HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

More documents

Recommendations

Info

89 KAPITEL 13 OLIEFORURENING OLIE INDEHOLDER GIFTIGE STOFFER Olie er en kompleks blanding af forskellige organiske stoffer, hvor molekylerne kan have varierende størrelse og egenskaber. Visse bestanddele af olie kan være giftige eller endda kræftfremkaldende, hvis de indtages via føden eller optages gennem hud og gæller. Hvis man spiser fisk fra olieforurenet vand, vil man få mange af disse giftstoffer. Det er især PAH’erne, der gør olien giftig. PAH en forkortelse for polycykliske aromatiske hydrocarboner (hydrocarboner er det samme som kulbrinter). Du kan læse mere om PAH’er i kapitlet om Miljøgifte. Læs mere om PAH’er i kapitlet om Miljøgifte. De giftige PAH’er har en længerevarende effekt, og det vil påvirke natur og miljø i det forurenede vand og i sedimentet (bundmaterialet). Effekten på fiskeriet efter skibsforlis med større olieudslip varierer afhængig af vejrforholdene, strømforhold, spredningen af olieforureningen og ikke mindst olietypen. Jo lettere olien er, jo større mængder fordamper, inden den når at gøre skade. HVAD SKER DER MED OLIEN I <strong>HAV</strong>MILJØET Når der sker et større olieudslip, vil olien danne en samlet masse på vandoverfladen, der spredes i større eller mindre omfang, afhængigt af vandstrømme og vinden. Umiddelbart efter udslippet begynder oliens kemiske sammensætning at ændre sig. F A K T A De letteste bestanddele af olien forsvinder først fra vandet. De fordamper simpelthen. Der er også stoffer, der relativt hurtigt op- løses i havvandet. Andre bestanddele vil begynde at gå i stykker (forvitre), når de påvirkes af lys og ilt. Og endelig er der bakterier som så at sige spiser olie, og dermed aktivt er med til at nedbryde olien. Bakteriernes nedbrydning af olien er afhængig af ilt og temperatur. Jo lavere temperaturen er, jo langsommere foregår nedbrydningen. PAH’er opløst i havvandet forsvinder relativt hurtigt ved en kombination af, at havvandet fortyndes, og at PAH’erne nedbrydes eller bindes til organiske partikler og falder ned på havbunden. Det kan være meget svært at komme af med den del af PAH’erne, der har lagt sig på bunden og har blandet sig med sand og mudder (sediment). PAH’er har nemlig en tendens til at binde sig til de organiske stoffer i sedimentet. Når de først er bundet til partiklerne i sedimentet, vil de være mindre udsat for forvitring og bliver derfor hængende i længere tid. Hvor PAH opløst i havvand vil forsvinde over dage, vil PAH bundet til sediment forsvinde i løbet af måneder eller år i takt med, at det bliver nedbrudt af bakterierne. F FFFFFFFFFF A A K T A MÅLINGER AF PAH Målinger fra vandet i Grønsund lige efter ulykken med Baltic Carrier ved Møn viste PAH-niveauer i havvandet, der var 10 gange højere end normalt. Allerede to måneder senere var koncentrationen faldet til det normale niveau igen. Men i sedimentet var det først efter 3 år målinger af PAH’er viste, at forureningen var tilbage på normalt niveau. Der var endda et mindre område, hvor koncentrationen i sedimentet stadig var forhøjet.
90 KAPITEL 13 OLIEFORURENING 13.4 OLIETANKER PÅ VEJ GENNEM ØSTERSØEN Foto: European Community ØKOL<strong>OG</strong>ISKE EFFEKTER AF OLIEFORURENING Konsekvensen af en olieforurening afhænger af olietypens fysiske og kemiske egenskaber. Oliens giftighed (toksisitet) hænger sammen med dens kemiske sammensætning, som er forskellig afhængigt af, hvilken type olie det er og hvor den stammer fra. Der kan altså være stor forskel på, hvor giftig råolie af forskellig oprindelse er. Den økologiske effekt af et olieudslip er også afhængig af hvor og hvilke organismer, der er til stede i området. Fisk og andre havlevende dyr opholder sig sjældent i havoverfladen, og er på den måde mindre følsomme overfor olie som flyder på overfladen end fx havfugle. Koncentrationen af giftstoffer formindskes hurtigt under en olieplamage i åbent farvand. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvor dybt under olien organismerne befinder sig. TOKSISK Toksisk er et andet ord for giftigt. FAKTA De fleste dyr vil forsøge at flygte fra olien, hvis de kan. Mange bunddyr vil grave sig ned og fisk vil svømme bort. Man mener, at fisk undgår olie, fordi de kan lugte det. Dyrene kan både påvirkes direkte af giftstofferne ved at dyrene slås ihjel, og indirekte i form af ikke-dødelige forgiftninger, og ved at dyrenes levesteder og fødegrundlag bliver ødelagt. Smådyr såsom krabber, orme, snegle og muslinger, der udgør fødegrundlaget for en lang række fisk og fugle, kan forsvinde lokalt. En olieforurening i åbent hav vil oftest have færre konsekvenser sammenlignet med et tilsvarende udslip i et kystnært farvand. Blandt andet fordi organismetætheden som regel er relativt lav i åbent hav i forhold til kystnære områder. Kystnære områder er desuden ofte opvækstområder for fisk. F A K T A IKKE-DØDELIGE FORGIFTNINGER Ikke-dødelige forgiftninger giver det man kalder sublethale effekter. Det betyder, at organismen ikke dør direkte af forgiftningen, men at det giftige stof alligevel har en eller anden effekt f. eks. i form af ændret adfærd eller misdannelser.
Page 1 and 2:
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen
Page 3 and 4:
INDHOLD INDHOLD ¢ FORORD 1 KAPITEL
Page 5 and 6:
INDHOLD TEMPERATUR 33 SALTHOLDIGHED
Page 7 and 8:
INDHOLD ALGER SOM ER GIFTIGE FOR FI
Page 9 and 10:
INDHOLD ¢ LITTERATURHENVISNINGER 1
Page 11 and 12:
KAPITEL 01 HAVETS ØKOSYSTEM - EN I
Page 13 and 14:
KAPITEL 01 FF A K T A BALANCEN I Ø
Page 15 and 16:
6 Kapitel 02 havets livsbetingelser
Page 17 and 18:
8 KAPITEL 02 HAVETS LIVSBETINGELSER
Page 19 and 20:
Temperatur ( O C) 10 KAPITEL 02 HAV
Page 21 and 22:
12 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER 3.
Page 23 and 24:
14 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER 3.
Page 25 and 26:
16 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER GO
Page 27 and 28:
18 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION Rø
Page 29 and 30:
20 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION 4.3
Page 31 and 32:
22 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION Man
Page 33 and 34:
24 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION 4.7
Page 35 and 36:
26 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION HAV
Page 37 and 38:
28 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION NOR
Page 39 and 40:
30 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.2 STRØ
Page 41 and 42:
32 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.5 SALTH
Page 43 and 44:
34 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER SALTHOLDI
Page 45 and 46:
36 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.10 TEMP
Page 47 and 48: 38 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.14 SILD
Page 49 and 50: 40 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET V
Page 51 and 52: F AAA A K T A 42 KAPITEL 06 SOM EN
Page 53 and 54: 44 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET 6
Page 55 and 56: 46 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET D
Page 57 and 58: 48 KAPITEL 07 FISKEBESTANDE Antal (
Page 59 and 60: 50 KAPITEL 07 FISKEBESTANDE DØDELI
Page 61 and 62: 52 KAPITEL 08 DE FISKERIBIOLOGISKE
Page 63 and 64: 54 KAPITEL 09 DEN BIOLOGISKE RÅDGI
Page 71 and 72: 62 KAPITEL 10 ILTSVIND ILTSVIND Det
Page 73 and 74: 64 KAPITEL 10 ILTSVIND NEDBRYDNING
Page 75 and 76: 66 KAPITEL 10 ILTSVIND fattende ilt
Page 77 and 78: 68 KAPITEL 10 ILTSVIND Fisk har en
Page 79 and 80: 70 KAPITEL 10 ILTSVIND SER VI ILTSV
Page 81 and 82: 72 KAPITEL 11 ALGESUPPE OG GIFTIGE
Page 87 and 88: 78 KAPITEL K APITEL 12 FORURENING M
Page 89 and 90: 80 KAPITEL 12 FORURENING MED FREMME
Page 95 and 96: 86 KAPITEL 13 OLIEFORURENING EKSEMP
Page 97: 88 KAPITEL 13 OLIEFORURENING I den
Page 101 and 102: 92 KAPITEL 13 OLIEFORURENING HVAD K
Page 103 and 104: 94 KAPITEL 14 MILJØGIFTE MILJØGIF
Page 105 and 106: 96 K apitel 14 miljøgifte Det er b
Page 107 and 108: 98 KAPITEL 14 MILJØGIFTE HORMONLIG
Page 109 and 110: 100 KAPITEL 14 MILJØGIFTE Vi blive
Page 111 and 112: 102 KAPITEL 14 MILJØGIFTE Ved at u
Page 113 and 114: 104 KAPITEL 14 MILJØGIFTE GRÆNSEV
Page 115 and 116: 106 KAPITEL 14 MILJØGIFTE EFFEKT A
Page 117 and 118: 108 KAPITEL 14 MILJØGIFTE 14.2 NYE
Page 119 and 120: 110 KAPITEL 15 KLIMAÆNDRINGER OG F
Page 129 and 130: LITTERATUR Kurt Buchmann - Østers
Page 131 and 132: Relevant hjemmesideR 122 Litteratur
Page 133 and 134: K Kobber 99 Kromatoforer 41 Kulstof
show all

HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?