HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

More documents

Recommendations

Info

25 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION NY PRODUKTION ELLER GENBRUG Det kan være forskelligt hvilken del af fødenettet, der dominerer. Det afhænger bl.a. af hydrografien. Kort fortalt vil opblandet vand give en kort fødekæde og ny produktion, mens en lagdeling af vandmasserne tvinger til genbrug af næringstofferne, og energien kører i løkker. Et lagdelt hav er et system, der er lukket fordi tilførslen af næringssalte til de øverste vandlag forhindres af springlaget. På et tidspunkt vil mængden af næringssalte i det øvre vandlag være brugt op. Men som nævnt ovenfor udskilles der hele tiden små mængder næringssalte af de organismer, der befinder sig her, der så kan genbruges. Man siger, at næringssaltene recirkulerer indenfor systemet, når de genbruges. Når mængde af næringssalte er begrænset, klarer de små planktonformer sig bedst i konkurrencen, og den mikrobielle løkke dominerer. Der bliver ikke sendt meget stof og energi videre i fødekæderne. Det meste brændes op i den mikrobielle løkke. Ny produktion bygger derimod på, at næringssalte tilføres udefra. Det vil i dette tilfælde sige fra det næringsrige bundvand. Men for at næringssaltene skal op, hvor der er lys, må lagdelingen nedbrydes. Så det lukkede system åbnes. Det afhænger imidlertid af de hydrografiske forhold, om vandmasserne kan opblandes. Som vi kunne se i kapitel 1 går stof og energi tabt for hvert trin i fødekæden. Fødekædens længde har derfor stor betydning for, hvor meget organisk stof og energi, der sendes videre til de højere trofiske niveauer i havets økosystem. Og dermed hvor stor mængden af fisk kan blive. Når vi fisker, fjerner vi noget fra havets økosystem. Og vi giver ikke noget tilbage. Hvordan ordan kan det egentlig lade sig gøre? Hvorfor er det nogle ogle helt bestemte steder på jordkloden, hvor der er r særlig stor produktion af fisk og dermed fiskeri? ri? Det hænger sammen med planktonproduktionen. n. Det er kun det, vi kalder ny produktion, oduktion, der danner grundlag for or at kunne drive fiskeri i stor skala. . Systemer med stor ny produktion findes der, hvor de fysiske processer ocesser bryder lagdelingen. Det er f.eks. ks. i områder, hvor årstiderne skifter eller, hvor vandmas- vandmas- serne støder ind i kontinentalsokler. inentalsokler. Netop, fordi systemerne e åbnes er det muligt at fjerne biomasse fra systemet systemet uden at give noget tilbage. Havområder med ny produktion har som regel relativt få arter, men til gengæld er produktionen så høj, at man kan drive e et godt fiskeri. Gode eksempler på systemer stemer med overvejende ny tilførsel af næringssalte er der, hvor der er opstrømning ng af dybvand, f.eks langs Sydamerikas og Vestafrikas kyster. På vore breddegrader er forårsopblomstringen det bedste eksempel pel på ny produktion. Her opblandes det næringsrige bundvand om vinteren. Der kan også godt foregå ny produktion i løbet af sommeren afhængig af vind- og strømforhold, selvom produktionen i løbet af sommeren mest er baseret på genbrug pga. springlaget. Områder med overvejende genbrugsproduktion er f.eks. de centrale varme have i troperne. Her findes et springlag på 80 - 150 meters dybde året rundt. Næringssaltene genbruges hele tiden, hvor der er lys nok. Her findes mange forskellige arter, men produktionen af ny biomasse er lille. Foto: NASA
26 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION HAVBUNDENS DYRELIV Mange fisk finder sin føde blandt bunddyrene og nogle af de større bunddyr er selv genstand for fiskeri. Bunddyrssamfundene er ofte meget komplicerede. Det kan være svært at afgøre, hvilken rolle de enkelte dyr spiller i forhold til hinanden og i fødekæderne. Grundlaget for bunddyrene er detritusen. FORÅRSOPBLOMSTRINGEN Ved forårsopblomstringen kan dyreplanktonet slet ikke nå at æde al planteplanktonet. En stor del synker derfor ned på havbunden og danner grundlag for havbundens dyreliv. Detritus er alt det organiske materiale, der drysser ned på havbunden. Det kan være døde planktonalger, ekskrementer fra dyreplankton osv. I denne sammenhæng spiller bakterierne en vigtig rolle, da det ofte er dem, der nedbryder og fordøjer detritus. Mange bunddyr lever af bakterierne sammen med detritus. De detritusædende bunddyr udgør føden for rovdyrene. Bunddyrene inddeles overordnet i to grupper efter deres opholdsted på bunden, dvs. om de lever på bunden eller i bunden. Det kaldes epifauna og infauna. Epifaunaen er de dyr, der er fastvokset på sten og lignende på bunden eller som 4.9 BUNDDYRSSAMFUND F A K T A EPIFAUNA OG INFAUNA Epifauna er det dyreliv, der lever oven på bunden. Ved infauna forstår man de dyreformer, der opholder sig nedgravet i bundlaget. Grænsen mellem epi- og infauna kan indimellem være flydende. kravler rundt oven på bunden. Det er meget ofte, de dyr man tænker på, når man snakker om bunddyrene, fordi det er de dyr, der dukker op i fangster med bundredskaber. Den rigeste epifauna findes på stenrev i kystnære områder, hvor der også er lys nok til, at de store tangplanter kan gro. På de store jævne sandflader og mudderbund finder man meget få epifauna dyr. Denne bundtype kan ved første øjekast synes død og livløs. Men det er den ikke. For nedgravet i bundmaterialet (sedimentet) vil man kunne finde et rigt dyreliv - infaunaen. For at få et overblik over alle de organismer, der lever på havbunden, har man forsøgt at inddele bunddyrene i forskellige biologiske samfund. Samfundene er opdelt efter de organismer, der er flest af i området. LAVTVANDSSAMFUNDET (MACOMA-SAMFUNDET) Dette samfund findes overalt langs kysten på blandet bund ud til ca. 10 m’s dybde. Det har navn efter en 10-15 mm lang musling med matte lyserøde skaller: Østersømuslingen (Macoma baltica). Af samfundets øvrige arter kan nævnes: hjertemuslingen, sandmusling, sandorm, slikkrebs. A Lavtvandssamfundet B Fjordsamfundet C Nordsøsamfundet D Blødbundssamfundet Efter Danmarks Natur og Carsten Bagge Jensen m.fl. F A K T A
Page 1 and 2: HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen
Page 3 and 4: INDHOLD INDHOLD ¢ FORORD 1 KAPITEL
Page 5 and 6: INDHOLD TEMPERATUR 33 SALTHOLDIGHED
Page 7 and 8: INDHOLD ALGER SOM ER GIFTIGE FOR FI
Page 9 and 10: INDHOLD ¢ LITTERATURHENVISNINGER 1
Page 11 and 12: KAPITEL 01 HAVETS ØKOSYSTEM - EN I
Page 13 and 14: KAPITEL 01 FF A K T A BALANCEN I Ø
Page 15 and 16: 6 Kapitel 02 havets livsbetingelser
Page 17 and 18: 8 KAPITEL 02 HAVETS LIVSBETINGELSER
Page 19 and 20: Temperatur ( O C) 10 KAPITEL 02 HAV
Page 21 and 22: 12 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER 3.
Page 23 and 24: 14 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER 3.
Page 25 and 26: 16 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER GO
Page 27 and 28: 18 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION Rø
Page 29 and 30: 20 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION 4.3
Page 31 and 32: 22 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION Man
Page 33: 24 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION 4.7
Page 37 and 38: 28 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION NOR
Page 39 and 40: 30 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.2 STRØ
Page 41 and 42: 32 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.5 SALTH
Page 43 and 44: 34 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER SALTHOLDI
Page 45 and 46: 36 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.10 TEMP
Page 47 and 48: 38 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.14 SILD
Page 49 and 50: 40 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET V
Page 51 and 52: F AAA A K T A 42 KAPITEL 06 SOM EN
Page 53 and 54: 44 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET 6
Page 55 and 56: 46 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET D
Page 57 and 58: 48 KAPITEL 07 FISKEBESTANDE Antal (
Page 59 and 60: 50 KAPITEL 07 FISKEBESTANDE DØDELI
Page 61 and 62: 52 KAPITEL 08 DE FISKERIBIOLOGISKE
Page 63 and 64: 54 KAPITEL 09 DEN BIOLOGISKE RÅDGI
Page 71 and 72: 62 KAPITEL 10 ILTSVIND ILTSVIND Det
Page 73 and 74: 64 KAPITEL 10 ILTSVIND NEDBRYDNING
Page 75 and 76: 66 KAPITEL 10 ILTSVIND fattende ilt
Page 77 and 78: 68 KAPITEL 10 ILTSVIND Fisk har en
Page 79 and 80: 70 KAPITEL 10 ILTSVIND SER VI ILTSV
Page 81 and 82: 72 KAPITEL 11 ALGESUPPE OG GIFTIGE
Page 83 and 84: 74 KAPITEL 11 ALGESUPPE OG GIFTIGE
Page 85 and 86:
76 KAPITEL 11 ALGESUPPE OG GIFTIGE
Page 87 and 88:
78 KAPITEL K APITEL 12 FORURENING M
Page 89 and 90:
80 KAPITEL 12 FORURENING MED FREMME
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
86 KAPITEL 13 OLIEFORURENING EKSEMP
Page 97 and 98:
88 KAPITEL 13 OLIEFORURENING I den
Page 99 and 100:
90 KAPITEL 13 OLIEFORURENING 13.4 O
Page 101 and 102:
92 KAPITEL 13 OLIEFORURENING HVAD K
Page 103 and 104:
94 KAPITEL 14 MILJØGIFTE MILJØGIF
Page 105 and 106:
96 K apitel 14 miljøgifte Det er b
Page 107 and 108:
98 KAPITEL 14 MILJØGIFTE HORMONLIG
Page 109 and 110:
100 KAPITEL 14 MILJØGIFTE Vi blive
Page 111 and 112:
102 KAPITEL 14 MILJØGIFTE Ved at u
Page 113 and 114:
104 KAPITEL 14 MILJØGIFTE GRÆNSEV
Page 115 and 116:
106 KAPITEL 14 MILJØGIFTE EFFEKT A
Page 117 and 118:
108 KAPITEL 14 MILJØGIFTE 14.2 NYE
Page 119 and 120:
110 KAPITEL 15 KLIMAÆNDRINGER OG F
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
LITTERATUR Kurt Buchmann - Østers
Page 131 and 132:
Relevant hjemmesideR 122 Litteratur
Page 133 and 134:
K Kobber 99 Kromatoforer 41 Kulstof
show all

HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?