Promotion Center, D’ARC: Analyse af forskningspubliceringenpå LMC, Wageningen, Reading, INRA. DTU, 18. sept. 2002.56. Erhvervsfremme Styrelsen: Fødevarer – en erhvervsøkonomisk analyse.Ressourceområdeanalyse nr. 4, Erhvervsfremme Styrelsen, dec. 1993.57. Fischler, Claude: Programme international de recherche comparative sur lesattitudes vis-à-vis de l’alimentation, de la santé et du corps. CNRS (CentreNational de la Recherche Scientifique), Omtale i Børsen, sept. 2002.58. Forskningscenter Risø: Risøs Virksomhedsregnskab 2001.Forskningscenter Risø, April 2002.59. Forskningskommissionen: Forskningskommissionens betænkning. Bet. nr.1406, Bd. 1-2., Forskningskommissionen, IT- og Forskningsministeriet,sept. 2001.60. Forskningsministeriet: Erhvervslivets forsknings- og udviklingsarbejde– Forskningsstatistik 1995. Forskningsministeriet, Maj 1997.92FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Referencer61. Forskningsministeriet: Samarbejdsaftaler mellem universiteter og erhvervsvirksomheder– en rapport fra arbejdsgruppen vedrørende samfinansieredeforskningsprojekter. Forskningsministeriet, aug. 2000.62. Forskningsministeriet: Fakta om forskning. Forskningsministeriet, juli 2000.63. Fødevareministeriet: Fødevaresektoren skal skabe vækst og velstand. Projektbeskrivelse,Fødevareministeriets eksterne ugebrev, eksternt Forum, nr. 45,5. nov. 2002.64. Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalg: Strategi 2000.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, jan. 1998.65. Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalg: Strategi 2001-2006.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, dec. 2001.66. Fødevareøkonomisk Institut: Ramme- og Aktivitetsplan 2002-2005.FØI, dec. 2001.67. Fødevareøkonomisk Institut: Årsberetning 2001. FØI, 2002.68. Grunert, K. G. et al: Consumer perception of food products involving geneticmodification: Results from a qualitative study in four Nordic countries.MAPP, Arbejdspapir nr. 72, 2000.69. Hamann, K.: Globalisation Trends in the Food and Agroindustries – ValueChains and the future Competitive Situation. Baggrundsdokument udarbejdettil World Industrial Development Report, UNIDO. IFAU, jan. 2001.70. Hansen, H. O.: Landbrug i et moderne samfund. Handelshøjskolens Forlag,apr. 2001.71. Harmsen, H. & B. Boutrup Jensen: Jer og de andre – Nu og om fem år.Overheadsserie fra konferencen ”Den danske fødevarebranche: Optimalproduktudvikling”, TI, Århus 26.-27. febr. 2001. Præsentation på baggrund afundersøgelsen ”Future Innovations in Foods 2001”, udført for ReutersBusiness Insight, febr. 2001. MAPP, febr. 2001.72. Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse: Ledighedsstatistik.IAK hjemmeside, hentet 8.8.2002.73. Instituttet for Fødevaresikkerhed og Ernæring:Ramme- og Aktivitetsplan 2002-2005. Fødevaredirektoratet, 4. marts 2002.74. Jensen, B. Boutrup; A. Sonne & H. Harmsen: Scenarier for fødevareindustrienår 2010. Foreløbig rapport, MAPP, sept. 2001.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE93

Referencer75. Jensen, B. Boutrup; A. Sonne & H. Harmsen: Scenarier for fødevareindustrienår 2010. Del 1: Scenariekonstruktion og scenarier.Arbejdspapir nr. 80, MAPP, 2002.76. Jysk Analyseinstitut A/S: Food Focus rapporten ´02. Pressemeddelelse,Jysk Analyseinstitut, 9. sept. 2002.77. Konkurrencestyrelsen: Konkurrenceredegørelse 1999. Konkurrencestyrelsen,maj 1999.78. Kvistgaard Consult: Spørgeskemaundersøgelse om dansk fødevareindustri.Notat udarbejdet af Kvistgaard Consult for Erhvervsfremme Styrelsen, april2000. Udgivet af Erhvervsfremme Styrelsen som ”10 skarpe til danskfødevareindustri”, juni 2000.79. Lading, L.: Betragtninger om forskning: Industrirelevans, udlicitering oa.Notat. Sensor Technology Center A/S, jan. 2002.80. Lading, L.: Forskningsstyring. Notat, bl.a. præs. v. ATV’s møde om Forskningskommissionensbetænkning. Sensor Technology Center A/S, jan. 2002.81. Landbrugsraadet: Danske fødevarer frem mod år 2000. Levnedsmiddelpolitiskstatus 1997 – Så langt er vi nået. Landbrugsraadet, okt. 1997.82. LO: Fødevarer uden fremtid. Artikel i Ugebrevet A4, LO, oktober 2002.83. MAPP: MAPP after 2000: Visions and plans. MAPP, netvers., febr. 2002.84. MAPP: Årsberetning 2001, MAPP 2002.85. Meyer, G. & P. Sandøe: Oplysning og dialog om bioteknologi i forhold til planter.Center for Bioetik og Risikovurdering, supl. Til Gen-etik i praksis,juni 2001.86. Nordic Food Markets Research Institute, NOFOMA: Om Nordens ogØstersøregionens fødevaresystemer. NOFOMA, Hørsholm, april 1997.87. Nordisk Ministerråd: Food Labelling: Nordic Consumers’ Proposals forimprovements. A pan-Nordic survey of consumer behaviour and attitudetowards food labelling. Nord. 2001:573, NMR, 2001.88. OECD: Frascati Manual. OECD, 1993.89. Oxford Research A/S: Benchmarking af den danske industri – en analyse afde danske ressourceområder. Udarbejdet for Erhvervsfremme Styrelsen.Erhvervsfremme Styrelsen, marts 2000.90. Patentdirektoratet: Beretning ’89. Patentdirektoratet, 1990.94FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Referencer91. Regeringen: Redegørelse for fødevareerhvervet. Regeringen, april 2000.92. Regeringen: Regeringens Fødevarepolitiske Redegørelse II – Fødevarer som offentligtanliggende: Sikkerhed sundhed og kvalitet. Regeringen, febr. 2001.93. Regeringen: Regeringens Fødevarepolitiske Redegørelse.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, jan. 1998.94. Rigsrevisionen: Beretning om styringen af forskningsindsatsen inden forSundhedsministeriets, Miljø- og Energiministeriets og Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeris områder. Rigsrevisionen, for Folketinget, 18. sept. 1998.95. Rådet for Teknologisk Service: Rapport om teknologisk service på fødevareområdet.Notat udarbejdet af arbejdsgruppe for Rådet for TeknologiskService, Erhvervsfremme Styrelsen, 8. juni 2000.96. Slagteriernes Forskningsinstitut: Slagteriernes Forskningsinstitut 2001.Årsberetning, SF, marts 2002.97. Slagteriernes Forskningsinstitut: Strategi for dansk kødforskning 2002-2006.Kødforskningsudvalget, sekretariatet, SF, 1. maj 2002.98. Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd:Jordbrugsforskning – Strategiplan 1993-1997. SJVF, 1991.99. Strukturdirektoratet: Fødevareministeriets forsknings- og udviklingsbevillinger– Ramme- og aktivitetsplan 1999-2002. Strukturdirektoratet, juni 1999.Lovgrundlag mv.100. Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et koordinerende organ forfødevareforskning. Folketinget 1988-89, 11. maj 1989.101. Lov om sektorforskningsinstitutioner. Forskningsministeriet,LOV nr. 1076 af 20. dec. 1995.102. Bekendtgørelse om sektorforskningsinstitutioner. Forskningsministeriet,BEK nr. 952 af 9. dec. 1997.103. Bekendtgørelse af lov om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner(Styrelsesloven). Undervisningsministeriet, LBK nr. 358 af 26. maj 1989.104. Bekendtgørelse af lov om universiteter m.fl. (Universitetsloven).Undervisningsministeriet, LBK nr. 1177 af 22. dec. 1999.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE95

Referencer105. Bekendtgørelse om levnedsmiddeluddannelserne på Den Kgl. Veterinær- ogLandbohøjskole, Danmarks Tekniske Højskole og Danmarks Ingeniørakademi.Undervisningsministeriet, BEK nr. 726 af 20. aug.1992.106. Bekendtgørelse om levnedsmiddeluddannelserne på Den Kgl. VeterinærogLandbohøjskole og Danmarks Tekniske Universitet.Undervisningsministeriet, BEK nr. 1159 af 13. dec.1996.107. Bekendtgørelse om levnedsmiddeluddannelserne på den Kgl. VeterinærogLandbohøjskole og Danmarks Tekniske Universitet.Undervisningsministeriet, BEK nr. 714 af 19.7.2000.108. Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner.IT- og Forskningsministeriet, Lov nr. 347 af 2.6.1999.109. Lov om tilskud til produktudvikling i jordbruget.Landbrugsministeriet, LOV nr. 364 af 10.6.1987.110. Bekendtgørelse af lov om tilskud til produktudvikling i jordbruget.Landbrugsministeriet, LBK nr. 130 af 27.2.1990.111. Lov om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter.Landbrugsministeriet, LOV nr. 340 af 14.5.1992.112. Bekendtgørelse af lov om tilskud til produktudvikling af jordbrugs-,skovbrugs- og fiskeriprodukter m.m.Landbrugs- og Fiskeriministeriet, LBK nr. 617 af 18.7.1995.113. Bekendtgørelse af lov om tilskud til produktudvikling af jordbrugsogfiskeriprodukter samt forsøgsfiskeri m.m.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, LBK nr. 634 af 29.7.1999.114. Lov om tilskud til fremme af innovation, forskning og udviklingmv. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, LOV nr. 421 af 31.5.2000.115. Bekendtgørelse om tilskud til fremme af innovation, forskning og udviklingmv. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, BEK nr. 318 af 7.5.2001.116. Lov om Danmarks Forskningsråd og offentlige forskningsudvalg og ændringaf lov om Forskningspolitisk Råd og forskningsråd.Lovgrundlaget for oprettelse af Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalg.Forskningsministeriet, LOV nr. 120 af 4.3.1996.117. Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et forbrugerforskningsinstitut.Beslutningsforslag, Folketinget 1996-1997, nr. B 95, fremsat 18.2.1997.96FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

BilagBilagFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE97

Bilag 2.1 - RessourcepersonerBilag 2.1Ressourcepersonerfor ATV’s LevnedsmiddelforskningsudvalgUniversiteterneArne Astrup, Institut for Human Ernæring, KVLPia Degn, Institut for Human Ernæring, KVLSusanne Sørensen, Kemisk Institut, KVLJens Wolstrup, Inst. for Økologi, KVLMarianne Thrane, Inst. for Farmakologi og Patobiologi, KVLHenrik Elvang Jensen, Inst. f. Farmakologi og Patobiologi, KVLCarsten Sørensen, Mejeri- og Levnedsmiddelinstituttet, KVLGrethe Bertelsen, Mejeri- og Levnedsmiddelinstituttet, KVLMogens Jacobsen, Mejeri- og Levnedsmiddelinstituttet, KVLLeif Skibsted, Mejeri- og Levnedsmiddelinstituttet, KVLLisa Munk, Institut for Plantebiologi, KVLDan Funk Jensen, Institut for Plantebiologi, KVLErik Hviid Larsen, August Krogh Instituttet, KUJørgen Pedersen, Inst. f. Husdyrbrug og Husdyrsundhed, KVLHanne Ingmer, Inst. for Veterinær Mikrobiologi, KVLSteen Hansen, Inst. for Matematik og Fysik, KVLInge Olesen, Ledelsessekretariatet, DTUMogens V. Jungersen, BioCentrum-DTUHanne Harmsen, MAPPJulia Stacey, MAPPGeir Tveit, CeBRAAnne Busk-Jensen, Kristian Funding Andersenog Gunnar Hansen, Levnedsmiddelcentret, LMCAnnette Eriksen, DTU, LMC UddannelseskoordinationInfo-sekretariatet, KVLSektorforskningsinstitutionerNina Horn, John F. Kennedy InstituttetThomas Astrup, Danmarks FiskeriundersøgelserErling Larsen, Danmarks FiskeriundersøgelserKnud Børge Pedersen, Danmarks VeterinærinstitutLasse Didriksen, Danmarks VeterinærinstitutLis Rosendahl, Forskningscenter RisøErnst Aabling Thomsen, Forskningscenter RisøVøgg Løwe Nielsen, Fødevareøkonomisk InstitutTorsten Berg, Instituttet for Fødevaresikkerhed ogErnæring, FødevaredirektoratetRikke Willemoes, Analyseinstitut for ForskningBrancheforskningenClaus Fertin, Slagteriernes ForskningsinstitutSusanne Støier, Slagteriernes ForskningsinstitutGTS-institutterneHelle Westphal, Dansk Toksikologi CenterLars Chr. Nielsen, Bioteknologisk InstitutDavid Tveit, Teknologisk InstitutVirksomheder oa.Peter Jærgerschou og Pernille Ulrich, DILars Lading, Sensor Technology Center A/SCarsten Egelund, Schulstad A/SAnne Glud Hjulmand, Novozymes A/SMorten Kvistgaard, Kvistgaard ConsultTine Klein Mikkelsen, Novozymes A/SSvend Petersen, Novozymes A/SLene Lange, Novozymes A/SOffentlige myndighederJørgen Højmark Jensen, tidl. Fødevareregion KøbenhavnJens Peter Vittrup, VTU-MinisterietTina Fonnesbek Jensen, VTU-MinisterietRené Kusier, Direktoratet for FødevareErhvervLisbeth Nielsen, Direktoratet for FødevareErhvervAnnegrete Lauritsen, Direktoratet for FødevareErhvervCharlotte Kølln, Anne Jepsen og Lise W. Kristiansen,ForskningsstyrelsenLise Fogh, MiljøstyrelsenKorte videregående uddannelserJørgen Maltha Rasmussen,Mejeribrugets ArbejdsgiverforeningHelmuth Schmidt, Vejle Tekniske SkoleOle Sandbjerg Madsen, Slagteriskolen i RoskildeJytte Denhardt, LaborantskolenForeningerGert Aagaard og Winnie Ulka, FLIK’s sekretariatPaul Erik Larson, Medlemskartoteket, IDABirgit Jakobsen, Dansk Mejeriingeniørforening98FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 3.1 - BrancheorganisationerBilag 3.1Brancheorganisationerpå fødevareområdetDe vigtigste brancheorganisationer på fødevareområdet:GenereltFødevareIndustrienBranchefællesskab i Dansk Industri – ca. 200 medlemsvirksomheder.Omfatter en række sektioner og brancheforeninger:Brancheforeningen for Frugt- og Grøntindustrieni DanmarkChokolade- og Konfektureindustriens BrancheforeningBrancheforeningen af Kage- og BiscuitfabrikkerForeningen af Danske HandelsmøllerForeningen af Danske Chokolade- og SukkervarefabrikanterForum for Agroindustri under LandbrugsraadetTværgående, har som medlemmer bl.a. organisationer ogvirksomheder, der arbejder med fødevareforarbejdningKødsektorenDanske SlagterierSvineslagterierne og tilknyttede andels- og privatevirksomhederKødbranchens FællesrådSlagterier, forarbejdnings- og handelsvirksomhed inden forokse- og kalvekødMejerisektorenMejeriforeningenDækker næsten hele branchenFiskerisektorenDanmarks Fiskeindustri & Eksportforening(med 6 branchegrupper)Dansk FiskSektion under FødevareIndustrien, Dansk IndustriForeningen for Danmarks Fiskemel- og FiskeolieindustriKorn og foderstofferDakofoGrovvarebranchens organisationDrikkevarerDanske LæskedrikfabrikanterBryggeriforeningenV.S.O.D. (Vin- og Spiritusorganisationen i Danmark)TobakTobaksindustrienAndetDansk Dagligvareleverandør ForeningCa. 150 større leverandører til detailhandelen, inklusive,men ikke udelukkende, fødevareleverandører. Dækker iflg.egne oplysninger ca. 90 pct. af detailhandelens omsætningaf dagligvarerDybfrostforeningenMedlemmerne er også medlemmer af dagligvareleverandørerforeningenGTSBrancheforening for de godkendte teknologiske serviceinstitutter,GTS-institutterneForbrugerorganisationerFamilie og SamfundForbrugerrådetFjerkræDet Danske FjerkrærådFælles organisation for producenter og ægpakkerierFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE99

Bilag 4.1 - Offentlige FoU-enheder på levnedsmiddelområdetBilag 4.1Offentlige enheder med FoU, rådgivningmv. på levnedsmiddelområdetI bilaget nævnes institutioner og centre, der beskæftiger sigmed levnedsmiddelforskning, -udvikling og -rådgivning somderes primære opgave i offentligt regi. Desuden enkelte, hvisaktiviteter kun for en lille del omfatter levnedsmiddelforskningeller er af betydning for levnedsmiddelforskningsaktiviteter.I disse tilfælde er de relevante afdelinger nævnt.Sidst i bilaget er for fuldstændighedens skyld nævnt enrække tværgående råd og udvalg, der også beskæftiger sigmed fødevare-FoU, koordinering af indsatsen, bevillinger,særlige indsatsområder mv.De opgivne tal er oplyst af institutionerne/stammer fraårsberetninger og er, hvor intet andet er opgivet, for 2001.Hvad angår tallene for FoU-årsværk og projektandelen pålevnedsmiddelområdet, skal det understreges, at der er taleom skøn fra institutionernes side. Et FoU-årsværk defineressom en arbejdsindsats i et år med for en fuldtidsansat personmed forskningspligt.Antal ph.d.-studerende i alt på institutterne er opgivet ikolonnen sammen med antallet af institutternes ph.d.-studerendepå levnedsmiddelområdet . De ph.d.-studerende indgårdesuden generelt i de skønnede antal FoU-årsværk pålevnedsmiddelområdet og derfor også i den procentuelleopgørelse i næste kolonne.Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, Institut forFarmakologi og Patobiologi og Institut for Økologi, KVL, indgårikke i bilaget, selvom de formelt figurerer som deltagerei LMC-samarbejdet, da de ikke opgiver at udføre forskningpå levnedsmiddelområdet som defineret i nærværende rapport.På DTU har flere institutter end BioCentrum aktiviteter pålevnedsmiddelområdet, men da de ikke umiddelbart kanopgøres separat, og området kun udgør en mindre del afderes virke, er institutterne ikke medtaget her. Det gælderbl.a. Institut for Produktion og Ledelse, Institut for Informatikog Matematisk Modellering og Institut for Kemiteknik.100FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 4.1 - Offentlige FoU-enheder på levnedsmiddelområdetInstitution/EnhedAntalph.d.-studerendei alt/levnedsmiddelomr.Forskningpålevnedsmiddelomr.,andel i %Institutalt,tet iexcl.ph.d.-studerendeFoU-årsværkLevnedsmiddelomr.Levnedsmiddelomr.,andel i %UniversiteterMejeri-KVLog Levnedsmiddelinstituttet,46/4692138100100Institutfor Human Ernæring, KVL13/133346100100KemiskInstitut, KVL22/0 371,52,515Institutfor Matematik og Fysik, KVL 8/0302 5,3- 1Institutfor Plantebiologi, KVL31/0 592022,225Institutfor Veterinær Mikrobiologi, KVL 48/659272530BioCentrum-DTU94/38110713535AugustKrogh Instituttet, KU- 1 25< 1< 1< 1Tværgående forskningscentreMAPP-Centeret- Institut for Markedsøkonomi, HHA- Inst. for Informationsbehandling, HAACenter for Bioetik og Risikovurdering- KVL, Forskningscenter Risø, KU oa.7/7192610010033,3/33,315,5 4,52425I alt3371.Ikke oplyst/ikke relevant.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE101

Bilag 4.1 - Offentlige FoU-enheder på levnedsmiddelområdetInstitution/enhedInstitutioneni altFoU-årsværkForskningpå levnedsmiddelomr.,andel i %afinstitutionensforskningLevnedsmiddelomr.Levnedsmiddelomr.,andel i %SektorforskningMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks Fiskeriundersøgelser- Spec. Afd. for Fiskeindustriel ForskningDanmarks JordbrugsForskning- Spec. Afd. for Animalske Fødevarer og- Afd. for Prydplanter og VegetabilskeFødevarer76212836150,4- 1 - 1 102DanmarksVeterinærinstitut18460,23331Fødevaredirektoratet399Institutfor Fødevaresikkerhed og Ernæring4 99100100FødevareøkonomiskInstitut38,71025,820Ministeriet for Videnskab, Teknologi og UdviklingForskningscenter Risø- Afd. for Strålingsforskning og- Afd. for Planteforskning319< 1< 1< 1I alt91151.Ikke oplyst/ikke relevant.2.Tallene for DVI er skøn for indsatsen tolket bredt inden for fødevarebårnezoonoser og fremstillingsprocesser fra jord til bord.3.Budget 2002.4.Instituttets videnskabelige medarbejdere arbejder normaltligeligt med FoU og med forskningsbaseret rådgivning ogandre myndighedsberedskabsopgaver.5.Dertil skal lægges et antal årsværk på DJF, som ikke eroplyst.EnhedAndre relevante aktørerLevnedsmiddelcentret, LMCTeknologirådetCerealienetværketStatens Forskningsråd, spec.- SJVF- STVF- SSVFFødevareministeriets Rådgivende Fødevareudvalg FødevareministerietsRådgivende Forskningsudvalg Innovationsudvalget for Jordbrugs-og FiskeriprodukterDet Økologiske FødevarerådErnæringsrådetDet Danske Codex Alimentarius UdvalgDet Rådgivende Forskningsudvalg for Fødevaresikkerhed og ErnæringSamarbejdskollegiet for Levnedsmiddelforskning(Direktørkollegiet)102FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 4.2 - Private FoU-enheder på levnedsmiddelområdetBilag 4.2Private/selvejende enhedermed FoU, rådgivning mv. pålevnedsmiddelområdetI bilaget er nævnt nogle private/selvejende institutioner mv.,der beskæftiger sig med levnedsmiddelforskning og udvikling,herunder også institutioner, der modtager offentligemidler.Desuden er nævnt nogle andre aktiviteter, som er af betydningfor levnedsmiddelområdet. Hvor intet andet er oplyst,er tallene fra 2001.InstitutionInst.i altF oU-årsværkUdgifter,mio. kr.Levneds-middelområdetLevs.omr.%Inst.i altFoU-udgifterFoU pålevs.omr.andel i % afinstituttetsforskningT otal Levs.omr.Teknologiske serviceinstitutter (GTS-institutter)BioteknologiskInstitut 80,8 34,8 4360,5 53,6 16,8 31Dansk Toksikologi Center 10-123 2728,2 123 25TeknologiskInstitut 3259 3 676,3 545203-4BrancheforskningSlagteriernesForskningsinstitut68,868,8 100147111,1 111,1 100I alt115, 6Andre selvejende institutionerKræftens Bekæmpelse og CancerregistretIFAU - Instituttet for Fødevarestudier og Agroindustriel UdviklingTværgående organerØresund Food NetworkFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE103

Bilag 4.3 - Patentering på levnedsmiddelområdetBilag 4.3Patenteringsaktivitet på fødevareområdeti danske virksomheder,universiteter m.m. 1985-2000 1I bilaget gives en oversigt overPatentansøgninger i perioden 1985-2000llAntallet af patentfamilier 2 indleveret af enheder i Danmark,Holland og Finland indenfor fødevaresektoren iperioden 1985-2000 (Tabel 4.3-1, Figur 4.3-1)Antallet af patentansøgninger og udstedte patenter i Danmark,Europa og internationalt 1991-1998 (Figur 4.3-2 og4.3-3) fra danske enhederl De mest patenterende firmaer i sektoren i Danmark 1985-2000 (Tabel 4.3-2)Tabel 4.3-1Databaggrund for diagram over antal patentfamilier fra enheder(firmaer, universiteter, personer etc.) i Danmark, Hollandog Finland, opgjort efter prioritetsår, dvs. det år ansøgningener indleveret, 1985-2000 (Figur 4.3-1).Den tidligste prioritetsdato er anvendt, dvs. datoen forindlevering af den første ansøgning, der ligger til grund forpatentfamilien. Enkelt-personer er ikke sorteret fra.PrioritetsårDanmarkHollandFinland19851 0 -198632812719872210022198838130311989491382219903914622199142144201992531802819934916527199450181341995531552819965618136199744157431998791522719996616725200047100121.Udarbejdet af Tine Klein Mikkelsen og Svend Petersen, Novozymes A/S, marts 2002.2.En patentfamilie defineres som fællesmængden af patenter og ansøgninger i forskellige lande,som udspringer af den samme oprindelige ansøgning.104FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 4.3 - Patentering på levnedsmiddelområdetPatentfamilier200180160140120100806040200DKNLFI198519861987198819891990199119921993199419951996199719981999PrioritetsårFigur 4.3-1 Antal patentfamilier fra enheder i Danmark, Holland og Finland 1985-1999.Antal patentansøgninger og udstedte patenter1991-1998 fra danske enhederAnsøgninger fra danske enhederPublicerede ansøgninger605040302010DKWOEP01991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998PrioritetsårFigur 4.3-2Antal patentansøgninger fra danske enheder 1991-1998 indleveret i henholdsvisDanmark, Europa og internationalt. Se desuden tekst til Figur 4.3-3.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE105

Bilag 4.3 - Patentering på levnedsmiddelområdetPatenter og ansøgninger fra danske enheder 1991-199860Antal publicerede ansøgninger504030201001991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998DK ans. 20 24 18 26 19 19 18 21WO ans. 26 33 36 39 39 38 26 57EP ans. 26 33 31 32 32 39 29 57EP udstedte 16 23 21 18 10 3 4 8DK udstedte 25 27 23 24 16 12 8 6PrioritetsårFigur 4.3-3Antal patentansøgninger og udstedte patenter i føde-varesektoren 1991-1998fra danske enheder, opgjort efter prioritetsår og opdelt efter om ansøgningener indleveret i Danmark, Europa (EP) eller internationalt (WO). Få firmaeransøger direkte i Danmark, de fleste ansøger i Europa eller internationalt.Derfor er mængden af ansøgninger i Danmark ret konstant. Fødevaresektoreninkluderer i denne opgørelse udover de traditionelle fødevareområder:Alkohol, tobak og maskinfremstilling til sektoren samt foderområdet(sidstnævnte på grund tekniske besværligheder ved at ”trække det fra” vedgenerering af data). Også patenter på f.eks. køleteknik og lagring er medtaget.Antallet af tilbagetrukne ansøgninger er, ligesom indleverede ansøgninger,der ikke fører til publikation, ikke medtaget. Årene 1999-2001 er ikkeinkluderet, da tallene endnu ikke var fuldstændige på opgørelsestidspunktet.106FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 4.3 - Patentering på levnedsmiddelområdetDet er på nuværende tidspunkt ikke muligt som en kvalitetsparameterat måle antallet af udstedte patenter i forhold tilantallet af ansøgninger indsendt i perioden 1991-1998 pågrund af den lange tid fra ansøgning til udstedelse.Selv ansøgninger indsendt i de tidlige år kan stadig resul-tere i udstedelse af et patent. Af samme årsag er antallet afudstedte patenter fra patentfamilier indleveret sidst i periodenspecielt lavt, idet sagsbehandlingen ved patentmyndighedernefor en stor dels vedkommende stadig pågår.Tabel 4.3-2 De mest patenterende danske firmaer i perioden 1985-2001. Kun firmaer med mere endén patentfamilie i perioden er medtaget 1 (antal opfindelser = antal patentfamilier).AntalopfindelserRangnr.AntalopfindelserEnhed1 120Novozymes AS2 803 68SlagteriernesForskningsinstitutDanisco AS+ Grindsted Products+ Danske Sukkerfabikker4 32APV Pasilac AS5 20Niro AS6 24Aasted Mikroverk Aps7 15Chr. Hansen AS8 13Tetra Pak Hoyer AS9 5 Danish Crown Inc.1012Gram AS1112Lindholst & Co AS1210Scanio AS138+5 MD Foods AmbA + Arla146 Tulip International AS157 Cabinplant Int. AS165 Danochemo AS174 Dansk Tyggegummi Fabrik AS186 Dandy AS196 SFK-Danfotech AS206 Wolfking Danmark AS215 Sander Hansen ASRangnr.Enhed224 GadanMaskinfabr235 AtlasIndustriesAS245 Carnitech AS254 Lumetech AS263 OGHoyer ASik272 OxfordBisquit FabrikAS284 Bioteknologisk Institut294 CP Kelco Aps304 Danmark Protein AS314 Hercules Inc.324 Matcon Rådgivende Ing.334 Nexus AS344 Sprout-Matador AS353 Butina I/ S363 SAChristensen & Co AS373 SimoIndustriesAS383 Nordex Food AS393 NTC EngineeringAps403 Stormax Int. A/ S412 Espersen A A/ S422 GH Maskinteknik A/ S432 Maskinfabrikken Iras Esbjerg AS442 Protein Foods Scandinavia AS1.Nogle af de nævnte er senere fusioneret.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE107

Bilag 5.1 - Offentlige FoU-programmerBilag 5.1Offentlige forskningsprogrammerog erhvervsfremmeordningerpå levnedsmiddelområdet 1990-2002Ministeriet for Videnskab, Teknologi og UdviklingTidl. IT- og Forskningsministeriet (dec. 2000-dec. 2001)Tidl. Forskningsministeriet (jan. 1994-)Tidl. Forsknings- og Teknologiministeriet (jan. 1993-)Tidl. Undervisnings-og Forskningsministeriet (-1992)Forskningsprogram for Teknologisk Udvikling, FTUTypeForskningsprogram for teknologisk udviklingVarighed1985-1990 (5 år)Totalbevilling 293 mio. kr., heraf ca. 15,5 mio. kr. til levnedsmiddelrelateredeområderBevill. og adm. Forskningsrådene, Undervisnings- og ForskningsministerietBioteknologiske Forsknings- og UdviklingsprogramTypeKoordineret forskningsprogramVarighed 1987-1990 (2½ år) (Biotek 1),Totalbevilling 381 mio. kr., heraf ca. 57 mio. kr. til fødevareområdet (Centerfor Bioteknologisk Proces- og levnedsmiddelforskning)Bevill. og adm. Det Bioteknologiske Koordinationsudvalg,Undervisnings- og ForskningsministerietVarighed 1991-1995 (Biotek 2)*Totalbevilling 251 mio. kr.Bevill. og adm. Forskningsrådenes Udvalg vedr. Bioteknologi, UndervisningsogForskningsministeriet, senere ForskningsministerietVarighedTotalbevillingBevill. og adm.1996-1999 (Opfølgning på Biotek)*320 mio. kr.Forskningsrådenes Udvalg vedr. Bioteknologi, Forskningsministeriet* Kun meget begrænsede midler under Biotek 2 og opfølgningsprogrammetgik til fødevareområdet.Forskningsprogram for Oxidative forandringer,catering og frugt og grøntTypeForskningsprogramVarighed1990-1991 (oprindeligt planlagt til 3 år, men i praksis kun 2 år)BevillingCa. 2,5 mio. kr. (oprindeligt ca. 5 mio. kr., bevillingen siden halveret)Bevill. og adm. Forskningsrådene - SJVF og STVF108FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 5.1 - Offentlige FoU-programmerFØTEKTypeForsknings- og udviklingsprogramVarighed 1990-1994Totalbevilling 150 mio. kr.Bevill. og adm. FELFO (Forskningsforums Programkomité for Ernærings- ogFødevareforskning), Forskningsrådene,Undervisnings- og Forskningsministeriet, senere Forsknings- ogTeknologiministeriet, senere ForskningsministerietFØTEK 2TypeForsknings- og udviklingsprogramVarighed 1994-1997Totalbevilling 84 mio. kr.Bevill. og adm. FELFO, Forskningsrådene, ForskningsministerietFØTEK 3TypeForsknings- og udviklingsprogramVarighed 1998-2001Totalbevilling 233,4 mio. kr.Bevill. og adm. FELFO, Forskningsrådene, Forskningsministeriet ,senere IT- og ForskningsministerietDet Bioteknologiske Forskningsprogram*TypeForskningsprogramVarighed: 1998-2002Totalbevilling 205 mio. kr.Bevill. og adm. Forskningsrådenes Udvalg. vedr. Bioteknologi afløst 2000 afForskningsforums Programkomité for Bioteknologi, Forskningsstyrelsen,Forskningsministeriet, senere Ministeriet forVidenskab, Teknologi og Udvikling* Fødevareområdet er nævnt i programmets strategioplæg,men i praksis går kun meget begrænsede midler underprogrammet til fødevareområdet.Forskningsprogram for grundlagsskabende fiskeriforskningTypeForsknings- og udviklingsprogramVarighed 1999-2003 (4 år) (2005)Totalbevilling 32 mio. kr.Bevill. og adm. SJVF/Forskningsstyrelsen og Fødevareministeriets RådgivendeForskningsudvalg/Direktoratet for FødevareErhverv, FødevareministerietUndervisningsministerietTidl. Undervisnings- og Forskningsministeriet (-1992)FØTEK(se Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling)FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE109

Bilag 5.1 - Offentlige FoU-programmerFØTEK 2TypeForsknings- og udviklingsprogramVarighed 1994-1997Totalbevilling 75 mio. kr.Bevill. og adm. Undervisningsministeriet/FELFO (ikke samarbejdsprojekter)Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriTidl. Fiskeriministeriet -1994Tidl. Landbrugsministeriet -1994Tidl. Landbrugs- og Fiskeriministeriet 1995-1996Forsknings- og Teknologiudviklingsprogram for FiskerisektorenTypeDel af erhvervsfremmeprogramVarighed 1987-1991Totalbevilling 28,8 mio. kr. (tilskudsmidler)Bevill. og adm. Fiskeriministeriets Forskningssektion, FiskeriministerietRåvarekvalitetTypeVarighedTotalbevillingBevill. og adm.Forskningsprogram1988-1992 (5 år)15 mio. kr.LandbrugsministerietProduktudvikling i jordbruget, ProduktudviklingsordningenTypeTilskud til produktudviklingVarighed1988-1992 (fra dec. 1992, se nedenfor)Totalbevilling 395 mio. kr.Bevill. og adm. Rådgivende Udvalg, senere Bevillingsnævnet, vedr.Produktudviklingsordningen,Jordbrugsdirektoratet, LandbrugsministerietLandbrugsministeriets LevnedsmiddelforskningsprogramTypeRammeprogramVarighed1989-1993 (5 år)Totalbevilling 40 mio. kr.Bevill. og adm. Forskningssekretariatet, LandbrugsministerietFØTEKTypeForsknings- og udviklingsprogramVarighed 1990-1994Totalbevilling 175 mio. kr.Bevill. og adm. Bevillingsnævnet, Jordbrugsdirektoratet, Landbrugsministeriet/FELFO110FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 5.1 - Offentlige FoU-programmerProduktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter,Produktudviklingsordningen fortsatTypeTilskud til produktudviklingVarighed1992- (permanent fra dec. 1992 frem til 2001, herefter afløst afInnovationsordningen)Totalbevilling Løbende bevillinger på finanslovenBevill. og adm. Bevillingsnævnet vedr. Produktudviklingsordningen, Jordbrugsdirektoratet,senere Strukturdirektoratet, Landbrugsministeriet,senere Landbrugs- og Fiskeriministeriet,senere Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og fiskeriForsøgsfiskeri inkl. fjernfiskeriType Forsøgsfiskeri i henhold til Rådsforordning nr. 4028786og Lov nr. 222 af 22. april 1987 om støtte til visse strukturforanstaltningerinden for fiskeriet mv.VarighedIkke fastlagtTotalbevilling 5 mio. kr./år + supplement fra EFBevill. og adm. Fiskeriministeriet/EF-KommissionenFØTEK 2TypeForsknings- og udviklingsprogramVarighed 1994-1997Totalbevilling 68 mio. kr.Bevill. og adm. Bevillingsnævnet, Jordbrugsdirektoratet, Landbrugsministeriet,senere Landbrugs- og Fiskeriministeriet, senere Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri/FELFOFØTEK 2 FISKTotalbevilling 34 mio. kr.Bevill. og adm. Bevillingsnævnet, Jordbrugsdirektoratet, Fiskeriministeriet,senere Landbrugs- og Fiskeriministeriet, senere Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri /FELFOCerealienetværkets 1. rammeprogramTypeRammeprogram under Produktudviklingsordningen/InnovationsordningenVarighed1996-2001 (5 år)Totalbevilling 81 mio. kr., heraf ca. 20% til fødevareområdet (brødkvalitet)Bevill. og adm. Bevillingsnævnet vedr. Produktudviklingsordningen, Strukturdirektoratet,senere Direktoratet for FødevareErhverv/Innovationsudvalgetfor Jordbrugs- og Fiskeriprodukter sammestedsFØTEK 3TypeForsknings- og udviklingsprogramVarighed 1998-2001TotalbevillingBevill. og adm.122,6 mio. kr. inkl. 35,7 mio. kr. tilFØTEK 3 FISKBevillingsnævnet vedr. Produktudviklingsordningen, Strukturdirektoratet,senere Direktoratet for FødevareErhverv/FELFOFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE111

Bilag 5.1 - Offentlige FoU-programmerBioteknologi i fødevareforskningenTypeForskningsprogramVarighed 1999-2004Totalbevilling 63 mio. kr., heraf 10 mio. kr. til emnet inden for fiskeriforskningBevill. og adm. Strukturdirektoratet, senere Direktoratet for FødevareErhvervFødevarekvalitet med fokus på fødevaresikkerhedTypeForskningsprogramVarighed 2000-2005Totalbevilling 50 mio. kr.Bevill. og adm. Strukturdirektoratet, senere Direktoratet for FødevareErhvervTilskud til projekter vedr. innovation, forskning og udvikling iforbindelse med forarbejdning og forædling af jordbrugs- ogfiskeriprodukter, InnovationsordningenTypeForsknings- og udviklingsprogram (fortsættelse afProduktudviklingsordningen)Varighed 2001-forel. 2005Totalbevilling Sammen med øvrige ordninger under Innovationsloven,2001-2005: 710,5 mio. kr.Bevill. og adm. Innovationsudvalget for Jordbrugs- og fiskeriprodukter,Direktoratet for FødevareErhvervFØTEK 4TypeForsknings- og udviklingsprogramVarighed 2002TotalbevillingBevill. og adm.32,7 mio. kr. inkl. 7,7 mio. kr. tilFØTEK 4 FISKInnovationsudvalget for Jordbrugs- og fiskeriprodukter,Direktoratet for FødevareErhverv/FELFOFødevareteknologi, sikkerhed og -kvalitetTypeForskningsprogramVarighed 2002-2006Totalbevilling 60 mio. kr.Bevill. og adm. Direktoratet for FødevareErhverv112FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 5.1 - Offentlige FoU-programmerØkonomi- og ErhvervsministerietInkl. det tidl. Energiministeriet (1979-1994), Miljø- og Energiministeriet 1994-2001)Tidl. Erhvervsministeriet (sept. 1994-sept. 2001)Tidl. Industri- og Samordningsministeriet (febr. 1994-)Tidl. Ministeriet for Erhvervspolitisk Samordning (jan. 1993-)Tidl. Industriministeriet (-jan. 1993)Bioteknologi, Teknologirådets handlingsplan for en tre-årigsatsning inden for det bioteknologiske områdeTypePrekompetitivt, anvendelsesorienteret forskningsogudviklingsprogramVarighed1988-1990 (3 år)Totalbevilling 45 mio. kr.Bevill. og adm. Teknologirådet, Industri- og Handelsstyrelsen,IndustriministerietFØTEKTypeForsknings- og udviklingsprogramVarighed 1990-1994Totalbevilling 200 mio. kr.Bevill. og adm. Teknologirådet/Erhvervsudviklingsrådet/Bevillingsudvalget,Industri- og Handelsstyrelsen, Industriministeriet/FELFOFØTEK 2TypeForsknings- og udviklingsprogramVarighed 1994-1997Totalbevilling 69 mio. kr.Bevill. og adm. Erhvervsfremme Styrelsen, Industri- og Samordningsministeriet,senere Erhvervsministeriet/FELFOMiljøministerietTidl. Miljø- og Energiministeriet (1994-2001)Tidl. Miljøministeriet (1973-1994)Program for Renere TeknologiProgram for Renere Produkter fra 1999TypeUdviklingsprojekterVarighed1987- årlig bevillingBevill. og adm. MiljøstyrelsenBevilling til fødevareområdetCa. 13,7 mio. kr. (1992-2001) samt 4,2 mio. kr. i 2002 til detsamlede landbrugsproduktområdeFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE113

Bilag 5.2 - FØTEK’s historieBilag 5.2Det FødevareteknologiskeForsknings- og Udviklingsprogram 1-4– Historisk beskrivelseArbejdet med formuleringen af Det FødevareteknologiskeForsknings- og Udviklingsprogram, FØTEK, foregik i enembedsmandsgruppe i 1989 i forbindelse med gennemførelsenaf regeringens kommende strategiske forsknings- ogudviklingsprogram 1990-93, hvor fødevareteknologi var udpegetsom nyt indsatsområde. Resultatet blev lanceret i august1990 med det formulerede formål at gøre en særlig indsatsfor at styrke og forny Danmarks internationale positionsom producent og eksportør af fødevarer. Centrale fagområdervar: Kvalitet, sundhed og ernæring, produktionsteknologi,forbrugeradfærd og -præferencer. Det var ambitionen atfremme udvikling og produktion af ernæringsrigtige og miljømæssigtbæredygtige fødevarer for at gøre Danmark til etforegangsland inden for udvikling af sunde fødevarer. Virksomhederneskulle lære at udnytte både danske og udenlandskeforskningsresultater bedre, og programmet skullemuliggøre en internationalisering af fødevareindustrien. Derskulle skabes et bedre grundlag for dansk deltagelse i EF’sFoU-programmer på området, der på det tidspunkt var sparsom.Dog var der deltagelse i bl.a. FLAIR (Food Linked AgroIndustrial Research).FØTEK blev gennemført i et samarbejde mellem Landbrugsministeriet,Industriministeriet og Undervisnings- ogForskningsministeriet, der bevilgede hhv. 175 mio. kr., 200mio. kr. og 150 mio. kr., i alt 525 mio. kr., af deres respektivebudgetter til programmet. En tværministeriel koordineringsgruppeblev etableret til at køre ministeriernes samarbejdeom programmet og godkende projektansøgninger. Også etadministrativt fællessekretariat var blandt embedsmandsgruppensforslag til at styre programmet, men det blev ikkeumiddelbart etableret. Bevillingskompetencerne blev liggendehos de enkelte ministeriers bevillingsnævn, og fordelingenaf udgifter til projekter mv. skete under hensyn til projekternesrelevans for de respektive, ministerielle fagområder.Programmet støttede dels oprettelse af egentlige forskningscentreuden mure og rammeprogrammer, primært via midlernefra Undervisnings- og Forskningsministeriet, dels samarbejdsprojektermellem forskningsinstitutioner og fødevareerhvervet– hovedparten af midlerne fra Industriministerietog Landbrugsministeriet. Det var en forudsætning, at fødevareindustrienbidrog med mindst 50% af tilskudsbeløbet veddeltagelse i sådanne samarbejdsprojekter med offentligeforskningsinstitutioner.Formålet med programmet var således at sætte ind på trefronter: Fremme af samarbejdet mellem forskning og industri,herunder styrkelse af videnopbygning i virksomhederne,opbygning af få og store offentlige forsknings- og udviklingsmiljøeri international klasse samt udbygning af seniorstabenved de højere læreanstalter og styrkelse af forskeruddannelsen,herunder Erhvervsforskeruddannelsen, på fødevareområdet,hvilket lå i Industriministeriets koncept for programmet. Detresulterede i, at der blev startet 15 erhvervsforsker-ph.d.-uddannelsesforløb under programmet.Også i fødevareerhvervet og på Den Kgl. Veterinær- ogLandbohøjskole og Danmarks Tekniske Højskole gjorde mansig i begyndelsen af 1990’erne nye tanker om den fremtidigeorganisering af den offentlige levnedsmiddelforskning og -uddannelserne – både hver for sig og i fællesskab. De tosidstnævnte til dels under indtryk af den stigende opmærksomhedfra politisk og samfundets side generelt. Blandt andetudsendte en KVL/DTH-arbejdsgruppe i februar 1990 rapporten”Hvad vil vi med levnedsmiddelforskningen” (12), derpegede dels på behovet for at opdatere dele af levnedsmiddeluddannelserneog øge samarbejdet herom mellem de to institutioner,dels på behovet for en koordineret indsats mellemde to institutioners levnedsmiddelforskning.I den forbindelse skete der i de år en stadig oprustningaf levnedsmiddelforskningen på de to institutioner. I januar1990 udnævntes Danmarks første professor i levnedsmiddelkemived KVL, og Forskningsinstitut for Human Ernæringblev oprettet samme steds. Som led i FØTEK-programmetblev i januar 1991 oprettet tre forskningscentre, der skulleudgøre den grundforskningsmæssige kerne i samarbejdsprojekterneunder programmet: KVL Center for Fødevareforskning,Center for Levnedsmiddelforskning ved DTH ogCenter for mælkesyrebakterier.KVL Center for Fødevareforskning havde til formål atopnå en tæt integration af grundvidenskabelig og anvendtforskning på levnedsmiddelområdet. Forskningsaktiviteternelå på fem større og tre mindre områder (Fødevarers konsistens,Påvisning og forhindring af oxidation, Aroma, Ernæringog Fødevaremikrobiologi, understøttet af forskning in-114FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 5.2 - FØTEK’s historieden for metodeområderne analytisk kemi, sensorisk analyseog statistisk analyse). Områderne var udvalgt, så de dels byggedepå igangværende aktiviteter, dels blev suppleret medaktiviteter, der samlet ville sikre en afrundet og helhedsorienteretdækning af begrebet levnedsmiddelkvalitet i bredforstand, uanset om det drejede sig om kød, vegetabiliereller mejeriprodukter. Centrets grundlæggende forskning indenfor levnedsmiddelfagene dannede basis for samarbejdsprojektermed industrien, og der blev lagt vægt på at styrkesåvel nationale som internationale samarbejdsrelationer gennemudveksling af medarbejdere, samarbejdsprojekter oa.internationale aktiviteter. Centret blev finansieret af en grundbevillingfra FØTEK på 50,8 mio. kr. samt eksterne midler.Centerleder var professor Leif Skibsted.Samtidig, i januar 1991, blev Center for Levnedsmiddelforskningved DTH oprettet med samme formål. Man villekombinere grundlæggende mikrobiologisk, kemisk, teknologiskog ernæringsvidenskabelig forskning inden for levnedsmiddelområdetmed en industrielt orienteret forskningsindsatspå områder af betydning for Danmark som internationalfødevareproducent. Der blev satset på seks faglige temaer(Kvalitet og kvalitetssikring i fødevareindustrien,Levnedsmiddelprocesteknik og -design, Fermentering og biokonserveringaf fisk, kød og cerealier, Oxidation af umættedefedtstoffer, Ernæringsvidenskabelige aspekter og teknologiskemuligheder inden for udnyttelsen af polyumættedefedtsyrer samt Stivelser og fiberstoffers betydning for levnedsmidlersstruktur). Centret samlede levnedsmiddelforskningenpå DTH. Deltagere var således forskergrupperfra Instituttet for Bioteknologi, Afdelingen for Biokemi ogErnæring, samt Fiskeriministeriets Forsøgslaboratorium. Ogsåher dannede grundforskningen basis for samarbejdsprojektermed industrien, der finansierede en del af projekterne. Centretsgrundbevilling fra FØTEK var på 57 mio. kr. Herudovermodtog centret EU-midler. Centerleder var professor JensAdler-Nissen.Center for mælkesyrebakterier blev oprettet i et samarbejdemellem DTH og KVL, finansieret af en grundbevillingfra FØTEK på 22,8 mio. kr. Centerleder var professor KarinHammer.Allerede i april blev det i ATV-rapporten (40) foreslået, atde tre centre blev indlemmet i en fælles centerkonstruktion,der desuden skulle overtage Undervisnings- og Forskningsministerietsforpligtelser i forbindelse med FØTEK samt, påsigt, fortsættelsen heraf. Centret skulle koordinere bådegrundforskningsprojekter på de deltagende institutter og samarbejdsprojektermed industrien samt levnedsmiddeluddannelsernepå de to læreanstalter. Arbejdet med at realiseredette levnedsmiddelcenter startede snart derefter, ogcentret blev formelt oprettet under navnet Levnedsmiddelcentret,LMC, med Undervisningsministeriets godkendelse i1992.Den fjerde og sidste større enhed, finansieret af FØTEKmidler,blev MAPP-centreret (Markedsstyret proces- og produktinnovationi fødevaresektoren), der blev oprettet som etrammeprogram med 25 mio. kr. under FØTEK i april 1991 –dog først i funktion fra 1992 – med hjemsted på Handelshøjskoleni Århus.Allerede i starten af 1991 var det blevet konstateret, atFØTEK havde fået en flyvende start med et overvældendeantal ansøgninger om samarbejdsprojekter, der langt overstegden samlede bevillingsramme. Samtidig var det genereltopfattelsen, at det var lykkedes for de tre ministerier at foretageen effektiv koordinering af indsatsen, og at sagsbehandlingenvar hurtig.Snart blev der dog fra industriens side, bl.a. Industrirådet,udtrykt bekymring for, at virksomhederne ville bliveoverhalet indenom af de offentlige forskningsinstitutionerog de teknologiske serviceinstitutter i kapløbet om FØTEKmidlerne,fordi virksomhederne ikke havde samme beredskabtil formulering af projekter som universiteterne. Ved etoffentligt møde om FØTEK, som Landbrugsministeriet holdti september 1991, pegede industrien også på, at de bevilgedeprojekter manglede både visioner og miljømæssigbæredygtighed, hvilket havde været en del af formålet medprogrammet. Formanden for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet,Anton Johannsen, udtalte, at ”Vi har ikkebehov for at se gamle projekter hevet frem af skuffen med henblikpå at få hurtige penge. Der er brug for nye fødevarer, dertilgodeser forbrugernes ønsker om sund og spændende mad”.Samtidig kom de første meldinger om, at bureaukratietomkring bevillingsprocedurerne var stigende og virkedehæmmende for programmets afvikling. Kritikken, der komfra mange forskellige sider, blev i vidt omfang støttet af udtalelseri en intern midtvejsevaluering, som de tre impliceredeministerier havde iværksat – en kritik, som også allerede havdefundet udtryk i ATV’s rapport fra 1991 (40) alene på baggrundaf en gennemgang af udbudsmaterialet til programmet.Der blev peget på interne magtkampe mellem embedsmændenei de involverede ministerier, bl.a. på grund af forskelligopfattelse af fordelingen af støttesatser mellem ministeriernetil de enkelte projekter, sendrægtighed i administrationenog problemer som følge af vidt forskellig administrativpraksis i de tre ministerier, bl.a. om tilbagebetalingsregler.Det betød, at der i visse tilfælde kunne gå op til et år, fra enprojektbevilling blev godkendt, til pengene kom til udbeta-FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE115

Bilag 5.2 - FØTEK’s historieling. En opstramning af administrationen blev anbefalet ogresulterede bl.a. i, at professor i organisation og ledelse, HHA,Louis Printz, fra januar 1992 blev indsat som formand for enny, reorganiseret koordineringsgruppe for FØTEK medbestyrelseslignende status. Louis Printz udarbejdede i marts1992 en statusrapport for administrationen af programmetsamt en plan for omorganisering, der blev præsenteret forde tre ministre i april. Efter måneders tøven blev betingelsernefor en stramning accepteret af ministrene. Den resulteredebl.a. i, at det Fællessekretariat, der fra starten havdeværet foreslået til at sørge for en tværministeriel koordineringaf ansøgningsbehandlingen, kom på banen, og at derblev udarbejdet fælles bevillingsregler for hele programmet.Desuden fik Koordineringsgruppen reel magt til at udøvesin bestyrelseslignende funktion i forbindelse med administrationenaf programmet, uafhængigt af ministerierne. Såledeskom administrationen omsider til at ligne den model,som embedsmandsgruppen havde skitseret fra starten.Også kritikken fra industrien blev taget til efterretning,idet det fra midten af 1992 blev muligt at få tilskud til såkaldteforprojekter, der havde som formål at færdigformulereegentlige projekter under programmet. Det skete som et forsøgpå at fremme forskningsindsatsen i små og mellemstorevirksomheder (under 100 fuldtidsansatte og en omsætningpå maksimalt 100 mio. kr.), som ofte havde svært ved at afseressourcer til forarbejdet til et større samarbejdsprojekt. Alligevelblev det i november 1992 konstateret i pressen, såvelsom i Fællessekretariatet, at ”giganterne”, der i forvejen havdeet FoU-apparat i eget regi, havde sat sig på fødevareprogrammet:Ti store koncerner og brancheorganisationerhavde startet projekter for knap 200 af de 525 mio. kr., programmetrådede over. (Mejeribrugets Forskningsfond, SlagteriernesForskningsinstitut, Danisco A/S, herunder A/S DeDanske Spritfabrikker, Radiometer A/S, Chr. Hansens LaboratoriumA/S, MD Foods AmbA, Danmarks Fiskemels- ogFiskeolieindustri, Aero-Chef og Grønt Center).Bortset fra de fire andelsfiskevirksomheder i DanmarksFiskemels- og Fiskeolieindustri, holdt fiskeindustrien sig i baggrundeni programmets første udbudsrunde. Denne satsedei højere grad på den kommende, ændrede Produktudviklingsordning,der også trådte i kraft det år og som åbnede mulighedfor tilskud til fiskeindustrielle udviklingsprojekter.1. oktober 1993 blev Caj Eriksson ansat som leder af detnye koordinerende organ Levnedsmiddelcentret, LMC, dogforeløbig som den eneste ansatte. LMC skulle fra januar 1995være den eneste og fælles centerkonstruktion på områdetmellem DTU og KVL.I oktober 1993 forelå også den internationale midtvejsevalueringaf FØTEK (22), der alt i alt gav et positivt billedeaf programmets effekt. Bl.a. blev det konstateret, at programmetbestod af adskillige veltilrettelagte projekter, som villebidrage betydeligt til den videre udvikling af dansk fødevareindustri,og at antallet af medvirkende ph.d.-studerende underprogrammet var højt. Det blev dog samtidig vurderet, atantallet af seniorforskere på det tidspunkt – i april 1993 – varlavt i forhold til behovet i et program af FØTEK’s omfang.Endelig blev det anbefalet, at programmet blev fortsat, og atman i den forbindelse lagde vægt på samarbejdselementet iprojekterne og søgte at integrere små projekter i større, merelevedygtige projekter.Samtidig blev det fra politisk side besluttet at videreføresatsningen i et FØTEK 2. MAPP fik dog en del kritik i evalueringen,og det blev besluttet, at rammeprogrammet ikke skullefortsætte i FØTEK 2.Fra januar 1995 var Levnedsmiddelcentret som bebudetden eneste og fælles centerkonstruktion på området mellemDTU og KVL, og fik hermed den form, det har i dag. LCM fikdog aldrig i praksis ansvaret for de tre forskningscentre, dervar blevet oprettet under FØTEK 1. Deres aktiviteter udløbomkring det tidspunkt, hvor LMC begyndte at fungere, ogLMC overtog kun regnskabspligten for centrene.Slutevalueringen af FØTEK 1 kom i maj 1995 (23). Rapporten,der blev udarbejdet af UNI C og Burson-MarstellerA/S for Koordineringsgruppen, pegede på, at der kun var enbeskeden kommerciel effekt af programmet, men at denneforventedes at stige på længere sigt. Den væsentligste gevinstved FØTEK var efter manges vurdering, at virksomheder ogforskere fik erfaring i at arbejde sammen. Der blev skabt etvelfungerende og frugtbart samarbejde mellem universitetsogsektorforskningen, ikke mindst centrene og MAPP, og industrien.Det blev samtidig konstateret, at det hovedsageligvar de store virksomheder og brancheorganisationerne, derfik økonomisk gavn af første runde af programmet. Også deadministrative problemer fik kritiske ord med på vejen. Detvar daværende forsknings- og teknologiminister SvendBergsteins opfattelse, at der ikke var kommet særlig mangekonkrete resultater ud af FØTEK, men at processen havdelært forskere og virksomheder at samarbejde, selvom de småvirksomheder havde haft svært ved at være med. Det sidsteskyldtes primært, at de ikke havde den tilstrækkelige kompetenceinternt til at formulere og initiere forskningsprojekter.Manglen på konkrete resultater havde nok sin naturligeforklaring i, at teknologiudvikling generelt tager længere tidend produktudvikling.FØTEK 2 1994-97 blev iværksat i starten af 1994, overlappendeet år med sidste del af FØTEK 1, med en bevillings-116FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 5.2 - FØTEK’s historieramme på 330 mio. kr. Denne gang bidrog fem ministerier:Landbrugsministeriet med 68 mio. kr., Fiskeriministeriet med34 mio. kr., Forsknings- og Teknologiministeriet med 84 mio.kr., Industriministeriet med 69 mio. kr. og Undervisningsministerietmed 75 mio. kr. Dertil kom igen medfinansiering frafødevareerhvervet. Der var sket en væsentlig forøgelse afmidlerne, og programmet var angiveligt mere forskningstungtend FØTEK 1, idet en større del af pengene (Undervisningsministerietsandel af bevillingerne) blev udlagt som basismidlertil centerkonstruktionerne – en strategi, der skullemedvirke til at nedsætte de deltagende forskeres tidsforbrugtil administration og på at søge nye programmidler, men somi praksis ikke kom til at virke helt efter hensigten (se Afsnit5.1.4 og 5.2).Programmets formål var at styrke og udbygge danskfødevareindustris position på det danske og internationalemarked. Der skulle satses dels på områder, hvor Danmarkallerede besad en stærk position, dels på nye, lovende vækstområder.Den opfølgende indsats skullelllstimulere forskning, uddannelse og udvikling inden forhele fødevareområdet med udgangspunkt i allerede igangsatteaktiviteter og formidle resultaterne til hele den danskefødevareindustri.Fremme internationalisering og øge fødevarevirksomhedernesanvendelse af danske og udenlandske forskningsresultaterog derigennem sætte dem i stand til at udnyttenye markedsmuligheder.Bygge bro mellem den offentlige og private sektor ogudvikle nye samarbejdsformer gennem samarbejder mellemoffentlige forskningsinstitutioner, de godkendte teknologiskeserviceinstitutter, råvareproducenter, forarbejdningsindustri,maskin- og udstyrsindustri samt beslægtedeindustrier.De faglige fokusområder var – i lighed med FØTEK 1’s –Sundhed og ernæring, Kvalitet og nye anvendelsemulighederfor fødevarer, Miljø- og arbejdsmiljøvenlige produktionsmetodersamt Forbrugerpræferencer og -adfærd. Som noget nytkunne der også ydes støtte til markedsføring, f.eks. til afprøvningaf nye produkter på markedet.Der blev lagt vægt på at støtte forskningstunge aktiviteter:llllForskning og uddannelse ved Levnedsmiddelcentret, LMCGrundlæggende forskning af langsigtet betydning fordansk fødevareindustri og andre brugereForprojekter og samarbejdsprojekter med virksomhedsdeltagelseInternational kompetenceopbygningDesuden blev der lagt vægt på, at de teknologiske serviceinstitutterskulle medvirke til at udbrede den viden, der blevgenereret i projekterne.Allerede fra starten truede organisatoriske og administrativeproblemer med at spænde ben for FØTEK 2. I midtvejsevalueringenaf FØTEK 1 var det blevet besluttet at ophæveKoordineringsgruppen for FØTEK, når dette udløb. Men kræfteri industrien og erhvervsorganisationerne ønskede gruppengenoprettet - angiveligt for at forhindre, at splid blandtembedsmændene i de medvirkende ministerier blev årsag tilforsinkelser i administrationen af programmidlerne. Det blevdog ikke tilfældet. Fællessekretariatet, med fysisk placering iForskningsministeriet, fortsatte i tæt samarbejde med det nyoprettedeLevnedsmiddelcenter sit arbejde med at koordinereansøgningerne og fungere som bindeled mellem ministerierneunder det nye program.Under FØTEK 2 etableredes yderligere to rammeprogrammer:Det ene ved Laboratorium for Proteinkemi, AarhusUniversitet, om undersøgelser af kendte mælkeproteinersmolekylærbiologiske egenskaber ved hjælp af nye teknikkersamt identifikation, isolering og karakterisering af nyeog ukendte proteiner. Det andet, i regi af Levnedsmiddelstyrelsen,omhandlede sundhedsmæssig vurdering af biologiskaktive komponenter i fødevarer af ikke-ernæringsmæssigkarakter: Antioxidanter i frugt og grønsager.Og det blev besluttet, at MAPP alligevel skulle fortsætteunder FØTEK 2 i form af Center for markedsovervågning,-vurdering og -bearbejdning. Det skete angiveligt, fordi MAPPblev anset for vigtig for programmets faglige helhed.I 1997 sluttede FØTEK 2, og samtidig gennemførte manover det meste af året midtvejsevalueringer af de forskelligeaspekter af programindsatsen. Disse blev offentliggjort i juli1997-januar 1998. Den internationale evaluering af forskningen(24) var hovedsagelig positiv – denne gang også overforMAPP. Evalueringen af programmets effekter i form af kompetenceopbygningi de deltagende virksomheder, produktegenskaberog virksomhedernes samarbejdsrelationer meddeltagende forskere fra universiteter, sektorforskning og GTSinstituttermv. (26) var ligeledes positiv. Det blev konkluderet,at langt hovedparten af virksomhederne var meget tilfredsemed resultaterne af deres deltagelse i programmet,både hvad angik det faglige niveau, udbyttet og projektforløbet.Endelig blev de kommercielle effekter af programmetevalueret ved en spørgeskemaundersøgelse blandt dedeltagende virksomheder (27). I modsætning til de begrænsede,konkrete resultater af FØTEK 1, blev det konkluderet,at der, specielt i lyset af programmets fokus på grundlagsskabendeforskning, nu var tale om ”ganske betragteligeFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE117

Bilag 5.2 - FØTEK’s historiekommercielle effekter for virksomhederne” – nye produkter,forbedrede produktionsteknikker eller produkter, øgetmarkedskendskab og endog patenteringer. Blandt andre positiveeffekter blev peget på nye forskningssamarbejder, øgetinternt udviklingsarbejde i virksomheden, nye investeringer iudstyr og efteruddannelse af medarbejdere.Også levnedsmiddeluddannelserne efter FØTEK 2 blevevalueret (25), hvilket omtales i Kapitel 5.Den positive evaluering resulterede i, at Folketinget i decembervedtog at videreføre programmet.FØTEK 3 blev derfor igangsat i 1998 med en bevilling på356 mio. kr. fra Forskningsministeriet og Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri frem til 2001. I tråd med RegeringensFødevarepolitiske Redegørelse fra januar 1998 var detønsket, at forskningen skulle danne basis for fødevarer afhøj kvalitet, fremstillet på et bæredygtigt grundlag ud fra ethelhedsorienteret syn på levnedsmiddelproduktionen, omfattendeen koordineret indsats for råvaregrundlaget, sundhedog ernæring, hensigtsmæssig teknologi, kvalitetskontrol,økologi, arbejdsmiljø og forbrugerforståelse. Den danskefødevareindustris position i udlandet skulle styrkes yderligereog industriens evne til at imødekomme fremtidensforbrugerønsker forbedres. Fokus lå på forarbejdning ifødevareindustrien. De faglige indsatsområder var:llllllUdvikling af produktionsprocesser, der har betydning forbevarelse og forbedring af fødevarernes egenskaber ogkvaliteter,Undersøgelse af sikre og sunde fødevarer samt ernæringensbetydning for sundhed,Anvendelse af ny og mere hensigtsmæssig teknologi ilevnedsmiddelindustrien, herunder bioteknologi,Udvikling af målbare kriterier for fødevarekvalitet til brugfor kvalitetsstyring og levnedsmiddelkontrol,Forskningen i økologisk levnedsmiddelproduktion og inddragelseaf miljø- og arbejdsmiljømæssige hensyn,Forskning i forbrugerpræferencer og produktudviklingsamt forbedring af fødevareindustriens markedsorientering.Der blev givet støtte til centre og samarbejdsprojekter, ogigen var medfinansiering fra fødevareerhvervet obligatorisk isamarbejdsprojekterne mellem erhvervet og forskningsinstitutioner.En oversigt over centre og faglige emner for samarbejdsprojekterunder FØTEK 1-3 findes i Bilag 5.3.Figur 5.1 viser fordelingen af FØTEK-programmernes samledesamarbejdsprojektbevillinger på emneområder.Figur 5.2 viser summen af samarbejdsprojektbevillingerunder FØTEK 1-3, fordelt på brancher og offentlige/privatebevillingshavere.Den 22. april 2002 udsendte Forskningsrådene en pressemeddelelseom FØTEK’s succes, hvor det blandt andetblev fremhævet, at FØTEK har givet et markant løft til enrække danske forskningsmiljøer og fremmet mulighedernefor næste generation af unge fødevareforskere. Formandenfor FELFO, direktør Greta Jakobsen udtalte bl.a., at forskningeni løbet af den 10-årige periode er blevet ”moderniseret”således, at den fra primært at beskæftige sig med enkeltproduktereller enkeltområder i dag omfatter hele fødevarekædenfra råvarer til forbruger. Den nye fødevareforskninginvolverer mange faglige specialer og kræver tæt parløbmellem forskere fra universiteter, sektorforskning og privatevirksomheder. Endelig blev det konstateret, at FØTEK harstået distancen som et vellykket eksempel på samarbejdemellem forskning og erhvervsliv, med gensidigt kompetenceløfttil følge, og på tværs af forskningsinstitutioner og ministerier.Fra andre sider, bl.a. ATV, har det dog været anført, atden kraftige binding af de, såkaldt frie, offentlige midler iFØTEK til kravet om medfinansiering fra industrien isamarbejdsprojekterne, har bevirket, at en del af forskningenpå universiteterne i stigende grad er blevet udviklingsprægetfrem for grundlagsskabende, og at den uafhængigeuniversitetsforskning derved har fået trangere kår.Kort forinden, 16. april, blev FØTEK 4 lanceret, foreløbigmed en bevilling for resten af 2002 på 32,7 mio. kr. Programmetadministreres fortsat af Direktoratet for FødevareErhverv,med hjemmel i Innovationsloven. Der er afsat 25 mio. kr. tilprojektsamarbejder mellem forsknings- og forsøgsinstitutionerog virksomheder eller brancheorganisationer vedrørendefødevarer i bred forstand samt 7,7 mio. kr. specielt til projekterom forarbejdning af fiskeprodukter.Formålet med programmet er især at fremme projekter,som omfatter flere led i kæden fra jord til bord, som harkommercielle perspektiver og hvis resultater kan anvendesdirekte i fødevaresektoren. Et af sideformålene er at medvirketil at understøtte kompetence- og videnopbygning ivirksomheder og dermed medvirke til at udbygge danskfødevareindustris position på eksportmarkedet og erhvervetsmulighed for at skabe øget vækst samtidig med, at forbrugerønskerbliver tilgodeset.118FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 5.3 - Projekter under FØTEK 1-3Bilag 5.3Faglige emner for projekterunder FØTEK 1-3I bilagets oversigter er bevillingshaver af fortrolighedshensynkun angivet, såfremt der er tale om en offentlig enhed.I nogle tilfælde er projekttitlen afkortet af tekniske årsager.Projekter, der ikke har fået bevilget midler, er markeretmed 0. Et sådant projekt kan dog have modtaget en bevillingsenere efter fornyet ansøgning og vil da figurere igen senerei oversigten ligesom projekter, der har modtaget flere bevillinger.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE119

Bilag 5.3 - Projekter under FØTEK 1-3Projekter under FØTEK 1 1990-1994Samarbejdsprojekterne er fordelt på en række erhvervssektorer, primært kød, mejeri og bioteknologi, og koncentreret på indsatsområdernekvalitet, produktionsteknologi og sundhed. Over halvdelen af projekterne kan henføres til markeder, hvor Danmark har særlige kompetencer,knap en fjerdedel til markeder, hvor fødevareindustrien har en langsigtet vækst- eller omstillingsstrategi, og knap en fjerdedel er rettetmod deciderede vækstmarkeder.Forskningsministeriet(Kilde: FØTEK-sekretariatet, Forskningsstyrelsen, 2002)BevillingshaverBevillingsår P rojek tSamlet bevill., kr .Samarbejdsprojekter1992-94P roteiner i fedtkuglemembrane n750.00 01994S truktur af kaseinmicelle r750.00 01994P roteolytiske enzymer i mæl k750.00 01992-94V alleproteine r750.00 01991F aglige følgeudgifte r150.00 0Rammeprogrammerog basisbevillinger, centreKVL990-9 4DTH990-9 5KVL/DTH990-9 4KVL/DTH99 51 C enter for Fødevareforskning ved KV L59.269.05 01 C enter for Levnedsmiddelforskning ved DT H49.868.70 01 C enter for Mælkesyrebakteriers fysiologi og geneti k25.384.50 01 O verdragelse af FØTEK 1-centrene til LM C1.000.00 0Inst.For Markedsøkonomi, HHA1 990-9 4 M arkedsbaseret proces-og produktinnovation i fødevaresektoren, MAP P18.018.28 7Evaluering o.a. omkostninger- 1994-95 A flastning og evaluerin g445.00 0I alt157.135.53 7120FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Jordbrugsdirektoratet(Kilde: Direktoratet for FødevareErhverv, 2002)Bilag 5.3 - Projekter under FØTEK 1-3BevillingshaverBevillingsår P rojek tSamlet bevill., kr .Udviklingsprojekter(samarbejdsprojekter )1 990 Characterization and modification of functional and nutritional aspects of starch -12.539.000Improved and novel materials for the food industry1 990 A utomatisering af DNA probe assay til hurtig og specifik detektio n5.005.80 01 990 A nvendelse af starterkulturer og enzymer til forbedring af kødproduktkvalite t9.679.01 01990Å rsagsforhold til hangriselugt i svinekø d7.423.27 61 990 H urtigmetoder til restkoncentrationsbestemmelse i levnedsmidle r12.659.50 01 990 K valitet og sikkerhed for frugtjuice og saft i Danmark i 1990'ern e2.082.14 41991K aseins geldannels e1.011.68 51991S truktur af kaseinmicelle r1.263.29 91991P roteiner i fedtkuglemembrane n2.191.97 61991V alleproteine r769.34 91991C holesteroloxidation i mejeriprodukte r373.70 01991U dvikling af flowcytometriske metode r490.37 51991M oderne levnedsmiddelmykologiske metode r464.84 81991K arakterisering af lipidoxidation i mejeriprodukte r473.21 61991O verlevelse og vækst af patogene bakterier i os t697.29 41 991 K arakterisering af genetisk selekterbar nisin resistensmarkør til …1.935.00 01 991 L actococcus lacti s m ed ændrede proteolytiske egenskabe r1.060.70 01991P roteolytiske enzymer i mæl k735.35 21991F ysiologi, økologi og resistensforhold hos skimmelsvamp e1.684.34 01991F orskning, udvikling og implementering af sous-vide teknolog i2.114.66 81 991 B acillus cereus ' b etydning i mejeriprodukte r330.08 51991N ye ernæringsrigtige mælkefedtprodukte r860.90 51991K alkindtagets betydning for skelettets mineraliserin g891.12 01991M ineralabsorptionsstimulerende komponenter i mæl k593.43 81991M agnetisk fjernlæsbare mærker til identifikation af kvæ g1.384.73 01 991 B etydningen af at tilsætte n-3 fedtsyrer til modermælkserstatnin g1.089.47 41 991 Pilot-produktionaf mikroorg. og enzymer til forædling af nærings - ognydelsesmidler7.117.00 01 991 O ptimering af levnedsmiddelproduktion under udnyttelse af sensorteknolog i162.60 0DanmarksFiskeriundersøgelser- F remstilling af raffineret fiskeolie, n-3-koncentrater og højværdi... .0FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE121

Jordbrugsdirektoratet, forts.Bilag 5.3 - Projekter under FØTEK 1-3BevillingshaverBevillingsår P rojek tSamlet bevill., kr .Udviklingsprojekter ( samarbejdsprojekter )1 991 U dvikling af kvalitetskæder og implementering af objektive målemetode r1.480.00 01991E rnæringsmæssige egenskaber af kulhydrater i fødevare r815.16 81 991 Udvikling af systemer, rutiner og værktøjer til effektivisering af produktudviklingen o g1.249.540lanceringen på de internationale markeder for Intergoods Bakery1991O xidative ændringer i levnedsmidle r1.440.62 51992S trategi for forskning i frugt og grøn t75.00 01992F ysiologisk-genetisk karakterisering af varmechok i L actoccu s728.30 0DTU- F edtstoffer til modermælkserstatnin g0KVL99 2DTU99 2- S trategiske dybfrostærte r01 992 I dentifikation af produktlivscyklusser for kødprocenter i et globalt …224.20 01 I mplem. af moderne teknikker i kvalitetsstyring baseret på kritiske kontrolpunkte r8.148.00 01992O xidoreductaser til levnedsmidle r1.970.11 41992K valitetskrav til surkirsebær fra jord til bor d3.647.49 8- V urdering af forandringsbehov og -muligheder i produktudviklingsf.. .01992K valitetsstyring af salatprodukter fra producent til forbruge r37.00 01992B rødkornskvalitet i relation til håndteringspraksi s544.00 01992I naktivering af insekter og mikroflora ved HTS T1.731.62 51992P roduktion af øl ud fra pesticidfri danskavlet maltby g2.098.41 51 K emiske metoder til specifik påvisning af svampevækst i brødhved e1.300.30 8DanmarksJordbrugsforskning1 99 2 K valitetsforringende skimmelsvampes økologi i jord/plantesysteme r1.919.60 0KVL99 21 K ontamination af cerealier me d sB acillu1.200.87 6DanmarksJordbrugsforskning1 99 2 P roduktion af øl ud fra pesticidfri danskavlet maltbyg (Tilknyttet projekt )6.055.17 01 992 F orbruger-, handels-og miljøtilpasset emballage-og distributionstekni k1.898.09 4Veterinær-og Fødevaredirektoratet1992 D atabase over toksiske indholdsstoffer og aromastoffer til vu rd.afnye nytteplante r577.10 0LMC99 2KVL99 21992R affinering af slagteblo d42.80 01 992 U dvikling af udstyr, materialer og teknik til hedluft friturestegnin g58.50 01992R ugkvalitet - Food og non-food anvendels e103.00 01 C A-lagring af kernefrug t451.09 81 K ulhydrater og energimetabolism e747.73 01 993 E rnæringsmæssig optimering af mælkefedt: Kvægfoders indflydelse på mælke …690.50 0122FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Jordbrugsdirektoratet, forts.Bilag 5.3 - Projekter under FØTEK 1-3BevillingshaverBevillingsår P rojek tSamlet bevill., kr .Udviklingsprojekter ( samarbejdsprojekter )DanmarksJordbrugsforskning1993 S trategiske dybfrostærter (tilknyttet projekt )10.622.00 01993K arakterisering af hvedesorter ved NI R34.05 01 993 K arakterisering og analyse af gær og gærlignende svampe i mejerisektore n874.97 31993E genkontrol af EF's landbrugsordninge r1.474.00 01 993 R elat. ml. allergiforebygg. effekt og kemisk sammens. f. ngl. hypoallergene modermælkserst .1.766.34 3DanmarksFiskeriundersøgelser1 99 3 S ild - Kvalitetsproblemer og produktionstab i forbindelse med infektion.. .1.223.90 7KVL1 99 3 E ffekten af en proteinrig versus kulhydratrig kost på vægt, krops.. .2.439.90 7KVL1993 F arvekvalitet af rå koldtvandsrejer til det japanske marke d255.38 41 993 K valitetsforbedring af bake-off brød ved udvikling af ny produktions.. .1.457.43 81 993 V urd. af samarbejdsmul. og konkrete samarbejdsproj. i rel. til kostproj. "Det sunde valg "75.00 0DanmarksFiskeriundersøgelser1 99 3 F isk - Kvalitetsstyring ved specifik identifikation og hurtig kvantificering .. .3.789.20 01 993 E mballering og transport af fiskeprodukter i nordisk regi: Fisk, pak …544.00 01 993 U dnyttelse af kulturelle forskelle i den internationale markedsføring.. .301.46 91993T estmetoder af fødevareemballagens salgseffek t1.200.00 01993S ensorisk kalibrering .122.11 11 993 K valitetscertificering som nøglesuccesfaktor i afsætningen af fødevare r107.16 11993A ktiv emballering af frugt og grøn t2.065.10 0KVL1 99 3 O n line/at line screeningsmetoder - spektrometrisk strukturanalyse f. proces/kvalitetsstyrin g2.460.01 41994I nteraktioner mellem termofile og mesofile starterkulturer o g P enicilliu m1.972.65 41994E mulsjoners kvalite t1.596.97 01994D evelopment of cultures aimed for functional probiotic food s265.50 0Veterinær-og Fødevaredirektoratet1 99 4 D atabase og informationssystem over toksiske stoffer og aromastoffer i nytteplante r1.594.17 9KVL1994 B ulkpakning af oksesmåkød i modificeret atmosfær e370.08 01994A ktiv og fleksibel emballering af frugt og grøn t1.463.04 01994T estmetoder af fødevareemballages salgseffek t332.00 01 994 K valitetsforbedring af bake-off brød ved udvikling af ny produktions.. .662.86 9KVL1 99 4 O n line/at line screeningsmetoder - spektrometrisk strukturana l . y s e f. proces/kvalitetsstyrin g2.936.80 0KVL1994 F lavourprofilering af produkter med industrikunde r1.164.00 01994I dentifikation af transportsignale r2.771.50 0I alt162.259.79 4FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE123

Bilag 5.3 - Projekter under FØTEK 1-3BevillingshaverBevillingsår P rojek tSamlet bevill., kr .SamarbejdsprojekterLMC1994 " Early events" i bryggerigæ r2.430.00 0LMC1994 D esignprogram og kommunikationsenhe d501.60 01 995 E rwini a enzymers anvendelse til kvalitetsforbedring af kartoffel-og grøntsagsprodukte r529.642samt til beskyttelse af kartoffelplanter mod råd og sortbenLMC1995-1998 E nzymatisk betinget krydsbinding af mælkeproteine r105.83 2LMC1995-1998 S ynerese i løbegele r100.00 0LMC1995-1998 K arakterisering af bakteriofagresistensmekanismer i L actococcus lact i s 400.00 0LMC1 996-98, 200 0 E rnæringsmæssige effekter af mælkefedtstoffers fysiske tilstan d623.63 0BioCentrum,DTU1 996-199 8 T otalt regulerbare promotorer til skræddersyede starterkulture r300.00 0BioCentrum,DTU1 996-199 8 K ontrol af metabolisk flux igennem glykosen hos laktokokke r900.00 0BioCentrum,DTU1996-1998 M ejerikulturer med ændret nukleotidmetabolism e981.00 0BioCentrum,DTU1 996-199 8 K emisk karakterisering af sekundær metabolitdannelse fra skimmelsvampe på os t200.00 0LMC996-199 81 P lanteproducerede modificerede stivelser til levnedsmidle r3.697.00 0Inst.for Molekylær Biologi, AU1996-1998 V alleproteiner og kaseinmicelle r1.000.00 0Inst.for Molekylær Biologi, AU1996-1998 P roteiner i fedtkuglemembrane n200.00 0Inst.for Molekylær Biologi, AU1996-1998 P roteolytiske enzymer og bioaktive peptider i mæl k500.00 0LMC996-199 9LMC996-199 7LMC (SFI)996-199 8LMC996-199 81 H umanfysiologiske effekter af mælkesyrebakterie r400.00 01 M etabolic Engineering a f S accharomyces cerevisia e500.00 01 Optimering og afprøvning af bacteriocinproducerende starterkulturer ved biokonserverin g1.000.000af kødprodukter1 O xidationsmekanismer i fiskeolieholdige emulsionssysteme r1.050.00 0LMC1 996-199 9 Effekt af høje hydrostatiske tryk på valleproteiners konformation, hydrolyse o g500.000geldannelseLMC1996-97,199 9 R apsolie til human ernærin g2.163.04 2LMC996-199 8- 995, 199 71 Fortsatte studier af kostens, spec. kalciums, betydning for knoglemineraliseringen ho s300.000børn og unge1 F aglige følgeudgifte r163.50 0Forskningsministeriet(Kilde: FØTEK-sekretariatet, Forskningsstyrelsen, 2002)Projekter under FØTEK 2 1994-1997124FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Jordbrugsdirektoratet(Kilde: Direktoratet for FødevareErhverv, 2002.)Bilag 5.3 - Projekter under FØTEK 1-3Forskningsministeriet, forts.BevillingshaverBevillingsår P rojek tSamlet bevill., kr .RammeprogrammerInst.for Markedsføring, HHA1995-2000 M APP 211.842.25 7LMC1995-2000 L M C63.626.70 0Levnedsmiddelstyrelsen1995-1998 N aturlige antioxidanter fra plante r6.000.00 0Inst.For Molekylær Biologi, AU1996-1997 M ælkeproteiners molekylærbiolog i4.200.00 0Evaluering- 1996,199 7 E valuering af FØTEK-programme t900.00 0I alt105.114.20 3BevillingshaverBevillingsår P rojek tSamlet bevill., kr .Udviklingsprojekter (samarbejdsprojekter )- P robiotic Food s0A TVL ivscyklusvurdering af levnedsmidle r0- F øde-orienteret forskning ved det amerikanske landbrugsministeriums .. .0LMC- O n line/at line screeningsmetoder - spektrometrisk strukturanalyse .. .0LMC- " Early events" i bryggerigæ r0- U dvikling af markedsovervågningssystem til Royal Greenland A/ S0LMC- L MC Research Programme 1995-9 70RoskildeUniversitetscenter- S undhedsmæssige fordele ved indtagelse af friske grøntsage r0Levnedsmiddelstyrelsen- P atogene bakteriers økologi i levnedsmidle r0Levnedsmiddelstyrelsen- B etydning af modificeret atmosfære-pakning for forholdet mellem patogene r0Levnedsmiddelstyrelsen- S undshedsmæssig vurdering af biologisk aktive non-nutritive indholdsstoffer .. .0DanmarksJordbrugsForskning- S vovl og bagekvalitet i brødhved e0- F ødevare-flavour - kvalitet og udviklin g0ArhusUniversitet- M olecular Biology of Milk Protein s0FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE125

Jordbrugsdirektoratet, forts.Bilag 5.3 - Projekter under FØTEK 1-3BevillingshaverBevillingsår P rojek tSamlet bevill., kr .Udviklingsprojekter (samarbejdsprojekter )KVL1 99 4 L ipolytisk og proteolytisk aktivitet samt forudsigelse af modningsforløb v. fremst. af Danabl u2.429.52 21 994 H ygiejnetiltag som metode til forbedring af den mikrobiol. standard i slagteribranche n460.11 0LMC1 99 4 E tablering af kommunikationsenhed samt udvikling af designprogram …230.00 0- A nvendelse af elektromagnetiske og akustiske bølger til kvalitets.. .0- T hermostrip - frostcontro l0- M arinerede sildehalvfabrikat a0- K valitetsforbedring af konfektureprodukter ved en styrkelse af det .. .0- S uperkritisk Procestekni k01 994 Ø steuropæisk konkurrence på frugt-og grøntmarkedet - en trussel eller .. .50.00 0- E rwini a e nzymers anvendelse til kvalitetsforbedring af kartoffel-og …0ForskningscenterRisø1994 S porelementer i landbrugsprodukte r3.718.49 6KVL99 4LMC99 41 B etydningen af et øget kødindtag i første leveå r184.80 01 N aturlige antioxidanter i traditionel og proanthocyanidinfri byg og ø l1.883.16 01 994 I mplementering af bioteknologi i små og mellemstore fødevareindustrielle …1.093.38 0ForskningscenterRisø- S porelementer i landbrugsprodukte r0- D anish Food Technology Task Forc e0- U dvikling og anvendelse af fedtmåler til kødforarbejdningsindustrie n0- R engøring og desinfektion i levnedsmiddelindustrien med særligt henblik på …0- F ormidling af forskningsresultate r0- U ltralyd til kimreduktion på fødevare r0- U dvikling af de menneskelige ressourcer og reduktion af ensidigt gentaget arb .0DanmarksFiskeriundersøgelser- D okumentationssystemer i fiskeindustriens produktionskæd e0- Ø l og læskedrikk e0LMC- M ykologisk kvalitetsstyring inden for kageindustrie n0- A ktive pakkematerialer til sikring af den mikrobielle kvalitet af levnedsmidle r0- F EOGA-Egenkontrol. Gennemførelse af demonstrationsprojekt og etablering .. .01994P lanteproducerede modificerede stivelser til levnedsmidle r5.500.00 0- E fterbehandling af pasteuriserede kødprodukte r0- U dnyttelse af rester fra saftproduktio n0DTU- U dvikling af den økologiske fødevaresekto r0126FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Jordbrugsdirektoratet, forts.Bilag 5.3 - Projekter under FØTEK 1-3BevillingshaverBevillingsår P rojek tSamlet bevill., kr .Udviklingsprojekter (samarbejdsprojekter )LMC- R engøring og desinfektion med særligt henblik på bekæmpelse af gær og …01995M ejerikulturer med ændret nukleotidmetabolism e713.00 01 995 D evelopment of Methodology for Comparison of Sensory Assessments .. .462.77 2LMC1 99 5 E nzymatisk betinget krydsbinding af mælkeproteiner - undersøgelse .. .1.331.87 3LMC1995 S ynerese i løbegele r600.50 0LMC1995 S terilfiltrering af skummetmæl k350.20 0LMC1995 K arakterisering af bakteriofagresistensmekanismer i L actococcus lacti s925.62 0LMC1 99 5 F orbedring af valleproteins geldannelse gennem enzymatisk behandlin g817.50 0LMC1 99 5 K ortlægning og koordinering af arbejdsmiljøforskn. og arbejdsmiljøaspekterne i FØTE K762.00 0LMC- I solering og karakterisering af bakteriofagresistensmekanismer i L . lacti s0LMC- O xidationsmekanismer i fiskeolieholdig mayonnais e0LMC- K emisk karakterisering af sekundær metabolitdannelse fra skimmelsvampe.. .0ÅrhusUniversitet- V alleproteiner og kaseinmicelle r0ÅrhusUniversitet- P roteolytiske enzymer og bioaktive peptider i mæl k0ÅlborgUniversitet- V ækstratens indflydelse på kvalitetskarakteristika i opdrættet regnbueørre d0- F orbedret produktsikkerhed af pasteuriserede produkte r0DanmarksJordbrugsForskning1995 P roduktion af øl ud fra pesticidfri danskavlet maltby g1.300.00 0RoskildeUniversitetscenter- I ndustri og lykke. Konsumfisk. Medarbejder- og forbrugerinddragels e0LMC- P roduktions- og lagerforholds betydning for mikrobielle interaktioner .. .0Veterinær-og Fødevaredirektoratet1996 D etailemballering af fersk kød og kødprodukte r276.00 0LMC- B etydning af docosahexaensyre i modermælk for børns synsudvikling i 1. …0LMC1996 T he Structural Basis of Meat Qualit y2.194.80 0DanmarksFiskeriundersøgelser- F orbedring af kvaliteten af opdrætsfisk gennem udvikling af biologiske .. .0ForskningscenterRisø1996 S porelementer i landbrugsprodukter. Fase b, c og d468.10 0- B iologisk værdi af protein i fiskefoder - ernæring og miljø01996V alleproteiner og kaseinmicelle r2.316.74 01996P roteolytiske enzymer og bioaktive peptider i mæl k3.248.71 41996P roteiner i fedtkuglemembranen I I2.981.70 71 996 E ffekt af høje hydrostatiske tryk på valleproteiners konformation, .. .1.896.90 6LMC1 99 6 " Early Events" i mælkesyrebakterier og forudsigelse af fermenterings.. .2.446.40 0FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE127

Jordbrugsdirektoratet, forts.Bilag 5.3 - Projekter under FØTEK 1-3BevillingshaverBevillingsår P rojek tSamlet bevill., kr .Udviklingsprojekter (samarbejdsprojekter )LMC99 6LMC99 6LMC99 6LMC99 6LMC99 6LMC99 6LMC99 61996T otalt regulerbare promotorer til skræddersyede starterkulture r1.107.50 01996K ontrol af metabolisk flux igennem glykolysen hos laktokokke r2.262.56 41 K emisk karakterisering af sekundær metabolitdannelse fra skimmelsvampe …1.469.20 01 F ortsat karakterisering af hypoallergene mælkeprodukte r332.90 01 F ortsatte studier af kostens, specielt kalciums, betydning for knogle …2.054.47 01 E rnæringsmæssige effekter af mælkefedtstoffers fysiske tilstan d2.256.09 61 H umanfysiologiske effekter af mælkesyrebakterie r1.549.52 31 A romaudvikling i fermenterede kødprodukter - S taphylococcus' s nedbrydning...896.40 01 M ejerikulturer med ændret nukleotidmetabolism e600.00 01996F orbedret produktsikkerhed af pasteuriserede kødprodukte r6.915.00 01 996 O ptimering og afprøvning af bacteriocinproducerende starterkulture r9.258.25 01996H øjtrykskonserverin g2.450.00 0LMC1996 R apsolie til human ernæring. Fase 36.630.12 0LMC1996 S vinekød: Forbedrede fedtstoffer til start-og fravænningsfode r4.246.26 5LMC1996 M etabolic Engineering o f S accharomyces cerevisi a e 7.414.72 01 996 O ptimering af kødfarve, dryptab og spisekvalitet i svinekød. Fase 210.071.50 01996F orbedring af spisekvalitet i frugt-og grøntprodukter. Fase 37.313.64 8Veterinær-og Fødevaredirektoratet 1997 D etailemballering af fersk kød og kødprodukter. Hovedprojek t2.132.70 01997A ktiv og fleksibel emballering af frugt og grøn t1.096.70 01997V armechok i L actococcu s : Reguleringsmekanismer og mutanter i stress …2.674.66 6ForskningscenterRisø1997 S porelementer i landbrugsprodukte r9.966.24 21997I nteraktioner mellem mælkens egne enzymer o g P enicillium roquefort i1.858.60 01 997 K ortlægning af skimmelkontamineringsveje i osterier ved anvendelse af …1.793.05 0I alt124.998.41 4128FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 5.3 - Projekter under FØTEK 1-3FØTEK 2 FISKJordbrugsdirektoratet(Kilde: Direktoratet for FødevareErhverv, 2002.)BevillingshaverBevillingsår P rojek tSamlet bevill., kr .Udviklingsprojekter (samarbejdsprojekter )- D evelopment of Cultures Aimed for Functional Probiotic Food s01 994 U dvikling af markedsovervågningssystem til Royal Greenland A/ S123.40 01 994 A nvendelse af elektromagnetiske og akustisk-bølger til kvalitetsmålin g242.57 5DanmarksFiskeriundersøgelser1994 O ptøningsrigo r1.728.87 5DanmarksFiskeriundersøgelser1994 D okumentationssystemer i fiskerindustriens produktionskæd e1.772.40 6HandelshøjskolenI Arhus1 99 4 U dvikling af markedsovervågningssystem til Royal Greenland A/S, Forsknin …400.14 0DanmarksFiskeriundersøgelser1994 O ptøningsrigo r336.04 1LMC1995 O xidationsmekanismer i fiskeolieholdig mayonnais e766.50 41995F remstilling af Cathepsin fra Sild (FaCS )3.600.00 0RoskildeUniversitetscenter1 99 5 Konsumfisk: Medarbejder- og forbrugerinddragelse i produktudvikling o g1.949.225procesudviklingLMC1 99 5 I ndustrielt forarbejdede fødevarers vej - gennem mikrobølgeovnen - til …876.90 01 995 V urdering af kvalitetsmæssige, miljømæssige og økonomiske perspektiver …1.051.95 0ÅlborgUniversitet1 99 5 V ækstratens indflydelse på kvalitetskarakteristika i opdrættet regnbueørred .. .3.589.46 21 996 F isk - Højtryksoptøning af og kimreduktion i flere fiskeprodukte r724.00 0DanmarksFiskeriundersøgelser1996 O xidationsmekanismer i fiskeolieholdige emulsionssysteme r5.128.06 5RoskildeUniversitetscenter- Konsumfisk - Medarbejder og forbrugerinddragelse i produkt-og procesudvikling i0konsumfiskeindustrienLMC1 99 6 B etydningen af docosahexaensyre i modermælk for børns synsudviklin g1.818.94 4DanmarksFiskeriundersøgelser1996 O ptøningsrigor (tillægsbevilling for barsel )232.00 0DanmarksFiskeriundersøgelser1 99 6 F orbedring af kvaliteten af opdrætsfisk gennem udvikling af biologiske .. .6.092.52 0DanmarksFiskeriundersøgelser- F orbedring af kvaliteten af kold-røget laks gennem kontrol a f L isteri a ...0DanmarksFiskeriundersøgelser- K valitet af fiskemel, bedømt ved headspace-analys e0I alt30.433.00 7FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE129

Bilag 5.3 - Projekter under FØTEK 1-3Projekter under FØTEK 3 1998-2001Forskningsministeriet(Kilde: FØTEK-sekretariatet, Forskningsstyrelsen, 2002 samt Forskningsstyrelsens hjemmeside aug. 2002)BevillingshaverBevillingsår P rojek tSamlet bevill., kr .SamarbejdsprojekterMejeri- og Levnedsmiddelinstituttet, 1 999-2001 Carbon dioxide induced microbiological and chemical changes in model systems an d2.817.600KVLpackaged foodsInst. for Mikrobiologi,2000-2003E t studie af CTP synthase fr a L actococcus lacti s inklusiv fysiologiske studier a f1.200.000BioCentrum-DTUmutanter og analyse af protein struktur og funktionAfd. for Prydplanter og Vegetabilske 2000-2002H elbredsgavnlige stoffer fra vegetabilske fødevare r2.999.53 1Fødevarer, DJFMejeri-og Levnedsmiddelinst., KVL 2000-2003 R egulering af fagpromoter og R/M system fr a Lactococcus lactis .2.800.000Konstruktion og afprøvning af ny fagresistens mekanismeInst.for Molekylær Biologi, AU 2 000-200 3 B ioaktive komponenter i mælk og deres rolle for menneskers og dyrs sundhe d2.500.00 0Mejeri- og Levnedsmiddelinstituttet, 2 000-2002 Novel type of Unique Mathematical Identification of Spectral Components fro m865.200KVLHyphenated Spectroscopic Methods Applied to Food SamplesInst.for Veterinær Mikrobiologi, KVL 2 001-200 2 Identification, isolation and characterisation of stress-regulated genes i n2.223.600Listeria monocytogenesInst. for Markedsøkonomi, HHA, 2 001-2002 Supra-Company level determinants of degree of market orientation of value chains i n1.354.818MAPPagriculture and fisheries2001-2002F atty acids of human milk and infant formula s2.261.76 0Forskningsinst. for Human Ernæring,KVLInst.MAPPfor Markedsøkonomi, HHA,2 000-2002 A nalysing the effect of competence proficency on performance in the food industr y773.81 6LMC,KVL2001 M olecular mobility in foods undergoing phase transition s656.88 0Inst.for Antropologi, KU2 000-200 2 C hildren's Diet: The negotiation and formation of food Choic e893.72 1Forskningsinst. for Human Ernæring, 2 001-2002 Non-nutritive substances from rye: Adaptive physiological responses of selecte d2.027.468KVLdisease-related biomarkers in postmenopausal womenMejeri- og Levnedsmiddelinstituttet, 2 002-2003 Development of rapid and reliable sensory methods by applying multivariate analysi s1.047.000KVLand interpretation of individual differences in sensory data- 1998,200 0 F aglige følgeudgifte r420.00 0130FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 5.3 - Projekter under FØTEK 1-3Forskningsministeriet, forts.BevillingshaverBevillingsår P rojek tSamlet bevill., kr .Rammeprogrammer og basisbevillingerL MCLMC, basisbevilling (4 følgende projekter og apparatur) :Projekter:Forskningsinst.KVLforHuman Ernæring,1998-2000F ats optimized for health promotion (projekt e )5.533.00 0BioCentrum,DTU1 998-200 0 R etronasal flavour measurements and perception of foods (projekt g )2.433.00 0Mejeri-og Levnedsmiddelinst., KVL 1998-2000 U nderstanding of protein stabilized emulsions (projekt a )2.364.00 0BioCentrum,DTU1 998-200 0 R etronasal flavour measurements and perception of foods (projekt g, tillægsbev. )145..57 8BioCentrum,DTU1 998-200 0 T he role of secondary metabolites on fungal activities in foods (project h )2.170.00 0Apparatur:Mejeri-og Levnedsmiddelinst., KVL 1999 G rænsefladereomete r342.00 0Mejeri-og Levnedsmiddelinst., KVL 1999 F ermento r156.00 0Mejeri-og Levnedsmiddelinst., KVL 1999 F arvestoflase r360.00 0Forskningsinst. for Human Ernæring, 1999D elfia-udsty r120.00 0KVLMejeri-og Levnedsmiddelinst., KVL 1999 R aman-spektrofotomete r420.00 0Mejeri-og Levnedsmiddelinst., KVL 1999 T D4 Short Pat h89.40 0Inst. for Markedsøkonomi, HHA, 1999,2000 M APP, basisbevillin g2.500.00 0MAPPMejeri-og Levnedsmiddelinst., KVL 1999-2001 M uskelbaserede levnedsmidler (rammeprogr. )5.000.00 0Mejeri-og Levnedsmiddelinst., KVL 1 999-200 1 Antioxidative defense. Mechanisms and interaction between non-nutrient an d5.999.917nutrient antioxidants in human health and food production (rammeprogr.)Afd. for Fiskeindustriel Forskning, 1 999-2002 A dvanced Quality Monitoring in the Food Production Chain (rammeprogr. )4.018.05 8Danmarks FiskeriundersøgelserInst. for Markedsøkonomi, HHA, 1 999-2002 Interdisciplinary approaches to innovation in the food sector with special emphasi s6.000.000MAPPon the concept of "care" (rammeprogr.)I alt62.492.34 7FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE131

Jordbrugsdirektoratet(Kilde: Direktoratet for FødevareErhverv, 2002.)Bilag 5.3 - Projekter under FØTEK 1-3BevillingshaverBevillingsår P rojek tSamlet bevill., kr .Udviklingsprojekter (samarbejdsprojekter)LMC00 02 000 K valitetsbevarelse af slicede kødprodukter i MA-pakning gennem styring …2.637.00 02000B ovin lactadherin som antiviral komponen t1.078.50 02 000 A roma i mælk - betydning af fodring, behandling og lagring af rå mæl k2.272.80 02 I on-transport og saltfordeling under saltning af kø d1.023.45 02 000 Ernæringsmæssige effekter af mælkefedtstoffers fysiske tilstand (Tillægsbevilling ti l88.892dækning af barselsudgifter)KVL2 00 0 Understanding mechanical stimulation of muscle cell expression as a means o f968.000promoting high muscle yields and high eating quality2000M ælkekvalitet - Betydning af somatiske celler i mæl k2.371.20 02 000 I ndhold i dansk mælk og mælkeprodukter af cis-, trans-konjugeret linolsyre …3.407.93 72 000 S ialinsyreholdige mælkeproteiner - relationer mellem struktur og funktio n1.372.50 02000O steopontin - en aktivator af det cellulære immunforsva r897.00 02000M UCl's virkning som bakteriel receptoranalo g1.201.20 02 000 C 02-bedøvelse af slagtesvin - basale neurologiske forhold og adfærd i re-.. .4.350.50 02 001 H æmning af klostridier i ost og ensilage ved brug af antimikrobielle kulturer …2.045.00 02 001 G angliosider fra vallefedt; Potentiale som sundhedsgavnlige komponente r590.16 02 001 K arakterisering og optimering af gærs etablering og vækst på overflademodnede. .1.984.80 0KVL2 00 1 O ptimizing and monitoring processes in the food industry using multi-bloc …1.325.30 5DanmarksJordbrugsForskning2 00 1 V andmobilitet og -fordeling i svinemusklen under dennes omdannelse til kød …4.374.30 0LMC2001 I dentifikation af fysisk-kemiske betingelsers indvirkning p å C ampylobact e r …2.340.00 0LMC1 99 8 A dvancing sensory methodology and competence in the food industr y3.960.00 0LMC99 8LMC99 8LMC99 8LMC99 8LMC99 81 998 R engøring - eliminering af Listeria monocytogenes i biofilm på produkt.. .2.337.50 81 C auses of high variability in drip losses from Danish por k7.165.00 01 K arakterisering af immun-modulerende komponenter i mæl k1.304.20 61 998 E arly events ved oxidation af mælk: Forbedring af holdbarheden af mælk …2.457.82 81 F ysiologisk og molekylærbiologisk karakterisering af gær i os t2.376.00 01998K valitet og holdbarhed af hvidskimmelost e2.497.98 01 S tress induced changes in virulence and survival of food borne patogenes .. .1.782.00 01 A mino acid catabolism and cheese flavour in semi-hard chees e1.599.60 0132FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Jordbrugsdirektoratet, forts.Bilag 5.3 - Projekter under FØTEK 1-3BevillingshaverBevillingsår P rojek tSamlet bevill., kr .Udviklingsprojekter (samarbejdsprojekter)1 998 M åleudstyr til forudsigelse af kødkvalitet i svinekød baseret på fysisk …5.579.00 01998M edfølge-floraernes rolle i modningen af danske ostetype r2.018.00 0KøbenhavnsUniversitet1998 F orøget enzym produktion i bygmal t2.311.37 81 998 Fedtindholdets indflydelse på sensoriske egenskaber og forbrugeropfattelse a f2.415.420mejeriprodukter1999H øj spisekvalitet af dansk svinekø d6.210.60 0LMC1 99 9 E ffekten af bacteriociner og bacteriocin-producerende mælkesyrebakterie r4.630.00 01 999 I n-vitro metoder til vurdering af mikroorganismers adhæsionsegenskabe r2.795.18 51 999 " Early events" i Lactococcus lactis som mål for aktivitet og syrningsf …2.393.49 61 999 M ikromiljøer og tidlige begivenheders betydning for bakteriers overlevelse …4.487.00 01999H øjtryksbehandling af mælkeproteine r2.667.42 01 999 F orudsigelse af holdbarhed og funktionalitetsændringer i mælkepulve r2.035.50 0KVL1999 M ælkemineralblanding til kalciumberigelse af fødevare r1.435.02 01 999 K arakterisering og optimering af mekanismer bag frigørelse af enzyme r2.673.08 61999M ælkephospholipiders ernæringsmæssige betydnin g1.946.70 0LMC1 99 9 B elysning af mekanismen bag bakteriofag-resistensen af pyrGmutanter af …1.200.00 0RammeprogrammerMAPP1998 R ammebevillin g6.000.00 0MAPP1999 R ammebevillin g6.000.00 0MAPP2000 R ammebevillin g6.000.00 0I alt122.606.47 1FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE133

Bilag 5.3 - Projekter under FØTEK 1-3BevillingshaverBevillingsår P rojek tSamlet bevill., kr .Udviklingsprojekter (samarbejdsprojekter)DanmarksFiskeriundersøgelser2 00 0 K valitetsstyring af modificeret atmosfære pakket fersk fisk gennem måling …2.355.76 7DanmarksFiskeriundersøgelser2 00 0 S tructuring knowledge about food quality; solving how to define i t1.122.96 0DanmarksFiskeriundersøgelser2 00 0 K valitetsstyrings- og dokumentationssystem i sildeindustrien. Forbedret …3.737.95 3DanmarksFiskeriundersøgelser2001 O xidationsbeskyttelse af fiskeolieholdige produkte r1.698.50 5DanmarksFiskeriundersøgelser2 00 1 V æksthastighed og kvalitet af opdrætsfisk - effekt af avlsarbejdet på reg …4.000.00 02001K onsumanvendelse af hestemakrel og andre pelagiske arte r4.819.64 9DanmarksFiskeriundersøgelser1998 K valitetsindikatorer - et forbrugermå l10.594.63 0DanmarksFiskeriundersøgelser1998 F orbedring af kvaliteten af kold-røget laks gennem kontrol a f L isteri a ...3.714.00 0DanmarksFiskeriundersøgelser1999 K valitetsdifferentiering af frossen fisk i industrie n4.000.00 0I alt36.043.46 4Jordbrugsdirektoratet(Kilde: Direktoratet for FødevareErhverv, 2002.)FØTEK 3 FISK134FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 6.1 - Ansættelser af levnedsmiddeluddannedeBilag 6.1Eksempler på ansættelse aflevnedsmiddeluddannedeBilaget indeholder datagrundlag for Figur 6.1 og 6.2 samtdiskussionen i Afsnit 6.1 af fordelingen af levnedsmiddeluddannedei medlemsregistrene i fagforeningerne Foreningenaf Levnedsmiddelingeniører og -kandidater, FLIK, Ingeniørforeningeni Danmark, IDA, og Dansk MejeriingeniørForening, DMF, på de enkelte ansættelsessteder.Datagrundlag for Figur 6.1Oversigt over antal ansatte levnedsmiddeluddannedefra de tre foreninger FLIK, IDA ogDMF fordelt på brancherI ”Brancher” er for fuldstændighedens skyld inkluderetkategorierne Ledige, Ingen ansættelse opgivet, Uspecificeretprivat ansættelse og Ansættelse i udlandet, der rummer delsledige dels personer med ukendt ansættelsessted. ”Antalansatte” angiver antal medlemmer af de tre foreninger FLIK,IDA og DMF i den pågældende branche og skal ikke tagessom udtryk for det totale antal ansatte med en levnedsmiddeluddannelsei branchen.BrancheAntal ansatteAndenprivat forskning6Andenproduktion21Ansættelsei udlandet27Brancheforskning12Farmaci/bioteknologi59Fødevareingredienser,tilsætningsstoffer mv.Ingenansættelse opgivet92Konsulentvirksomhed30Ledige41Levnedsmiddelkontrol41Levnedsmiddelproduktion186Organisationer26Produktions-og måleudstyr42SektorforskningMyndighedero.a. off.6699Serviceog handel på området11Teknologiskservice14Undervisning55Universiteter86Uspecificeret/andenprivat ansættelse 13Total927Kilde: Medlemsregistrene i FLIK, IDA og DMF 2002.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE135

Bilag 6.1 - Ansættelser af levnedsmiddeluddannedeDatagrundlag for diskussion i Afsnit 6.1Fordeling af levnedsmiddeluddannede registrereti FLIK, IDA og DMF på ansættelsesstederAnsættelsesstederne er angivet med navne som opgivet afforeningerne. ”Antal ansatte” angiver antal medlemmer afde tre foreninger FLIK, IDA og DMF på de pågældende ansættelsesstederog skal ikke tages som udtryk for det totaleantal ansatte med en levnedsmiddeluddannelse på det enkeltested.AnsættelsesstederAntal ansatteABB Alstom Power Denmark A/S1AccoatMedical1AgaA/S1Agro Business Park Denmark,Forskningscenter FoulumAKV Langholt1AlbertslundKommune1AlfaLaval1AlfredJørgensen Laboratorium1APV Homogenisers A/S1APV Pasilac Anhydro1APV Process Systems1APV Udviklingscenter1ArlaFoods Ingredients1BiofacA/S1BontechEngineering1Bryggeriforeningen1CarlBro Food A/S1Carlsberg1CentralSoya Aarhus A/S1CerestarScandinavia1Cheminova Agro A/S,Patent/Registreringsafd.ChemometecA/S1CollyCompany1ColoplastA/S1COMETT111AnsættelsesstederAntal ansatteCVU Syd Sygeplejeskolen1DanBakery A/S1DanfossA/S1Danmarks ErhvervspædagogiskeLæreruddannelseDanmarksFiskeriundersøgelser1DanpoA/S1DanskCarna Consum1DanskCatering Center A/S1DanskDroge1DanskStandard Systemcertificering1DanskVarefakta Nævn1DanskØrredfoder A/S1DanskeLandmænd1DanskeSlagterier Vet.Afd. Region 21DCEDatacentret1DeDanske Mejeriers Fællesindkøb1DeDanske Spritfabrikker A/S1DeSamvirkende Købmænd, DSK1DetDanske Handelskammer1DjurslandLandboforening1DME- Danish Micro Engineering A/S 1Dow Danmark1DTU Tværfagligt Center1EnighedenA/S1Ernæringsrådet(Fødevaredirektoratet) 1EssiKonsumfisk a.m.b.a.1EUC Sjælland Næstved Afd.1FanøMejeri1FC Århus1FDB11136FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 6.1 - Ansættelser af levnedsmiddeluddannedeAnsættelsesstederAntal ansatteAnsættelsesstederAntal ansatteFerring1FI-Mejerifrugt Danske MejeriersFællesindkøbFMC1Forbrugerstyrelsen1Forbundetaf Dyrlæger og Levneds-middelingeniæører og -KandidaterForbundetaf Offentligt Ansatte1Forskningsstyrelsen1FrederiksbergSkole HTXGladsaxe TekniskeFødevareregionSønderjylland1FødevareregionVejle1G M Consult1GCIMannov1GEA Liquid Processing Scandinavia1Gerstenberg& Agger1Gigtforeningen1GrønlandsHjemmestyre1H.Lundbeck A/S1HavnemøllerneA/S1HempelGruppen1HorsensTekniske Skole1Hospitalslaborantskoleni København 1HvidovreHospital1Industri- og Håndværkerskolen HTX-AfdelingenIngeniørhøjskolenKbh's Teknikum1J.C.Hempels Skibsfarve-Fabrik1JyskAnalyseinstitut A/S1Kemi-Lab- Ålborg Kommune1KlinikFor Integreret Medicin1KohbergBrød1KraftFreia Marabou11111Kram I/S1KrogsgaardBiosystems ApS1K-SalatA/S1KVL,Inst. for Jordbrugsvidenskab1KVL,Center for Fødevareforskning1KVL, Danmarks VeterinæreJordbrugsbibliotekKøbenhavns Tekniske Skole ogKøbenhavns Tekniske GymnasiumKøbenhavnsUniversitet1KødbranchensFællesråd1L.M.Eriksson A/S1LactInnovation1Lactosan1LatinConsult1LaunisFiskekonserves A/S1LindsFabrikker A/S1LøvensKemiske Fabrik1MA Project1MammenMejeri1MatasA/S1MatconA/S1McDonald's Danmark A/S1Medicon1Mediecult1MejeriernesMælkedisponeringsselskab 1MejerietDybbækdal1Mejerigården1MejeriindustriensBedriftssundhedstjenesteMejeriingeniørBertrand Angleys1MejeriingeniørKnud Kristensen1MejeriingeniørSvend Erik Walbech1MetalindustriensFagskole1111Metalpres1MiljølaboratorietStorkøbenhavn I/S1FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE137

Bilag 6.1 - Ansættelser af levnedsmiddeluddannedeAnsættelsesstederAntal ansatteAnsættelsesstederAntal ansatteMissionpharmaInt. Projekt Services A/S 1Mælkeritidende1N.M.Foods1Natur-DrogerietA/S1NaturgasMidt/Nord I/S1Naturli'Foods1NEG Micon1NestleDanmark1NordiskLandbrugs Akademi1NordiskMinisterråd1Nutana1Nutricia1NykreditAfd. Tåstrup1Næstvedtekniske Skole1NørupMejeri1PA Consulting Group1PharmaNord ApS1PremierIs1PromentorManagement1RadiometerA/S1RandersTekniske Skole1RecombinedDairy System1Rigshospitalet1RocheA/S1S.B.O.Puratos A/S1SanovoFoods1SASService Partner1SasibNordic1SchulstadFrost A/S1SchulstadFrost A/S, Fristrup Afd.1SelvstændigKonsulent1SGSDanmark A/S1SilkeborgCentralsygehus1SilkeborgTekniske Skole1SkanderborgApotek1Skov-og Naturstyrelsen1SlagteriernesForskningsinstitut1SorøHusholdningsskole1StatensSeruminstitut1Sundhedsstyrelsen1SuperfosA/S1Svendborgtekniske Skole1SymbionA/S1SøvindMejeri1Teknisk Skole og TekniskGymnasium Thy-MorsTekniskSkole Slagelse1Teknologisk Institut Center forEmballage og TransportTetraLaval1TheBorden Company1UdlandArla Foods do Brasil1UdlandArla Foods PLC, England1UdlandChr. Hansen, Japan1UdlandChr. Hansen SpA, Milano1UdlandDairy Farmers of America1Udland Dan-Vigor Ind e Com deLaticinios LtdsUdlandEmulsion Holland BV1UdlandIcarda1UdlandInterglas S.A.1UdlandKorea Denmark Dairy Ltd.1Udland Procesadora Nacional deAlimentos S.A.UdlandSacco ITA-Cardorago1UdlandArla Foods do Brasil1UdlandCairo, Egypten1UdlandGrindsted Intercolloid1Undervisningscentret1UNI-C11111138FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 6.1 - Ansættelser af levnedsmiddeluddannedeAnsættelsesstederAntal ansatteAnsættelsesstederAntal ansatteUnileverBestfoods1VærløseKommune1XenogenixApS1Økonomaskolen1AalborgTekniske Skole1ÅU,Videncenter for Læreprocesser1ÅrhusAmtskommune1ÅrhusOliefabrik1ÅrhusTekniske Skole1APV Engineering2Beauvais,Aktieselskabet2BrødreneHartmann A/S2CocioChokolademælk2CPKelco ApS2DanagroAdviser2DaniscoFlexible2DaniscoFoods2DanmarkProtein2DanpoA/S Veterinærkontrollen2DanskIndustri2Dansk Zoonosecenter, DanmarksVeterinærinstitutDTU2DTU BioCentrum2DTU Institut for Bioteknologi2Emulsion2EnighedenProduktion A/S2EurogranA/S2FanMilk International2FiskeindustriskolenATI2Forbrugerrådet2FødevaredirektoratetStorkøkkencentret 2FødevareregionSønderjylland2FødevareregionÅrhus22G.Salicath & Co.2Hovedstadens Sygehusfællesskab,SygeplejeuddannelsenHovedstadens Sygehusfællesskab,Institut for SygdomsforebyggelseInternationalNutrition Co.2K VL, Institutfor Veterinær Mikrobiolog i 2Kbh'sKommunes Sundhedsforvaltning 2Malarco2MejeribrugetsArbejdsgiverforening2Min. for Fødevarer, Landbrug &Fiskeri, DepartementetNestléDanmark2NordexFood2NovoNordisk Engineering A/S2PalsgaardNexus2Patent-og Varemærkestyrelsen2RadiometerMedical A/S2Suhr'sSeminarium2TaulovMejeri2TetraPak2TetraPak Filtration Systems2TholstrupGjesing2UdlandChr. Hansen, Brasilien2VejleTekniske Skole2Wisby2A/SEinar Willumsen3AnkerhusSeminarium3APV Anhydro3BASFHealth & Nutrition A/S3BVQIDenmark A/S3DanskToksikologi Center3Ferrosan3FødevareregionViborg3Laborantskolen3222PalsgaardA/S3FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE139

Bilag 6.1 - Ansættelser af levnedsmiddeluddannedeAnsættelsesstederAntal ansatteAnsættelsesstederAntal ansatteSlagelseMejericenter3TeknologiskInstitut3ALK-AbelloA/S4Chr.Hansen A/S Atl-Farver4DanskeSlagterier4FødevareregionFyn4HolstebroTekniske Skole4KræftensBekæmpelse4DanmarksVeterinærinstitut5NovoNordisk A/S28Fødevaredirektoratet32Chr.Hansen A/S33KVL, Mejeri- &LevnedsmiddelinstituttetArlaFoods AmbA88(I alt 296 ansættelsessteder)Total771Kilde: Medlemsregistrene i FLIK, IDA og DMF, 2002.53EurofinsDanmark A/S5FødevareregionNordøstsjælland5FødevareregionRingsted5MejeriernesProduktionsselskab5Mejeriforeningen5NovozymesA/S5RoyalGreenland A/S5SchulstadBrød A/S5Slagteriskoleni Roskilde5Statens Seruminstitut, Sektor forMikrobiologi5SteinsLaboratorium5TholstrupCheese A/S5BioteknologiskInstitut6DanmarksJordbrugsForskning6FødevareregionKøbenhavn6TomsFabrikker A/S6NiroA/S7DanishCrown AmbA8Dalum Tekniske Skole9FossElectric A/S9Plantedirektoratet10DanmarksFiskeriundersøgelser11SlagteriernesForskningsinstitut11DaniscoCultor17KVL,Institut for Human Ernæring18140FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 6.1 - Ansættelser af levnedsmiddeluddannedeDatagrundlag for Figur 6.2De største aftagere af levnedsmiddeluddannedeI figuren er det valgt at medtage ansættelsessteder med over5 ansatte. ”Antal ansatte” angiver antal medlemmer af de treforeninger FLIK, IDA og DMF på den pågældende arbejdspladsog skal ikke tages som udtryk for det totale antal ansattemed en levnedsmiddeluddannelse på stedet.AnsættelsesstedAntal ansatteBioteknologiskInstitut6DanmarksJordbrugsForskning6FødevareregionKøbenhavn6TomsFabrikker A/S6NiroA/S7DanishCrown AmbA8Dalum tekniske Skole9FossElectric A/S9Plantedirektoratet10DanmarksFiskeriundersøgelser11SlagteriernesForskningsinstitut11DaniscoCultor17KVL,Institut for Human Ernæring18NovoNordisk A/S28Fødevaredirektoratet32Chr.Hansen A/S33KVL, Mejeri- &Levnedsmiddelinstituttet53ArlaFoods AmbA88Kilde: Medlemsregistrene i FLIK, IDA og DMF 2002.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE141

Bilag 6.2 - Kurser på levnedsmiddeluddannelserneBilag 6.2Kurser på levnedsmiddeluddannelsernepå KVL og DTU 2002 og 1990Kurser på levnedsmiddeluddannelserne KVL/DTU 2002- kandidatuddannelsenNr. Titel Vejl. sem. Modul Point Universitet076067 Ernæringsepidemiologi 9 E6 6 KVL076069 Ernæring på cytologisk niveau 8 F3 6 KVL076319 Makronæringsstoffer 7 E3 6 KVL076321 Kost- og ernæringsstatus 7 E1 6 KVL076314 Mikronæringsstoffer 7 E6 6 KVL076351 Folkesundhed og ernæring 8 F3 6 KVL076360 Madens sociologi 7 E5 6 KVL076371 Kostrelaterede sygdomme 8 F5 6 KVL078019 Food and Nutrition Security in Developing Countries 7 Januar 6 KVL078064 Børneernæring 8 Juni 6 KVL078517 Tema: Human ernæring: Kost og Velfærdssygdomme 8 Fsup. 12 KVL071318 Levnedsmiddeltoksikologi 6 F6 6 KVL068065 Mælkeproduktion 8 Juni 6 KVL071213 Levnedsmikrobiologi 4 F1 og F4 9 KVL071214 Levnedsmikrobiologi 4 F1 og F4 9 KVL071230 Diagnostisk bakteriologi 5 E6 6 KVL077011 Immunologi 5 E2 12 KVL078025 Zoonoser 5 Januar 6 KVL045319 Mikrobiologi A 3 E2 9 KVL075611 Oxidative ændringer i levnedsmidler 7 E1 6 KVL075710 Vand i levnedsmidler 7 F6 6 KVL075818 Gær- og skimmelsvampe i levneds- og nydelsesmidler 7 E3 12 KVL27752 Gær- og skimmelsvampe i levneds- og nydelsesmidler 7 E1 og E2 12 DTU075919 Fresh Meat Production 8 F2 6 KVL075938 Fundamental Principles of Meat Quality 9 E4 6 KVL076018 Mikrobiologiske aspekter af levnedsmiddelkonserv. o 7 E7 9 KVL27751 Mikrobiologiske aspekter af levnedsmiddelkonserv. o 7 E5 9 DTU076113 Introduktion til fermenteringsprocesser 4 F5 6 KVL076124 Fermented Food 6 F7 9 KVL076211 Nydelsesmidler 7 E7 6 KVL076221 Vegetabilske levnedsmidler 7 E7 6 KVL076338 Eksplorativ dataanalyse/ Kemometri 3 E5 6 KVL076428 Mejeriteknologi a 7 E7 9 KVL076429 Mejeriteknologi b 8 F2 og F5 12 KVL076518 Dairy Microbiology 8 F6 og F7 9 KVL076621 Fødevarelovgivning og kvalitetsstyring 2 9 E4 6 KVL142FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 6.2 - Kurser på levnedsmiddeluddannelserneNr. Titel Vejl. sem. Modul Point Universitet076711 Levnedsmiddelkemi 4 F2 12 KVL076811 Mælk som råvare 4 F3 6 KVL076820 Vegetabilier som råvare 4 F3 6 KVL076831 Meat as Raw Material 4 F3 6 KVL076910 Mad og samfund 5 Esup., eft. 6 KVL076921 Advanced Sensory Science 8 F7 9 KVL078018 Introduktion til levnedsmiddelproduktion 1 Januar 6 KVL078020 Emballering af levnedsmidler 6 Juni 6 KVL078022 Funktionalitet og funktionelle ingredienseri levnedsmidler e 5 Januar 6 KVL27717 Funktionalitet og funktionelle ingredienseri levnedsmidler e 5 Januar 6 DTU078026 Fødevarelovgivning og kvalitetsstyring 1 3 Januar 6 KVL078024 Kvantitativ levnedsmiddelspektroskopi 7 Januar 6 KVL078061 Sensorik 4 Juni 6 KVL078526 Tema: Levnedsmiddelteknologi - ølproduktionskæden 9 E7 12 KVL078536 Tema: Nat. antioxidanter - levnedsmiddelkemiske, t o 8 F4 12 KVL030611 Analytisk og fysisk kemi 2 F2 9 KVL035131 Kemi 1 1 E2 9 KVL035141 Kemi 2 2 F3 6 KVL035210 Biokemisk øvelseskursus 3 Esup., eft. 3 KVL035218 Biokemi 3 E1 6 KVL036110 Metalioner i biologiske systemer 5 E7 6 KVL038061 Levnedsmiddelanalyse 4 Juni 6 KVL021418 Isotopteknik og helsefysik 5 E3 6 KVL025111 Anvendt fysik A 1 E4 6 KVL025121 Anvendt fysik B 1 E4 og E6 9 KVL025228 Molekylær biofysik 3 E6 9 KVL01911 Matematik med informationsteknologi 1 (L) 1 E1 7,5 DTU01912 Matematik med informationsteknologi 2 (L) 2 F2-B 5 DTU10912 Mekanik (L) 1 E3-A 5 DTU26170 Almen kemi 1 E3-A el.E1-A el.E2-B 5 DTU26270 Fysisk kemi 2 F5-A/E5-A 5 DTU26376 Uorganisk kvantitativ analyse, lab. kursus 1 E4-A 2,5 DTU26378 Analyseteknik 2 F4 7,5 DTU26478 Organisk kemi L 1 E5-A 5 DTU27311 Human fysiologi 5 E2-B 5 DTU27321 Immunologi 6 F3-A 5 DTU27442 GXP - Good Manufacturing Practice 5 Januar 5 DTU27501 Fisk som råvare 4 Juni 5 DTU27502 Fisk som levnedsmiddel og ressource 5 Januar 5 DTU27511 Kemometri og klassifikation 4 Juni 5 DTU27520 Levnedsmiddelproduktionssystemer 7 E1 10 DTUFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE143

Bilag 6.2 - Kurser på levnedsmiddeluddannelserneNr. Titel Vejl. sem. Modul Point Universitet27580 Hygiejnisk design af procesudstyrtil fødevareindustrien 7 Januar 5 DTU27581 Økologisk og skånsom produktion af fødevarer 6 F3-A ul. år 5 DTU27700 Fremstilling og karakterisering af levnedsmidler 2 Juni 5 DTU27706 Praktik for levnedsmiddelingeniører 6 Forå./Eft.å. 25 DTU27710 Levnedsmiddelproduktion 3 E3 10 DTU27711 Levnedsmiddelteknologi L 5 E4 og E5 15 DTU27715 Kødprodukters forarbejdningsteknologi 8 F2 10 DTU27721 Mikrobiologi L 3 E2 og E5 10 DTU27722 Bioteknologisk mikrobiologi; gær og bakterier 5 E1-B 5 DTU27723 Øvelser i molekylærbiologi og fysiologihos gær og mælk e 5 Januar 6 DTU27731 Biokemi L 3 E1-A ogE2-B ogE5 10 DTU27732 Ernæring L 5 E3-A 5 DTU27761 Tema: Funktionelle fødevarer og Novel Foods 7 E5 12 DTU27762 Tema: Produktudvikling i levnedsmiddelindust. 7 Forår 25 DTU27763 Tema: Produktteknologi og produktdesign 7 F2-A 12 DTU28172 Introduktion til internt og eksternt miljø 5 Januar 5 DTU27552 Skimmelsvampe i bygninger og indeklima 7 Juni 5 DTU27583 Analytisk skimmelsvampekemi 5 Januar 5 DTU02591 Statistik 2 F1/E3-A 7,5 DTU015311 Matematisk grundkursus 1 E2 6 KVL010611 Statistisk grundkursus 2 F4/E5 9 KVL096611 Introduktion til driftsøkonomi 7 E5 6 KVL42410 Regnskabslære og virksomhedsøkonomi 7 E3-A/F3-A 7,5 DTUKilde. Studiehåndbogen, DTU, 2002.og: Kurset ligger i flere moduler/ : Kurset findes både forår og efterår144FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 6.2 - Kurser på levnedsmiddeluddannelserneKurser på levnedsmiddelområdet DTH 1990- KemiingeniøruddannelsenInstitut Kursus Antal timerForelæsninger 1 Øvelser 1Afd. for Bio- Biologisk kemi 28 28kemi og Ernæring Eksperimentel biologisk kemi - 14Biokemi 1 28 28Eksperimentel biokemi 1 - 84(+42 2 )Biokemi 2 28 28Eksperimentel biokemi 2 - 120Immunologi 28 -Human fysiologi 28 28Ernæring 28 -Grundfagligt speciale - 114 (+84 2 )Instituttet forLevnedsmidlers produktionBioteknologi og kvalitet 28 -Levnedsmiddelkemi og-toksikologi 28 -Levnedsmidddelmikrobiologiog -hygiejne 28 -Bioindustriel oparbejdning(levnedsmiddelteknik ogfermenteringsteknik) 28 -Øvelser i levnedsmiddelogfermenteringsteknologi - 112(+14 2 )Eksperimentel levnedsmiddelmikrobiologi- 84 (+42 2 )Videregående øvelser ikemisk procesteknik - 120Fiskeriministeriets Fiskeriindustri 1 - 120Forsøgslaboratorium Fiskeriindustri 2 26 60Fiskeriteknologi forbromatologer 39 3 60Kilde: Hvad vil vi med levnedsmiddelforskningen? KVL/DTU 1990.1.1 forelæsningstime svarer til 2 x 35 minutter og 1 øvelsestime svarer til 60 minutters undervisning2.Hjemmearbejde3.Forelæsningstimer á 45 minutterFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE145

Bilag 6.2 - Kurser på levnedsmiddeluddannelserneKurser på levnedsmiddelområdet KVL 1990– cand.brom.- og mejeriingeniøruddannelserneInstitut Kursus Antal timerForelæsninger 1 Øvelser 1Mejeri- og Ernæringslære 2 60 60Levnedsmiddel- Fedtstofteknologi 45 30instituttet Grøntsags- og frugtteknologi 60 120Introduktionskursus vedr.kødindustriKvalitetsanalyse 45 45Kødteknologi 1 22 48Kødteknologi 2 22 48Landbrugsplanternes teknologi 30 30Levnedsmiddelkonservering 60 90Levnedsmiddelkonservering,tilvalgsfag for veterinærerMejeribakteriologi 75 150Mejerikemi 90 180Mejeriprodukternes teknologi 105 120Mejeriøkonomi 2 60 -Mælketeknologi 60 -Procesteknik i levnedsmiddelindustrien60 60Projektering af mejeribygninger 30 60Projektering af mejerimaskinanlæg 60 60Inst. for Veterinær Levnedsmiddelmikrobiologi 1 45 90Mikrobiologi Levnedsmiddelmikrobiologi 2 30 60Levnedsmiddelhygiejne 30 -Levnedsmiddellovgivning og-administration A 30 -Levnedsmiddellovgivning og-administration B 45 -Kilde: Hvad vil vi med levnedsmiddelforskningen? KVL/DTU 1990.1.1 forelæsningstime og 1 øvelsestime svarer til 45 minutters undervisning2.I samarbejde med Institut for Anatomi og Fysiologi146FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 6.3 - Levnedsmiddeluddannelsernes lovgrundlagBilag 6.3Levnedsmiddeluddannelsernes lovgrundlag1990-2002I 1990 eksisterende der 3 kandidatuddannelser på fødevareområdet,en levnedsmiddelspecialiseret kemiingeniøruddannelsepå DTH, normeret til 5 år, samt bromatolog- ogmejeriingeniøruddannelserne på KVL, normeret til hhv. 4½og 5 år. På det tidspunkt uddannedes desuden kemiingeniører(i.e. akademiingeniører) ved det daværende DanmarksIngeniørakademi, DIA, af hvilke størsteparten fandt arbejdeinden for levnedsmiddelsektoren.I februar udarbejdede KVL og DTU i fællesskab et oplægtil levnedsmiddeluddannelserne fremover på de to institutioner,og i august 1990 udarbejdede KVL et forslag til revisionaf hhv. levnedsmiddeluddannelsen og mejeriingeniøruddannelsenved KVL, som i hovedtræk skitserede en treåriggrunduddannelse (bachelor) efterfulgt af en to-årig overbygningsuddannelse(kandidat).Landbrugsraadet udarbejdede også det år et oplæg ometablering af en fælles levnedsmiddelkandidatuddannelse ogunderstøttede dermed Undervisningsministeriets Profiludvalgsrapport samt udvalgets formandskabs notat om forskning oguddannelse på levnedsmiddelområdet, der blev fremlagt imarts 1991. Også ATV søgte via sin rapport ”Levnedsmiddelforskning– sådan kan det gøres”, der udkom i april 1991, atfremme en sådan løsning ved at anbefale, at der skete enkoordinering af uddannelsen på de to institutioner, og at derblev indført fuld meritoverførsel.Hen over sommeren 1991forhandlede Landbrugsraadetog Industrirådet samt de to rektorer for KVL og DTU medundervisningsminister Bertel Haarder og UndervisningsministerietsUniversitetsafdeling om at oprette et fælles levnedsmiddelcenterved KVL/DTU (jf. Afsnit 4.1.3), der foruden atkoordinere levneds-middelforskningen fremover skulle foreståde fælles levnedsmiddeluddannelser på de to læreanstalter.I august 1992 udsendte Undervisningsministeriet den førstebekendtgørelse specielt om ”levnedsmiddeluddannelserne påDen Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Danmarks TekniskeHøjskole og Danmarks Ingeniørakademi” (105). I 1992 omfattedelevneds-middeluddannelserne således en 3½-årig uddannelsetil levneds-middelingeniør samt en i alt 5-åriglevnedsmiddelkandidatuddannelse (cand.brom.). De første5 semestre samt det syvende udgjorde en grunduddannelse,som var fælles for de to uddannelser, medens det 6. varhelliget lønnet praktik for levnedsmiddelingeniøruddannelsen.I december 1996 blev bekendtgørelsen afløst af en ny,der trådte i kraft i starten af 1997 (106). Dermed fik grunduddannelsenbetegnelse som en selvstændig og fagligt afrundet,3-årig bacheloruddannelse, der ligesom tidligere fungeredesom grunduddannelse for både levnedsmiddelingeniørogkandidatuddannelsen. Den sidstnævnte (nu cand.techn.al.)specificeredes nu i tre linier, levnedsmiddellinien, kødindustrilinienog mejerilinien. Medens bacheloruddannelsen gavdirekte adgang til kandidatuddannelsens levnedsmiddellinie,blev der krævet et supplement på 6 måneders lønnet praktikpå kandidatstudiets kødindustrilinie og 9 måneders lønnetpraktik på mejerilinien. Og det blev specificeret, at der kunnegives tilladelse til, at levnedsmiddelingeniøruddannede kunneoptages på kandidatuddannelsen.Det blev allerede i 1992 understreget, at det studiekoordinerendeorgan skulle påse, at det faglige indhold afstudiet og de krav, der stilles til de studerende, skulle væreså ensartede, at kompetencen hos de færdiguddannedelevnedsmiddelingeniører blev den samme, uanset hvor destuderende var optaget. Dette krav blev i 2000 (107) udstrakttil at gælde for alle tre uddannelser. For levnedsmiddelingeniøruddannelserneblev det i 1996 fremhævet, at praktikstedetskal godkendes af undervisningsinstitutionen, og atperioden i visse tilfælde kan være ulønnet.Et egentligt fælles studienævn for levnedsmiddeluddannelserne,LSN, blev endelig oprettet i april 2000.Fiskeriingeniøruddannelsen, som tidligere blev udbudtved Aalborg Universitet, blev nedlagt i midten af 90’erne.I den internationale midtvejsevaluering af FØTEK 2 i 1997(24) var evalueringspanelets generelle indtryk af undervisningenpå KVL og DTU særdeles positivt. Specielt roste paneletLevnedsmiddelcentrets rolle som formidler og koordinerendefaktor mellem to akademiske kulturer. Samtidig pegedepanelet på, at der burde ske en styrkelse af undervisningeni fødevareteknologi.I september 2000 trådte endnu en revideret udgave i kraftaf bekendtgørelsen om levnedsmiddeluddannelserne på DenKgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks TekniskeUniversitet (107). Denne nyeste bekendtgørelse har hjemmeli universitetsloven fra 1999 (104), men har stadig sammeFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE147

Bilag 6.3 - Levnedsmiddeluddannelsernes lovgrundlagmålformulering som i 1992 og 1996. I forhold til bekendtgørelsenfra 1996 specificeres det faglige indhold af bacheloruddannelsen,og det præciseres, at optagelse på kandidatuddannelsenslevnedsmiddellinie kræver en gennemførtbacheloruddannelse eller levnedsmiddelingeniøruddannelse,og at optagelse på kødindustrilinien og mejerilinien beggekræver 6 måneders praktik. Praktiktiden for kandidatud-dannelsensmejerilinie blev således nedsat fra 9 til 6 måneder.Som noget nyt blev det specificeret, at der skal indgå miljømæssigeproblemstillinger i uddannelserne, og at det skaltilstræbes, at de studerende opnår indsigt i samspillet mellemforskellige kulturformer. Der blev desuden åbnet mulighedfor, at studerende med en anden relevant uddannelseend en bacheloruddannelse i levnedsmiddelvidenskab elleren levnedsmiddelingeniøruddannelse skal kunne optages påkandidatuddannelsen. Endelig kan ministeren godkende, atlevnedsmiddeluddannelser kan udbydes af andre højere uddannelsesinstitutioner,men i samarbejde med KVL og DTU.148FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 6.4 - Ph.d.-projekter - KVLBilag 6.4Titler på ph.d.-projektafhandlingerpå levnedsmiddelområdet, KVL,1991-2001EFU = Projekt under Erhvervsforskeruddannelsen1991ForskningsprojektFlavouri ost)Identifikation og karakterisering af mælkesyrebakterier - med henblik på envurdering af deres biokonserverende potentiale i fiskeprodukterUngesernæringsbevidsthed og dens indflydelse på deres kostvalgInstitututMejeribrugsinstitutttet og Chr.Hansens Laboratorium A/S (?) (EFU)?Forskningsinst. for Human Ernæring1992Absorbtion of minerals and trace elements from diets rich in phytic acidelucidated by experiments with rats and pigsCharacterisation of lactic acid bacteria isolated from ligthly preserved fishproducts and their ability to metabolisevarious carbohydrates and amino acidsForskningsinstitutErnæringKemisk Inst.for Human1992-93Characterisationof Danish isolates ofmultilocus enzyme electrophoresisListeriamonocytogenesDNA-basedmethods for Salmonelladetection. Evaluation of DNA-hybridizationprobes and PCR primers for Salmonelladectectionby the use ofInst. f. Vet. MikrobiologiInst. f. Vet. Mikrobiologidevelopment in Danbo cheese (Styring af smags-og aromaudviklingV irkning af halo-tolerante bakteriestammer på baconaromaMejeri-og Levnedsmiddelinst.Løbekoagulering. Teknologiske parametres indflydelse på den enzymatiskereaktion og geldannelse i mælk og UF-retenaterMejeri-og Levnedsmiddelinst.P ea quality. Studies of pea constituents and developm. of analytical methods Kemisk Inst.Carotenoider. Fotofysiske, fotokemiske samt kemiske egenskaber i relation tiloxidationsprocesser i levnedsmidler og biologiske systemerKemisk Inst.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE149

FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE150Bilag 6.4 - Ph.d.-projekter - KVL1993-941994-951995-96andfoodtheiningredientsasfractionsgrainsspentbrewersofUtilizationindustryfeedLevnedsmiddelinst.ogMejeriaromaofcontentconcerningmainlystrawberries,oflifestorageandQualitycharacteristicssensoryandcompoundsLevnedsmiddelinst.ogMejeristoredbroccoliofqualitysensoryandconstituentsnon-volatileandVolatileathmosphereCO2highandlow O2underLevnedsmiddelinst.ogMejerispoilagefishmicrobialofpredictionandvaluationE .LevnedsmiddelinstogMejeriaaspVS40ofEvaluationbacteria.diaryofmodificationgeneticFood-gradeincloningmolecularforvectorood-gradefslactiactococcusLlspeciawithresistancenisinforgenemarkervector'sthetoreferenceLevnedsmiddelinst.ogMejeriogoprensningIsolering,mælkesyrebakterier.Bacteriocin-producerendekarakteriseringLevnedsmiddelinst.ogMejeriafvurderingtilanvendelseogDannelseoxidationsprodukter.FluorescerendestatusoxidativelevnedsmidlersforCenterKVLLevnedsmiddelforskn.thermophilicofetectionDrampylobacteCcpathogenindaaYersininterocoliticaeRPCusingMikrobiologiVeterinærforInst.etforsom grundlagLP-modelflerperiodiskenafAnvendelsensvineslagterierbeslutningsstøttesystem påogSkovØkonomi,forInst.LandskabmejeriprodukterioxidationholesterolC .LevnedsmiddelinstogMejeriyeast,brewingofanalysisforflow cytometryandstainingfluoresceneofUsecerevisiaeSaccharomycesLevnedsmiddelinst.ogMejeriproductsfishvidesousofspoilageandsafetyicrobialM .LevnedsmiddelinstogMejeriandsensorymicroscopyrheology,bystirred yoghurtofharacterisat.Csnalysia .LevnedsmiddelinstogMejerisegmentationimagetoappliedmodelspointchangepatialSkFysiogMatematikforInst.iflavourwarmed-overafudviklingpåindflydelseVarmebehandlingenskødkølelagretvarmebehandlet,FysikogMatematikforInst.diseaseheartcoronaryformerkersriskandacidsfattysaturatedndividualInHumaforForskningsinstitutErnæringmetabolismcarbohydrateandppetiteAnHumaforForskningsinstitutErnæringratsindigestibilitynutrientandproliferationepithelialmorphology,IntestinaladaptionofperiodandpolysaccharidesindigestiblebyinfluencedasHumanforForskningsinstitutErnæringbørntilkostvalgforældresafundersøgelseEn-medicinogMellem madår1ogmellem 0ogHusdyrbrugforInst.HusdyrsundhedofharacterisationCuauretaphylococcusSsmastitifrom bovinesiMikrobiologVeterinærforInst.qualitysensorytheforimportanceofreactionsoxidationandPhotochemicalbittersaromaticandaqvavitsofLevnedsmiddelinst.ogMejeri-

151FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSEBilag 6.4 - Ph.d.-projekter - KVL1995-96, forts.1996-97systemintestinalgastrotheinenetransferG .LevnedsmiddelinstogMejerikrydderierafaktivitetntioxidativA .LevnedsmiddelinstogMejeri-TP901-1phagetemperateLactococcalofgeneticsandproteinsirionV .LevnedsmiddelinstogMejeri-EVitaminbetweenInteractionsproducts.meatandmeatforAntioxidantsCVitaminandLevnedsmiddelinst.ogMejerisalatsnittetafbrunfarvningnzymatiskE .LevnedsmiddelinstogMejeriinbacteriaacidfrom lacticenzymeslipolyticofcharacterisationandIsolationbetweenreactionandsausagesfermentedindevelopmentflavourtorelationH 2 O 2sproteinotherandmyoglobin-activatedLevnedsmiddelinst.ogMejerirennetbymicellescaseinofaggregationtheofkineticsheT .LevnedsmiddelinstogMejeripåhenblikmedsurdejsfermenteringafarakteriseringKneafoptimeringrugbrødtilsurdejsfermenteringgenerelLevnedsmiddelinst.ogMejeriofmeansaasbydehydrationcausedvegetablesandfruitsinchangesQualityinstabilitystorageandqualityonmethodsdryingofEffectspreservation:angom )L.indica(MangiferaLevnedsmiddelinst.ogMejerisalmoncold-smokedvacuum packedchilled,ofualityQ .LevnedsmiddelinstogMejerimortemposttoreferencespecialwithsystemscalpin-/calpastatinThedorsilongissimusM.porcineinmyofibrillarofdegradationInst.Kemiskevaluatedcalcium absorptionandzinconphosphopeptidescaseinofEffecthumansandmodelsexperimentalinHumanforForskningsinstitutErnæringmagnesiumogmangankobber-,zink-,afbestemmelsetilMetoderkost.humanedenfraabsorptionHumanforForskningsinstitutErnæringtechnol.hot-fillandSous-videHACCP:inmicrobiologypredictiveofppl.A .LevnedsmiddelinstogMejerihoferi,chtyophonusIsproductfishinsignif.andtax.cycle,lifepidemiology,e .LevnedsmiddelinstogMejerifactorsonemphasisspecialwith-bacteriafoodbornestressedofSurvivalinthermotoleranceffectingasmonocytogeneListeriaLevnedsmiddelinst.ogMejeri-MozzarellainandformationgeltorelationinproteinmilkofProteolysisultrafiltrationbymanufacturedcheeseLevnedsmiddelinst.ogMejericheeseUF-fetaofheologyR .LevnedsmiddelinstogMejeriforlipolysisandgrowthofnvestigationsIuxylostaphylococcusSdanshanseniiebaryomycesDnfermentatiomeatofconditionsatLevnedsmiddelinst.ogMejeribreadwheatofspoilageinspeciesBacillusofRoleheT .LevnedsmiddelinstogMejeriultrasonicsofusethebyvegetablesandfruitofmeasurementextureT .LevnedsmiddelinstogMejeritorskemuskelhvidfraphosphofruktokinaseafstabilitetogeguleringR .LevnedsmiddelinstogMejerimortempostonenzymeslysosomalofpotentialheTtmeaofenderisationt .LevnedsmiddelinstogMejerileveårførstebarnetsafslutningenijernstatusforbetydningødindtagetsKgErnærinHumanforForskningsinst.

FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE152Bilag 6.4 - Ph.d.-projekter - KVL1997-981998-99preservationandsafetyspoilage,Composition,roe.lumpfishsaltedightlyL .Levnedsmiddelinstogejeri-Mgo(EFU)A/SSeafoodAbbananosecondandspectrometry(ESR)resonancespinelectronofApplicationchemistryfoodtophotolysislaserflashLevnedsmiddelinst.ogMejeri-ThetaplasmidsLactococcalofincompatibilityandeplicationR .LevnedsmiddelinstogMejeriofdetectionlow cytometricFemonocytogenisteriaL s .LevnedsmiddelinstogMejeriqualitymeatporkandEvitaminietaryD .LevnedsmiddelinstogMejeriinqualitymeatandpH falltemperature,onprocessslaughtertheofEffectpigsogejeri-M .evnedsmiddelinstLgo(EFU)ForskningsinstitutSlagteriernesthrombosisandfatsonounsaturatedMgErnærinHumanforForskningsinst.som angriberbakteriofager,afarakteriseringKslactiactococcusL .LevnedsmiddelinstogMejerivedmodningsforsøgafforudsigelsesamtaktivitetproteolytiskogLipolytiskDanabluaffremstillingLevnedsmiddelinst.ogMejeribryggerigærievent'Early' .LevnedsmiddelinstogMejerisvinhosstabilitetxidativO .LevnedsmiddelinstogMejeri-AfricananindigenousoffloramicrobialtheinvariationsSubspeciessignificancetechnologicaltheirandfoodfermentedLevnedsmiddelinst.ogMejerinaturligeandreogflavonoiderantioxiderendeafKarakteriseringsystemerbiologiskeogkemiskeiantioxidanterLevnedsmiddelinst.ogMejerispeciesmyoglobinantioxidativeandro-P .LevnedsmiddelinstogMejerifunctionalofinvestigations-proteinsmilkoflinkingcrossEnzymaticpropertiesLevnedsmiddelinst.ogMejeriproductsdiaryonanalysespectroscopicSgLevnedsmiddelinst.oogMejeri-(EFU)A/SElectricFossacidandenzyme-hydrolyzedofcharacterizationsensoryandA chemicalapplicationsflavouringtoinrelationproteinvegetablehydrolyzedInstitutKemiskernæringsbegreberafiskursanalyseDgErnærinHumanforForskningsinst.medundersøgelsermetaboliskesubakutoqkutAnibutramiSgErnærinHumanforForskningsinst.proteinrigenafEffektenproteinindhold.lavtversushøjtkost:Fedtreduceretblodlipider,kropssammensætning,kropsvægt,påkostkulhydratrigversusobesehosknoglemineraliseringognyrefunktionHumanforForskningsinstitutErnæring

153FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSEBilag 6.4 - Ph.d.-projekter - KVL1999-20002000-01MyoglobinofActivityseudoperoxidaseP .LevnedsmiddelinstogMejeri--1TP901BacteriophageTemperateLactococcaltheofeplicationR .LevnedsmiddelinstogMejerigenerelogplastfraMigration-blødgøreremedfødevarerafForureningbaggrundsforureningLevnedsmiddelinst.ogMejeriandI)(PartResponseStressAcidLactococcaltheofCharacterizationII)(PartGenecippLactococcaltheofCharacterizationLevnedsmiddelinst.ogMejeri-TechniquesDataMultivariateusingQualityMeatofEvaluationn-lineOgLevnedsmiddelinst.oogMejeri-(EFU)A/SSFK TechnologymedkonsistenskartoflerskogteafarakteriseringKgosensoriskemetoderinstrumentelleLevnedsmiddelinst.ogMejerirestriktionsplasmidkodedeaftyperforskelligetoafKarakteriseringimodifikationssystemer/ slactiLactococcusLevnedsmiddelinst.ogMejeri-RateGrowthonEmphasiswithTendernessBeefAffectingfactorsBiologicalDegradationProteinMuscleandInstitutKemiskGainWeightandBalanceEnergyonGenderandAgeofEffectsheTgErnærinHumanforForskningsinst.andLipidsPostprandialandFastingonOilsDietaryofImpactTheLipoproteinsErnæringHumanforForskningsinst.onFocusingShort-term StudiesHumans,inppetiteAdanMethodologyHormonesGastro-intestinalHumanforForskningsinstitutErnæringPopulationandParboilingVariety,ofEffectsIndex.Glycaemictheand-iceRgErnærinHumanforForskningsinst.proteinerafrysedenatureringF .LevnedsmiddelinstogMejerirugbrødogrugisyrerenoliskeF .LevnedsmiddelinstogMejeri-FluorescenceusingProcessingSugarinImpuritiesColourofAnalysisChemometricsandSpectroscopyLevnedsmiddelinst.ogMejeri-MeatinFlavourWarmed-overonStudiesCharacterisationensoryS .LevnedsmiddelinstogMejeri-CompositionProteinandRheologyAlbumen.EggafPropertiesFunctionalProductionEggHentoRelationinLevnedsmiddelinst.ogMejeriogstarterkulturertermofileogmellem mesofilenteraktionerlmPenicilliuroquefortiLevnedsmiddelinst.ogMejerilakskoldrøgetisikkerhedogordærvF .LevnedsmiddelinstogMejeribehovforbrugerensmodrettetfiskeressourcernyeforvalitetskriterierK .LevnedsmiddelinstogMejeriimekanismerbakteriofagresistensafkarakteriseringogsoleringIilact.L s .LevnedsmiddelinstogMejeri-BacteriaRelevantFoodandMarineofTypinginApproachPolyhasicA .LevnedsmiddelinstogMejeriiskimmelsvampeoggærsukkertoleranteafvækstafKarakteriseringsukkerkrystallinskogLevnedsmiddelinst.ogMejeri-(EFU)SugarDaniscoressourceforvaltningogErnæringskonsekvenserBangladesh:iiskeopdrætFgErnærinHumanforForskningsinst.

Bilag 6.5 - Ph.d.-projekter - DTUBilag 6.5Titler på ph.d.-projektafhandlingerpå levnedsmiddelområdet, DTU,1991-2002EFU = Projekt under Erhvervsforskeruddannelsen1991F orskningsprojektInstitutut/afd.IndflydelsenMultivariableAnalysisGrowthaf fødens fedtsyresammens. på aktiveringen af protein kinase C.identification of a continuous yeast fermentationof the gef gene fromEscherichiacolidependent regulation af translation inSaccharomycescerevisiaeA genetic approach in the study of protein secretion in BacillussubtilisCoupledbioreactors - A heterogeneous fermentation principleProduction of monoclonal antibodies for the investigation of antigenicproperties in trypsin inhibitors in soybeansAbiotiske faktorers indflydelse på vækst og toksindannelse hosvarmeresistenteskimmelsvampe i genus NeosartoryaLangkædede polyumættede (N-3) fedtsyrer og deres betydning for lipidperoxidationInteractionsbetween yeast plasma membranes and the environmentAfd. for Biokemi og ErnæringInstitut for KemiteknikLaboratoriet for MikrobiologiLaboratoriet for MikrobiologiLaboratoriet for MikrobiologiInstituttet for BioteknologiAfd. for Biokemi og ErnæringInstituttet for BioteknologiAfd. for Biokemi og ErnæringInstituttet for Bioteknologi1992Fermentor-scalecultivation of mammalian cellsThe mechanism of apple juice flavour production in cereal-based lacticfermented beveragesVækstMålemetoderog produktdannelse afLactococcuscremorisfor lipidoxidation i torskeminceInstituttet for BioteknologiInstituttet for BioteknologiInstituttet for BioteknologiAfd. for Biokemi og ErnæringAnvendelseaf kemometri til hurtig analyse af pigment og protein i kød Kemisk Laboratorium A og STEFF-HOULBERG (EFU)OparbejdningSimulationEnzymaticaf langkædede (N-3) fedtsyrer fra fiskeolierof ultrafiltrationmodification of dietary fibreExopolysaccharide production, morphogenesis, and viscosity in submergedculturesof Aureobasidium pullulansBiologicalcontainment of bacteria designed for deliberate releaseInstituttet for BioteknologiInstitut for KemiteknikInstituttet for BioteknologiInstituttet for BioteknologiLaboratoriet for Mikrobiologi154FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

155FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSEBilag 6.5 - Ph.d.-projekter - DTU19931994pølserfermenteredeiaromadannelsepåstarterkulturerafndflydelseIiBioteknologforInstituttetIgG subklassermurinemodAntistoffer-mmunologiIgoErnæringogBiokemiforAfd.(EFU)DAKO A/SafIntroduktionbagegær.ogspritisystemergenetiskeafUdviklingmetodergenetiskeklassiskvedoggensplejsningvedgenetmelibiaseogMikrobiologiforLaboratoriet(EFU)DANISCO A/Sbioteknologienianalyseglucoseon-lineogPCEHgoKemiOrganiskforInstitut(EFU)A/SNOVO NordiskfraCDC 77cellecyclus-mutantenisekretionsmønsterndretÆecerevisia.SiMikrobiologforLaboratorietgærrødpigmenterededenafundersøgelserenetiskeGarhodosymhaffiaPgoastaxanthinhøjtmedmutanterafisoleringtilscreeningsmetodeafudviklingindholdogMikrobiologiforLaboratoriet(EFU)A/SDANISCO BioteknologilevnedsmidlertilxidoreduktaserOiBioteknologforInstituttetplanterhøjereiglucosinolaterogglucosidercyanogeneafiosyntesenBiKemOrganiskforInstitutcellsmammaliancultivatedmetabolism ofacidminoAiBioteknologforInstituttetfamilyolivein theglucosidessecoridoidofbiosynthesisofinvestigationnAiKemOrganiskforInstitutiDNA-udvekslingorisontalHsthuringiensiacillusBiMikrobiologforLaboratorietofynamicsDecerevisiaaccharomycesSeculturcontinuousniiBioteknologforInstituttetOriginBacterialandFungalofenzymesCellulolyticofStudyAgoErnæringogBiokemiforAfd.(EFU)A/SNordiskNovoNutritionEnteralinLipidstructuredSgErnærinogBiokemiforAfd.sausagesfermentedinDevelopmentromaAiBioteknologforInstituttetPeaincomponentsantinutrionalforanalysismmunochemicalIgErnærinogBiokemiforAfd.hvedeogbygierpinerSgErnærinogBiokemiforAfd.ofnalysisAsTenebrionivar.thuringiensisacillusBnproteirystalcgoErnæringogBiokemiforAfd.(EFU)A/SNordiskNovogenetikogmetabolismeLaktoseifidobakterium:BiMikrobiologforLaboratorietstivelserafunktionalitetsprofileringFiBioteknologforInstituttetP1bakteriofagenforvækstlytiskafontrolKiMikrobiologforLaboratorietorganismerhøjereilipidoxidationsprodukterafmetabolismeogbsorptionAgErnærinogBiokemiforAfd.ilipidsammensætningenpåindflydelsethanolsEecerevisiaaccharomycesSiBioteknologforInstituttetibrugtilværktøjgenetiskafdviklingUslactiactococcusLkDatatekniforInstituttethenbliksærligtmedprodukteraflivscyclusvurderingtilmetodeafUdviklinglevnedsmidlerpåCenterTværfagligt/VidenskabsbutikkenmikserestatiskeomkringogigasafmasseoverførselogEnergidissipationboblestrømningmedDanskMekanik,FluidforAfd.forInstituttetogBioprotein(EFU)Bioteknologi

FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE156Bilag 6.5 - Ph.d.-projekter - DTU199519961997hønseæggehvidefraallergenerafarakteriseringKgErnærinogBiokemiforAfd.fiskeolieiaromaogxidationOiBioteknologforInstituttetmedproduktion-amylaseaeoryzaspergillusAiBioteknologforInstituttetproceslevnedsmiddel-bioteknologiskenafdesignystematiskSiBioteknologforInstituttetgæriproteinsekretionafanalyseynamiskDiBioteknologforInstitutteteperationsfermenteringSiBioteknologforInstituttetafarakteriseringK -lternariaAgo -temphyliumSrcerealiepårteraiBioteknologforInstituttetfragef-genproduktetafkarakteriseringogdentifikationI :colischerichiaEtDegef-proteintoxiskeMikrobiologiforLaboratorietmodermælkserstatningertiltriglyceridertruktureredeSgErnærinogBiokemiforAfd.gærsvampenaffysiologinaerobAecerevisiaaccharomycesSiBioteknologforInstituttetfraxylanaserthermostabileafkarakteriseringogoprensningProduktion,spictyoglomusD 1B.BioteknologiforInstituttetsom levnedsmiddel-antioxidantenzymsystemetoxidase-catalaselukoseGiBioteknologforInstituttetfryselagringunderfiskeproteinafstabiliseringogarakteriseringKiBioteknologforInstituttetkødfermenteringunderaminosyrerfrieafannelseDiBioteknologforInstituttetsecretionbartheofdomain""secretiontheofcharacterizationStructuralyeastofeaderlecerevisiaSaccharomycesogErnæringogBiokemiforAfd.(EFU)A/SNOVO NordiskaffermenteringtilhvidskimmelkulturerhosegenskaberAntimikrobiellepølserogBioteknologiforInstituttet(EFU)A/SHansenChr.sildsaltetimodningsprocesserenzymatiskeafndersøgelseUiBioteknologforInstituttetkarsygdommeoghjerteafforebyggelsetiltriglyceridertruktureredeSgErnærinogBiokemiforInstitutkvantiteringogkarakteriseringIdentifikation,kornskadedyr:frallergenerAgErnærinogBiokemiforInstitutMethodElementSpectraltheofapplicationAnUltrafiltration.ofimulationSkKemitekniforInstitutcultivationduring cellparametersoptimized metabolicbyncreased productivityIiBiokemforInstitutinbiosynthesispolyketidetorelationinbiologyolecularMienicillium freiPiBioteknologforInstituttetofCharacterizationetabolicMmenicillium chrysogenuPiBioteknologforInstituttetfromSavinaseofroductionPslentuacillusBrbioreactomembraneaniiBioteknologforInstituttetProductsDairywithAssociatedFungiofCharacteristicshysiologicalPiBioteknologforInstituttetCarbohydratesbya-amylaseofrecipitationPiBioteknologforInstituttetActivityAntibacterialwithPeptidesCationicandnzymesEiBioteknologforInstituttet

157FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSEBilag 6.5 - Ph.d.-projekter - DTU1997, forts.19981999ProcessingMeatinTechniquesuttingCkProcestekniforInstituttilanvendelseøgetpåhenblikmedslagtesvinfrablodplasmaafRaffineringernæringhumanBioteknologiforInstituttetfroma-amylasesChimericofecretionSssubtiliacillusBiMikrobiologforInstitutinMorphologyandSecretionProteinbetweenorrelationCaoryzspergillusA e iBioteknologforInstituttetQCoenzymeandEVitaminofEffectsAntioxidativeandbsorptionAgErnærinogBiokemiforInstitutDistributionGroceryonEmphasisSpecialwith-SustainabilityandransportTkFysiforInstitutMenYoungonEffectsNutritionalSpreads:BasedOilutterBgErnærinogBiokemiforInstitutEsters3-OxoofReductioninStereoselectivityofControlYeast:aker'sBiKemOrganiskforInstitutGlucose-DerepressedRecombinantofhysiologyPecerevisiaSaccharomycesStrainsBioteknologiforInstituttocheeserelatedculturesfungalofchromatographyandstudynteractionIiBioteknologforInstitutFrozen FishforParametersQualityofAssessmenttheforMethodsultivariateMiKemforInstitutformulasinfantofimmunogenicityandlycoproteinsGgErnærinogBiokemiforInstitutrattheinoilsvegetableofabsorptiontheontudiesSgErnærinogBiokemiforInstitutLactococcaltemperatetheinrecombinationsite-specificininvolvedFactorsTP901-1bacteriophageMikrobiologiforInstitutproductsdairyfermentedinaromaofstabilizingandmprovingI .ChrogBioteknologiforInstitut(EFU)A/SHansenoneffectstheirandproductsoxidationlipidmetabolism ofandAbsorptionsecretionchloridecAMP-stimulatedinkinasesTyrosinetransport.ionErnæringogBiokemiforInstitutofculturessubmergedinformationproductsandgrowthofModellingfungiimportantindustriallyKemiteknikforInstitutproductsseafoodofdevelopmentformodelsproductT-basedIgoProduktionsforInstitutVirksomhedsledelseAn-sectorfoodtheinSystemsProductionSustainableEcologicalstudiescasethreeofAssessmentsamfundogTeknologiforInstitutwithA studygrowth.bacterialofindicatorsasMetabolitesBacterialVolatilebyproductiongeosminonmphasisesStreptomyceMikrobiologiforInstitutemulsionsenrichedoilfishinmechanismsxidationOiBioteknologforInstitutderivativesandcharacterisationStructure,,5-anhydro-D-fructose:1 gokemiOrganiskforInstitut(EFU)InnovationCultorDaniscoOilRapeseedofRefininghysicalP -ProteinogBioteknologiforInstitut(EFU)A/SScanolaOliefabrikkenog

FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE158Bilag 6.5 - Ph.d.-projekter - DTU1999, forts.20002001IndustrialbyProductionroteinPispergillAiBioteknologforInstitutInvestigationA thermodynamicInteraction:lcohol-liposomeAiKemforInstitutofontrolCsmonocytogeneisteriaLnsalmocold-smokedninbiopreservatioybiBioteknologforInstitutinproductionethanolofptimisationOecerevisiaaccharomycesSybengineeringmetabolicBioteknologiforInstitutofAbsorptionmetabolism.lipoproteinhumanonoilrapeseedofInfluencelipoproteinsofoxidationoninfluenceandoilrapeseedErnæringogBiokemiforInstitutandPhosphofructokinaseEnzymesGlycolytictheofControlandRegulationinDehydrogenaseactateLslactiLactococcusDTUBioCentrum,thetoRelationsDiet.theinAcidsFattySaturatedVersusAcidsTrans-FattyLipidsBloodandAcidsFattyPolyunsaturatedMetabolism ofErnæringogBiokemiforInstitutFishFrozeninATPofHydrolysisandynthesisSUDTBioCentrum,MicrofiltrationandUltraofodellingMkKemitekniforInstitutAcidLactidinFormationProductandGrowthonOxygenofInfluenceBacteriaDTUBioCentrum,FormulasMilkHydrolysedofharacterizationCeLedelsogProduktionforInstitutMetabolism inPyruvateofEngineeringetabolicMslactiactococcusLUDTBioCentrum,EmphasiswithA StudyMetabolics:NucleotideModifiedwithCulturesDairynoslactiLactococcusDTUBioCentrum,inTranscriptionofRegulationControlledDeoRofharacterizationCssubtili.BUDTBioCentrum,Metabolism inGalactosetheofEngineeringetabolicMicerevis.SeaUDTBioCentrum,røglydendeF )(EFUA/SBrøsteP.BioCentrum ogmodelleringtorskefilet,pakketatmosfæremodificeretkøletoptøetafKvalitetparametreteknologiskemedogDFU,Fiskeindustri,ForLab.A/SOverseasGreenlandRoyal(EFU)FishofStorageFrozenofIndicatorsasEnzymesBoundembraneMmBioCentruTP901-1bacteriophagelactococcaltemperatetheofswitchgeneticheTmBioCentruFluxGlycolytictheonATPforDemandthebyControlFluxofInvestigationniicolscherichiaEdnaslactiLactococcusBioCentrumfromPromotersRegulatedofharaterizationCsactococcuLkBioteknologisBioCentrum og(EFU)InstitutActivityBiologicalandSynthesisminosugarsItInstituKemiskofMorphologytheofEngineeringetabolicMeoryzaspergillusAgAlterinbySynthesisChitinBioCentrum

Bilag 6.5 - Ph.d.-projekter - DTU2001, forts.Impurities, Thermodynamics, and Kinetics in the Process of SucrosecrystallisationCerealSolid-Phasevariety identificationOligosaccharide SynthesisInstitut for KemiteknikBioCentrumKemisk Institut2002 (-marts 2002)Biologicallybased packaging for foodDynamics and Non-linear Phenomena in Continuous Cultivations ofSaccharomyces cerevisiaeGlucoseMetabolism in the Petite-Negative YeastUse and Development of Novel DISAL Glycosyl Donors for OligosaccharideSynthesisEffectsof Dietary Oils on Immunologic Parameters. A Study in ManDevelopment of methods for fluorometric/chemometric determination ofmycotoxins and fungi in cerealsBioCentrumInstitut for KemiteknikBioCentrumKemisk InstitutBioCentrumBioCentrumFØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE159

Bilag 6.6 - ErhvervsforskerprojekterBilag 6.6Titler på Erhvervsforsker ph.d.-projekterpå levnedsmiddelområdet 1991-2002Pr. 1.11.2002. Projekter inden for primærproduktion er efter skøn ikke medtaget.E rhvervsforskerprojektUniversite t/FakultetInstitutVirksomhedAfslutte tIdentification and Bioactivity of Peptides Released from a-Lactalbumin During Digestion, Using the Neonatal ModelAU/NATInst. for Molekylær og Strukture lBiologiArlaFoods amba200 1Undersøgelse af udvalgte valleproteiners indflydelse påproteolytiskeenzymsystemer, der har relevans forostemodningAU/NATInst. for Molekylær og Strukture lBiologiArlaFoods amba199 7Isolering og strukturopklaring af metabolitter af skatolsamt udvikling af nye analysemetoder i forbindelse medårsagsforhold ved hangriselugtDFHInst. for Analytisk og Farmaceutis kKemiDanmarks Jordbrugsforskning,Centrallaboratoriet19961998LiquidSmokeDTU BioCentrum-DTUP.Brøste A/ S200 0Improving and Stabilization of Aroma in Fermented DairyProductsDTUBioCentrum-DTUChr.Hansen A/ S199 8Vækstparametres indflydelse på aromadannelse ifermenteret kødmodelDTUBioCentrum-DTUChr.Hansen A/ S200 3Production of margarine fats by lipase-catalysedinteresterification: a process, quality, and nutritional studyfor industrial application.DTUBioCentrum-DTUNovozymesA/ S200 4Forøget laktat-dannelse af mælkesyrebakterier ved ændretATP/ADP forholdDTUBioCentrum-DT UInst. for MikrobiologiChr.Hansen A/S200 0Forædlingaf RapsolieDTU BioCentrum-DTUProtein- og Oliefabrikke nSCANOLA A/SR egulering af svovlassimilering i S accharomyce s gær -betydning af cystein-og glutathion-poolens størrelseDTUBioCentrum-DT UInst. for MikrobiologiCarlsbergForsøgslaboratorium 200 3160FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE

Bilag 6.6 - ErhvervsforskerprojekterE rhvervsforskerprojektUniversite t/FakultetInstitutVirksomhedAfslutte tUdvikling af bakterielle kulturermod bakteriofag-infektionmeduniverselresistensDTUBioCentrum-DT UInst.forMikrobiologiChr.Hansen A/S200 2K arakterisering af regulérbare promotorer i L actococcu s DTU BioCentrum-DT UInst. for MikrobiologiBioteknologiskInstitut200 0C andida albicans receptors as targets for nove lantifungalsDTUBioCentrum-DT UInst.forMikrobiologiBioteknologiskInstitut200 4Monitoringand Fault Diagnosis of Fermentation Processes DTU Departmentof Chemical Engineerin g NovozymesA/ S200 21,5-Anhydro-D-fruktose:derivatiseringstruktur,egenskaber,DTUInstitutfor Organisk Kem iDanisco Cultor Innovatio nCopenhagen1999Beregningsmodellertil optimering af sukkerkrystallisation DTU Institutfor Kemitekni kDaniscoSuga r200 1UV-modification of poly(arylsulfone) ultrafiltrationmembranes in order to model membrane surfaceproperties like surface energy, wetability and foulingstendencyDTUInstitutfor Kemitekni kDanishSeparation Systems A/ S 200 3Kvalitetsbestemmelse af frosset optøet torsk. Modelleringmedbiologiske og teknologiske procesparametr eDTULaboratorietfor Fiskeriindustri, DF U RoyalGreenland Overseas A/ S 200 0KU/NATMolekylærbiologiskInstitu tCarlsbergForsøgslaboratoriu m 200 2BarleyGrain Proteases and Their Role in Germination KU/NAT MolekylærbiologiskInstitu tCarlsbergForsøgslaboratoriu m 199 9Invivo modifikation af polyglukanerKU/NAT MolekylærbiologiskInstitu tDaniscoCultor Innovatio n200 0Analyse af meiosen i bryggerigær. Rekombination ogk romosom-segregering i Saccharomyces carlsbergensi sKU/NATMolekylærbiologiskInstitu tCarlsbergLaboratoriu m199 9Svovlmetabolismens fysiologi i bryggerigær. Dannelse afsulfitog andre svovlkomponenter af betydning for smag i ø lKU/NATMolekylærbiologiskInstitu tCarlsbergLaboratoriu m199 9Analyse af antibiotika resistens i bakterier anvendt ifødevareindustrienog genetisk karakterisering a fobserveret resistens i udvalgte bakteriestammerKVLInstitutfor Veterinær Mikrobiolog i Chr.Hansen A/ S200 2Emballering af ost. Kemiske kvalitetsændringer oganvendelse af matematisk modellering til prediktion afønskede emballageegenskaberlektin-Bestemmelse af den tredimensionelle struktur afdomænetfra bryggerigærens flokkulin, Lg-Flo1 pKVLMejeri-og Levnedsmiddelinstitutte t ArlaFoods amb a200 2FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE161

Bilag 6.6 - ErhvervsforskerprojekterE rhvervsforskerprojektUniversite t/FakultetInstitutVirksomhedAfslutte tProcesforholdenes betydning for pH-udvikling ogkødkvalitet i svinekødLightly Salted Lumpfish Roe. Composition, Spoilage,Safety and PreservationDifferentieredemikrobiologiske analyser af mælkKVL Mejeri-og Levnedsmiddelinstitutte t Mejeriforeningen200 2Spektroskopiskeanalyser af mejeriprodukterKVL Mejeri-og Levnedsmiddelinstitutte t FossElectric A/ S199 8On-lineevaluering af svinekødskvalitetKVL Mejeri-og Levnedsmiddelinstitutte t SFK Technology A/ S199 9KVLMejeri-og Levnedsmiddelinstitutte t SlagteriernesForskningsinstitu t 199 8Karakterisering af vækst af sukkertolerante gær-ogskimmelsvampe i krystallinsk sukkerKVLMejeri-og Levnedsmiddelinstitutte t DaniscoSuga r200 1Fødevareemballageaf støbepapKVL Mejeri-og Levnedsmiddelinstitutte t BrødreneHartmann A/ S200 3KVLMejeri-og Levnedsmiddelinstitutte t AbbaSeafood A/ S199 6Comprehensive characterization of yeast phosphoproteinsby massspectrometrySDU/NATInst. for Biokemi & Molekylæ rBiologiMDSProteomics A/S200 3Proteinpatterns and protein interactions in barley malt SDU/NAT Institut for Biokemi & Molekylæ rBiologiCarlsbergLaboratorium200 2Oprensningog karakterisering af antifungale proteiner SDU/NAT Institut for Biokemi & Molekylæ rBiologiDanisco Cultor InnovationCopenhagen1999Comprehensive characterization of yeast phosphoproteinsby mass spectrometrySDU/NATInstitut for Biokemi & Molekylæ rBiologiMDSProteomics A/S200 3SoyBean ProteinWageninge nUniversityDept. of Food Technology andNutritional SciencesNovozymesA/S200 2162FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE