HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

More documents

Recommendations

Info

85 KAPITEL 13 OLIEFORURENING OLIEFORURENING Udtømning af olie på havene – og særligt forlis af olietankskibe - forvolder store skader på fisk, søfugle, skaldyr og andre organismer. Vi kender alle til historier om oliekatastrofer, hvor store kyststrækninger forurenes. Døde fisk og fugle smurt ind i olie. Forureningen kan betyde ændringer i det pågældende havområdes økosystem lang tid fremover, for ikke tale om de menneskelige konsekvenser, når indtægtsmuligheder for lokale fiskersamfund slås i stykker. I november 2002 sank olietankeren Pre- stige ud for Spaniens nordvestlige kyst. Cirka 40.000 tons olie slap ud i havet og forurenede store kyststrækninger, og meget fugle og dyreliv blev skadet. Efter denne katastrofe opstod der krav om at lignende ulykker måtte undgås. bl. a.ved at forbyde enkeltskrogede tankskibe. Set med fiskernes øjne har en alvorlig olieforurening to umiddelbare konsekvenser i form af døde fisk og ødelagte fangstredskaber. Derudover er det i høj grad et spørgsmål om tid og sted, som afgør langtidseffekten af uheldet. For eksempel vil selv et mindre oliespild i et vigtigt gydeområde midt i gydeperioden give en større og mere langvarig skade end et stort oliespild uden for gydeperioden. HVOR KOMMER OLIEFORURENINGEN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme og skibe eller som følge af uheld. De fleste udslip sker under rutine operationer såsom under på- og aflastning, hvilket normalt sker i havne og ved olieterminaler. De fleste af disse uheld er små med mindre udslip. Det er i for- bindelse med grundstødning eller kollision de store udslip kan ske og en større katastrofe kan indtræde. Skibstrafikken i danske farvande er øget kraftigt de senere år – det gælder både i antal og i størrelsen af skibene. Det er især transporten af olie med store fragtskibe i Østersøen og op gennem Øresund og Storebælt, der vokser kraftigt. Det øger risikoen for skibsulykker. De danske farvande er kendt for at være vanskelige at sejle i. Selvom de er godt afmærkede, snor sejlrenderne sig gennem mange øer, banker og stenrev. Der er overalt kun få kilometer til nærmeste kyst. Med den store russiske olieudskibningshavn Primorsk ved Skt. Petersborg vil antallet af skibe, der sejler olie ud fra Østersøen, stige betragteligt. Man regner med en tredobling af tankersejladsen i området inden år 2050. Alene gennem Østersøen er fragtmængden af olie mere end fordoblet på bare fire år. Ifølge en finsk rapport vil olietransporterne nå op på 190 millioner ton olie i 2010. I 2004 var de på 90 millioner ton.
86 KAPITEL 13 OLIEFORURENING EKSEMPLER PÅ OLIEKATASTROFER MARTS 2001 Baltic Carrier havarerer og lækker olie ud for Møn. NOVEMBER 2002 Tankeren Prestige sejler gennem danske farvande, havarerer og går til bunds ud for Spaniens kyst. Ca. 40.000 tons olie slap ud. Mere end 2800 km kyst blev forurenet. Fiskeriet måtte lukke i 4 måneder – i et område der regnes for et af Europas mest fiskeriafhængige. FEBRUAR 2003 Olietankeren Acushnet går på grund ved Samsø. MAJ 2003 Fragtskibet Fu Shan Hai bliver sejlet ned i Østersøen ud for Bornholm og synker med sine fulde olietanke. Danmark indvinder olie og naturgas fra omkring 40 platforme i Nordsøen. Udledningerne af olie med produktionsvandet har de senere år været stigende. F A K T A Det skyldes, at mængden af produktionsvand og dermed olieudledningen stiger med oliefelternes alder. Bortset fra et enkelt større uheld i 2000 er spildet fra de danske platforme i Nordsøen relativt konstant (se figur 13.1). Spildet udgøres hovedsagelig af mindre uheld med udslip på under et ton. Uheldet i 2000 skyldtes problemer ved lastebøjen på Syd Arne feltet. Foto: Lars Bertelsen, DONG T A F A KK OVERVÅGNING Det er Søværnets Operative Kommando (SOK), der skal holde øje med olieforureningen på havet. Meldinger om formodede/konstaterede olieobservationer (OILOBS) tilgår SOK fra flyovervågning, som suppleres af satellitbilleder. Derudover modtager SOK meldinger fra skibsfarten i danske farvande og fra olieinstallationerne i Nordsøen samt meldinger ved kollision, grundstødning eller forlis. SOK modtager også meldinger fra observatører i land, civile fly, og fra udenlandske miljømyndigheder. Som noget nyt har SOK i 2006 iværksat en havmiljøkampagne henvendt til lystsejlere, der ved at melde sig som havmiljøvogtere organiseres i en meldetjeneste til indrapportering af observerede olieforureninger. Ud over egentlige tankskibsulykker, hvor store mængder olie løber ud og forårsager enorme oliepøle, kommer langt flere, mindre olieudslip fra skibe under sejlads. Trods alle forbud skyller de deres tanke med havvand før næste brændstofpåfyldning for at undgå miljøafgifter. På danske og mange andre kyster er det tit rester fra sådanne små forureningsudslip, der sætter sig godt fast under dine fødder efter en dejlig gåtur på en sandstrand. Faktisk udgør skylning af tanke et af de største bidrag til havforureningen. Hvert år er den mængde olie, der slippes ud på denne måde, formodentlig langt større end det, der i samme tidsrum spildes ved indberettede og derigennem kendte ulykker.
Page 1 and 2:
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen
Page 3 and 4:
INDHOLD INDHOLD ¢ FORORD 1 KAPITEL
Page 5 and 6:
INDHOLD TEMPERATUR 33 SALTHOLDIGHED
Page 7 and 8:
INDHOLD ALGER SOM ER GIFTIGE FOR FI
Page 9 and 10:
INDHOLD ¢ LITTERATURHENVISNINGER 1
Page 11 and 12:
KAPITEL 01 HAVETS ØKOSYSTEM - EN I
Page 13 and 14:
KAPITEL 01 FF A K T A BALANCEN I Ø
Page 15 and 16:
6 Kapitel 02 havets livsbetingelser
Page 17 and 18:
8 KAPITEL 02 HAVETS LIVSBETINGELSER
Page 19 and 20:
Temperatur ( O C) 10 KAPITEL 02 HAV
Page 21 and 22:
12 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER 3.
Page 23 and 24:
14 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER 3.
Page 25 and 26:
16 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER GO
Page 27 and 28:
18 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION Rø
Page 29 and 30:
20 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION 4.3
Page 31 and 32:
22 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION Man
Page 33 and 34:
24 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION 4.7
Page 35 and 36:
26 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION HAV
Page 37 and 38:
28 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION NOR
Page 39 and 40:
30 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.2 STRØ
Page 41 and 42:
32 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.5 SALTH
Page 43 and 44: 34 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER SALTHOLDI
Page 45 and 46: 36 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.10 TEMP
Page 47 and 48: 38 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.14 SILD
Page 49 and 50: 40 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET V
Page 51 and 52: F AAA A K T A 42 KAPITEL 06 SOM EN
Page 53 and 54: 44 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET 6
Page 55 and 56: 46 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET D
Page 57 and 58: 48 KAPITEL 07 FISKEBESTANDE Antal (
Page 59 and 60: 50 KAPITEL 07 FISKEBESTANDE DØDELI
Page 61 and 62: 52 KAPITEL 08 DE FISKERIBIOLOGISKE
Page 63 and 64: 54 KAPITEL 09 DEN BIOLOGISKE RÅDGI
Page 71 and 72: 62 KAPITEL 10 ILTSVIND ILTSVIND Det
Page 73 and 74: 64 KAPITEL 10 ILTSVIND NEDBRYDNING
Page 75 and 76: 66 KAPITEL 10 ILTSVIND fattende ilt
Page 77 and 78: 68 KAPITEL 10 ILTSVIND Fisk har en
Page 79 and 80: 70 KAPITEL 10 ILTSVIND SER VI ILTSV
Page 81 and 82: 72 KAPITEL 11 ALGESUPPE OG GIFTIGE
Page 87 and 88: 78 KAPITEL K APITEL 12 FORURENING M
Page 89 and 90: 80 KAPITEL 12 FORURENING MED FREMME
Page 91 and 92: 82 KAPITEL 12 FORURENING MED FREMME
Page 93: 84 KAPITEL 12 FORURENING MED FREMME
Page 97 and 98: 88 KAPITEL 13 OLIEFORURENING I den
Page 99 and 100: 90 KAPITEL 13 OLIEFORURENING 13.4 O
Page 101 and 102: 92 KAPITEL 13 OLIEFORURENING HVAD K
Page 103 and 104: 94 KAPITEL 14 MILJØGIFTE MILJØGIF
Page 105 and 106: 96 K apitel 14 miljøgifte Det er b
Page 107 and 108: 98 KAPITEL 14 MILJØGIFTE HORMONLIG
Page 109 and 110: 100 KAPITEL 14 MILJØGIFTE Vi blive
Page 111 and 112: 102 KAPITEL 14 MILJØGIFTE Ved at u
Page 113 and 114: 104 KAPITEL 14 MILJØGIFTE GRÆNSEV
Page 115 and 116: 106 KAPITEL 14 MILJØGIFTE EFFEKT A
Page 117 and 118: 108 KAPITEL 14 MILJØGIFTE 14.2 NYE
Page 119 and 120: 110 KAPITEL 15 KLIMAÆNDRINGER OG F
Page 129 and 130: LITTERATUR Kurt Buchmann - Østers
Page 131 and 132: Relevant hjemmesideR 122 Litteratur
Page 133 and 134: K Kobber 99 Kromatoforer 41 Kulstof
show all

HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?