HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

More documents

Recommendations

Info

13 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER DØNNINGER Dønninger er gamle vindbølger. Det kan enten være de bølgebevægelser, der fortsætter efter at vinden er ophørt. Eller det kan være bølger, der bevæger sig bort fra et stormområde. Vindbølger er som regel stejle, hvorimod dønninger er mere flade. 3.2 VINDSTYRKER Beauforts skala for vindstyrker og deres synlige virkninger til havs. BEAUFORT NR. 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 VIND stille luftning let brise brise let vind vind stærk vind kuling stærk kuling kuling til storm storm stærk storm orkan VINDHASTIGHED knob < 1 1-3 4-6 7-10 11-16 17-21 22-27 28-33 34-40 41-47 48-55 56-64 > 64 ms -1 0.0 - 0.2 0.3 - 1.5 1.6 - 3.3 3.4 - 5.4 5.5 - 7.9 8.0 - 10.7 F A K T A 10.8 - 13.8 13.9 - 17.1 17.2 - 20.7 20.8 - 24.4 24.4 - 28.4 28.5 - 32.7 > 32.8 F A K T A TSUNAMI Tsunami er det japanske ord for kæmpe store oceanbølger, der opstår på dybt vand i forbindelse med under- søiske jordskælv og vulkanudbrud. Bølgelængden kan være flere hundrede kilometer, mens selve bølgehøjden typisk kun er en 1 meter. Man kan stort set ikke mærke sådan en bølge til søs. Men når bølgen nærmer sig lavt vand vil dens bølgehøjde vokse samtidig med at hastigheden aftager. Den vil ramme land som en kæmpe flodbølge. Det sker med jævne mellemrum i Stillehavet. HAVOVERFLADENS TILSTAND Havblik Lette krusninger Vedvarende krusninger, kamme, men ingen breakere Tydelige bølger, let kamdannelse med spredt skumdannelse Små bølger, bliber længere, mere konstant skumdannelse Moderate og længere bølger Skumtoppe, større bølger med hvide skumtoppe Havet hæves i større bølger - hvidt skum, blæser i striber i vindretningen Voksende bølgehøjde - bølger brækker - skum i markerede striber Høje bølger, tætte skumstriber, dønning, løsrevne vanddråber i luften påv. sigtbarheden Meget høje bølger med krængende kamme, havoverfladen har hvidt udseende, stærke dønninger og nedsat sigtbarhed Usædvanlige høje bølger, havet hvidt af skum, småskibe forsvinder af syne gennem længere tid - sigt yderligere reduceret. Beg. udjævning påbølgeoverflader. Luften fyldt med skum og vandsprøjt, havet helt hvidt af skumsprøjt og sigtbarhed stærkt reduceret. BØLGEHØJDE (meter) 0,1 - 0,2 0,3 - 0,5 0,6 -1,0 1,5 2,0 3,5 5,0 7,5 9,5 12,0 15,0 > 15
14 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER 3.3 TIDEVAND Tidevand - en tænkt situation for højvander. Springflod indtræder, når solen, jorden og månen står på linie (nymåne og fuldmåne). Nipflod er, når sigtelinierne fra jorden til solen og månen danner en vinkel på 90º. MÅNE springflod ebbe JORDEN ebbe springflod MÅNE nipflod SOL SOL TIDEVAND OG VANDSTANDSÆNDRINGER Tidevandet opstår ved et samspil mellem jordens, månens og solens tiltrækningskraft. Når månen bevæger sig rundt om jorden, kommer der en tidevandsbølge på den side, som vender mod månen og en anden på den modsatte side af jorden. Månen er 24 timer og 50 minutter om at nå rundt om jorden. Så tiden mellem 2 højvande er derfor 12 timer og 25 minutter. Højvande kaldes også for flod, mens lavvande kaldes ebbe. Forskellen mellem høj- og lavvande er ikke altid lige stor. Ved fuldmåne og nymåne forstærker solen månens tiltrækningskraft, og tidevandsforskellen er derfor stor. Det kaldes springflod. Midt mellem nymåne og fuldmåne, dvs. når månen er halv, virker kræfterne modsat hinanden, og tidevandsforskellen er mindre. ebbe springflod JORDEN nipflod ebbe JORDEN ebbe ebbe springflod MÅNE SOL Det kaldes nipflod. Andre ting som f.eks. kontinenterne og vanddybde spiller også ind og skaber et meget kompliceret system af tidevandstrømme og tidevandsbølger. Tidevandet har kun direkte indflydelse på havets plante- og dyreliv specielle steder i kystzonen. Til havs vil tidevandsforskellen være under 1 meter. Tidevandet har dog en indirekte betydning ved at skabe stedvise kraftige strømme som sammen med vindens kræfter er med til at skabe omrøring i vandmasserne. Vandstandsændringer kan også skyldes vindstuvning. Vindstuvning er, når vinden presser vandet og dermed vandstanden op mod kysten. Vindstuvning kombineret med højvande kan skabe farlige situationer med risiko for oversvømmelser.
Page 1 and 2: HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen
Page 3 and 4: INDHOLD INDHOLD ¢ FORORD 1 KAPITEL
Page 5 and 6: INDHOLD TEMPERATUR 33 SALTHOLDIGHED
Page 7 and 8: INDHOLD ALGER SOM ER GIFTIGE FOR FI
Page 9 and 10: INDHOLD ¢ LITTERATURHENVISNINGER 1
Page 11 and 12: KAPITEL 01 HAVETS ØKOSYSTEM - EN I
Page 13 and 14: KAPITEL 01 FF A K T A BALANCEN I Ø
Page 15 and 16: 6 Kapitel 02 havets livsbetingelser
Page 17 and 18: 8 KAPITEL 02 HAVETS LIVSBETINGELSER
Page 19 and 20: Temperatur ( O C) 10 KAPITEL 02 HAV
Page 21: 12 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER 3.
Page 25 and 26: 16 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER GO
Page 27 and 28: 18 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION Rø
Page 29 and 30: 20 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION 4.3
Page 31 and 32: 22 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION Man
Page 33 and 34: 24 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION 4.7
Page 35 and 36: 26 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION HAV
Page 37 and 38: 28 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION NOR
Page 39 and 40: 30 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.2 STRØ
Page 41 and 42: 32 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.5 SALTH
Page 43 and 44: 34 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER SALTHOLDI
Page 45 and 46: 36 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.10 TEMP
Page 47 and 48: 38 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.14 SILD
Page 49 and 50: 40 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET V
Page 51 and 52: F AAA A K T A 42 KAPITEL 06 SOM EN
Page 53 and 54: 44 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET 6
Page 55 and 56: 46 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET D
Page 57 and 58: 48 KAPITEL 07 FISKEBESTANDE Antal (
Page 59 and 60: 50 KAPITEL 07 FISKEBESTANDE DØDELI
Page 61 and 62: 52 KAPITEL 08 DE FISKERIBIOLOGISKE
Page 63 and 64: 54 KAPITEL 09 DEN BIOLOGISKE RÅDGI
Page 71 and 72: 62 KAPITEL 10 ILTSVIND ILTSVIND Det
Page 73 and 74:
64 KAPITEL 10 ILTSVIND NEDBRYDNING
Page 75 and 76:
66 KAPITEL 10 ILTSVIND fattende ilt
Page 77 and 78:
68 KAPITEL 10 ILTSVIND Fisk har en
Page 79 and 80:
70 KAPITEL 10 ILTSVIND SER VI ILTSV
Page 81 and 82:
72 KAPITEL 11 ALGESUPPE OG GIFTIGE
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
78 KAPITEL K APITEL 12 FORURENING M
Page 89 and 90:
80 KAPITEL 12 FORURENING MED FREMME
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
86 KAPITEL 13 OLIEFORURENING EKSEMP
Page 97 and 98:
88 KAPITEL 13 OLIEFORURENING I den
Page 99 and 100:
90 KAPITEL 13 OLIEFORURENING 13.4 O
Page 101 and 102:
92 KAPITEL 13 OLIEFORURENING HVAD K
Page 103 and 104:
94 KAPITEL 14 MILJØGIFTE MILJØGIF
Page 105 and 106:
96 K apitel 14 miljøgifte Det er b
Page 107 and 108:
98 KAPITEL 14 MILJØGIFTE HORMONLIG
Page 109 and 110:
100 KAPITEL 14 MILJØGIFTE Vi blive
Page 111 and 112:
102 KAPITEL 14 MILJØGIFTE Ved at u
Page 113 and 114:
104 KAPITEL 14 MILJØGIFTE GRÆNSEV
Page 115 and 116:
106 KAPITEL 14 MILJØGIFTE EFFEKT A
Page 117 and 118:
108 KAPITEL 14 MILJØGIFTE 14.2 NYE
Page 119 and 120:
110 KAPITEL 15 KLIMAÆNDRINGER OG F
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
LITTERATUR Kurt Buchmann - Østers
Page 131 and 132:
Relevant hjemmesideR 122 Litteratur
Page 133 and 134:
K Kobber 99 Kromatoforer 41 Kulstof
show all

HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?