HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

More documents

Recommendations

Info

77 KAPITEL 12 FORURENING MED FREMMEDE ARTER FORURENING MED FREMMEDE ARTER Transportskibe verden over sejler ofte med mange kubikmeter ballastvand indenbords for at holde skibet stabilt i vandet. Men hvis et skib tager vand ind nær en havn i f.eks. New York og transporterer det hele vejen til Sortehavet, flyttes alger, fiskelarver og andre organismer med til et miljø, som er langt fra deres eget. Det betyder, at der ingen naturlige fjender er. Forureningen med fremmede arter kan medføre, at lokale bestande af fisk og skaldyr udryddes - økosystemets balance ødelægges. Dyre- og plantearters udbredelse på jordkloden er bestemt af deres krav til de fysiske og kemiske forhold på levestedet. Herudover er udbredelsen selvfølgelig også bestemt af deres evne til at vandre og spredes med strømme, vinde eller med andre organismer. Os mennesker spiller en stor rolle, når det gælder om at sprede organismer til områder, hvor de ikke hører naturligt hjemme. Menneskets spredning af ikke hjemmehørende organismer er i dag stigende over det meste af jordkloden. På havet er utilsigtet spredning og introduktion af ikke-hjemmehørende arter øget i takt med forøgelsen i skibstrafikken. Det vil sige lige siden vikingetiden eller tidligere, er fremmede arter blevet transporteret som begroning på skibe eller sammen med ballast i form af vand, sand og sten. I dag sker spredningen af fremmede organismer i mindre målestok, når organismer sidder fast på skibsskrog (inkl. lystbåde) og fiskeredskaber mv. Derimod er de helt store syndere spredning via akvakultur og skibes udledning af ballastvand. Fem til ti milliarder tons vand fra verdenshavene bliver hvert år flyttet rundt. Det sker når fragtskibene fylder og tømmer deres enorme tanke med ballastvand og dermed også lukker de dyr, planter og bakterier, der lever i vandet, ud i nye omgivelser. F A K T A BALLASTVAND Ballastvand er vand, der tages ombord fra hav eller flod og som opbevares i specielle tanke placeret i hver side i skibets yderste del samt for og agter. I nogle skibe (fortrinsvis ældre tankskibe) opbevares det også i tomme olietanke. Formålet med ballastvand er, at give skibet tyngde til at opretholde stabilitet, sikre manøvreegenskaber og holde skruen i vandet. Ekstra ballastvand tages ombord, hvis skibet skal ligge lavere i vandet for at komme under en bro eller for at sikre stabilitet i hårdt vejr. Ballastvandet afkastes igen, når skibet skal lastes eller hvis det f. eks. har for stor en dybgang til at komme ind i havne. På globalt plan regner man med, at ballastvand er en af de største kilder til overførsel af fremmede arter mellem havene. SKIBES BLINDE PASSAGERER De blinde passagerer fra ballastvandet er et stigende problem i verdenshavene. Selvom det generelt er relativt få arter, der er i stand til at kunne leve videre i et helt nyt marint miljø, så kan de få, der overlever, undertiden spredes hurtigt og volde meget store skader i de nye områder. Det skyldes det forhold, at de fremmede arter ikke har naturlige fjender det nye levested. På den måde får de frit spil til at fortære eller fortrænge det oprindelige plante- og dyreliv. Man kan også overføre sygdomme og giftige alger via ballastvand.
78 KAPITEL K APITEL 12 FORURENING MED FREMMEDE ARTER F.eks. mener man, at det var kolerabakterier fra ballastvand, der i begyndelsen af 1990’erne gjorde en million mennesker syge og var skyld i over 10.000 dødsfald langs de sydamerikanske kyster. I de danske havområder er størsteparten af de indførte arter sandsynligvis kommet hertil inden for de sidste 150-200 år. Men man har også kendskab til endnu tidligere eksempler. Sandmuslingen har eksisteret her siden vikingetiden. Tøffelsneglen, der oprindeligt er hjemmehørende ved den Nordamerikanske kyst, blev importeret til Limfjorden i 1940erne i forbindelse med import af østers fra Holland. DEFINITIONER: INTRODUCEREDE, IKKE-HJEMMEHØRENDE <strong>OG</strong> INVASIVE ARTER. Der anvendes en række forskellige udtryk for at beskrive de arter, der ikke er naturligt hjemmehørende i et område. Introducerede eller indførte arter er fremmede arter, der alene ved menneskelig aktivitet er kommet til danske farvande. OSPAR-konven- tionen definerer fremmede eller ikke-hjemme- hørende arter således: ”En art betragtes som ikke hjemmehørende, hvis dens naturlige (dvs. historiske) udbredelsesområde er geografisk fjernt”. Arter, der kommer til som følge af simpel udbredelse af dens område betragtes ikke som ikke-hjemmehørende. Ikke-hjemmehørende arter kaldes for invasive arter, hvis de ved at etablere sig kan true økosystemet, levesteder eller andre arter. De invasive arter kan forskyde den økologiske balance i et givet plante- eller dyresamfund. Den økologiske balance, er oftest opnået gennem lang tids udvikling, hvor arterne har tilpasset sig hinanden og det lokale livsgrundlag i form af klima, nærings- og fødebetingelser, geologi osv. Invasive arter kan fortrænge naturligt hjemmehørende arter. F A K T A Den amerikanske knivmusling fandt man første gang i Vadehavet i 1981. Man ser dens karakteristiske langstrakte skaller, der er skyllet på strandene, overalt i de indre danske farvande. Den østasiatiske søpung optrådte første gang i 1980 i Limfjorden, hvor den nu er meget almindelig. Der er ikke konstateret negative følger af disse introduktioner. Fra danske farvande kendes kun få eksempler på invasive plantearter. I 1984 blev Butbladet sargassotang første gang observeret i den vestlige del af Limfjorden. Siden har den spredt sig til Kattegat, hvor den i 1985 blev fundet ved Bohuslän og senere ved Sjællands nordkyst. Den synes, at kunne fortrænge eller erstatte langsomtvoksende makroalger. Et andet eksempel er introduktionen af potentielt giftige planktonalger. Man mener, at Chattonella-algen er indført til de danske farvande med ballastvand. Den stammer fra havområdet udfor Japan, hvor den har påført det japanske akvakulturerhverv store tab. I 1996 blev algen for første gang observeret i nordiske havområder. Chattonella-algen opnår en hurtig vækst ved høje næringssaltskoncentrationer og er i stand til at starte opblomstringen tidligt på foråret ved lave temperaturer. I foråret 1998 og i 2001 blev der observeret Chattonella-opblomstringer i Skagerrak og Kattegat. På den norske kyst, hvor der er en omfattende opdrætsvirksomhed af laks, medførte opblomstringen et tab på omkring 800 tons laks i 1998 og på omkring 1000 tons i 2001. På den danske kyst gik det specielt ud over hornfisk.
Page 1 and 2:
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen
Page 3 and 4:
INDHOLD INDHOLD ¢ FORORD 1 KAPITEL
Page 5 and 6:
INDHOLD TEMPERATUR 33 SALTHOLDIGHED
Page 7 and 8:
INDHOLD ALGER SOM ER GIFTIGE FOR FI
Page 9 and 10:
INDHOLD ¢ LITTERATURHENVISNINGER 1
Page 11 and 12:
KAPITEL 01 HAVETS ØKOSYSTEM - EN I
Page 13 and 14:
KAPITEL 01 FF A K T A BALANCEN I Ø
Page 15 and 16:
6 Kapitel 02 havets livsbetingelser
Page 17 and 18:
8 KAPITEL 02 HAVETS LIVSBETINGELSER
Page 19 and 20:
Temperatur ( O C) 10 KAPITEL 02 HAV
Page 21 and 22:
12 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER 3.
Page 23 and 24:
14 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER 3.
Page 25 and 26:
16 KAPITEL 03 HAVETS BEVÆGELSER GO
Page 27 and 28:
18 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION Rø
Page 29 and 30:
20 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION 4.3
Page 31 and 32:
22 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION Man
Page 33 and 34:
24 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION 4.7
Page 35 and 36: 26 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION HAV
Page 37 and 38: 28 KAPITEL 04 HAVETS PRODUKTION NOR
Page 39 and 40: 30 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.2 STRØ
Page 41 and 42: 32 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.5 SALTH
Page 43 and 44: 34 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER SALTHOLDI
Page 45 and 46: 36 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.10 TEMP
Page 47 and 48: 38 KAPITEL 05 HAVOMRÅDER 5.14 SILD
Page 49 and 50: 40 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET V
Page 51 and 52: F AAA A K T A 42 KAPITEL 06 SOM EN
Page 53 and 54: 44 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET 6
Page 55 and 56: 46 KAPITEL 06 SOM EN FISK I HAVET D
Page 57 and 58: 48 KAPITEL 07 FISKEBESTANDE Antal (
Page 59 and 60: 50 KAPITEL 07 FISKEBESTANDE DØDELI
Page 61 and 62: 52 KAPITEL 08 DE FISKERIBIOLOGISKE
Page 63 and 64: 54 KAPITEL 09 DEN BIOLOGISKE RÅDGI
Page 71 and 72: 62 KAPITEL 10 ILTSVIND ILTSVIND Det
Page 73 and 74: 64 KAPITEL 10 ILTSVIND NEDBRYDNING
Page 75 and 76: 66 KAPITEL 10 ILTSVIND fattende ilt
Page 77 and 78: 68 KAPITEL 10 ILTSVIND Fisk har en
Page 79 and 80: 70 KAPITEL 10 ILTSVIND SER VI ILTSV
Page 81 and 82: 72 KAPITEL 11 ALGESUPPE OG GIFTIGE
Page 83 and 84: 74 KAPITEL 11 ALGESUPPE OG GIFTIGE
Page 85: 76 KAPITEL 11 ALGESUPPE OG GIFTIGE
Page 89 and 90: 80 KAPITEL 12 FORURENING MED FREMME
Page 95 and 96: 86 KAPITEL 13 OLIEFORURENING EKSEMP
Page 97 and 98: 88 KAPITEL 13 OLIEFORURENING I den
Page 99 and 100: 90 KAPITEL 13 OLIEFORURENING 13.4 O
Page 101 and 102: 92 KAPITEL 13 OLIEFORURENING HVAD K
Page 103 and 104: 94 KAPITEL 14 MILJØGIFTE MILJØGIF
Page 105 and 106: 96 K apitel 14 miljøgifte Det er b
Page 107 and 108: 98 KAPITEL 14 MILJØGIFTE HORMONLIG
Page 109 and 110: 100 KAPITEL 14 MILJØGIFTE Vi blive
Page 111 and 112: 102 KAPITEL 14 MILJØGIFTE Ved at u
Page 113 and 114: 104 KAPITEL 14 MILJØGIFTE GRÆNSEV
Page 115 and 116: 106 KAPITEL 14 MILJØGIFTE EFFEKT A
Page 117 and 118: 108 KAPITEL 14 MILJØGIFTE 14.2 NYE
Page 119 and 120: 110 KAPITEL 15 KLIMAÆNDRINGER OG F
Page 129 and 130: LITTERATUR Kurt Buchmann - Østers
Page 131 and 132: Relevant hjemmesideR 122 Litteratur
Page 133 and 134: K Kobber 99 Kromatoforer 41 Kulstof
show all

HAV- OG FISKERIBIOLOGI - Fiskepleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?