HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

41
KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET
I forhold til dette er der et behov for ikke at
blive opdaget! Der er to grunde til ikke at
blive set:
¢ Faren for at blive ædt
¢ Risikoen for at blive opdaget af sit bytte
Behovet for ikke at blive opdaget varierer
fra art til art i forhold til levevis. F.eks. er en
stor rovfisk ikke i så stor fare for at blive
ædt, men det er vigtigt ikke at blive opdaget
af sit bytte. Hvorimod en lille fisk, der
lever af plankton, har et stort behov for at
skjule sig for ikke selv at blive ædt.
At gemme sig er den mest oplagte måde
at leve skjult på. Det kræver ikke nødvendigvis
specielle fysiske tilpasninger,
hvis man blot kan finde et sted, der er stort
og skjult nok. Der er dog visse begrænsninger
ved at leve skjult hele tiden. For det
er svært at søge føde og gemme sig på
samme tid. Fisken er uden beskyttelse så
længe, den søger efter føde.
FARVESKIFTE
Fiskens farve består af tusindvis af farveceller
(kromatoforer). Forskellige farveceller indeholder
forskellige pigmenter. Hver farvecelle kan sprede
eller koncentrere sit indhold af pigmentkorn. På
denne måde kan fisken bringe forskellige farver til at
dominere.
Efter Åse Jespersen og Jørgen Lützen
T A
F A K
KUNSTEN AT FORSVINDE
Fisk benytter sig i stor stil af kamuflage.
Det kan give mange fordele at gå i et
med omgivelserne – man bliver usynlig
for både bytte- og rovdyr. Mange fisk har
udviklet farver og aftegninger og opsøger
tilholdssteder, hvor de går mest muligt i et
med omgivelserne.
Fladfiskene er tilpasset et liv ved bunden
og har farve efter den bundtype, hvor de
opholder sig mest. Nogle kan ændre farve
efter omgivelserne. Mange af dem graver
sig ned og kombinerer på den måde
kamuflage og det at gemme sig. Andre går
i et med underlaget ved at udviske kontrasten
mod omgivelserne med finner og
hudflige.
I de frie vandmasser er der ingen sten
og planter, hvor man kan søge skjul og
gemme sig. Men et dyr kan være vanskeligt
at se alligevel - enten ved at være gennemsigtig
eller ved at kamuflere sig. Blandt
dyreplankton er der mange eksempler på
organismer, der er svære at få øje på, fordi
de er gennemsigtige. Det gælder f.eks.
fiskeæg, vandlopper og gopler.
Fisk, som lever i de frie vandmasser, har
udviklet mønstre og farver, der gør, at det
er svært at skelne dem fra det omgivende
vand. Makrellen har f.eks. et karakteristisk
mønster på kroppen, som gør, at det er
svært at se konturen af fisken. Næsten alle
fisk er lysere på bugen end på ryggen. Det
hænger sammen med, at lyset i havet kommer
oppefra. En lys bug gør, at fisken går i
et med lyset over og en mørk ryg udvisker
kontrasten mod mørket nede i dybet.
STIMER
Fisk som lever i de frie vandmasser, danner
oftest stimer. En fiskestime kan bestå af alt
fra nogle få fisk til flere millioner fisk, der
går tæt sammen.