HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

40
KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET
VÆKST OG ALDER
Den energi, en fisk får ud af føden, bruges
til at fisken:
¢ Holdes i live
¢ Kan bevæge sig
¢ Kan vokse
¢ Og formere sig
Det er forskelligt fra art til art, hvor hurtigt
en fisk vokser. Væksten afhænger også af
hvor meget føde, der er at finde. Det giver
en dårlig og langsom vækst, hvis der er for
få byttedyr i forhold til mængden af de dyr,
der konkurrerer om den. Udover mængden
af føde, har temperaturen også betydning
for væksten.
Generelt vokser fisk langsomt om vinteren,
når det er koldt og hurtigt om sommeren,
når det er varmt. Fisk vokser hele livet, men
hurtigst, mens de er unge. Når fisken bliver
kønsmoden, vokser den langsommere,
fordi størstedelen af energien fra føden
skal bruges til at producere æg (rogn) og
sæd (mælke).
HVORDAN FINDER MAN
ALDEREN PÅ FISKEN?
Inde i fiskens hoved finder vi tre par øresten (otolitter).
De er fiskens balanceorgan. Ørestenene vokser
hele fiskens liv. I fiskens øresten kan vi se årringe,
ligesom på træer. Man kan også finde årringe i
fiskens skæl. Da væksten om vinteren er meget langsom,
opstår smalle, tætte vækstzoner. De ses som
linier mellem de bredere sommerzoner. Øresten og
fiskeskæl kan fortælle biologerne, hvor gammel den
enkelte fisk er. Ved at analysere et udvalg af fisk, kan
man få et overblik over alderens fordeling i f.eks. en
torskebestand. Aldersfordelingen er vigtig at kende,
når fiskeribiologerne skal vurdere, hvordan det går
med bestanden.
K T A
F A
6.2 RØDSPÆTTERS VÆKST
Rødspætternes vækst er mindre, når bestanden er tæt og
konkurrencen hård f.eks. ved Horns Rev sammenlignet med
Kattegat, hvor bestanden er tyndere.
Længde i cm
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1 2 3 4 5 6 År
Efter Svend Anton Nielsen.
Nogle fisk kan blive meget gamle, mens
andre kun lever et års tid. Generelt bliver
store arter ældre end små arter. Det tager
tid at vokse sig stor.
LEVEVIS OG ADFÆRD
Nogle fisk lever i de frie vandmasser, mens
andre lever ved bunden. Hvis de lever i de
frie vandmasser, kaldes de pelagiske. Hvis
de lever nær bunden, er de bundlevende
eller demersale.
Sild og makrel er pelagiske fisk, mens flad-
fiskene er dermersale. Der findes naturligvis
mange overgangsformer. Det er også
almindeligt, at levestedet skifter med
årstid eller alder. F.eks. lever fiskeyngel
pelagisk, da det er en fordel, fordi det er
her, der er mest føde til dem.
De to vigtigste ting, som kan forklare fiskenes
adfærd, er:
¢ At få noget at æde
¢ At undgå at blive ædt selv
Kattegat
Horns Rev