Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt ...

AbstractObjective: The objective of this project is to investigate how individuals withemotional unstable personality disorder and self damaging behaviour, understandhow dialectical behaviour therapy (DBT) has influenced their meaningful activitiesseen in relation to their present occupational performance. The background for thisinvestigation is the recognition of the lack of a tool for occupational therapytreatment.Methodology: The above mentioned was investigated through qualitativeinterviews with three informants. The criteria for selection were that the informantsshould have completed the first phase of the DBT treatment. The interview manualwas based on Canadian Occupational Performance Measure (COPM) as well asmethodology for the design the narrative and qualitative research interview. Datawas transcribed and analyzed using the “ad hoc” methodology.Results: The results indicate that all informants have benefitted from the DBTtreatment. The results show a change in the expressed occupational performanceby limitation of occupational performance issues from the period before the DBTtreatment to the period during the DBT treatment, combined with increase inmeaningful activities in their daily life during DBT. The results show a reduction inthe informants self damaging behaviour. It is shown that the most effectiveelements are: patience skills, skills to handle crisis, regulation of feelings, contactperson service, telephone advice service, mindfulness and the contract.Conclusion: The informants who participated in the investigation, experiencedthat DBT has positively influenced their meaningful activities in relation to theirpresent occupational performance.Key words: Dialectical behaviour therapy, emotional unstable personalitydisorder, self damaging behaviour, occupational performance, occupationaltherapy.2

ResumeFormål: Dette projekt har til formål at undersøge, hvordan personer medemotionel ustabil personlighedsstruktur (EUP) og selvskadende adfærd oplever, atdialektisk adfærdsterapi (DAT) har påvirket deres meningsfulde aktiviteter set iforhold til deres nuværende aktivitetsudøvelse. Undersøgelsen foretages påbaggrund af oplevelsen af, at der mangler et redskab til denne patientgruppe i denergoterapeutiske behandling.Metode: Ovenstående blev undersøgt gennem kvalitative forskningsinterviewsmed tre informanter. Kriterierne for udvælgelsen var at informanterne skulle havegennemført fase et i DAT forløbet. Interviewguiden blev opbygget efter CanadianOccupational Performance Messure (COPM), samt designmetoden det narrativeog kvalitative forskningsinterview. Data blev transskriberet og analyseret via adhoc metoden.Resultater: Resultaterne indikerer at alle informanter har profiteret af DATbehandlingen. Resultaterne viser en udtrykt ændring i aktivitetsudøvelsen ved enindskrænkning af aktivitetsproblematikkerne fra perioden før DAT til periodenunder DAT, samt at informanterne har fået flere meningsfulde aktiviteter i dereshverdagsliv i perioden under DAT. Resultaterne viser, at informanternesselvskadende adfærd er reduceret. Det belyses, at de elementer fra DATinformanterne har profiteret mest af er: hold-ud færdighederne,krisefærdighederne, følelsesregulering, kontaktpersonsordningen, den telefoniskerådgivning, mindfulness og kontrakten.Konklusion: Informanterne som har deltaget i undersøgelsen oplever at DAT harpåvirket deres meningsfulde aktiviteter i forhold til deres nuværendeaktivitetsudøvelse i en positiv retning.Nøgleord: dialektisk adfærdsterapi, emotionel ustabil personlighedsstruktur,selvskadende adfærd, aktivitetsudøvelse, ergoterapi.Tegn: 15743

”Blandt alle svært forstyrrede patienter, så erselvskaderedem, der er sværest at forstå og behandle.Klinikeren, der behandler patienter, der skader sigselv, sidder ofte med en blandet følelse afhjælpeløshed, forfærdelse, skyld, raseri, svigt,væmmelse og utilstrækkelighedsfølelser”(Møhl, 2007, s.104)4

INDHOLDSFORTEGNELSEABSTRACT (Fælles)…………………………………………………………………………………...2RESUME (Fælles)……………………………………………………………………………………….31. PROBLEMBAGGRUND (Fælles)…………………………………………………………..91.1 Problemstilling (Fælles)……………………………………………………………………….121.2 Nominelle og operationelle nøglebegreber (Fælles)………………………….132. MODEL OVER OPGAVEN (Fælles)……………………………………………………..153. TEORETISK REFERENCERAMME OG FORFORSTÅELSE (Trine)..163.1 Forforståelse (Naja)……………………………………………………………………………163.2 Canadian Occupational Performance Meassure (COPM) (Heidi)……163.3 Canadian Model of Occupational Performance – Engagement(CMOP-E) (Mia Lykke)………………………………………………………………………………..163.3.1 Aktivitetsudøvelsen (Heidi) ........................................................................................183.3.2 Mennesket (Trine)…………………………………………………………………………….183.3.3 Engagement (Naja)…………………………………………………………………………..183.3.4 Omgivelserne (Mia Lykke)…………………………………………………………………..193.3.5 Aktivitet (Heidi)…………………………………………………………………………………193.4 Dialektisk adfærdsterapi (Trine)…………………………………………………………203.4.1 Modul 1 – Opmærksomhedsfærdigheder/ Mindfulness (Naja)………………..223.4.2 Modul 2 – Relationsfærdigheder (Mia Lykke)………………………………………...223.4.3 Modul 3 – Følelsesregulering (Heidi)…………………………………………………..223.4.4 Modul 4 – Hold-ud færdigheder/ accept (Trine)…………………………………….223.5 Emotionel ustabil personlighedsstruktur – borderline type (Naja)……234. MATERIALE (Naja)……………………………………………………………………………....244.1 Litteratur til problembaggrund (Heidi)………………………………………………...244.2 Litteratur til teoretisk referenceramme (Trine)…………………………………...244.3 Litteratur til metodeafsnit (Mia Lykke)…………………………………………………..255. METODE (Mia Lykke) …………………………………………………………………………….255.1 Videnskabsteoretisk tilgang (Heidi)……………………………………………………255

5.1.1 Fænomenologi (Trine)………………………………………………………………………255.1. 2 Hermeneutik (Naja)………………………………………………………………………….265.2 Undersøgelsesdesign (Mia Lykke)……………………………………………………….265.2.1 Det kvalitative forskningsinterview (Heidi)……………………………………………265.2.2 Forskningsspørgsmål (Trine)……………………………………………………………..265.2.3 Det narrative interview (Naja)…………………………………………………………….275.2.4 COPM (Heidi)…………………………………………………………………………………..275.2.5 Interviewguide (Mia Lykke)…………………………………………………………………275.3 Pilotinterview (Trine)…………………………………………………………………..295.4 Informanter (Naja)………………………………………………………………………………295.4.1 Udvælgelseskriterier for informanter (Mia Lykke)…………………………………...295.4.2 Kontakt til informanter (Heidi)…………………………………………………………….305.5 Briefing og debriefing (Trine)……………………………………………………………...305.6 Interviewfremgangsmåde (Naja)………………………………………………………..305.7 Transskribering (Mia Lykke)………………………………………………………………….315.8 Etiske overvejelser (Heidi)………………………………………………………………….325.9 Analysemetode (Trine)……………………………………………………………………….345.10 Triangulering (Naja)………………………………………………………………………….366. RESULTATER (Heidi)…………………………………………………………………………..366.1 Præsentation af Anna (Mia Lykke)……………………………………………………….376.2 Præsentation af Karin (Trine)……………………………………………………………..386.3 Præsentation af Berit (Naja)………………………………………………………………386.4 Aktivitetsudøvelsen i perioden før og under DAT (Mia Lykke)……………396.4.1 Mad (Heidi),,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,396.4.2 Personlig hygiejne (Trine)………………………………………………………………….406.4.3 Sociale aktiviteter (Naja)……………………………………………………………………406.4.4 Sport (Mia Lykke)………………………………………………………………………………416.4.5 Praktiske huslige pligter (Heidi)………………………………………………………….416.4.6 Arbejde (Trine)…………………………………………………………………………………426.4.7 Uddannelse (Naja)……………………………………………………………………………426.4.8 Døgnrytme (Mia Lykke)………………………………………………………………………436

6.4.9 Selvskade (Heidi)……………………………………………………………………………..446.4.10 Usunde aktiviteter (Trine)………………………………………………………………...446.5 DAT metodens indflydelse på aktivitetsudøvelse (Naja)…………………..456.6 Mangler ved DAT (Mia Lykke)………………………………………………………………466.7 Opsamling (Heidi)……………………………………………………………………………….477. DISKUSSION (Trine)…………………………………………………………………………….487.1 Diskussion af teori (Naja)…………………………………………………………………...487.2 Diskussion af metode (Mia Lykke)……………………………………………………….497.2.1 Undersøgelsesdesign (Heidi)…………………………………………………………….497.2.2 Udvælgelse af informanter (Trine)………………………………………………………507.2.3 Interviewguide (Naja)………………………………………………………………………..517.2.4 Interviewsituationen (Mia Lykke)………………………………………………………….517.2.5 Transskribering (Heidi)……………………………………………………………………...527.2.7 Analyse metode (Trine)……………………………………………………………………..527.3 Diskussion af resultater (Naja)…………………………………………………………..527.3.1 CMOP – E analyse af informanternes aktivitetsudøvelse (Mia Lykke)………537.3.1.1 Mennesket (Heidi)……………………………………………………………………….537.3.1.2 Engagement (Trine)……………………………………………………………………..547.3.1.3 Omgivelserne (Naja)…………………………………………………………………….547.3.1.4 Aktivitet (Mia Lykke)……………………………………………………………………..557.3.1.5 Aktivitetsudøvelsen (Heidi)…………………………………………………………….557.4 DAT metodens indflydelse på aktivitetsudøvelse (Trine)………………….557.4.1 Videnskabelige undersøgelser (Naja)………………………………………………….567.4.2 Struktur (Mia Lykke)…………………………………………………………………………..577.4.3 Hold-ud færdigheder (Heidi)………………………………………………………………587.4.4 Telefonisk rådgivning (Trine)………………………………………………………….…..597.4.5 Kontaktpersonsordning (Naja)……………………………………………………….…..597.4.6 Mindfulness (Mia Lykke)…………………………………………………………………….607.4.7 Selvskadende adfærd (Heidi)…………………………………………………………….607.4.8 Medicin (Trine)…………………………………………………………………………………617.5 DAT og ergoterapi (Naja)…………………………………………………………………..628. PERSPEKTIVERING (Fælles)……………………………………………………………..637

9. KONKLUSION (Fælles)…………………………………………………………………………6410. FORMIDLINGSOVERVEJELSER (Naja)………………………………………….6511. REFERENCER (Fælles)……………………………………………………………………..6612. BILAG 1: INTERVIEWGUIDE (Fælles)………………………………………………6913. BILAG 2: ANNA CASEBESKRIVELSE (Fælles)………………………………..7814. BILAG 3: KARIN CASEBESKRIVELSE (Fælles)………………………………8415. BILAG 4: BERIT CASEBESKRIVELSE (Fælles)……………………………….8916. BILAG 5: SØGNING EFTER INFORMANTER (Fælles)……………………9517. BILAG 6: BRIEFING (INFORMATIONSBREV) (Fælles)…………………..9618. BILAG 7: SAMTYKKERKLÆRING (Fælles)………………………………………9719. BILAG 8: AKTIVITETSMATRICE (Fælles)…………………………………….…..9820. BILAG 9: MATRICE OVER MENINGSFULDE AKTIVITETER(Fælles)……………………………………………………………………………………………………..12321. BILAG 10: MATRICE OVER AKTIVITETSPROBLEMATIKKER(Fælles)………………………………………………………………………………………………….….13122. BILAG 11: SPØRGSMÅL TIL DAT TERAPEUTER (Fælles)…………..1358

1. ProblembaggrundSelvskadende adfærd har formenligt altid fundet sted. De første eksempler gårhelt tilbage til 20.000 år gamle hulemalerier og er beskrevet af Herodot cirka år450 før Kristus(Møhl, 2007).Selvskadende adfærd er især et problem, der ses hos personer med diagnosenemotionel ustabil personlighedsstruktur (EUP), der i daglig tale kaldes borderline(ICD-10, 2005).På verdensplan er prævalensen for voksne med EUP 1,5 % (Dahl, 2003). IDanmark er det usikkert, hvor mange der har EUP. Det menes dog, at 10-15 % afbefolkningen har en personlighedsforstyrrelse (Simonsen, 2005). Derfor vides detikke præcist, hvor mange der er selvskadende. Ud fra en amerikanskundersøgelse formodes det, at cirka 75 % af alle med EUP er selvskadende(Moro, 2007).I svære perioder har personer med EUP næsten ikke, eller slet ikke energi til at fådækket deres basale behov, som for eksempel sult, tørst og søvn. Hvis dissebehov ikke kan dækkes, oplever mange en følelse af tomhed. Personer med EUPisolerer sig i disse perioder og begrænser sig hermed i forhold til aktivitet (Møhl,2007). Gary Kielhofner, som er professor i ergoterapi, mener at aktivitet er en delaf menneskers levevilkår og at mennesket er født med et behov for aktivitet(Kielhofner, 2006). Aktivitet er alt det mennesker foretager sig for at være aktiveog det som giver livet mening. Hverdagslivets aktivitet har betydning formenneskets trivsel, sundhed og livskvalitet (Borg, 2003).Personer med EUP kommer ofte i kontakt med behandlingssystemet på grund afden selvskadende adfærd samt suicidale- og parasuicidale forsøg. Ofte ses endårlig behandlingseffekt og dårlige langtidsresultater hos disse mennesker (Dahl,2003). Dette skitseres i indledningscitatet af chefpsykolog Bo Møhl ved PsykiatriskCenter Rigshospitalet.Psykolog Stig Helweg-Jørgensen fra Svendborg hospitals psykiatriske afdelingbeskriver, hvor svært det er at have personer med EUP på en psykiatrisk afdeling.9

”De kommer ind dysregulerede og selvmordstruende. Går det ”godt”,falder de ned og bliver hurtigt udskrevet – ”for de har jo ikke godt af atvære indlagt” – og fortsætter herpå med et miserabelt liv, indtil dekommer igen. Går det skidt, bliver de ved med at væreselvmordstruende, lave konflikter og indgår i en eskalerendekontrolspiral, hvor de starter på åben afdeling, ryger videre til lukketafdeling og kan så her fortsætte kampen om at være ”ude af” eller ”i”bælte. Vi har gentagende gange magtesløse revet os i håret, gjort detbedste, vi kunne, men med en følelse af, at vi var uden reellehandlinger (Helweg-Jørgensen, 2005, side 21).Stig Helweg-Jørgensen mener, at det ikke kun er på Svendborgs psykiatriskeafdeling, at dette er et problem, men at problemet er generelt for de flestepsykiatribehandlere (Helweg-Jørgensen, 2005).Personale på psykiatriske afdelinger oplever ofte stort besvær i behandling afpersoner med EUP og disse personer ses ofte som gengangere på afdelingerne.Personer med EUP oplever at de i behandlingssystemet bliver ignoreret, set nedpå, kritiseret og åbenlyst dårligt behandlet på grund af manglende forståelse(Møhl, 2007).Personer med EUP bekræfter endvidere, at der ikke eksisterer den nødvendigebehandling til deres patientgruppe på borderlineforeningens forum(http://www.borderlineforeningen.dk/forum/viewtopic.php?t=3354&postdays=0&postorder=asc&start=0, 2008).At personer med EUP og selvskadende adfærd kan være svære at have på enafdeling, har vi også erfaret i vores psykiatriske kliniske undervisning.Vi oplevede, at disse personer ofte havde det for dårligt til at deltage iergoterapien, at de fandt aktiviteterne meningsløse, samt at de skadede sig underbehandlingssessioner.Ergoterapeut Mikkel Gaba fra psykiatrisk center i Hvidovre beskriver at personermed EUP ofte er svære at have med at gøre. Det er svært at tilpassebehandlingen og at det kan føles som at ”slå i en død dyne” (Telefon interview,Mikkel Gaba).Det er påvist at afdelinger med en fast procedure i forhold til selvskadendepersoner, har de bedste behandlingsresultater (Møhl, 2007).10

At ergoterapi kan virke meningsløst for personer med EUP, beskrives også afKarin Dyhr, i sin biografi ”Glaspigen”. Karin Dyhr har diagnosen EUP og har væretsvært selvskadende. Hun har været igennem et længere behandlingsforløb i1980’erne og 90’erne.”Bente (ergoterapeuten) har arrangeret, at man kan lave collagernede i musikstuen. (…) Bente forklarer, at de bare skal klippe ud ogsætte sammen som de selv vil. (…) Så skal der ryddes op og pakkessammen, og saksene skal låses inde igen, for Bente skal til møde. Ida(Karin Dyhr) har ellers lavet en stor collage, fyldt med hjerteblod, meningen gider se på den. Skuffet sjosker hun tilbage på afdelingen”(Dyhr & Holmen, 2004, side 229-230).Vi har gennem vores kliniske undervisning fået kendskab til behandlingsmetodendialektisk adfærdsterapi (DAT) på Rigshospitalet psykiatrisk center. Vi blevopmærksomme på denne metode, da den var anderledes end andrebehandlingsmetoder. Den var struktureret, konkret, havde klare retningslinier ogvar opbygget omkring et tæt tværfagligt samarbejde. Dorte Bødstrup (DATterapeut og ergoterapeut, Psykiatrisk center Rigshospitalet) udtaler, at dedeltagende patienter gav udtryk for at være glade for behandlingen og der erpåvist evidens for behandlingen.DAT er udviklet i USA af psykolog Marsha Linehan og har været praktiseret i USAsiden begyndelsen af 1990’erne. DAT er udviklet da der manglede etbehandlingsredskab til personer med EUP og selvskadende adfærd. Metoden erudviklet fra sygdomsbilledet af EUP diagnosen samt ud fra de amerikanskediagnosekriterier for EUP (Kåver & Nielsonne, 2004).DAT er stadig ny i Danmark og har kun været praktiseret i cirka 4 år. Ud fratelefoninterviews med psykiatrisk center Svendborg og psykiatrisk center Vejle,skønnes det at der kun er 25 personer med EUP og selvskadende adfærd der hargennemført DAT behandlingen.For at praktisere DAT skal man være uddannet DAT terapeut, hvilket opnåsgennem kurser. DAT indeholder elementer fra kognitiv terapi, færdighedstræning,zenbuddhistisk- og dialektisk filosofi.11

Stig Helweg-Jørgensen beretter, at ifølge videnskabelige undersøgelser er DATen af de mest evidensbaserede, velunderbyggede behandlinger af selvskadendeadfærd (Helweg-Jørgensen, 2005). I undersøgelsen ”Dialectical behavior therapyfor women with borderline personality disorder”, som er udført af eksperter ipersonlighedsforstyrrelser, er DAT behandlingen mere effektiv, sammenlignet medalmindelig behandling af EUP patienter, hvor de tilbydes psykoterapi ellerforskellige former for gruppeterapi. Denne undersøgelse konkluderer, at DAT harstørre effekt i forhold til at mindske den selvskadende adfærd hos personerne medEUP (Verheul, Van Den Bosch, Koeter, De Ridder, Stijnen & Van Den Brink,2003).Oprindeligt blev DAT praktiseret af psykologer og psykiatere, men efterhånden erflere faggrupper blevet tilknyttet - også ergoterapeuter (Verheul et al., 2003),(Moro, 2007).I Danmark er der kun få ergoterapeuter, som arbejder med DAT. Vi har kendskabtil to ergoterapeuter, som er uddannede DAT terapeuter. Selvom disseergoterapeuter, i kraft af deres uddannelse, har syn for aktivitet i behandlingen,efterlyser de mere fokus på betydningen og effekten af aktivitet. Dette udtalerErgoterapeut og DAT terapeut Dorte Bødstrup, Rigshospitalet psykiatriske center.Det har ikke været muligt at finde videnskabelige undersøgelser der belyser, omDAT påvirker aktivitetsudøvelsen. Vi undrer os over at sammenhængen mellemDAT og aktivitetsudøvelsen ikke er bedre belyst, da det kunne være relevant videnfor ergoterapi faget.Ovenstående undren fører os til følgende problemstilling.1.1 ProblemstillingHvordan oplever personer med emotionel ustabilpersonlighedsstruktur og selvskadende adfærd, der deltager idialektisk adfærdsterapi, at denne behandlingsmetode harpåvirket deres meningsfulde aktiviteter set i forhold til deresnuværende aktivitetsudøvelse?12

1.2 Nominelle og operationelle nøglebegreberNominellenøglebegreberEmotionel ustabilpersonlighedsstrukturDialektiskadfærdsterapiOperationellenøglebegreberPersonerSelvskadende adfærdDefinitionerVores 3 informanter.Kriterierne for at kunnedeltage i undersøgelsener, at personerne skalvære diagnosticeret medEUP samt haveselvskadende adfærd.Derudover skal de havedeltaget i DAT behandlingi minimum et år.Diagnose fra WHO ICD-10’s klassifikation ogdiagnostiske kriterier,F60.3 (WHO ICD-10,2005).Selvskade er en direkte,socialt uacceptabeladfærd, der gentagesigen og igen, og sommedfører lettere tilmoderate fysiske skader.Når selvskaden pågår,befinder personen sig i enforstyrret psykisk tilstand,men har ikke til hensigt attage sit eget liv og udviserheller ikke den form forselvstimulation ellerstereotyp adfærd, som erkarakteristisk for mentaltretarderede ellerautistiske mennesker(Møhl, 2007).En behandlingsmetodeudviklet til personer medEUP og selvskadendeadfærd (Kåver &Nielsonne, 2004).Meningsfulde aktiviteter Aktiviteter ermeningsfulde, når deopfylder et mål ellerformål, der er personligteller kulturelt vigtigt.Desuden afhænger13

Aktivitetsudøvelsepsykologisk motivation ogvilje af, at individet findermening i de aktiviteter,som udgør dets dagligdag(Law, Polatajko, Baptiste& Townsend, 2004, s.37).Aktivitetsproblematikkerer også meningsfuldeaktiviteter.Aktivitetsudøvelse erresultatet af en dynamisk,sammenflettet forbindelsemellem person,omgivelser ogbetydningsfulde aktiviteterigennem en personslevnedsløb; evnen til atvælg, organisere og påtilfredsstillende mådeudøve meningsfulde,kulturelt definerede ogaldersrelevantebetydningsfulde aktivitetermed hensyn til at pleje sigselv, nyde livet og bidragetil et samfunds sociale ogøkonomiske struktur(Townsend & Polatajko,2007, s. 371).s. 371).Aktivitetsudøvelsensændring præsenteres udfra informanternesaktivitetsproblematikkerog meningsfuldeaktiviteter.14

2. Model over opgavenDenne model skal illustrere formålet med projektet. De tre små cirkler repræsentererhenholdsvis DAT, informanterne i undersøgelsen og deres aktiviteter. Aktivitetsudøvelsener resultatet af det dynamiske samspil mellem de tre cirkler. Den store cirkelrepræsenterer vores ergoterapeutiske referenceramme og denne har indflydelse på alleområderne________________________________________________________________________15

3. Teoretisk referenceramme og forforståelseI dette afsnit gives der en kort beskrivelse af, hvordan ergoterapeutiske teorieranvendes i denne opgave.Først præsenteres forforståelsen for denne undersøgelse set ud fra voresergoterapeutiske perspektiv.Dernæst beskrives DAT teorien og dennes grundprincipper, faser og mål, ogendelig præsenteres et afsnit om sygdomslære for at skabe forståelse forinformanterne i undersøgelsen og deres diagnose.3.1 ForforståelseVores ergoterapeutiske referenceramme og viden om DAT vil præge voresforforståelse og dermed influere på projektet. Dette vil vi dog være opmærksommepå.3.2 Canadian Occupational Performance Meassure (COPM)COPM vil blive benyttet i forbindelse med udarbejdelse af interviewguiden.Ved hjælp af de tre områder i COPM: egen-omsorg, fritid og arbejde, afdækkesinformanternes aktivitetsudøvelse, aktivitetsproblematikker og meningsfuldeaktiviteter.3.3 Canadian Model of Occupational Performance – Engagement(CMOP-E)Vi har valgt at benytte CMOP-E, da modellen især har fokus på engagement og påomgivelserne. I bearbejdningen af vores resultater blev vi opmærksomme på, atdette havde stor betydning for vores informanters aktivitetsudøvelse.CMOP-E vil blive benyttet i forhold til at forstå de bagvedliggende komponenter forinformanternes ændring af aktivitetsudøvelse, efter de er begyndt i DAT, samt til atbelyse hvilken indflydelse DAT har haft på informanternes aktivitetsudøvelsegennem de bagvedliggende komponenter. De tre begreber, mennesket, aktivitet,omgivelser samt engagement og det åndelige aspekt, præsenteres for attydeliggøre, hvordan de bagvedliggende komponenter i disse elementer vil påvirkeinformanternes aktivitetsudøvelse.16

I denne opgave veksles der imellem de teoretiske begreber omgivelser,menneske, aktivitet og engagement ud fra CMOP- E, som i denne sammenhængskrives med kursiv. Når disse begreber anvendes i anden sammenhæng skrivesde uden kursiv.For at sikre forståelse af den nye model og begreber har vi modtaget fagligvejledning af Anette Enemark Larsen, som er i gang med at oversætte ”EnablingOccupation II” til dansk. Dermed har vi fået kendskab til danske begreber, somendnu ikke er publiceret.Steder i opgaven refereres der til ”Fremme af menneskelig aktivitet”, mens derandre steder refereres til Enabling Occupation II. Dette er et bevidst valgt, idet”Enabling Occupation II” er en viderebyggelse af ”Fremme af menneskeligaktivitet”, hvor mange af de gældende grundbegreber stadig står beskrevet.”Enabling Occupation II” er ikke en erstatning af ”Fremme af menneskeligaktivitet”, og bøgerne kan derfor ikke læses uafhængigt af hinanden.CMOP-E er en dynamisk begrebsmodel, der viser, hvordan samspillet mellemmenneske, aktivitet og omgivelser påvirker menneskets aktivitetsudøvelse.CMOP-E tager udgangspunkt i, at aktivitet er et basalt menneskeligt behov.CMOP-E understreger vigtigheden af engagement og udøvelsesperspektivet, somer et resultat af interaktionen mellem menneske, aktivitet og omgivelse (Townsend& Polatajko, 2007).17

(Begrebsmodel CMOP-E, Townsend & Polatajko, 2007)3.3.1 AktivitetsudøvelsenAktivitetsudøvelsen defineres som beskrevet i nøglebegreberne.Eftersom aktivitetsudøvelsen er et dynamisk samspil mellem menneske, aktivitetog omgivelser, vil en ændring i en af disse komponenter påvirke de to andre samtpåvirke aktivitetsudøvelsen (Law et al., 2004).3.3.2 MennesketUd fra CMOP-E ses mennesket i et holistisk syn, hvor man ikke kan anskuemenneskets enkelte dele, men skal se det som en integreret helhed i samspil medsine omgivelser. Mennesket indeholder affektive, kognitive og fysiskekomponenter.I kernen af mennesket ligger det åndelige aspekt. Dette er menneskets selv, detspersonlighed, vilje, energi og motivation. Her findes menneskets evne tilselvbestemmelse og personlig kontrol (Law et al., 2004).3.3.3 EngagementEngagement er den færdighed, der gør mennesket i stand til at involvere sig iudøvelsen og deltagelsen af aktivitet. Denne komponent sætter fokus på den indre18

del, engagement og involvering i udøvelsen. Komponenten har ikke fokus på det,man gør, men hvorfor man gør det (Townsend & Polatajko, 2007).3.3.4 OmgivelserneOmgivelserne er den kontekst, hvor aktivitetsudøvelse finder sted. Dette kan foreksempel være kulturelle, institutionelle, fysiske og sociale elementer. Derudoverkan omgivelserne opdeles i forhold til lokalisering. Omgivelser kan både virkefremmende og hæmmende for aktivitetsudøvelsen (Law et al., 2004).3.3.5 AktivitetAktivitet er alle de handlinger og opgaver, som mennesket udfører i sin hverdag.CMOP-E inddeler aktivitet i tre områder: egen-omsorg, arbejde og fritid.Aktiviteter giver tilværelsen mening og er meningsfulde, når de opfylder mål ellerformål, som er personligt eller kulturelt vigtige (Law et al., 2004).Idet der i projektet tages udgangspunkt i begreberne aktivitetsproblematikker,meningsfulde aktiviteter samt usunde aktiviteter, præsenteres disse begreber her.Disse aktiviteter har informanterne tillagt særlig betydning.Ændringen vil blive beskrevet ud fra informanternes aktivitetsproblematikker samtmeningsfulde aktiviteter, da dette er en måde, hvorpå en ændring kan påvises.Aktivitetsproblematikker er menneskets begrænsninger for aktivitet og deltagelse.Disse er knyttet til aktivitetens art, indhold, sammensætning, struktur ogaktivitetens personlige betydning. Menneskets begrænsninger er endvidere knyttettil det fysiske, sociale og kulturelle miljø samt til økonomiske forhold oglovgivningsmæssige betingelser (Bendixen, Madsen & Tjørnov, 2003).I forhold til betegnelsen meningsfuld aktivitet bruges definitionen franøglebegreberne.19

Senere i opgaven benytter vi betegnelsen usunde aktiviteter. Disse beskrivessåledes i ”Enabling Occupation II”: Aktiviteter kan være utilpassede og direkteskadelige for personen eller samfundet. På trods af at aktiviteten kan væremeningsfuld for personen, kan den stadig være uacceptabel i forhold til desociokulturelle normer (Polatajko, Davis, Stewart, Cantin, Amoroso, Purdie &Zimmerman, 2007).3.4 Dialektisk adfærdsterapiSenere i opgaven vil teori om DAT blive inddraget, idet det forsøges at forklare,om DAT kan have betydning for ændringer i informanternes aktivitetsudøvelse. DaDAT er en forholdsvis ny behandlingsmetode i Danmark, og denne teori ikke er energoterapeutisk teori, vil den her blive præsenteret. Vi vil uddybe metodens firegrundbegreber og fire faser. Vi vil gå i dybden med første fase, eftersom det erdenne fase, informanterne befinder sig i.DAT bygger på indlæringsteori som færdighedstræning, kognitiv teori samtdialektisk- og zenbuddhistisk filosofi:- Indlæringsteori handler om menneskets evne til at indlære og omlæreadfærd på baggrund af erfaringer, herunder menneskets måde at tænke,føle og handle på. Denne teori bruges til at lære personer med EUPfærdigheder, som de enten aldrig har lært, eller som de ikke har lært på enhensigtsmæssig måde. Ændringer kan enten finde sted inter- ellerintrapersonelt.- Kognitiv teori bruges til at forstå og ændre tankemønstre. Der tagesudgangspunkt i sokratiske teknikker 1 , hvor personen selv skal finde frem tilen løsning.- Dialektisk filosofi handler om at kunne se og forstå fænomenerskompleksitet fra to sider. Dette er en vigtig komponent for både terapeut ogpatient. Ved hjælp af dialektikken skal personer med EUP lære at rummemodsatrettede tanker og følelser. Derudover skal terapeuterne også rummeden modsatrettede adfærd, som personer med EUP kan have.1 Spørgsmål, som er således formuleret, at det tvinger til eftertanke og omprøvning af en tidligereopfattelse.20

- Zenbuddhistisk filosofi handler om at være nærværende i nuet uden atvurdere og dømme. Ved at lære personer med EUP at væreopmærksomme i nuet, bliver de i stand til at rumme og beskrivesmertefulde følelser, der pludselig kan opstå. Dette er en nødvendigkrisefærdighed samt en måde at øge livskvalitet på. At være opmærksom inuet læres ved hjælp af forskellige meditationsteknikker.Opmærksomheden er det fundament, de andre elementer hviler på i DAT(Kåver & Nielsonne, 2004).DAT Behandlingen består både af individuel terapi og gruppeterapi. Denindividuelle terapi er principbaseret og omhandler ugens hændelser. Her brugeselementerne fra indlæringsteorien, den kognitive teori, dialektikken og denzenbuddhistiske filosofi til at analysere sig frem til og lære af ugens hændelser. Iden individuelle terapi har hver deltager deres egen kontaktperson.Gruppeterapien består af færdighedstræning, hvor der arbejdes fremadrettetblandt andet med stabilitet og sikkerhed i nuet, livshændelser og at skabe et liv,der er værd at leve (Kåver & Nielsonne, 2004).DAT behandlingen er inddelt i fire faser.Det overordnede mål for fase et er at skabe stabilitet og sikkerhed i nuet for dedeltagende personer. Til denne fase hører der fire mål, som personerne skal værei stand til at mestre, før de kan påbegynde fase to. Målene omhandler:1) At reducere selvmordsadfærd og selvskadende adfærd.2) At reducere terapiforstyrrende adfærd som for eksempel at sikre at der ikkeforekommer misforståelser mellem deltager og kontaktperson, samt at sikreat deltageren kan bidrage til interaktionen i terapien.3) At reducere adfærd der forringer livskvaliteten.4) At styrke færdigheder og kompetent adfærd.21

Fase to handler om at bearbejde livshændelser, og målet er at mindskeposttraumatisk stress. Fase tre og fire handler om at arbejde fremadrettet i forholdtil at forbedre livskvalitet. Målene for fase tre er at øge selvrespekt og opnåpersonlige livsmål. Målene for fase fire er at skabe et liv, som er værd at leve, atvære engageret i relationer, at føle sig levende og føle man hører til og at leve imindfulness (Kåver & Nielsonne, 2004).Normalt afsluttes DAT behandlingen efter fase to, da de mål som skal opnåsgennem de to sidste faser skal indlæres individuelt og ved hjælp af de tillærtefærdigheder fra de to første faser (Helweg-Jørgensen, telefoninterview, 2008).For at kunne nå fasernes mål, arbejdes der i fire moduler med fokus på forskelligefærdigheder:3.4.1 Modul 1 - Opmærksomhedsfærdigheder/mindfulnessDisse færdigheder skal lære deltageren at blive opmærksom på egne tanker ogfølelser. Formålet er at mindske usikkerhed på sig selv og tomhedsfornemmelser.Disse færdigheder kan inddeles i to grupper: hvad-færdigheder og hvordanfærdigheder.Hvad-færdighederne betegnes ”at iagttage, beskrive, deltage”. Dissehandler om, hvad deltageren skal gøre i svære situationer. Hvordanfærdighedernebetegnes ”ikke at dømme, at gøre en ting af gangen, at væreeffektiv”. Disse handler om, hvordan deltageren skal håndtere svære tanker.3.4.2 Modul 2 – RelationsfærdighederDeltageren skal lære at bevare relationer og samtidig lære at bevareselvrespekten.3.4.3 Modul 3 – FølelsesreguleringDeltageren lærer her at styre og håndtere sine stærke følelser. Der er fokus på atidentificere og opleve følelser, hvilket skal lære personen at leve med sine følelser,at rumme dem og bruge dem uden at blive overvældet af dem eller dysreguleret.3.4.4 Modul 4 - Hold-ud færdigheder/acceptDen deltagende skal lære at klare vanskelige situationer uden at forværretilstanden yderligere ved for eksempel at overspise, skære sig selv eller lade sig22

inddrage i destruktive konflikter. Dette skal lære deltageren at komme igennemakutte kriser og acceptere, at livet ikke altid er let. I modulet undervises i evnen tilat distrahere sig selv, at lindre ubehag ved at berolige og trøste sig selv, atforbedre nuet og at veje fordele og ulemper ved destruktive løsninger.Det er meget individuelt, hvor lang tid der arbejdes med hvert enkelt mål, samthvor mange gange de deltagende skal igennem de forskellige moduler. Det er optil den enkelte kontaktperson at afgøre, hvornår personen er klar til at gå videre iforløbet (Kåver & Nielsonne, 2004).DAT indeholder et element, som adskiller behandlingen fra andre metoder. Detteer telefonisk rådgivning, som ydes af DAT terapeuterne 24 timer i døgnet.Deltagerne kan ringe til deres kontaktperson, inden den selvskadende adfærdfinder sted for at lære at bede om og tage imod hjælp, inden de skader sig selv.Hvis deltagerne har udført selvskade, må de først ringe 24 timer efter, skade erpåført (Kåver & Nielsonne, 2004).En anden vigtig komponent i DAT er, at der ved forløbets start udarbejdes enkontrakt, som deltageren og kontaktpersonen skal underskrive. I kontrakten skriverdeltageren under på at ville indgå konstruktivt i samarbejdet om at opnå deforandringer, som personen ønsker. I kontrakten skal deltageren skrive en listeover personlige livsmål (Kåver & Nielsonne, 2004).3.5. Emotionel ustabil personlighedsstruktur – borderline typeFor at give en forståelse af informanterne, som alle har en EUP diagnose, givesder en beskrivelse af deres sygdom: emotionel ustabil personlighedsstruktur -borderline type F.60.31 (ICD-10, 2005).Karakteristisk for denne type diagnose er, at mindst to af følgendeadfærdsmønstre opleves som afvigende for det forventede og accepterede:erkendelse og holdning, følelsesliv, impulskontrol og behovstilfredsstillelse oginterpersonelle forhold.23

Derudover forventes personer med EUP at have en adfærd, der ergennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig, og som oftestpåvirker dem selv og deres omgivelser. Personer med EUP har haft symptomer afdenne adfærd siden deres barndom og teenageår.Udover ovenstående kriterier opfylder personer med EUP mindst to af følgendekriterier: forstyrret og usikker identitetsfølelse, tendens til intense og ustabileforhold til andre, udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene, tendens tilselvdestruktivitet og kronisk tomhedsfølelse (ICD-10, 2005).Personerne med EUP benytter sig ofte af primitive forsvarsmekanismer som foreksempel benægten, projektion og splitting (Dahl, 2003).4. MaterialeI dette afsnit beskrives den litteratur, der er benyttet til problembaggrund, teoretiskreferenceramme og metodeafsnit.4.1 Litteratur til problembaggrundTil problembaggrunden blev der søgt litteratur, der beskrev DAT metoden, hvad oghvilke patienter metoden kunne bruges til, om der var evidens for metoden, samtom metoden var ergoterapeutisk relevant og havde indflydelse på personer medEUP’s aktivitetsudøvelse.Der blev benyttet følgende søgeord: dialectical behavioral therapy, occupationaltherapy, self-mutilation, borderline treatment, occupational performance.Der blev søgt i følgende portaler og baser: ergoterapeutforeningen,borderlineforeningen, psykiatrifonden, google scholar, bogbasen på biblioteket forergoterapeuter og fysioterapeuter, København kommunes bibliotekers hovedbase,Cinahl, PubMed, Cochrane, Marsha Linehans hjemmeside.4.2 Litteratur til teoretisk referencerammeTil den teoretiske referenceramme blev der benyttet ergoterapeutisk litteratur medfokus på aktivitetsudøvelse, herunder elementerne mennesket, omgivelserne,aktivitet og engagement. Den ergoterapeutiske litteratur blev endvidere benyttet tilaf skabe en forståelse af meningsfuld aktivitet og aktivitetsproblematikker.24

Derudover blev der benyttet teori om DAT både i forhold til selve metoden samtdens grundlæggende principper.4.3 Litteratur til metodeafsnitTil metodeafsnittet blev der benyttet litteratur omhandlende videnskabsteoretisketilgange til sundhedsvidenskabelig og humanistisk forskning, fænomenologiskforstående forskning, hermeneutisk fortolkende forskning, kvalitativt interview,metode, design og analysemetode.5. MetodeI dette afsnit præsenteres de forskellige metoder, der blev benyttet iundersøgelsesprocessen samt fremgangsmåden for undersøgelsen.I afsnittet beskrives videnskabsteoretisk tilgang, undersøgelsesdesign, opbygningaf interviewguide, pilotinterview, informanter, interviewfremgangsmåde,transskribering, etiske overvejelser og analysemetode.5.1 Videnskabsteoretisk tilgangHer beskrives de to valgte forskningstyper fænomenologi og hermeneutik.5.1.1 FænomenologiTil dette projekt er der valgt en fænomenologisk indgangsvinkel, idet voresundersøgelse er kvalitativ og eksplorativ.Da formålet med undersøgelsen var at forstå informanternes livsverden i form afderes subjektive forståelse og erfaring af deres aktivitetsudøvelse, læggerproblemstillingen op til en fænomenologisk beskrivende tilgang. Vi forsøgte attilstræbe en detaljeret kvalitativ beskrivelse af informanternes erfaring ogoplevelse. Vi havde fokus på betydningen af at gengive en direkte beskrivelse afinformanternes virkelighed og opfattelse snarere end på, hvordan vi forstod ogfortolkede den. Hermed blev det forsøgt at lægge forforståelsen i baggrunden forat skabe en fordomsfri beskrivelse af informantens fortælling (Kvale, 2001).25

5.1.2 HermeneutikDer blev endvidere anvendt en hermeneutisk fortolkende tilgang for at forståbetydningen af tekst, både i form af dataproduktion og teori. Derudover blevhermeneutikken benyttet til at skabe meningssammenhænge, idet det blev forsøgtat skabe en forklaring i forhold til tekstens hensigt, formål og mening (Kruuse,2001). Her er udgangspunktet at fortolke mening ud fra egen forståelse (Kvale,2001).5.2 UndersøgelsesdesignI dette afsnit redegøres for de anvendte metoder i forhold til dataproduktionen.5.2.1 Det kvalitative forskningsinterviewPå grund af problemstillingen og projektets fænomenologiske tilgang valgte vi atlave kvalitative forskningsinterviews. Ved at benytte det kvalitative interview varder mulighed for at skabe et bredere og mere nuanceret billede af informanternesoplevelse og tanker om deres aktivitetsudøvelse. Gennem det kvalitative interviewblev det forsøgt at opnå forståelse for både det faktuelle plan samt meningsplaneti forhold til informantens udsagn (Kvale, 2001).5.2.2 ForskningsspørgsmålFor at tematisere problemstillingen, sikre at få svar på denne og at kategoriseredataproduktionen, blev der udviklet fire forskningsspørgsmål. Formålet medforskningsspørgsmålene var at få indblik i informanternes aktivitetshistorie indenfor specifikke livsperioder, samt for at kunne sammenligne deresaktivitetsudøvelse før og efter DAT. Forskningsspørgsmålene blev udviklet påbaggrund af den ergoterapeutiske referenceramme (Kvale, 2001).Spørgsmålene er følgende:- Forskningsspørgsmål 1: Hvilke aktivitetsproblematikker og meningsfuldeaktiviteter havde personen, inden denne blev syg?- Forskningsspørgsmål 2: Hvilke aktivitetsproblematikker og meningsfuldeaktiviteter havde personen, cirka et år inden denne begyndte i DAT?- Forskningsspørgsmål 3: Hvilke aktivitetsproblematikker og meningsfuldeaktiviteter har personen, som deltager i DAT?26

- Forskningsspørgsmål 4: Hvilke elementer fra DAT påvirker de fireelementer i CMOP-E (aktivitet, menneske, omgivelser og engagement) ogdermed informanternes nuværende aktivitetsudøvelse?5.2.3 Det Narrative interviewFor at kunne forstå den interviewedes opfattelse af sin nuværendeaktivitetsudøvelse, og for at se om der er sket en forandring, blev det besluttet atinddrage elementer fra det narrative interview. Formålet med det narrativeinterview beskrives således i basisbog i ergoterapi:”Narration er en kvalitativ metode til selvforståelse. Det at fortælle sinhistorie giver på én og samme tid mulighed for, at man selv kan forståsammenhænge i sin livshistorie, og en udenforstående kan forståsammenhænge i livshistorien” (Legarth, Randløv & Wæhrens, 2003,s. 251).For at tydeliggøre ændringerne af aktivitetsudøvelsen gennem informanternes liv,fokuseres der på en retrospektiv tilgang med fremadskridende handling (Legarthet al., 2003). Interviewet blev opbygget kronologisk for at skabe forståelse af deninterviewedes livsverden og aktivitetshistorie samt ændring af denne. Dettegjordes ved at have fokus på personens aktivitetsudøvelse før sygdomsdebut,under sygdom og som deltagende i DAT. Her var vi dog opmærksomme på, atpersoner med EUP ofte har svært ved at konkretisere præcist, hvornår de blevsyge.5.2.4 COPMInterviewguiden blev bygget op om COPM, hvilket skulle sikre at aktivitetsbegrebetblev dækket udførligt i henhold til de tre begreber: fritid, arbejde og egen-omsorg.Derudover blev COPM benyttet for at afdække, hvilke aktiviteter der varmeningsfulde og problematiske for informanterne i de forskellige livsperioder, samthvordan disse havde påvirket informantens aktivitetsudøvelse.5.2.5 InterviewguideFor at sikre besvarelse af forskningsspørgsmålene og dermed problemstillingenudarbejdedes der en interviewguide (bilag 1). Interviewguiden blev opbygget27

kronologisk efter forskningsspørgsmålene. For at tilstræbe det narrative interviewblev der udarbejdet nogle overordnede og indledende spørgsmål, som skullelægge op til, at informanterne selv fortalte deres historie uden afbrydelser (Kvale,2001).Der blev anvendt både tematiske og dynamiske interviewspørgsmål. De tematiskespørgsmål sigtede mod, at informanterne skulle fortælle om deres livsverden ogderigennem om deres aktivitetsliv. Spørgsmålene blev opbygget på baggrund afden teoretiske viden og forforståelse af problemstillingen (Kvale, 2001).De dynamiske spørgsmål tilsigtede at fremme en positiv interaktion samt til atmotivere informanterne til at tale om følelser, betydning og oplevelser omkringderes aktiviteter. Der blev hovedsageligt benyttet ”hvad” og ”hvordan” spørgsmål,som lægger op til en deskriptiv form. Derimod forsøgtes det at undgå ”hvorfor”spørgsmål, da disse kan virke konfronterende og for udspørgende for informanten(Kvale, 2001).Spørgsmålene blev formuleret kort og præcist i et let forståeligt sprog udenindforståede faglige termer (Kvale, 2001).Til hvert overordnet spørgsmål blev der udarbejdet en række hjælpespørgsmål afforskellige typer, for at sikre besvarelse af de fire forskningsspørgsmål.Hjælpespørgsmålene skulle ikke nødvendigvis stilles i kronologisk rækkefølge, ogskulle kun stilles hvis informanterne ikke selv svarede på de overordnedespørgsmål.Hjælpespørgsmålene bestod af opfølgende og direkte spørgsmål. Disse handlerom at udvide og uddybe informantens svar (Kvale, 2001).Efter besvarelser blev informanternes svar opsummeret ved hjælp af fortolkendespørgsmål, for at sikre en korrekt forståelse (Kvale, 2001).Inden udarbejdelse af interviewguiden havde vi sat os ind i analysemetode, dadenne kan have betydning for designet af guiden samt skabe overensstemmelsemellem interview og analyse (Kvale, 2001).Interviewguiden blev omarbejdet tre gange, dels i forhold til design og derudover iforhold til mangler, vi blev opmærksomme på gennem pilotinterviewene.Derudover blev guiden gennemlæst af en udenforstående psykiatrisk ergoterapeutog klinisk underviser, hovedsagligt med fokus på om sprogbruget var indforstået,samt om aktivitetsbegrebet blev dækket.Guiden blev endvidere gennemgået af metode- og faglig vejleder.28

5.3 PilotinterviewFor at kunne få mest muligt ud af de forestående interview, blev der afholdt topilotinterviews. Formålet med disse var at sikre, at informanterne kunne forståspørgsmål og sprogbrug, at spørgsmålene blev stillet etisk forsvarligt, samt at fåkendskab til personlige grænser både for interviewer og informant (Kvale, 2001).Det første pilotinterview blev udført på en 28-årig pige, der er i DAT behandling påandet år. Hun har diagnosen F60.3 emotionel ustabil personlighedsstruktur samten spiseforstyrrelse, men hun var ikke cutter.Vi skabte kontakt til hende gennem Netdoktors debatforum. Interviewet varede totimer og fandt sted på en cafe efter informantens ønske.Her blev vi opmærksomme på mangler og tidsspild i forhold til den benyttedeinterviewguide. Derudover blev vi trænet i spørge- og observationsteknikker.Det viste sig at de emner, som vi havde forventet var tabu, ikke nødvendigvis vardet for informanten. Vi er dog opmærksomme på, at vores informanter kanreagere forskelligt. Vi fandt endvidere ud af, at informanten havde fokus påfølelser frem for aktivitet, og vi var derfor opmærksomme på dette i de andreinterviews.Vi vurderede, at det ikke var muligt at lave endnu et pilotinterview, da det varvanskeligt at finde informanter. Derfor afprøvede vi den omarbejdedeinterviewguide på os selv, i forhold til om den stadig skabte mening og opnåede deresultater den skulle. Vi overvejede desuden tid og spørgeteknik. Her var viopmærksomme på, at rollespiller-informanten kendte formålet med interviewet,spørgsmålene og teorien bag teknikkerne.5.4 InformanterI dette afsnit præsenteres udvælgelseskriterier for informanter samt kontakt tilinformanter.5.4.1 Udvælgelseskriterier for informanterPå baggrund af den tilegnede viden om DAT fra teori, empiri og faglige vejleder,fik vi et billede af, at DAT primært benyttes til selvskadende personer med EUP.Derfor blev kriterierne for deltagelse i undersøgelsen, at informanterne skulle haveEUP diagnosen borderline type, være selvskadende, samt være deltagende i DAT29

og have gennemgået modulerne i fase et minimum en gang. Informanternes kønvar underordnet.5.4.2 Kontakt til informanterFor at skabe kontakt til informanter indledtes søgningen via telefonkontakt til defem centre, som praktiserer DAT. Ved et af centrene blev der henvist tilborderlineforeningens hjemmeside hvor der blev indledt kontakt til en af dedeltagende informanter. Via informanten fra pilotinterviewet blev der skabt kontakttil endnu en informant, og den sidste informant blev der skabt kontakt til gennemen praktiserende DAT terapeut.Vi endte med tre informanter, fra to af de fem centre som praktiserer DAT.En nærmere beskrivelse af informanterne vil blive præsenteret i resultatafsnittet,samt i form af casebeskrivelser (bilag 2, 3 og 4).Den primære kontakt til informanterne foregik over mail eller via sms.En nærmere beskrivelse af processen med at finde informanter, beskrives ibilaget: søgning efter informanter (bilag 5).5.5 Briefing og debriefingTil de tre informanter som gerne ville deltage, blev der sendt en kort briefing (bilag6) via mail, om rammerne for interviewet. Op til de forskellige interviews havde vien tæt korrespondance med informanter via mail og sms, for at sikre at der ikkeskulle ske misforståelser og opstå utryghed i forhold til interviewet.Ligeledes blev der efter hvert interview foretaget en debriefing, som beskrivesyderligere under afsnittet etiske overvejelser.5.6 InterviewfremgangsmådeI forbindelse med afholdelse af interviewene, blev det besluttet at én skulle agereinterviewer under alle interviews, samt at der til interviewene skulle være enbisidder. Dette skulle sikre grundighed ved interviewet og dermed flest muligedata. Bisidderen skulle ligeledes være den samme under alle interviews.Bisidderen skulle fungere som tovholder for tid samt have overblik over, om alleinterviewguidens emner blev dækket. Bisidderen måtte gerne komme med30

uddybende spørgsmål om nødvendigt. Derudover skulle bisidderen holde styr pådet tekniske udstyr.Vi valgte at lade det være op til den enkelte informant, hvor interviewet skulle findested, samt hvor mange personer der skulle deltage. To af interviewene blevgennemført hjemme hos informanterne selv og et hos en af gruppens medlemmer.Vi tilstræbte, at interviewet ikke skulle vare længere end en time til halvanden forat tilstræbe en høj grad af koncentration og undgå træthed hos begge parter.Inden interviewenes begyndelse blev der igen foretaget en kort briefing, som vilblive beskrevet i afsnittet etiske overvejelser.Derudover blev informanterne bedt om at underskrive en informeretsamtykkeerklæring, der tillod os at bruge deres data i projektet (bilag 7).5.7 TransskriberingAlle interviewene blev optaget på Mp3 og transskriberet. Fremgangsmåden samtretningslinierne beskrives i dette afsnit.Interviewene er transskriberet for at strukturere materialet og give et overblik iforhold til den videre analyse. Transskriberingerne er foretaget af gruppen selv.Dette blev gjort bevidst, for at få bedre kendskab til informanterne og indholdet afteksten (Kvale 2001).De to gruppemedlemmer, som ikke var til stede ved to af interviewenetransskriberede netop disse. Denne opdeling blev besluttet med henblik påtriangulering af materialet, samt for at alle havde en fornemmelse af alleinterviews.Derudover blev de færdige transskriberinger gennemlyttet af et andetgruppemedlem med henblik på korrekt opfattelse af udsagn samt andre fejl.Transskriptionerne er foretaget detaljeret og gengivet i en ordret form. Dog er ordsom ”hmm” og ”øh” udeladt, da de ikke havde relevans for den videre analyse.Ydermere er den aktive lytning i form af ”ja” og ”okay” ofte udeladt i de tilfælde,hvor det er irrelevant for forståelsen af helheden. Denne form er valgt for at væretro mod informanternes fortælling.31

5.8 Etiske overvejelserI forbindelse med undersøgelsen og udførelsen af interviewene har vi haft en deletiske overvejelser. Dette skyldes, at de udvalgte informanter er sårbare ogletpåvirkelige personer, og at vi ikke ønskede at udvirke unødvendig skade.I forbindelse med opbygning af interviewguiden og inddragelse af COPM, byttedevi om på rækkefølgen af emnerne: egen-omsorg og fritid, da det kan virkeintimiderende at snakke om egen-omsorg. Valget blev fortaget, da interviewet vardet eneste møde med informanten. Der var derfor ikke mulighed for at skabe enpersonlig og fortrolig kontakt forud for interviewet. Ombytningen skulle medføre ennaturlig tilgang til et mere intimt og personligt område som egen-omsorg er for defleste.Inden interviewene blev informanterne, som tidligere nævnt, briefet skriftligt. Detteblev gjort for at skabe tryghed omkring situationen og for at mindske risiko foraflysning og frafald. Med dette tiltag havde informanterne mulighed for at stillespørgsmål. Som det første ved hvert interview blev det tydeliggjort overforinformanten, at denne havde ret til at stille spørgsmål samt at sige fra i forhold tilpersonlige grænser.I forbindelse med at vi benyttede det narrative interview, satte vi en ramme indenfor hvilken informanterne skulle fortælle om deres liv. Vi var bevidste om at dettekunne sætte gang i refleksioner hos informanterne, da de fik mulighed for at sederes liv i en anden kontekst.Vi var endvidere bevidste om, at idet vi bad informanterne om at underskriveinformeret samtykke og om at få lov til at optage interviewet, kunne dette påvirkederes udsagn, fordi dette kunne føles unaturligt.Vi var opmærksomme på, at informanterne vi interviewede, var vant til at tale omfølelser i deres normale terapi, og dette kunne resultere i at de kom til atoverskride en personlig grænse og fortælle noget, de måske egentlig ikke havde32

lyst til. Dette forsøgte vi at undgå, idet vi ikke bad dem uddybe ting, vi opfattedesom grænseoverskridende.Da interviewet, som før nævnt, omhandlede intime, personlige og emotionelleområder, blev der debriefet efter hvert interview. Dette blev gjort gennem en kortfælles evaluering af interviewforløbet. Efterfølgende sikrede interviewer, atinformanten forlod interviewet i følelsesmæssig forsvarlig tilstand. Samtligeinformanter gav efter interviewet udtryk for, at det havde været en positivoplevelse.Informanterne bestemte selv, hvor interviewene skulle finde sted, hvilket skabtetryghed. Dog blev det under pilotinterviewet erfaret, at offentlige steder ikke vargode på grund af støj og udveksling af personlige data.Ved de interviews der blev afholdt hos informanterne selv, lod vi dem være vært,og lod dem bestemme rammerne for interviewet. Dog sørgede vi for at skabe entryg og afslappet atmosfære, samt skabe fortrolighed og kontakt ved hjælp afsmalltalk inden og efter interviewene.Ved det interview som foregik hos os privat, sørgede vi for at skabe enindbydende, hyggelig og tryg stemning med lys og te.For at skabe en intim og fortrolig atmosfære under interviewene og derved få debedst mulige data, blev det besluttet, at vi kun ville deltage med togruppemedlemmer. Da den ene informant dog er vant til at holde foredrag om sinsygdom, blev det i samråd med informanten vurderet, at alle firegruppemedlemmer kunne deltage i interviewet, uden at dette ville påvirkeresultatet.Forud for interviewene diskuterede vi, hvilket ordvalg der var mesthensigtsmæssigt at anvende i forhold til informanternes selvskadende adfærd. Herblev der diskuteret brug af begreberne ”cutting” i forhold til ”at skære sig”. Vedhjælp af faglig vejledning blev det besluttet at spørge åbent ind til deres definitionaf selvskade. Herefter adapterede interviewer informantens ordvalg i forhold tilselvskade, for ikke at virke dømmende.33

Bisidder og interviewers rolle var opdelt, da det var vigtigt at interviewer oginformant fik den bedst mulige kontakt og alliance. Derfor var det bisidder der gikind og afbrød hvis informanten kom på afveje eller at der af tidsmæssige årsagerikke kunne snakkes længere om det pågældende emne. Dette blev besluttet påbaggrund af en tilegnet viden og forforståelse af personer med EUP’s brug afprimitive forsvarsmekanismer som for eksempel splitting.5.9 AnalysemetodeVi har valgt at benytte analysemetoden ad hoc, som beskrevet af Kvale, da dennemetode giver mulighed for at analysere med brug af forskellige metoder ogteknikker for at skabe mening (Kvale, 2001). Metoden blev valgt, da den gavmulighed for at gå i dybden med specielle passager og for at kunne måle muligeændringer af informanternes aktivitetsudøvelse gennem kvantificeringer af udsagn(Kvale, 2001).Analysen påbegyndtes med at læse transskriberingerne igennem med henblik påtemadannelse og for at lære materialet at kende (Malterud, 2004).Herefter deltes transskriberingerne op i afsnit efter de tre livsperioder frainterviewguiden. Der blev derudover tilføjet den ekstra fase, der omhandlede DATsom metode og dennes indflydelse på informanternes aktivitetsudøvelse. Periodenfør EUP diagnosen blev kun brugt i forhold til at skabe forståelse af informanternesaktivitetsliv. De to andre perioder blev anvendt til at se om der var sket en ændringi informanternes aktivitetsudøvelse.Det blev besluttet at opdele meningsbærende enheder efter tre aktivitetsbegreber:meningsfulde aktiviteter, basale/nødvendige daglige aktiviteter samtaktivitetsproblematikker. Temaet om de basale/nødvendige daglige aktiviteter blevtilføjet, da vi under processen blev opmærksomme på meningsbærende enhedersom ikke kunne kategoriseres under de to andre aktivitetsbegreber. Efterfølgendeblev temaet fravalgt, da det ikke havde direkte relevans for problemstillingen, samtat informanterne ikke tillagde aktiviteterne speciel betydning. Det besluttedes atbevare de meningsfulde aktiviteter og aktivitetsproblematikkerne.34

En aktivitetsmatrice blev udviklet for at kunne opdele de meningsbærendeenheder efter livsperioderne og aktivitetsbegreberne på en overskuelig måde(bilag 8). Matricen gav endvidere mulighed for analyse på langs i forhold til denenkelte informant og derefter på tværs i forhold til alle informanterne (Malterud,2004).Herefter blev de meningsbærende enheder, som var relevante for at kunne svarepå problemstillingen, valgt og overført i matricen. For at systematisere og danneoverblik over de meningsbærende enheder kategoriserede vi dem i subgrupper afaktiviteter som passede sammen (Malterud, 2004). Her var vi opmærksomme påikke at lade os styre af temaer fra COPM, for at se om der kunne opstå andretemaer. For at gøre de meningsbærende enheder forståelige for læseren,omformuleredes de til abstrakte sætninger allerede ved overførslen til matricen.Ydermere blev enkelte meningsbærende enheder trukket sammen på grund afsammenfald i forståelsen, hvor forståelsen var blevet afbrudt af uddybendespørgsmål eller forklaringer (Malterud, 2004). Disse blev formuleret i tredje personfor at tydeliggøre sammentrækningen.For bedre at kunne analysere på tværs af de meningsfulde aktiviteter ogaktivitetsproblematikker udarbejdedes der to ekstra skemaer til hver af disse (bilag9 og 10). Disse udarbejdedes for at give overblik i forhold til ændringer iaktivitetsudøvelsen. Her vendtes der igen tilbage til temaerne fra COPM for atbenytte samme referenceramme i forhold til resten af projektet.Yderligere blev der udarbejdet to optællingsskemaer (se resultatafsnit), hvori demeningsfulde aktiviteter og aktivitetsproblematikker kunne kvantificeres og dermedverificere om der er sket en ændring i informanternes aktivitetsudøvelse.I data analysen blev det fundet relevant at kategorisere resultater i forhold tilforskningsspørgsmål to, tre og fire, da vi gennem disse fik indsigt i informanterneshverdagsliv før og efter DAT og derudover hvilke elementer i DAT som havde haftindflydelse på informanternes aktivitetsudøvelse. Ud over de aktiviteter somindhentedes ved hjælp af COPM, blev vi opmærksomme på tre nye temaer:usunde aktiviteter, selvskade og mangler ved DAT.Samtidig med aktivitetsmatricen blev der udarbejdet casebeskrivelser. Disse blevudarbejdet på grund af det lille antal informanter og for derved at få en dybere35

forståelse af deres aktivitetshistorie og hverdagsliv. Casebeskrivelserne blevudarbejdet som et supplement til de meningsbærende enheder og for at forståinformanternes livsforløb, følelser og interpersonelle faktorer, som har haftbetydning for deres aktivitetsudøvelse. Yderligere indeholder casebeskrivelsernevores observationer og implicitte forståelser, som ikke var mulige at fremhævegennem meningsbærende enheder. Her var det endvidere muligt at væreopmærksom på informanternes brug af forsvarsmekanismer som for eksempelsplitting, som kunne have påvirket interviewene.Meningsbærende enheder vil blive præsenteret som citater i resultatafsnittet.Nogle af disse vil være uddraget direkte fra interviewene og der vil derfor ikkevære overensstemmelse i forhold til de meningsbærende enheder iaktivitetsmatricen da disse blev omformuleret til abstrakte sætninger.5.10 TrianguleringFor at triangulere resultater har vi efterfølgende lavet telefoninterviews medfølgende DAT terapeuter: Margit Lange, som er chefpsykolog og ansvarlig for DATbehandlingen ved Vejle psykiatriske center og Stig Helweg-Jørgensen, som erchefpsykolog og DAT ansvarlig ved psykiatrisk afsnit Svendborg. Interviewene togudgangspunkt i de vigtigste resultater for at sammenholde dem med et brederebillede i praksis.6. ResultaterI dette afsnit præsenteres analyseresultater for at kunne besvareproblemstillingen. Her sammenholdes de vigtigste resultater fra perioden før ogunder DAT for senere at kunne påvise ændringer, som har haft indflydelse påinformanternes aktivitetsudøvelse. Der tages udgangspunkt i informanternesudsagn gennem hele resultatafsnittet.Først præsenteres de tre informanter, deres baggrund og deres aktivitetshistoriefor at fortælle, hvem de er som mennesker samt at få en forståelse af deresaktivitetsudøvelse.36

Herefter præsenteres de aktiviteter, som blev fundet bemærkelsesværdige ianalysen af data. Efterfølgende beskrives DAT metodens indflydelse påinformanternes aktivitetsudøvelse samt mangler ved DAT.6.1 Præsentation af AnnaAnna er 21 år. Hun får stillet diagnosen EUP som 17-årig og begynder i DAT som20-årig. Hun har gået i DAT et år og er stadig i fase et. Siden hun fik EUPdiagnosen, har hun fået medicin, som hun stadig tager i dag. Under interviewetobserverede vi, at hun var en spinkel pige, og at hun virkede skrøbelig.Anna fortæller, at hun bor alene i en ejerlejlighed i København, som hun har fåetaf sine forældre. Hun fortæller, at hun ud over EUP lider af en spiseforstyrrelse,har Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD), har en uspecificeret depression og harbegyndende angst.Anna fortæller, at hun kommer fra en velhavende familie i Nordsjælland. Hendesfamilie består af far som er arkitekt, og mor som er uddannet modedesigner.Derudover har hun en storebror, som er ti år ældre end hende selv.Anna beskriver, at hendes barndom har været meget præget af høje forventningerog et krav om at være perfekt ud ad til. Hendes forældre har været megetdominerende og kontrollerende, og det var ikke kutyme at snakke om følelser.Anna fortæller, at hendes barndom var meget præget af inaktivitet. Hun havdeingen pligter, og hendes forældre sørgede for alt det praktisk som indkøb,madlavning med mere.Hun fortæller, at hun efter at være flyttet hjemmefra først udvikler anoreksi ogsenere EUP. Hendes hverdag bliver præget af at skulle dyrke ekstrem motionsamt ikke at spise noget for at tabe sig, og hun indlægges.Hun fortæller, at når hun var hjemme, isolerede hun sig med sin sygdom og havdeikke overskud til at passe sin lejlighed eller andre praktiske gøremål.Anna fortæller, at hun for tiden har en svær periode. Hun har lige slået op med sinkæreste og har været udsat for en voldtægt, og dette påvirker hende meget.37

6.2 Præsentation af KarinKarin er en pige på 22 år. Som 18-årig fik hun stillet diagnosen EUP, og som 19-årig påbegynder hun DAT behandling som pilotprojekt. Hun har nu gået i DAT i toår og har afsluttet fase et. Karin fik medicin i perioden før DAT, men er numedicinfri.Under interviewet observerede vi, at Karin var overvægtig. Hun bar kortærmet T-shirt samt shorts, og vi kunne se hendes ar på arme og ben.Karin fortæller, at hun er single og bor alene i en lejelejlighed i en mindre by påFyn.Karin mener selv, hun har været syg siden hun var 10 år og havde allerededengang en form for selvskadende adfærd, idet hun bevidst faldt på sin cykel ogned af trapper og klemte sine arme i døre. Hun opdagede, at hun fik omsorg, nårhun slog sig. Det var normalt ikke kutyme at give omsorg og tale om følelserhjemme hos Karin.Karin fortæller at hun er opvokset på Fyn i en stor familie med få økonomiskemidler. Familien består af far, mor og fem mindre søskende, hvoraf den ene ersvært handikappet. Faren arbejdede på et mejeri med skiftende arbejdstider.Moren var hjemmegående og fik ikke varetaget de huslige pligter. Karin fortæller,at hendes barndom var præget af, at hun skulle varetage alle de huslige pligter ihjemmet samt passe de små søskende.Karin beskriver, at hun til sidst ikke kunne klare presset i hjemmet og måtte flyttesom 13-årig. Efter hun er flyttet hjemmefra progredierer hendes sygdom. Iperioden inden hun begynder i DAT, kunne hun ingenting. Hun havde en masseindlæggelser, og hendes hverdag hjemme bestod i at sidde og kigge ud i luften.Hun fik ikke varetaget nogen huslige pligter og fik ikke mad, med mindre der varnogen, som laver det til hende.6.3 Præsentation af BeritBerit er en kvinde på 31 år. Berit fik EUP diagnosen som 27-årig og begynder iDAT som 29-årig. Hun har nu gået i DAT i halvandet år og har afsluttet fase et.Berit fik medicin i perioden før DAT, men er nu medicinfri.38

Under interviewet observerede vi, at hun var spinkel med et afslappet kropssprog,idet hun sad tilbagelænet og virkede afslappet.Berit fortæller, at hun bor i en lejelejlighed i København sammen med sin kæreste.Berit fortæller, at hun er opvokset i en velhavende familie og har aldrig mangletnoget økonomisk. Hendes mor var karriereorienteret, var chefkonsulent ogprojektleder. Berit fortæller, at hendes forældre blev skilt, da hun var tre år, og hunikke har set sin biologiske far i 12 år, men hun har god kontakt til sin stedfar.Berit beretter, at inden hun blev syg, bestod hele hendes liv af arbejde. Det var deteneste, som betød noget for hende, og hun fravalgte alle, som ikke kunne forstådette. Hun gik ikke op i at passe sin lejlighed, spise ordentligt eller tage sig afpraktisk gøremål.I forbindelse med nedtrapning af arbejde blev Berit syg og havde flere langeindlæggelser. Når hun var hjemme, isolerede hun sig i sin lejlighed, som hun ikkekunne overskue at passe.6.4 Aktivitetsudøvelsen i perioden før og under DATHer præsenteres de aktiviteter vi, i analysen af data, har fundet mestbemærkelsesværdige og interessante, samt de aktiviteter, hvor vi har observeret,at der er sket en væsentlig ændring fra perioden før og til perioden under DAT.6.4.1 MadPeriode før DAT:Karin og Berit fortalte, at de havde et problematisk forhold til mad. De defineredefor eksempel følgende aktivitetsproblematikker, som beskrives i disse citater:”Jeg fik ikke varm mad med mindre min nabo inviterede mig ind” (Karin,aktivitetsmatrice).”Jeg kunne ikke lave mad” (Berit, aktivitetsmatrice).Anna definerede ingen aktivitetsproblematikker i forhold til mad. Dog fortalte hun,at mad fyldte meget og var svært for hende.39

DAT periode:På nuværende tidspunkt definerer ingen af informanterne længereaktivitetsproblematikker omhandlende mad.Berit fortæller, at madlavning er blevet en meningsfuld aktivitet for hende. Hunsynes, det er sjovt at eksperimentere i køkkenet og kan godt lide at lave mad til sinkæreste.6.4.2 Personlig hygiejnePeriode før DAT:Karin nævnte, at hun havde følgende aktivitetsproblematik:”Jeg kunne ikke selv gå i bad” (Karin, aktivitetsmatrice).Anna og Berit nævner ligeledes, at det kunne være svært at varetage personlighygiejne. Dog så ingen af dem det som et aktivitetsproblematik, da de sjældentforlod deres hjem, og fordi der var andet, som fyldte mere i deres liv.DAT periode:I dag kan alle informanterne varetage personlig hygiejne og Karin fortællerhvordan det er blevet meningsfyldt og naturligt for hende at gå i bad.6.4.3 Sociale aktiviteterPeriode før DAT:I denne periode havde Anna og Karin aktivitetsproblematikker i form af socialeaktiviteter. Begge beskriver dilemmaet ved samtidig gerne at ville se venner, menikke at kunne overskue det.De sociale aktiviteter er især et betydningsfuldt problem for Berit, da hun beretterat hun tidligere har levet sit liv gennem sociale relationer og arbejde.DAT periode:I perioden som deltagende i DAT har Anna fået markant flereaktivitetsproblematikker inden for dette område, hvorimod Karin og Berit ikkelængere har nogen.40

Anna beskriver, at hun er blevet mere opmærksom på sine behov for at væresammen med andre og dermed holde sin sygdom på afstand. Hun har dog sværtved at indfri disse behov, da det stadig er problematisk for hende at være sammenmed andre. Dette beskriver Anna således:”Jeg kan ikke tage til familiesammenkomster uden omfattende forberedelse”(Anna, aktivitetsmatrice).Karin havde ikke tidligere aktivitetsproblematikker i form af sociale aktiviteter, mendisse er nu blevet meningsfulde aktiviteter for hende. For Berit er de socialeaktiviteter ligeledes blevet meningsfulde igen.6.4.4 SportPeriode før DAT:Ingen af informanterne har haft aktivitetsproblematikker inden for sportsaktiviteter iperioden før DAT.Anna nævner sport som en meningsfuld aktivitet, men hun relaterer sporten til sinanoreksi.DAT periode:Karin definerer nu sport som en aktivitetsproblematik. Hun er blevet opmærksompå sine behov og udtrykker, at hun godt kunne tænke sig at spille badminton, menat hun ikke kan på grund af en fysisk skade.Berit udtrykker nu sport som værende yderst betydningsfuldt og dermed enmeningsfuld aktivitet gennem dette citat:” Jamen, det betyder rigtig meget. Altså, igen idet at jeg har stadigvæk perioderhvor jeg ikke ved hvor jeg skal gøre af mig selv” (Berit, aktivitetsmatrice).6.4.5 Praktiske huslige pligterPeriode før DAT:Karin og Berit havde i denne periode en del aktivitetsproblematikker inde forpraktiske huslige pligter. De beskrev hvordan de ikke formåede at gøre rent, vaskeop, vaske tøj og købe ind. Dette formulerer Berit således:”Jeg kunne ikke varetage huslige pligter. Ikke engang med hjælp frahjemmevejleder” (Berit, aktivitetsmatrice).41

Anna havde i denne periode ingen problematikker i form af praktiske husligepligter. Hun fortalte dog, at hun havde svært ved at passe sin lejlighed, og at detvar lidt ærgerligt, at der altid var rodet.DAT periode:Aktivitetsproblematikkerne inden for praktiske huslige pligter er blevet kraftigtreduceret, idet Karin nu kun har en enkelt problematik inden for området. Hunsynes stadig, det er svært at købe ind og formår ikke at gøre det alene.Berit har på nuværende tidspunkt ingen aktivitetsproblematikker, og af deaktiviteter som før var problematikker, er en del af dem nu blevet meningsfulde.Anna har i denne periode fået mange aktivitetsproblematikker i form af praktiskehuslige pligter. Hun fortæller blandt andet, at hun ikke selv tør gå ned med skrald.Hun mener dog, at mange af disse problematikker skyldes hendes angst ogmanglende overskud.6.4.6 ArbejdePeriode før DAT:I denne periode definerer Berit det, at hun ikke kan arbejde som enaktivitetsproblematik. Anna og Karin nævner ikke arbejde somaktivitetsproblematikker, på trods af at de begge havde meningsfyldt arbejde,inden de blev syge.DAT periode:På nuværende tidspunkt er Berit igen begyndt at arbejde. Hun beskriver glædenved igen at arbejde og have fået struktur i sin hverdag.Karin er ligeledes begyndt at arbejde. Hun har fået et skånejob og fortællerligeledes om glæden ved at have noget at stå op til.6.4.7 UddannelsePeriode før DAT:Både Anna og Karin måtte i perioden før DAT stoppe deres uddannelse, hvilket debeskrev som et nederlag. Karin fortalte dette:42

”jeg var lige startet på social og sundhedshjælper uddannelsen og var rigtig rigtigglad for det” (Karin, aktivitetsmatrice).”Jeg blev nødt til at stoppe på min uddannelse, da jeg blev sygemeldt” (Karin,aktivitetsmatrice).DAT periode:Anna er igen påbegyndt uddannelse og dette er igen blevet meningsfuldt forhende. Hun beskriver glæden ved at være i skole:”Jeg kan godt lide at være i skole, for der slapper jeg af” (Anna, aktivitetsmatrice).Karin er ikke i gang med uddannelse, men udtrykte ønske om at hun godt kunnetænke sig at begynde på pædagogseminariet.6.4.8 DøgnrytmePeriode før DAT:Alle informanterne beskrev, hvordan deres døgnrytme i perioden før DAT varforstyrret, og Anna og Karin definerede deres døgnrytme som enaktivitetsproblematik. Anna beskriver dette således:”Min døgnrytme var fuldstændig fucked” (Anna, aktivitetsmatrice).Karin fortæller ligeledes:”Jeg kunne ikke overskue at stå ud af min seng om morgenen” (Karin,aktivitetsmatrice).DAT periode:Anna fortæller, at hun stadig har svært ved at gå i seng i ordentlig tid og kommeop om morgenen. Hun definerer dog ikke længere sin døgnrytme som enaktivitetsproblematik.Karin og Berit har fået stabiliseret deres døgnrytme, og de fortæller begge omglæden ved dette, idet deres dag har fået struktur, hvilket Karin beskriver:”Jeg har det godt med at have noget at stå op til” (Karin, aktivitetsmatrice).43

6.4.9 SelvskadeDet findes relevant at inddrage informanternes selvskade, da det primært er denneadfærd, som DAT forsøger at mindske. Derudover var den selvskadende adfærdet kriterie for deltagelse i undersøgelsen.Periode før DAT:Alle informanterne var selvskadende i perioden før DAT, og beskrev selvskadensom meningsfuld, dog i forskellig grad. Karin og Berit var svært selvskadende ogcuttede. Berit beskriver her en episode af hendes selvskadende adfærd:”Jeg skar mig og slog mit hoved ind i ting eller klemte mig i døre, lavede blåmærker over det hele og puttede parfume ind i mine sår” (Berit, aktivitetsmatrice).Anna var ligeledes selvskadende i denne periode, men hun cuttede ikke. Hunfortalte, at hun i stedet rev, bed og slog sig selv.DAT periode:Hverken Karin eller Berit er selvskadende på nuværende tidspunkt. Karin fortæller,at hun ikke har været selvskadende i over et år.Anna er derimod begyndt at cutte i perioden, efter hun er begyndt i DAT. Hunfortæller, at hun adopterede denne adfærd fra andre i hendes DAT gruppe. Dognævner hun, at hun på nuværende tidspunkt ikke har cuttet i halvanden måned,hvilket er en rekord for hende.6.4.10 Usunde aktiviteterUnder analysen af data blev vi opmærksomme på meningsfulde aktiviteter, somskilte sig ud, idet de blev udført med uhensigtsmæssige intentioner.Periode før DAT:Anna og Berit havde begge usunde aktiviteter som meningsfulde aktiviteter idenne periode. Anna fortalte, hvordan hun dyrkede ekstrem sport og hele tidensørgede for at holde sig i bevægelse for at tabe sig. Hun beskrev ligeledes,hvordan hun tog afføringsmiddel for at tabe sig og diverse piller for ikke at kunneføle noget. Berit beskrev, hvordan hun tog sovepiller for at få dagen overstået.44

DAT periodePå nuværende tidspunkt definerer Anna sit pillemisbrug som enaktivitetsproblematik. Hun fortæller endvidere, at hun er holdt op med at dyrkesport, fordi hun ikke længere må. Hun fortæller, at hun nu kan se det usunde vedaktiviteterne, men at hun samtidig savner at udføre dem, især al den sport hundyrkede.Berit har ikke længere nogen aktiviteter, som kan kategoriseres som usunde.6.5 DAT metodens indflydelse på aktivitetsudøvelseAlle informanterne beskriver, at de igennem DAT har fået mere struktur i dereshverdag som den vigtigste ændring. De fortæller, at de har fået nogle redskaber tilat mestre deres selvskade.Her nævnes hold-ud færdighederne og krisefærdighederne, at iagttage ogbeskrive samt fordele og ulemper som de vigtigste. Anna fortæller dette sådan:” Og lave fordele og ulemper, den har jeg brugt meget. Med alt altså. Piller ogalkohol og cutting og det hele.” (Anna, aktivitetsmatrice).Informanterne beskriver, at dette har hjulpet dem til at handle modsat ogdistrahere dem selv i selvskadende situationer.Derudover nævner Anna og Karin følelsesregulering som et brugbart modul, dafærdighederne fra dette modul nu er blevet integreret i deres hverdag.Samtlige informanter beskriver kontaktpersonsordningen og den telefoniskerådgivning som værende altafgørende. Berit beskriver det således;”Det har gjort alt, det har gjort rigtig meget. Jeg tror, det har hjulpet medrigtig mange indlæggelser, at jeg ikke er røget ind hele tiden, ligesom jegplejede. Men har jeg været i en krise, så ringede jeg til ham (…) Og detbenytter jeg mig stadigt af den dag i dag.” (Berit, aktivitetsmatrice).Informanterne beskriver ligeledes, hvordan kontaktpersonsordningen har givetdem et tryghedsforhold, som de ikke tidligere har haft. Denne kontakt har haft storindflydelse i forhold til, hvordan de profiterer af DAT behandlingen, idet de45

eskriver denne alliance som tryg og motiverende. Yderligere har de lært at stolepå andre mennesker og skabe tillid, som de fortæller, at de kan bruge i andrerelationer. Karin beskriver, at hun igennem DAT har erhvervet sig nogle redskaber,som hun bruger i relation til andre mennesker. Derudover fortæller hun, at DATterapeuternes engagement har haft en positiv påvirkning, da dette har smittet afpå hende selv.Alle informanterne beskriver, at mindfulness har hjulpet dem til at lære at haveopmærksomhed på en ting af gangen samt brug af vejrtrækningsøvelser i sværesituationer. Anna beskriver således, hvordan mindfulness har hjulpet hende:” (…) Men det er blevet nemmere nu… Sådan noget som bare at gøre en ting adgangen og tage det roligt og trække vejret, og så har det hjulpet mig i stressedesituationer” (Anna, aktivitetsmatrice)Karin og Berit beretter, at kontrakten har været medvirkende til at fastholde dem ibehandlingen, da de føler sig ekstra forpligtede til at yde deres bedste, da de selvhar skrevet under. I forhold til kontrakten beretter Berit følgende:”Ja, fordi jeg er rigtig pligtopfyldende (…) Jeg tror, at det sådan psykisk påvirker énpå en eller anden måde at man har skrevet under” (Berit, aktivitetsmatrice).Alle informanterne fortæller, at målsætningen i kontrakten derudover har påvirketderes engagement og motivation for behandlingen, da de selv har formuleretmålene.6.6 Mangler ved DATUd over alle de positive faktorer ved DAT, nævner informanterne yderligere noglenegative faktorer og mangler ved metoden.Berit og Anna efterlyser aktiviteter imellem behandlingssessionerne, da de synesventetiden imellem hver session kan være meget lang, som Anna her udtrykkerdet:”(…) eller man kunne komme over og lave nogle aktiviteter sammen, altså Hvis dusidder derhjemme og har lyst til at isolere dig selv fuldstændigt eller tage piller eller46

hvad ved jeg. Så kunne det være rart, hvis der var ligesom et værested, hvor mankunne komme over og sy eller strikke eller et eller andet.”(Anna, aktivitetsmatrice).Endvidere nævner alle informanterne, at de kunne have ønsket sig en person til athjælpe dem med at implementere de lærte færdigheder fra DAT i deres dagligdag.For eksempel nævner Anna:”(…) Men det kunne være rart, hvis de havde nogen personer, der ville gå med enud at handle ind (…)” (Anna, aktivitetsmatrice).Anna påpeger vigtigheden af, at kontaktpersonen er den samme, da hun harerfaret flere skift af kontaktpersoner. Dette har påvirket hendes tryghed og tillid tildisse personer.6.7 OpsamlingI perioden under DAT behandlingen er informanternes nuværendeaktivitetsudøvelse ændret i forhold til perioden før. Dette illustreres i følgendeskemaer i form af kvantificeringer af aktivitetsproblematikker og meningsfuldeaktiviteter:AktivitetsproblematikkerUndersygdom –før DATUnderDAT (nu)Anna 2 10Karin 10 2Berit 10 2I alt 22 14MeningsfuldeaktiviteterUndersygdom – førDATUnder DAT(nu)Anna 18 15Karin 6 13Berit 10 16I alt 34 44I skemaerne ses at informanterne tilsammen har fået færreaktivitetsproblematikker i perioden som deltagende i DAT, end de havde i periodenfør DAT. Dette er fordelt på følgende måde:47

Karin og Berit har fået færre aktivitetsproblematikker, hvorimod Anna har fået flere.Tilsvarende har Karin og Berit fået flere meningsfulde aktiviteter i perioden somdeltagende i DAT, mens Anna har fået færre.Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at informanterne har fået en bedreaktivitetsudøvelse, efter de er begyndt i DAT.7. DiskussionI dette afsnit diskuteres den anvendte teori, metode og resultater. I diskussionen afteori og metode gøres der rede for styrker og svagheder, samt hvordan disse harpåvirket undersøgelsesprocessen.I diskussionen af resultater diskuteres og reflekteres der over de vigtigsteresultater, og disse relateres til videnskabelige undersøgelser, teori og udtalelserfra DAT terapeuter.7.1 Diskussion af teoriSom tidligere nævnt er dette projekt præget af vores forforståelse ogergoterapeutiske referenceramme. Havde vi en anden faglig baggrund og teoretiskreferenceramme, kunne udfaldet af projektet have set anderledes ud.Begrebsmodellen CMOP-E blev anvendt, idet den kan give en forståelse afsamspillet af de faktorer, der har påvirket vores informanters aktivitetsudøvelse.Ved brug af CMOP-E kunne det savnes at få belyst roller og vaner i forhold tilinformanterne, da der gennem resultaterne ses ligheder i forhold til informanternesroller og vaner i barndommen og frem til nu. Roller og vaner ville være relevant atfå belyst ud fra Kielhofners model for menneskelig aktivitet, men i forhold til at fåden mest nuanceret besvarelse af problemstillingen og formålet med projektetvalgtes CMOP-E.At benytte CMOP-E, som er den senest udviklede begrebsmodel inden forcanadisk ergoterapi, styrker aktualiteten i projektet. Begrebsmodellen er endviderevalgt, da begreberne stemmer overens med begreberne i COPM, som blevbenyttet i forbindelse med dataproduktionen.48

Vi fandt det relevant at bruge de canadiske begreber, da de blandt andrerepræsenterer de værdier og antagelser, som er gældende for dansk ergoterapi.7.2 Diskussion af metodeI dette afsnit diskuteres styrker og svagheder af de dele af vores analysemetode,som har haft væsentlig betydning for projektet.7.2.1 UndersøgelsesdesignI dette projekt blev der anvendt en kvalitativ forskningsmetode, daproblemstillingen lagde op til at indhente informanternes subjektive opfattelse afderes aktivitetsudøvelse før DAT, og mens de deltog i DAT. I forhold til projektetsformål er den kvalitative metode klart at foretrække, idet vi søgte informanternesegne beskrivelser og oplevelser i forhold til, hvordan DAT havde påvirket deresaktivitetsudøvelse. På baggrund af dette udelukkes den kvantitative metode. Atprojektets emne ikke tidligere har været beskrevet, og at antallet af informanter varbegrænset, talte yderligere for valget af den kvalitative metode.Til dataproduktionen valgte vi forskellige kvalitative interviewmetoder. Dette gjordevi, fordi vi søgte kendskab til informanternes aktivitetshistorie, aktivitetsudøvelse,aktivitetsproblematikker og meningsfulde aktiviteter. Derfor var det brugbart atkombinere det narrative interview med COPM. Ved at benytte disse to metoderkunne vi på samme tid spørge ind til informanternes aktivitetshistorie og belysebetydningen af deres aktivitet. Ved at bruge de to metoder, samt elementer fra detkvalitative forskningsinterview, lykkedes det os at få dækket de områder, som varnødvendige for at kunne svare på vores problemstilling. Ved at benyttekombinationen af disse to metoder var det os, og ikke informanterne, som styredeinterviewet. Dette kan have påvirket interaktionen, idet vi nogle gange blev nødt tilat afbryde deres fortælling.Derudover var der spørgsmål, der blev for styrende, som for eksempel daintervieweren direkte spurgte, om der var behov for en hjemmevejleder.Til opbygning af interviewguiden benyttede vi fire forskningsspørgsmål. Dissefungerede efter hensigten, da de sikrede en begrænsning af unødvendige data ogholdt fokus inden for undersøgelsens formål.49

Ud over forskningsspørgsmålene benyttede vi elementer fraundersøgelsesredskabet COPM i opbygningen af interviewguiden. Brugen afCOPM strukturerede vores data i temaer. Denne strukturering betød, af vi blev”fastlåst” inden for disse rammer, og det kan have udelukket andre mulige temaer ivores dataproduktion.I og med COPM er opbygget om de samme begreber som CMOP-E, sikrede denen ensretning af data gennem hele processen.7.2.2 Udvælgelse af informanterUdvælgelsen af informanter foregik strategisk, idet vi havde nogle kriterier ogspecifikke oplysninger, som vi skulle have svar på.Da formålet ved vores undersøgelse var at opnå en dybere forståelse foraktivitetsudøvelsen hos personer med EUP og selvskadende adfærd, havde vioprindeligt besluttet at have fem til syv informanter. Antallet skulle sikre en størremængde data samt et bredere billede af praksis. Desuden havde vi ønsket atskaffe en informant fra hvert af de fem centre i Danmark, som praktiserer DAT, daundersøgelsen dermed ville være mere repræsentativ.Dette var dog ikke muligt på grund af lange DAT forløb, ustabile patienter samt atDAT terapeuterne af etiske årsager ikke må henvise til afsluttede patienter.I forhold til at skabe varig kontakt til informanterne og undgå frafald erfarede vi, atdet primært var de informanter, som vi personligt skabte kontakt til, som endtemed at deltage i undersøgelsen. En anden vigtig faktor for kontakten tilinformanterne var vores grundighed ved briefing og debriefing. Informanterne gavudtryk for, at det havde været en tryghedsfaktor gennem hele forløbet.Vores informanter har alle en EUP diagnose, hvilket blandt andet kendetegnesved brug af forsvarsmekanismer. En anden faktor, som kan være af betydning forén af informanterne, er hendes skæve døgnrytme, medicinering og forhold til mad,som kan have påvirket hendes energiniveau, koncentration og hukommelse. Viformoder, at disse faktorer kan have påvirket informanternes udsagn og dermedvaliditeten af resultaterne.50

7.2.3 InterviewguideI forbindelse med afprøvning af interviewguiden blev vi opmærksomme på noglesvagheder ved denne. Den strukturerede opbygning af guiden distraheredeinterviewer i hendes interaktion med informanten. Dette resulterede i, at hun underinterviewene stort set ikke benyttede guiden men prioriterede interaktionen.Guiden var dog anvendelig for bisidder, idet den sikrede en grundig gennemgangaf alle emner.7.2.4 InterviewsituationenInden udførelsen af interviewene havde vi gjort os grundige tanker om, hvor oghvordan disse skulle udføres for at skabe et rum, hvor informanten kunne tale fritog uforstyrret, hvilket øger validiteten.Vi besluttede at lade det være op til informanterne, hvor interviewet skulleafholdes, da vi mente, dette ville skabe en tryghedsfaktor, og dermed sikre at demødte op. Dette gjorde vi på baggrund af forståelsen for deres diagnose ogsårbarhed.I forhold til hvordan interviewene skulle foregå, diskuterede vi, om det skulle væreden samme person, som interviewede ved alle interviews. Vores kilder modsagdeher hinanden. Kvale argumenterer for, at det kvalitative forskningsinterviewtilstræber alsidighed og et nuanceret billede af informantens oplevelser ogerfaringer, hvilket bedst opnås gennem forskellige interviewere (Kvale, 2001).Herimod mener Kruuse, at man ved brug af den samme interviewer ensretterspørgeteknikken, og dermed bliver resultaterne mere sammenlignelige (Kruuse,2001).Vi valgte den sidste metode. Vi mente, det ville være ressourcekrævende, hvis derskulle være forskellige interviewere. Derudover vil en enkelt interviewer blive merefortrolig med teknikken, jo flere gange interviewet udføres og dermed bedre kunneensrette spørgsmål, som i sidste ende kan påvirke resultaterne.En faktor som kan anses som en svaghed ved udførelsen af interviewet varinterviewers manglende erfaring, som kan have påvirket resultaterne (Kvale,2001). Dette kunne vi mærke, idet der enkelte gange blev brugt længere tid endnødvendigt på et emne, samt at der til tider blev stillet ledende spørgsmål.51

7.2.5 TransskriberingIdet der ved transskribering af interviewene overføres informationer fra tale tiltekst, kan disse miste noget af deres forståelse. Sætninger der gav mening underinterviewet mistede betydning i transskriptionerne, og mange af de direktenedskrevne sætningerne kom til at virke ufuldstændige og unaturlige. Vi valgtedog at lave den direkte nedskrivning for at være tro mod informantensbeskrivelser.Efter hvert interview nedskrev vi observationer, der kunne have betydning forforståelsen af informanternes udsagn, hvilket styrkede den senere analyse af data.Derudover blev reglerne for transskriberingerne ensrettet for at forbedre kvalitetenaf data (Kvale, 2001).For at sikre den korrekte gengivelse af informanternes udsagn kunne vi havesendt de færdige transskriptioner til informanterne, så de kunne be- eller afkræftemeninger og betydninger. Dette fravalgte vi af etiske årsager, da vi vurderede, atinformanterne ikke ville kunne overskue at læse disse lange transskriptionerigennem, samt at det kunne virke konfronterende at blive påmindet omubehagelige episoder af deres liv.7.2.7 Analyse metodeI forbindelse med databearbejdning benyttede vi ad hoc metoden. Denne metodehar ikke nogen konkrete retningslinier, hvilket kan gøre det svært for læseren atfølge fremgangsmåden. Derudover kan det være svært for uerfarne forskere atbenytte metoden, idet den ikke beskriver en tydelig fremgangsmåde (Kvale, 2001).Vi fandt dog alligevel metoden anvendelig, idet den gav os mulighed for atinddrage relevante elementer fra forskellige metoder. Her var vi især inspireret afMalteruds principper.7.3 Diskussion af resultaterI dette afsnit analyseres informanternes aktivitetsudøvelse ud fra CMOP-E’sbegreber.Herefter diskuteres nogle af de elementer ved DAT, som informanternefremhævede i forhold til at have givet dem en bedre hverdag og dermed påvirket52

deres aktivitetsudøvelse. Disse er: struktur, hold-ud færdigheder, telefoniskrådgivning, mindfulness samt selvskadende adfærd. Disse elementer diskuteresud fra resultater fra videnskabelige undersøgelser og udtalelser fra DATterapeuter.Afslutningsvis sammenlignes de vigtige elementer i DAT med ergoterapeutisk teorifor at påvise en relevans for at inddrage DAT i ergoterapeutisk praksis.7.3.1 CMOP-E analyse af informanternes aktivitetsudøvelseI dette afsnit vil vi tydeliggøre ændringen af informanternes aktivitetsudøvelse vedbrug af CMOP-E.Vi uddyber elementerne mennesket, engagement, omgivelserne og aktivitet adskiltpå trods af deres dynamiske samspil.Afslutningsvis opsummeres det, hvordan disse elementer har haft indflydelse påinformanternes aktivitetsudøvelse.7.3.1.1 MennesketInformanternes aktivitetsudøvelse var i perioden før DAT påvirket af dårligtfungerende kognitive og affektive komponenter, som vi formoder, hovedsageligtskyldtes informanternes EUP diagnose. De havde ikke problemer rent fysisk.Informanterne beskrev, hvordan de havde opbygget negative tankemønstre ogfølelser omkring mange af deres aktiviteter. Informanterne fortalte, at deresfølelsesliv generelt var forstyrret, idet de brugte meget energi på at ræsonnere oganalysere deres ofte modsatrettede følelser.Deres negative tankemønstre og følelser gjorde, at de til en vis grad aldrig lærtede udøvelsesfærdigheder, som de skulle anvende i deres almindelige daglige liv.Dette medførte de mange aktivitetsproblematikker i denne periode. Dette havdeendvidere indflydelse på informanternes identitet og selvtillid.I perioden efter informanterne er begyndt i DAT, er de ikke længere præget afdårligt fungerende kognitive og affektive komponenter. De har ligeledes fået etbedre følelsesliv, som ikke er præget af modsatrettede følelser, som konstant skalanalyseres.53

7.3.1.2 EngagementUd fra vores resultater kan vi se, hvordan informanternes sygdom overskyggedeog influerede på deres personlige valg af aktiviteter.Derudover har de negative tankemønstre og følelser indflydelse på det åndeligeaspekt og engagement for aktivitet.Vi antager, at de canadiske ergoterapeuter har en anden opfattelse af det åndeligeaspekt i CMOP- E end danske ergoterapeuter, da de tillægger religion størrebetydning. Dette kan forklare, at det åndelige aspekt, i forhold til religiøseoverbevisninger, måske har en større værdi i Canada end i Danmark. Derfor har viikke forholdt os til informanternes religiøse overbevisninger. Informanternebeskriver, at deres vilje har haft stor indflydelse på deres forbedredeaktivitetsudøvelse, hvilket er et udtryk for det åndelige aspekt.CMOP-E retter netop opmærksomheden mod, at klienternes engagement oginvolvering i aktivitet er af stor betydning for deres aktivitetsudøvelse. Derfor erinformanternes ”egen vilje” meget vigtig for deres forbedring. Berit beskriver detsåledes:”Jeg tænker bare lidt, at jeg selv tog valget, at jeg kunne mærke, nu var jeg klar tilat tage valget til, at nu skulle jeg ikke være indlagt mere, og jeg gik også selv ud afmin medicin (…).” (Berit, aktivitetsmatrice).De bagvedliggende komponenter til informanternes aktivitetsproblematikker er imennesket, men de kommer til udtryk i samspil med omgivelserne.7.3.1.3 OmgivelserneIfølge informanterne, har omgivelserne hæmmet dem i perioden før DAT.Fælles for alle informanterne var og er en stræben efter accept fra omgivelserne,en stræben efter det normale og perfekte.De vil gerne identificere sig med idealerne fra samfundet og har dermed opstilletkrav og forventninger til dem selv, som er urealistiske at efterleve. Informanternehar affektive og kognitive vanskeligheder, som for eksempel gør, at de ikke kanleve op til de sociale og institutionaliserede omgivelser, idet deres adfærd eranderledes, og de ikke kan påtage sig almindelige samfunds-produktive aktiviteter.Dette kan medføre stigmatisering fra samfundet.54

Vi tænker, at informanterne i perioden før DAT ikke har aktivitetsmæssigretfærdighed (occupational justice) (Townsend, 2007).På nuværende tidspunkt opfatter informanterne ikke deres omgivelser somhæmmende. Informanterne oplever, at deres sociale omgivelser nu udgør enressource, de kan få hjælp fra, og dette har ændret deres syn på omgivelserne.Behandling er en omgivelsesmæssig ressource, hvorigennem informanterneudvikler deres udøvelseskomponenter, så de bliver bedre i stand til for eksempelat indgå i sociale relationer og klare de huslige aktiviteter.7.3.1.4 AktivitetI perioden før DAT udførte informanterne stort set ingen aktiviteter. Deres hverdagvar præget af inaktivitet, usunde aktiviteter og selvskade.Efter informanterne er begyndt i DAT, er de igen begyndt at udføre aktivitet og harflere meningsfulde aktiviteter. De fremhæver især, hvordan sociale aktiviteter,skole, arbejde, madlavning, huslige pligter og personlig hygiejne er blevet en vigtigdel af deres hverdag7.3.1.5 AktivitetsudøvelsenFordi der er sket forbedringer inden for mennesket, omgivelserne og aktivitet, erinformanternes aktivitetsudøvelse ændret. I mennesket er der sket forandringer iform af ændrede tankemønstre samt følelser. Omgivelserne er ikke længerehæmmende. I forhold til aktiviteter er der sket en reduktion iaktivitetsproblematikker og en øgning af meningsfulde aktiviteter.7.4 DAT metodens indflydelse på aktivitetsudøvelseHer diskuteres de elementer fra DAT, som af informanterne fremhæves somekstra betydningsfulde for deres fremskridt og forbedrede aktivitetsudøvelse. Vibenytter begrebsmodellen CMOP-E for at belyse, hvor ændringen iaktivitetsudøvelsen har fundet sted.55

7.4.1 Videnskabelige undersøgelserUd fra vores kendskab findes der ikke andre undersøgelser, der belyseraktivitetsudøvelsen i DAT behandlingen. Derfor er der ikke direkte mulighed for atsammenligne vores resultater med andre undersøgelser. Vi er bevidste om, at devidenskabelige undersøgelser som benyttes ikke direkte siger noget om, hvordanDAT påvirker aktivitetsudøvelsen. De anvendte undersøgelser er primært udførtfor at påvise evidens for DAT, samt at metoden reducerer selvskadende adfærd.Der diskuteres ud fra følgende tre videnskabelige undersøgelser:• ”Dialectical behaviour therapy for women with borderline personalitydisorder”Denne hollandske undersøgelse er udført af eksperter ipersonlighedsforstyrrelser.Verheul og Van den Bosch et al.’s undersøgelse blev udført i 2003 og har tilformål at sammenligne effekten af DAT med almindelig behandling af EUPpatienter. Undersøgelsen var kvantitativ og der var 58 tilfældigt udvalgtekvinder i alderen 18-70 år der deltog over 12 måneders terapi i detrandonomiserede kontrolleret studie. Resultaterne viste, at DAT medførte enstørre reduktion af selvskadende adfærd end almindelig behandling.• ”A Comprehensive Literature Review Defining Self-Mutilation andOccupational Therapy Intervention Approaches: Dialectical BehaviorTherapy and Sensory Integration”Undersøgelsen er et litteraturstudie og er udført i 2007 af Courtney D. Moro,MOT.Undersøgelsen beskriver, at der mangler behandlingsredskaber i forhold tilselvskadende patienter. I sammenhold til dette præsenteres blandt andet DATog en beskrivelse af, hvordan ergoterapeuter kan implementere dette i deresintervention med selvskadende patienter. Resultaterne viste, at selvskadepåvirker patienternes aktivitetsudøvelse, og at ergoterapeuter kan modvirkedette ved at anvende elementer fra DAT i den ergoterapeutiske behandling afdenne patientgruppe.56

• ”Utvardering av Dialektisk Beteende Terapi”Undersøgelsen er udført af DAT terapeuterne: Kent-Inge Perseius og MatsSamuelsson i 2001. Denne undersøgelse belyser DAT’s elementer samteffekten af disse set ud fra patienters og terapeuters perspektiv.Undersøgelsen blev foretaget ud fra narrative interviews med ti patienter og 4terapeuter. Udvælgelsen af informanterne var strategisk og data blevanalyseret gennem kvalitativ tematisk indholdsanalyse. Der var storoverensstemmelse mellem patienternes og terapeuternes billede af DAT ogeffekten heraf. Patienterne fortalte, at de har fået livet tilbage og at deresselvskade er formindsket drastisk. Derudover er de blevet bedre til at fungeresocialt. Terapeuterne beskrev, at patienterne går mod at blive mereselvstændige og ansvarstagende.7.4.2 StrukturInformanterne nævner, at det vigtigste de har fået gennem DAT, er struktur ihverdagen. Dette har de fået gennem den strukturerede opbygning af DAT.Da DAT er et institutionelt behandlingstilbud, får informanterne denne strukturgennem omgivelserne. Derudover har de gennem DAT fået indhold i dereshverdag i form af aktiviteter, som ligeledes giver hverdagen struktur og mening.Informanterne fortæller, at strukturen i deres hverdag har hjulpet dem med atgenfinde deres identitet, så de nu er blevet mere opmærksomme på deres behov.Ved at lytte til disse behov agerer informanterne mere ansvarsbevidst ogselvstændigt i forhold til deres eget liv. Yderligere er det nemmere for dem atvurdere, hvad der er meningsfuldt. Informanterne har opnået empowerment, da dehar fået magt til at foretage sig det i livet og i dagligdagen, som de ønsker sig. Dekan nu handle i eget liv på egne præmisser (Andersen, Brok og Mathiasen, 2000).Dette skyldes ændringer i mennesket.Strukturen i DAT fremhæves, af psykolog Margit Lange, som et vigtigt element iDAT. Margit Lange fortæller, hvordan hendes patienter profiterer af strukturen,blandt andet på den måde færdighedstræningen er opbygget (Margit Lange,telefoninterview).57

Dette stemmer ligeledes overens med Marsha Linehans intentioner med DAT.Hun udarbejdede behandlingsformen med henblik på at skabe struktur for enpatientgruppe, som selv har svært ved dette (Kåver & Nielsonne, 2004).Omvendt beskrev Anna og Berit, at de savnede mere struktur i DAT. Detteefterlystes især i begyndelsen af forløbet, hvor informanterne endnu ikke harintegreret færdigheder i deres hverdag, som derfor ikke har andet indhold endDAT. De beskrev, at der var lang tid mellem den ugentlige behandling, og dennetid var svær at udfylde. De foreslog en form for værested, hvor man kunne kommeog lave aktivitet. Dels for at have noget at stå op til og dels for ikke at være alenemed deres sygdom. Her ville det være relevant at inddrage ergoterapi.7.4.3 Hold-ud færdighederInformanterne nævner hold-ud færdighederne ”at handle modsat” og ”distraheresig selv” som værende et betydningsfuldt element i DAT. Informanterne beskriver,hvordan de ved hjælp af disse strategier har lært at handle modsat især iforbindelse med selvskadende handlinger.Stig Helweg-Jørgensen bekræfter ligeledes, at dette er et vigtigt element i DAT, ogat hans patienter i praksis har profiteret af det (Telefoninterview Stig Helweg-Jørgensen).Informanterne fra Perseius og Samuelssons undersøgelse nævner ligeledes,hvordan deres selvskadende adfærd er blevet drastisk formindsket, efter de erbegyndt i DAT. De beskriver, at de gennem terapien har fået færdigheder til athåndtere svære situationer (Persius & Samuelselsson, 2001).Margit lange fortæller ligeledes, at strategien ”at distrahere sig selv” har væretnoget af det, hendes patienter har profiteret mest af (Telefoninterview, MargitLange).Færdighederne er blevet integreret i mennesket og har dermed haft en positivindflydelse på informanternes udøvelsesfærdigheder, og de kan nu udføremeningsfulde aktiviteter i omgivelserne.Omvendt nævner Anna, at der ikke er nogen metode, som hjælper bedre end atskære sig. Derfor har det været en svær proces at skulle lære disse nye strategierog handle modsat og distrahere sig selv. Dette bekræftes ligeledes af fagligvejleder og praktiserende DAT terapeut Dorte Bødstrup. Hun beskriver, at jo58

sværere patienterne har det, des sværere er det for dem at lade være med atskære sig og i stedet benyttet de indlærte strategier, da selvskaden hjælperhurtigst og mest effektivt.7.4.4 Telefonisk rådgivningTelefonisk rådgivning nævnes yderligere af informanterne, som værende vigtig forden forbedring de oplevede.Den telefoniske rådgivning beskrives endvidere i Perseius og Samuelssonsundersøgelse, idet informanterne beskriver den telefoniske rådgivning som etindflydelsesrigt element i behandlingen. Disse informanter beskrev, hvordan dentelefoniske rådgivning hjalp dem til at standse op og reflektere over, hvilkefærdigheder der skulle anvendes for at undgå den selvskadende handling.Psykolog Stig Helweg-Jørgensen bekræfter, at den telefoniske rådgivning harværet til stor gavn for hans patienter.Derudover fremhæver Verheul et al’s undersøgelse, hvordan den telefoniskerådgivning er et af de vigtigste elementer ved DAT, og det som adskiller DAT fraandre terapiformer og behandlingsmetoder.7.4.5 KontaktpersonsordningenVi antager, at relationen med en fast kontaktperson har påvirket informanternesengagement i forhold til deltagelse, motivation og tryghed ved behandlingen.Kontaktpersonsordningen har endvidere påvirket informanternes identitet. Defortæller, at de ikke har haft nære personlige relationer tidligere i deres liv. Derforformoder vi, at denne personlige kontakt i sig selv er noget, informanterne kanhave profiteret af.På denne måde har terapien ikke kun forbedret forhold i deresudøvelseskomponenter, af betydning for deres aktivitetsudøvelse, men terapienhar også udvidet deres sociale omgivelser i en positiv retning.Kontaktpersonsordningen er i omgivelserne og påvirker blandt andet det åndeligeaspekt og informanternes engagement.59

7.4.6 MindfulnessInformanterne beskrev, hvordan mindfulness’ opmærksomhedsfærdigheder hjalpdem til at lære at rette opmærksomhed mod en ting af gangen og at brugevejrtrækningsøvelser i svære situationer. Disse færdigheder indlæres i mennesketog har betydning for aktivitetsudøvelsen i omgivelserne.Marsha Linehan beskriver, at Mindfulness er fundamentet for alle de andrefærdigheder i DAT. Dette er nødvendigt at kunne mestre for at tillære de andrefærdigheder i DAT. Samtidig er mindfulness en krisefærdighed, som alle voresinformanter har formået at integrere i deres hverdag.Psykolog Stig Helweg-Jørgensen fremhæver ligeledes mindfulness som et af devigtigste elementer i DAT, da det er meget konkret og nemt at omsætte til praksis.7.4.7 Selvskadende adfærdKarin og Berit har begge reduceret deres selvskadende adfærd i form af cutting,efter de er begyndt i DAT.Perseius og Samuelssons undersøgelse viser ligeledes, hvordan de deltagendesselvskade er reduceret:”Patienterna menar att terapin varit livräddande eller givit dem livet tilbaka,i det att de nu antigen helt blivit kvitt suicidförsök, suicidtankar ochsjälvskadehandlingar eller att de minskat drastiskt. Tidligare har livetöverskuggats av detta lidande.” (Perseius og Samuelsson, 2001, s. 3).Dette bekræfter Verheul et al’s undersøgelse også.Anna var selvskadende før DAT behandlingen. Dog begyndte hun først at cutteved opstart i DAT gruppen. Hun fortalte, at dette skyldtes en smitteeffekt fragruppens andre medlemmer. Vi antager, at hendes usikkerhed og letpåvirkelighed i forhold til sine omgivelser har resulteret i, at hun har adapteretdenne adfærd.Stig Helweg-Jørgensen fortæller, at dette kan forekomme i nyopstartede grupper,hvis der ikke er faste rammer og procedurer for, hvad der må siges i gruppen.Derudover er det vigtigt, at DAT terapeuterne og patienterne viser en forpligtelseog et engagement overfor hinanden for at undgå dette (Telefoninterview, StigHelweg-Jørgensen).60

Psykolog Margit Lange beretter, at hun ikke kan genkende, at patienterne blivermere selvskadende i starten af behandlingen (Telefon interview Margit Lange).Eftersom der er flere patienter, der har gennemført DAT behandlingen påSvendborg sygehus, hvor Stig Helweg-Jørgensen er ansat, end der er i Vejle, hvorPsykolog Margit Lange er ansat, antager vi, at hans billede af praksis er bredereend Margit Langes. Dette mener vi kan forklare deres forskellige udsagn.Reduceringen af den selvskadende adfærd skyldes tiltag i omgivelserne, som harpåvirket mennesket.Det kan diskuteres, om reduceringen af den selvskadende adfærd i sig selv harhaft betydning for informanternes forbedrede aktivitetsudøvelse.Idet informanternes selvskadende adfærd er reduceret, har de mistetmeningsfulde aktiviteter som eksempelvis cutting. De usunde, meningsfuldeaktiviteter bliver ikke umiddelbart erstattet af andre meningsfulde aktiviteter. Detteresulterer i, at informanter oplever et tomrum, inden de får integreret andremeningsfulde aktiviteter.Samtlige af vores informanter beretter, at de i starten af DAT følte, at de mangledeindhold mellem DAT sessionerne. Her efterlyste de for eksempel enhjemmevejleder eller et værested. Det ville derfor være relevant at inddrageergoterapi i denne periode.7.4.8 MedicinInformanterne har alle været medicineret i perioden før DAT. Medicinen har demodtaget gennem omgivelserne, og den har påvirket mennesket, aktiviteterne ogaktivitetsudøvelsen.Da informanterne begynder i DAT, trapper to af informanterne efterhånden ud afderes medicin. Dette kan have indflydelse på deres forbedrede aktivitetsudøvelse,da de ikke længere har bivirkninger som for eksempel sedering. Det er uvist,hvorvidt dette medicinstop skyldes DAT eller andre faktorer.61

7.5 DAT og ergoterapiVi vil i dette afsnit sammenligne DAT med ergoterapi ud fra vores tilegnede viden.Både i DAT og i ergoterapi ses en holistisk og dialektisk opfattelse af mennesket,idet der er et dynamisk samspil mellem menneske, omgivelser og aktivitet.Vi ser ligheder mellem klientcentreringsbegrebet i ergoterapi og DAT i forhold tilmålsætningen. Både i DAT og i ergoterapi formulerer de deltagende deres egnemål, som der arbejdes ud fra i behandlingen. Ved begge tilgange anskuesmennesket som værende unikt og ekspert i eget liv.Der ses ligeledes ligheder mellem nærmeste udviklings zone (NUZO) og DATbehandlingens graduering og tilpasning af terapien. Derudover er patientensNUZO afgørende for, hvornår de kan påbegynde nye moduler og faser.Psykolog Stig Helweg-Jørgensen pointerer, at elementerne i DAT er lette atomsætte til praksis. Dette aspekt er ligeledes vigtigt i ergoterapi, da patienten skalkunne se meningen og overførelsesværdien for derefter at kunne integrere det ipraksis.Ergoterapeut Courtney D. Moro beskriver, at hun i praksis forener DAT ogergoterapi. Hun mener, at når ergoterapeuter indarbejder DAT i deres intervention,skal fokus være på problemløsning, færdighedstræning, strategier i forhold tilsociale relationer og håndtering af fremtidsmuligheder (Moro, 2007).Courtney D. Moro fortæller ligeledes, at nogle ergoterapeuter i USA indarbejderden kognitive terapi i forhold til maladaptive tankegange, som hæmmer deselvskadende patienters aktivitetsudøvelse. Moro mener, at den kognitive terapi,som benyttes i DAT, er den form, som er mest hensigtsmæssig at overføre tilergoterapi.Derudover beskriver hun hold-ud færdighederne, som et element ergoterapeuterskal have fokus på ved en integrering af DAT i ergoterapi. Det er derforinteressant, at alle vores informanter har nævnt hold-ud færdighederne sombetydningsfulde for deres ændrede hverdagsliv.62

8. PerspektiveringPå baggrund af denne opgave er der opstået hypoteser, som kan være relevanteat undersøge nærmere.Det ville være interessant at undersøge, om kontaktpersonsordningen i sig selvhar influeret på informanternes forbedringer og på aktivitetsudøvelsen uafhængigtaf de andre elementer i DAT.Derudover kunne det være interessant at foretage en lignende undersøgelse, somden vi har foretaget, men hvor informanterne har gennemført alle faserne i DAT.Dette kan give et mere fyldestgørende billede af patienternes aktivitetsudøvelseog derigennem deres profitering af DAT.Vi ønsker, at vores undersøgelse er med til at bidrage til debat om, hvorvidt vi somergoterapeuter skal specialisere os inden for vores egne teorier og områder iforhold til patienter med EUP og selvskade, eller om vi skal implementere andrevirkningsfulde metoder eller elementer.Vi har reflekteret over, hvorvidt det er relevant at adaptere DAT i ergoterapisnarere end at forholde sig til vores egne teorier og grundlæggende antagelser. Viskal være påpasselige med at tillægge andre teorier og metoder energoterapeutisk relevans blot for at udvide vores faglige felt, i stedet for at udvikleog bygge på det vi allerede kan.Det er dog vigtigt at pointere, at der på nuværende tidspunkt eksisterer et områdeindenfor den ergoterapeutiske behandling af selvskadende EUP patienter, hvorder mangler retningslinier for ergoterapeutisk behandling. Dette håber vi, at vigennem denne undersøgelse har været med til at sætte fokus på. Derigennemhåber vi, at vi på sigt kan opnå fælles retningslinier i behandlingen af dennepatientgruppe, så vi er med til at imødekomme det stigende problem i Danmark,som fænomenet cutting er.63

9. KonklusionI dette afsnit vil vi ud fra dataproduktion, analyse af data og resultater konkluderepå problemstillingen, som er:Hvordan oplever personer med emotionel ustabil personlighedsstruktur ogselvskadende adfærd, der deltager i dialektisk adfærdsterapi, at dennebehandlingsmetode har påvirket deres meningsfulde aktiviteter set i forholdtil deres nuværende aktivitetsudøvelse?Ud fra resultaterne konkluderes det, at informanterne tilsammen har mindreaktivitetsproblematikker i perioden som deltagende i DAT end perioden før DAT.De har endvidere fået flere meningsfulde aktiviteter i perioden som deltagende iDAT end i perioden før DAT.Informanterne beskriver alle, hvordan de synes, de har fået en bedre hverdag,efter de er begyndt i DAT. De mener alle, at DAT har haft betydning for denneforbedring og fremhæver følgende elementer fra DAT som værende af specielbetydning:hold-ud færdighederne (iagttage og beskrive, fordele og ulemper),krisefærdighederne (handle modsat og distrahere sig selv), følelsesregulering,kontaktpersonsordningen, den telefoniske rådgivning, mindfulness og kontrakten.Ud fra ovenstående må det konkluderes, at de tre informanter som har deltaget iundersøgelsen, har oplevet, at DAT har påvirket deres meningsfulde aktiviteter seti forhold til deres nuværende aktivitetsudøvelse i en positiv retning. Dette kanendvidere konkluderes, da informanterne har fået færre aktivitetsproblematikker iperioden som deltagende i DAT.På trods af det lille antal informanter mener vi, at vores undersøgelse bidragermed relevant viden, idet den inddrager et stort udsnit af de personer, der hargennemført DAT.Vi mener endvidere, at vi bidrager med viden indenfor et nyt område, og at denviden vi har indhentet, kan være relevant at forholde sig til indenfor detergoterapeutiske psykiatriske område.64

10. FormidlingsovervejelserProjektet ønskes formidlet gennem en artikel i ergoterapeuten, da projektetprimært er relevant for ergoterapeuter, som arbejder i psykiatrien.Da der til vores kendskab ikke tidligere har været foretaget en undersøgelse somdenne, finder vi det relevant at videreformidle den til andre ergoterapeuter ipraksis.Vi ved endvidere at ergoterapeutforeningen har udvist interesse for at skrive enartikel om DAT.Tegn: 83.83965

11. Referencer• Andersen, M., Brok, P. & Mathiasen, H. (2000). Empowerment på dansk.(1.udgave, 1.oplag). Dafolo Forlag• Bendixen, H.J., Madsen, A.J. & Tjørnov, J. (2003). ”Ergoterapeutiskebegreber og begrebsmodeller med aktivitet og deltagelse i fokus”. I Borg,T., Runge, U. & Tjørnov, J. (red), Basisbog i ergoterapi – aktivitet ogdeltagelse i hverdagslivet. (1. udgave, 2.oplag). Munksgaard• Borg, T. (2003). ”Begreber om hverdagsliv”. I Borg, T., Runge, U. &Tjørnov, J. (red), Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse ihverdagslivet. (1. udgave, 2.oplag). Munksgaard• Dahl, A. (2003). ”Personlighedsforstyrrelser og seksuelle afvigelser”. IHemmingsen, R., Parnas, J., Gjerris, A., Reisby, N. & Kragh-Sørensen, P.(red), Klinisk psykiatri. (2. udgave, 3. oplag). Munksgaard• Dyhr, K. & Holmen, M. (2004). Glaspigen. Documentas• Fortmeier, S. & Thanning, G. (2003). Set med patientens øjne – ergoterapiog rehabilitering som patientens egen virksomhed. (2. udgave). FADL’sforlag• Helweg-Jørgensen, S. (2005). Dialektisk adfærdsterapi. Psykolog Nyt,2005, (nr.3) 20-25• Kielhofner, G. (2006). ”Introduktion til modellen for menneskelig aktivitet”. IKielhofner, G. (red), MOHO – Modellen for menneskelig aktivitet.(3.udgave). FADL’s Forlag• Kruuse, E. (2001). Kvalitative forskningsmetoder – i psykologi ogbeslægtede fag. (4. udgave, 1. oplag). Dansk psykologisk Forlag66

• Kvale, S. (2001). Interview – En introduktion til det kvalitativeforskningsinterview. (6.oplag). Hans Reitzels Forlag• Kåver, A. & Nielsonne, Å. (2004). Grundbog i dialektiskadfærdsterapi.(1.udgave, 1.oplag). Dansk psykologisk Forlag• Law, M., Polatajko, H., Baptiste, S. & Townsend, E. (2004). ”Nøglebegreberi ergoterapi”. I Townsend, E. (red), Fremme af menneskelig aktivitet –ergoterapi i et canadisk perspektiv. (1.udgave, 4. oplag). FADL’s Forlag• Legarth, K., Randløv, B. & Wæhrens, E. (2003). ”Undersøgelsesmetoder og–redskaber med aktivitet og deltagelse i fokus”.I Borg, T., Runge, U. &Tjørnov, J. (red), Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse ihverdagslivet. (1. udgave, 2.oplag). Munksgaard• Malterud, K. (2004). Kvalitative metoder i medicinsk forskning – eninnføring. (2. utgave, 2. oplag). Universitetsforlaget• Moro, C. (2007). A Comprehensive Literature Review Defining Self-Mutilation and Occupational Therapy Intervention Approaches: DialecticalBehavior Therapy and Sensory Integration.Occupational Therapy in MentalHealth. 2007, (Volume 23 (1)), 55-67.• Møhl, B. (2007). At skære smerten bort – en bog om cutting og andenselvskadende adfærd. (1. udgave, 2 oplag). Psykiatrifondens forlag• Perseius, K. & Samuelsson, M. (2001). Utvardering av Dialektisk Beteendeterapi – för suicidale och själskadande patienter med borderlinepersonlighetsstörning. Lokaliseret på:http://www.skane.se/upload/Webbplatser/USIL/Dokument/Division7/VOPsLund/vohdbtkvalutv.pdf. d. 17.04.08 kl.23.1267

• Simonsen, E. (2005). ”Personlighedsforstyrrelser”. I Poulsen, H., Munk-Jørgensen, P. & Bolwig, T. (red), Psykiatri – en grundbog. (2. udgave, 2.oplag). Munksgaard.• Townsend, E. & Polatajko, H. (2007) Enabling Occupation II: Advancing anOccupatuional Therapy Vision for Health, Well-being, & Justice throughOccupation. CAOT publications ACE• Verheul, R., Van Den Bosch, L., Koeter, M., De Ridder, M., Stijnen, T. &Van Den Brink, W. (2003). Dialectical behaviour therapy for women withborderline personality disorder. British Journal of psychiatry. 2003, (nr.182), 135-140• WHO ICD-10 (2005). Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser –Klassifikation og Diagnostiske kriterier. (1.udgave, 11. oplag). Munksgaard• http://www.borderlineforeningen.dk/forum/viewtopic.php?t=3354&postdays=0&postorder=asc&start=0, lokaliseret d. 03.03.08 kl. 17.3468

12. Bilag 1: InterviewguideMia Lykke Filskov, Naja Holm Kvetny,Heidi Rasmussen og Trine MerkelDialektisk adfærdsterapiInterviewguideProblemstilling:Hvordan oplever personer med emotionelustabil personlighedsstruktur ogselvskadende adfærd, der deltager idialektisk adfærdsterapi, at dennebehandlingsmetode har påvirket deresmeningsfulde aktiviteter set i forholdtil deres nuværende aktivitetsudøvelse?Ergoterapeutuddannelsen KøbenhavnMetodevejleder: Henriette NiemannFaglig vejleder: Dorte Bødstrup69

Indledning- Tak fordi du vil være med- Grænsesætning, Sige fra, Pause- Anonymisering- Samtykke (Husk at informere om hvorfor vi optager)- Formål:Formålet med dette interview er at vi skal lave en bachelor opgave. ¨Vi er ergoterapeuter og derfor er vores fokus på aktivitet. Aktiviteter eralt hvad man foretager sig i løbet af et døgn, f.eks. gå i bad, dyrkesport, skole eller arbejde osv.Grunden til at vi gerne vil tale med dig er for at se om dithverdagsliv/aktivitetsliv har ændret sig og hvordan, efter du er begyndti DAT.- Dispositiono Aktivitetsliv før sygdomsdebuto Aktivitetsliv efter sygdomsdebut, men før DATo Aktivitetsliv i DATo DAT metoden- Længde (afbrydelser kan blive nødvendigt pga. tidsfaktoren)- Mulighed for spørgsmålFacts- Hvor gammel er du?- Boligforhold?- Civiltilstand?- Hvornår fik du diagnosen EUP?/Hvorfor tror du, du er her?- Kan du fortælle lidt om de aktiviteter du havde inden du fikdiagnosen? En typisk hverdag(Hvis ikke – skema 2) (Hvis – skema 1)70

Forskningsspørgsmål 1: Hvilke aktivitetsproblematikker ogmeningsfulde aktiviteter havde personen, inden denne blev syg?- Hvad var vigtigt for dig dengang?FritidHobbies, Sport, Musik,rejser, Udflugter, Læsning,(Med eller uden støtte) (Ihvilken grad)Selvskadende adfærd.Sociale aktiviteterNetværkArbejde/Skole:Lektier, At møde påarbejde/skole til tidenOverholde aftaler(Skal kun stilles somuddybende spørgsmål ift..selvnævnte problematikker)HusarbejdeEx. Rengøring, vaske tøj,vaske op, rydde opØkonomiHjælpespørgsmålHvad lavede du i din fritid inden du blev syg?Hvordan var denne/disse aktivitet(er) vigtig fordig?Hvad var det der gjorde at denne/disseaktivitet(er) betød/ikke betød meget for dig?Havde du selvskadende adfærd? Hvordan så detud?Hvordan var denne/disse aktivitet(er) vigtig fordig?Hvad var det der gjorde at denne/disseaktivitet(er) betød/ikke betød meget for dig?Hvordan så dit netværk ud?Hvem var vigtige for dig?Hvad betød de for dig?Havde du et arbejde og/eller gik du i skole indendu blev syg?Hvordan var denne/disse aktivitet(er) vigtig fordig?Hvad var det der gjorde at denne/disseaktivitet(er) betød/ikke betød meget for digHvordan var denne/disse aktivitet(er) vigtig fordig?Hvad var det der gjorde at det betød/ikke betødnoget for dig?Hvad betød det for dig at overholde aftaler?Hvad havde du af pligter hjemme?Hvordan var denne/disse aktivitet(er) vigtig fordig?Hvad var det der gjorde at denne/disseaktivitet(er) betød/ikke betød meget for dig?Hvor fik du indtægter fra?Kunne du få pengene til at løbe rundt?Hvordan var denne/disse aktivitet(er) vigtig fordig?Hvad var det der gjorde at denne/disseaktivitet(er) betød/ikke betød meget for dig?71

Egen-omsorg:MadPraktiske gøremål(ude for hjemmet):Ex. Gå på posthuset, gå ibanken, handle indOffentlig transportDøgnrytmeHvordan klarede du din personlige hygiejneinden du blev syg?Var det vigtigt for at klare den personligehygiejne?Hvad var det der gjorde at denne/disseaktivitet(er) betød/ikke betød meget for dig?Lavede du mad inden du blev syg?Kunne du godt lide at lave mad inden du blevsyg?Hvordan var denne/disse aktivitet(er) vigtig fordig?Hvad var det der gjorde at denne/disseaktivitet(er) betød/ikke betød meget for digHavde du nogen praktiske gøremål inden dublev syg?Kunne du godt lide disse praktiske gøremål?Hvordan var denne/disse aktivitet(er) vigtig fordig?Hvad var det der gjorde at denne/disseaktivitet(er) betød/ikke betød meget for digHvordan kom du rundt inden du blev syg?Hvordan var denne/disse aktivitet(er) vigtig fordig?Hvad var det der gjorde at denne/disseaktivitet(er) betød/ikke betød meget for digHvordan var din døgnrytme inden du blev syg?Hvordan påvirkede det dig i din hverdag?Tillægsspørgsmål:Følte du, at der var nogle aktiviteter du havde lyst til at lave, men som duikke fik lavet (En Ønskehverdag)? Hvis ja, kan du huske årsagerne?Husk at opsummere!!Forskningsspørgsmål 2: Hvilke aktivitetsproblematikker ogmeningsfulde aktiviteter havde personen, ca. et år inden dennebegyndte i DAT?- Kan du fortælle lidt om dit liv inden du begyndte i DAT (en typiskhverdag)? – 1 år- Hvad var vigtigt for dig inden du begyndte i DAT? – 1 år72

Fritid:Hobbies, Sport, Musik,rejser, Udflugter, Læsning,(Med eller uden støtte) (Ihvilken grad)Selvskadende adfærdSociale aktiviteterNetværkArbejde/Skole:Lektier, At møde påarbejde/skole til tidenOverholde aftalerHusarbejdeEx. Rengøring, vaske tøj,vaske op, rydde opØkonomiEgen-omsorg:MadHvad lavede du i din fritid inden du begyndte iDAT?Hvordan var denne/disse aktivitet(er) vigtig fordig?Hvad var det der gjorde at denne/disseaktivitet(er) betød/ikke betød meget for dig?Hvordan havde din sygdom indflydelse på dinefritidsaktiviteter dengang?Var der nogle aktiviteter du måtte opgive pga.sygdommen?Havde du selvskadende adfærd? Hvordan sådet ud?Hvordan var denne/disse aktivitet(er) vigtig fordig?Hvad var det der gjorde at denne/disseaktivitet(er) betød/ikke betød meget for dig?Hvordan så dit netværk ud?Hvem var vigtige for dig?Hvad betød de for dig?Havde du et arbejde og/eller gik du i skoleinden du begyndte i DAT og da du var syg?Hvordan var denne/disse aktivitet(er) vigtig fordig?Hvad var det der gjorde at denne/disseaktivitet(er) betød/ikke betød meget for dig?Hvordan var denne/disse aktivitet(er) vigtig fordig?Hvad var det der gjorde at det betød/ikke betødnoget for dig?Hvad betød det for dig at overholde aftaler?Hvad havde du af pligter hjemme?Hvordan var denne/disse aktivitet(er) vigtig fordig?Hvad var det der gjorde at denne/disseaktivitet(er) betød/ikke betød meget for dig?Hvor fik du indtægter fra?Kunne du få pengene til at løbe rundt?Hvordan var denne/disse aktivitet(er) vigtig fordig?Hvad var det der gjorde at denne/disseaktivitet(er) betød/ikke betød meget for dig?Hvordan klarede du din personlige hygiejnemens du var syg, inden DAT?Var det vigtigt for dig at klare den personligehygiejne?Hvad var det der gjorde at denne/disseaktivitet(er) betød/ikke betød meget for dig?Lavede du mad mens du var syg og inden du73

Praktiske gøremål(ude for hjemmet):Ex. Gå på posthuset, gå ibanken, handle indOffentlig transportDøgnrytmebegyndte i DAT?Kunne du godt lide at lave mad?Hvordan var denne/disse aktivitet(er) vigtig fordig?Hvad var det der gjorde at denne/disseaktivitet(er) betød/ikke betød meget for dig?Havde du nogen praktiske gøremål mens du varsyg og inden du begyndte i DAT?Kunne du godt lide disse praktiske gøremål?Hvordan var denne/disse aktivitet(er) vigtig fordig?Hvad var det der gjorde at denne/disseaktivitet(er) betød/ikke betød meget for dig?Hvordan kom du rundt mens du var syg oginden du begyndte i DAT?Hvordan var denne/disse aktivitet(er) vigtig fordig?Hvad var det der gjorde at denne/disseaktivitet(er) betød/ikke betød meget for dig?Hvordan var din døgnrytme mens du var syg oginden du begyndte i DAT?Hvordan påvirkede det dig i din hverdag?Tillægsspørgsmål:Følte du, at der var nogle aktiviteter du havde lyst til at lave, men som duikke fik lavet (en ønskehverdag??) Hvis ja, kan du huske årsagerne?Husk at opsummere!!Forskningsspørgsmål 3:Hvilke aktivitetsproblematikker og meningsfulde aktiviteter harpersonen, som deltager i DAT?- Hvor længe har du været i DAT?- Hvor er du i DAT-forløbet? (fase, modul)- Kan du fortælle lidt om dit liv efter du er begyndt i DAT (en typiskhverdag)?- Hvad er vigtigt for dig efter du er begyndt i DAT?74

Fritid:Hobbies, Sport, Musik,rejser, Udflugter, Læsning,(Med eller uden støtte) (Ihvilken grad)Selvskadende adfærdSociale aktiviteterNetværkArbejde/Skole:Lektier, At møde påarbejde/skole til tidenOverholde aftalerHusarbejdeEx. Rengøring, vaske tøj,vaske op, rydde opØkonomiEgen-omsorg:MadHvad laver du i din fritid nu?Hvad betyder denne/disse aktivitet(er) for dig?Hvordan har DAT indflydelse på defritidsaktiviteter du har nu?Har du fået nye aktiviteter efter du er begyndt iDAT?Hvordan er denne/disse aktivitet(er) vigtige fordig?Hvad er det der gør at denne/disse aktivitet(er)betyder/ikke betyder meget for dig?Har du selvskadende adfærd nu? Hvordan serdet ud?Hvordan er denne/disse aktivitet(er) vigtige fordig?Hvad er det der gør at denne/disse aktivitet(er)betyder/ikke betyder meget for dig?Hvordan ser dit netværk ud?Hvem er vigtige for dig?Hvad betyder de for dig?Har du et arbejde eller går du i skole nu?Hvordan er denne/disse aktivitet(er) vigtige fordig?Hvad er det der gør at denne/disse aktivitet(er)betyder/ikke betyder meget for dig?Hvordan er denne/disse aktivitet(er) vigtige fordig?Hvad er det der gør at denne/disse aktivitet(er)betyder/ikke betyder meget for dig?Hvad betyder det for dig at overholde aftaler?Hvad har du af pligter hjemme?Hvordan er denne/disse aktivitet(er) vigtige fordig?Hvad er det der gør at denne/disse aktivitet(er)betyder/ikke betyder meget for dig?Hvor får du indtægter fra?Kan du få pengene til at løbe rundt?Hvordan er denne/disse aktivitet(er) vigtige fordig?Hvad er det der gør at denne/disse aktivitet(er)betyder/ikke betyder meget for dig?Hvordan klarer du din personlige hygiejne nu?Er det vigtigt for dig at klare den personligehygiejne?Hvad er det der gør at denne/disse aktivitet(er)betyder/ikke betyder meget for dig?Laver du mad nu?Kan du godt lide at lave mad?75

Praktiske gøremål(ude for hjemmet):Ex. Gå på posthuset, gå ibanken, handle indOffentlig transportDøgnrytmeHvordan er denne/disse aktivitet(er) vigtige fordig?Hvad er det der gør at denne/disse aktivitet(er)betyder/ikke betyder meget for dig?Har du nogen praktiske gøremål nu?Kan du godt lide disse praktiske gøremål?Hvordan er denne/disse aktivitet(er) vigtige fordig?Hvad er det der gør at denne/disse aktivitet(er)betyder/ikke betyder meget for dig?Hvordan kommer du rundt i dag?Hvordan er denne/disse aktivitet(er) vigtige fordig?Hvad er det der gør at denne/disse aktivitet(er)betyder/ikke betyder meget for dig?Hvordan er din døgnrytme i dag?Hvordan påvirker det dig i din hverdag?Tillægsspørgsmål: Føler du, at der er nogle aktiviteter du har lyst til at lave,men som du ikke får lavet (En ønskehverdag)? Hvis ja, hvad er årsagerne?Husk at opsummere!!Forskningsspørgsmål 4:Hvilke elementer fra DAT påvirker de fire elementer i CMOP-E(aktivitet, menneske, omgivelser og engagement) og dermedinformanternes nuværende aktivitetsudøvelse?- Oplever/føler du at DAT har haft indflydelse på dinehverdagsaktiviteter?- Hvilke områder i DAT kan du fremhæve som har haft specielbetydning?- Hvordan har disse områder haft betydning for dit aktivitetsliv?- Synes du at DAT mangler noget som behandlingsmetode?- Oplever/føler du der er nogle andre faktorer der har haft indflydelse pådine hverdagsaktiviteter?76

Hjælpespørgsmål:- Hvordan har det ændret din hverdag at være startet i DAT- Er der nogle aktiviteter du ikke mere udfører – hvilke.- Hvad er grunden til det?- Hvordan har du det med det?- Er du begyndt på nye aktiviteter – hvilke?- Hvad er grunden til det?- Hvordan har du det med det?- Hvordan vil du beskrive dit hverdagsliv nu – hvad har hjulpetdig?- Hvad er der af forbedringer?- Hvad er du blevet bedre til?Opsummere!Husk at validere!Afslutning- Opsummering- Mulighed for spørgsmål, tilføjelser, uddybelser og korrektioner- Sikre at informant er ok77

13. Bilag 2: Anna casebeskrivelseAnna er en pige på 21 år. Hun bor alene i en ejerlejlighed i København hendesforældre har købt til hende. Hun har ingen kæreste, da de lige har slået op efter treår, hvilket påvirker Anna meget. Som 17 årig får hun stillet EUP diagnosen. Annalider derudover af en spiseforstyrrelse, har Obsessive compulsive Disorder (OCD)der er præget af, at hun skal sætte al ting i orden og sætte tegn. Derudover harhun en depression, og er tangerende til at udvikle angst. På nuværende tidspunkttager Anna en stor mængde piller, blandt andet for at holde følelser på afstand ogfor ikke at kunne mærke noget. Anna har selvskadende adfærd, og drikker cirka to- tre glas alkohol dagligt.Vi interviewer Anna privat hos en af os. Hun er en spinkel pige, men ellers er derintet bemærkelsesværdigt ved hende. Anna har øjenkontakt med interviewerunder hele interviewet og skiftende øjenkontakt med bisidder. Hun sidder krympetsammen med det ene ben oppe på stolen og holder om det. Hun virker mereskrøbelig når hun fortæller om sin nuværende situation, specielt når hun taler omsin familie. Hun er genert, tilbageholdende og er tydeligt ikke vant til at snakke omsin sygdom. Anna lytter og er nærværende, men har lidt svært ved at huske ogskelne imellem årene og hvornår hun blev syg.Anna kommer fra en velhavende familie i Nordsjælland. Hendes familie består affar som er arkitekt og mor som er uddannet modedesigner. Derudover har hun enstorebror som er ti år ældre end hende selv.Hendes barndom er præget af høje forventninger og et krav om at være perfekt udad til. Hendes forældre er meget dominerende og kontrollerende, og det er ikkekutyme at snakke om følelser.Anna går i folkeskole på en privatskole, hvor eleverne kommer langsvejs fra. Dettegør at hun ikke ser sine skolekammerater privat, og tiden er præget af ensomhedog isolation. Derudover er hun meget genert.Anna har på dette tidspunkt ikke nogen fritidsinteresser. Hun går i en kort periodetil dans, men stopper da hun synes stedet er for snobbet.78

Anna har næsten ingen pligter hjemme foruden at vaske badeværelsesgulv engang om ugen. Det er hendes forældre der betaler hendes regninger og sørger forhendes lommepenge.Hun skal lave mad en gang om ugen, men dette er kun en pligt for hende. Hunspiser normalt og har en normal døgnrytme. Derudover er hendes hverdag prægetaf inaktivitet. Dette betyder dog ikke noget for hende.Annas mor får på et tidspunkt konstateret alvorligt kræft som hun har i en længereperiode. Dette påvirker Anna meget. I denne periode bliver Anna meget tæt medsin mor, men føler samtidig at hun bytter roller med sin mor og kan derfor ikkenyde at være barn.Da hun begynder i gymnasiet sker der meget i Annas liv. Hun får flere venner, dade alle kommer fra lokalområdet, hvilket betyder rigtig meget for hende. Efter skoletager hun ofte hjem til en veninde, dette føler Anna som et fristed. Dette er Annasbedste periode i sit liv. Herefter begynder hun at stille høje og urealistiske krav tilsig selv i forhold til udseende, karakterer og sociale relationer. Hun påbegynder etarbejde på et plejehjem. Hun nyder at give omsorg, men bruger meget energi ogmange ressourcer på at være vellidt og dygtig. Anna har et meget tæt forhold tilsine bedsteforældre som bor tæt på hende.I takt med de mange krav og sine egne og forældrenes forventninger, begynderAnna at blive skrøbelig og meget let påvirkelig.I 3.g udvikler hun anoreksi. I takt med sygdommes progression må hun desværrestoppe på arbejdet, som hun ellers er glad for. Hun gennemfører dog skolen.Efter 3.g flytter Anna hjemmefra som 19 årig. Hun får en ejerlejlighed af hendesforældre i København. De hjælper derudover med at betale over halvdelen afhuslejen, hvilket Anna synes er helt naturligt. Anna kan godt styre sin økonomi.Hun kan ikke overskue at passe sin lejlighed og synes det er usselt at kommehjem til en beskidt lejlighed. Hendes forældre kommer hver anden uge og gør denren for hende.Hun er nu ekstra fokuseret på sit udseende når hun skal ud, men når hun erhjemme varetager hun ikke sin personlige hygiejne. Hun synes det er svært at gå i79

ad, især da hun har svært ved at se sin nøgne krop. Dette er dog blevet bedre,da det kan hjælper Anna at sætte musik på imens.Hun påbegynder forskellige behandlingsforløb i forbindelse med hendesspiseforstyrrelse. I denne periode får hun stillet sin EUP diagnosen, samtdepression og OCD.Her begynder hun at dyrke ekstrem meget sport for at forbrænde kalorier. Hunløber, bokser, cykler på motionscykel og laver mavebøjninger mange timer dagligt.Når hun ikke dyrker sport sørger hun for hele tiden at holde sig i bevægelse ved athoppe, løbe og gå til alting. Dette finder både sted om natten og om dagen, hvilketogså resulterer i en ustabil døgnrytme. Ofte står hun op om natten for at vaske opeller gå lange ture. På grund af dette bliver Anna træt og er nød til at sove midt pådagen.Anna har her et meget forstyrret forhold til mad. Hun elsker mad på afstand, såsom at se det i fjernsynet og læse kogebøger. Hun kan ikke fordrage at have dettæt på og der må ikke være mad i hendes hjem. Hun spiser ikke og kan ikke lideat vaske op eller handle ind.Anna trækker sig i denne periode meget væk fra sine forældre og dendominerende og kontrollerende adfærd.Efter at have boet alene et halvt år, flytter Anna sammen med en kæreste, somviser sig at være lige så dominerende og kontrollerende. Hun føler dog alligevel athan giver hende noget tryghed. Anna fortæller at de hurtigt udvikler et usundtafhængighedsforhold. Gennem dette forhold mister hun store dele af sit netværk,hvilket hun er meget ked af. Men hendes kæreste gør hende tryg, da hun i denforbindelse ikke behøver være og sove alene. Han har ifølge Anna svært ved atforstå og give hende støtte i forhold til sin sygdom.I denne periode arbejder Anna i en vuggestue. Dette er hun meget glad for, menstopper da hun påbegynder fødevarevidenskab på universitetet.På nuværende tidspunkt i Annas liv er hun stoppet på fødevare videnskab, da dervar for meget fokus på mad og dette forstærkede hendes anoreksi. I stedet er hunstartet på et suppleringskursus for at komme ind på veterinær uddannelsen. Det ervigtig for Anna at gå i skole, både på grund af hendes egne og forældrenesforventninger. Hun får handikap SU og hendes forældre hjælper hende stadig80

økonomisk, hvilket hun finder naturligt. På trods af dette har hun svært ved at styreøkonomien.Hun er for kort tid siden gået fra sin dominerende kæreste, og er derfor sygemeldtfra studiet. I forbindelse med dette har hun været nødsaget til at udskyde eneksamen og dette er et stort nederlag for hende da hun ikke føler, at hun kan leveop til sine forældres krav. Men hun har svært ved at passe skolen, da hendesmanglende mad og søvn forårsager nedsat energi og koncentration. Hun har detgodt socialt i skolen, men kan dog ikke spise foran andre og får derfor ingen mad iskolen.Efter bruddet med kæresten, har hun genoptaget kontakten til nogle af sine gamlevenner, men har også fundet nogle nye. Størstedelen af Annas netværk består afdrenge venner eller personer med en psykiatrisk lidelse som hun har mødtgennem behandlingssystemet, hun har især god kontakt til en pige fra hendesDAT gruppe. Hun føler at disse venner forstår hende bedre end resten af hendesnetværk.Når Anna har det rigtig dårligt isolerer hun sig selv med sin sygdom. Omvendt, nårhun har det bedre vil hun ikke være alene da hun er bange for at sygdommen skaltage over.Anna cutter sig selv, hvilket hun er påbegyndt efter at være startet DAT.Derudover tager hun afføringsmiddel, kaster op, slår sig selv og tager EPO. Dettebliver dog forstærket når hun er hjemme eller når hun drikker, hvilket hun gørdagligt.Anna begynder i DAT som 20 årig og har gået der et år. Hun har lige afsluttet etspisemodul og er påbegyndt følelsesregulering. Hun har lært en masse strategiertil at håndtere sine følelser og impulser. Hvis hun får lyst til at skære sig, prøverhun for eksempel i stedet at spise chili eller tager et iskoldt bad. Hun er begyndt atcutte efter at hun har set de andre i gruppen gøre det. Anna er blevet bedre til atringe til sin kontakt person i DAT, men synes det har været svært da hun har fåetudskiftet sin kontakt person flere gange.På grund af hendes undervægt må hun ikke længere dyrke sport, hvilket påvirkerhende meget.81

Hun bruger sine dage på at se fjernsyn som hun igennem DAT har lært at slappeaf til, og ryge cigaretter sammen med sine nye venner. Lige nu står Anna til at fåtimeout fra DAT, da hun ikke tager på i vægt som hun skal, dette påvirker hendemeget.Hun er angst for at være alene og er afhængig af at have andre omkring sig, isærom natten. Hun udvikler et afhængighedsforhold til sine venner og kan ingentinguden dem. Hun er bange for at gå ned med skrald og føler at folk kigger på hendenår hun går alene ude. Hvis hun er nødsaget fil at færdes alene bliver det altidmed musik i ørerne for dermed bedre at kunne lukke sig inde i sig selv.Anna har stadig en ustabil døgnrytme og kommer ofte for sent når hun skal noget.Hun elsker at slappe af og høre musik om morgnen.Hun har igen fået et bedre forhold til sine forældre og sin bror, som hun serregelmæssigt. Dette skyldes at Anna igennem DAT er blevet bedre til at sige nårhun har brug for opmærksomhed. Dog føler hun stadig hun skal være perfekt ogse tynd ud når hun skal være sammen med sin familie hvilket komplicerer dettesamvær for Anna.Anna er på nuværende tidspunkt inde i en meget dårlig periode og tager en delnervemedicin, dette skyldes, at hun i sommers blev voldtaget. Hendes forældre eri den forbindelse gået mere bort fra deres kontrollerende adfærd og er nu i højeregrad støttende og beskyttende, hvilket Anna er glad for. Derudover skal Anna tilbarnedåb og være fadder. Dette stresser hende meget, da hun ikke bryder sig omat være i centrum samt at det for Anna kræver stor forberedelse at skulle væresammen med hele familien. Anna tager mange piller for at holde sine følelser påafstand. Hun har på nuværende tidspunkt ikke cuttet i halvanden måned, hvilket erdet længste i et år.Anna ønsker sig at blive bedre til at slappe af og være alene. Derudover kunnehun godt tænke sig at komme ud af sin medicin og begynde til dans og sport igen.Hun ville ønske hun havde en bedre koncentration og en stabil døgnrytme. Hunmener det ville være dejligt, hvis hun kunne blive i stand til at gå alene på gadenuden at være bange. Men frem for alt savner hun struktur i sin hverdag. Ydermereville hun ønske, at hun kunne mestre at have mad i huset. Annas målsætning iDAT er at komme væk fra sine dømmende tanker, blive bedre til at sige til eller frasamt at komme op på sin målvægt.82

I forbindelse med DAT synes Anna det er blevet nemmere at tage alene hjem tilsine forældre, da hun har lært at tage en ting af gangen og tage det roligt imens.Derudover er hun blevet bedre til at regulere sine følelser. Hun er begyndt atkunne sidde og slappe af imens hun nyder at laver øreringe. Anna mener selv dethar været krise færdighederne og hold ud -færdighederne der har hjulpet hendemest.Anna efterlyser, at der i DAT er en person der kan hjælpe hende med at handleind og andre af de ting hun synes er svært i hverdagen. Hun mener det ville værerart med et værested, hvor hun kunne gå hen når hun føler sig allermest alene.83

14. Bilag 3: Karin casebeskrivelseKarin er en pige på 22 år. Hun bor alene i en lejelejlighed på en ombygget gård ilandlige omgivelser på Fyn. Hun er single. Hun mener selv hun har været sygsiden hun var 10 år og har allerede her en form for selvskadende adfærd, idet hunbevidst falder på sin cykel, ned af trapper og klemmer sin arm i døre. Hun startedei behandling som 13-årig, hvor man troede hun led af depression. Som 18 får hunstillet EUP diagnosen, og som 19-årig påbegynder hun DAT behandling sompilotprojekt.Vi møder Karin i hendes eget hjem. Hun er overvægtig og bærer kortærmet T-shirtsamt shorts så vi kan se hendes ar på arme og ben. Hun er vant til at tage ud ogholde foredrag om sin sygdom, hvilket vi tydeligt kan mærke, da hun virkerrutineret i forhold til at tale om sit liv. Hun vil gerne overtage styringen afinterviewet, men bliver klar over at det er intervieweren der bestemmerdagsordenen.Under interviewet har Karin øjenkontakt med interviewer men ingen øjenkontaktmed bisidder.Hun har et afslappet kropssprog og gestikulerer meget mens hun snakker ivrigt.Da vi kommer ind på emner omkring hendes mor og resten af familien kan vi sehun føler sig lidt utryg, idet hun gnider sine hænder og piller negle.Karin er opvokset på Fyn i en stor familie, bestående af far, mor og fem mindresøskende, hvoraf den ene er svært handikappet. Familien oplever dengang ofte atøkonomien ikke kunne slå til. For eksempel har Karins tøj altid været arvetøj.Faren arbejder på et mejeri, med skiftende og ofte tidlige arbejdstider. Moren erhjemmegående og er meget ustabil. Dette påvirker Karin meget, da hun alleredesom helt lille må overtage mange af morens huslige gøremål, i form af rengøring,tøjvask m.m. Det eneste moren selv varetager er indkøb og at lave aftensmad.Yderligere påtager Karin sig også pasningen af sine små søskende, især sinhandikappede søster og overtager mor-rollen i en meget tidlig alder. At passe sinhandikappede søster går hen og bliver Karins absolut vigtigste funktion. At Karinhar så mange pligter resulterer i at hun ikke har tid til at passe sig selv. Hunglemmer ofte at spise og udvikler et mærkeligt forhold til mad og spisevaner. Hun84

går ikke regelmæssigt i bad, men tror dette er normalt da hendes mor heller ikkegår i bad. Hun føler endvidere at hun mangler en rollemodel.Dengang troede Karin det var normalt at skulle varetage disse pligter. Hun bliverdog alligevel sur og irriteret på sin mor og higer efter opmærksomhed ogkærlighed både fra sin far og mor. Hun bliver især irriteret og skuffet over sin mor,da hun opdager at hun godt selv kan varetage de huslige pligter når faren erhjemme.Her udvikler hun også de første tegn på selvskadende adfærd idet hun heropdager at hun får omsorg når hun slår sig.Da hendes far ofte kommer sent hjem og er længe oppe, nyder Karin hansselskab og adapterer hans skæve døgnrytme. Dette resulterer i, at hun ofte er trætog ukoncentreret i skolen i de første timer.Karin er en meget ambitiøs og pligtopfyldende pige. Dette viser sig blandt andet iskolen, da det er vigtigt for hende at forblive én af de fem bedste i klassen. Karinser skolen som sit frirum, da hun her ikke har nogle pligter. Hun isolerer sig fra deandre børn, og nyder ensomheden. Karin har ingen fritidsinteresser og sersjældent nogle af de andre i fritiden. Dette er ikke noget hun savner, da hun serdet som værende en yderligere stressfaktor.Som 12 årig begynder Karin at arbejde i opvasken på den lokale kro. Dette erendnu et frirum for hende, da hun selv har valgt denne pligt. Derudover kan hunselv købe nyt tøj og musik for sine tjente penge.Karins har et tæt forhold til sine bedsteforældre som hun besøger hver weekend.Her føler hun, at hun bliver elsket for den hun er og ikke det hun gør. Derudoverføler hun at hendes bedsteforældre kan lære hende en masse ting, for eksempelat sy.Som 13 årig bliver presset i hjemmet for stort. Her udvider Karin sin selvskade tilat tage piller og at skære sig. Karin tager sin første overdosis som 13 årig og bliverindlagt. Her krakelerer Karins perfekte facade og den sygdom hun har formået atskjule kommer nu frem i lyset. I forbindelse med indlæggelsen flytter hun på en85

kommunal institution og derefter videre til sin tante og onkel som bliver hendesplejefamilie.I denne periode udvikler hun et had forhold til sin mor.Som 17 årig flytter Karin på kollegieværelse. Her varetager hun selv alle dehuslige og praktiske pligter. Det eneste som hun ikke laver, er mad da hun stadigikke ha udviklet normale spisevaner.Karin begynder i denne periode at træne meget, ofte flere gange dagligt og blivermeget kropsbevidst. Hun taber 30 kg. I forbindelse med træningen føler hun forførste gang at hun opnår en følelse af fællesskab og samhørighed. Derudoverlærer hun at gå regelmæssigt i bad.Karin begynder på social og sundhedsuddannelsen. Her får hun en masse godeklassekammerater og er vellidt. Hun føler at hendes livserfaring kommer hende tilgode og at hun gennem denne opnår accept. Igen er skolen et sted hvor det ervigtigt at alt skal virke perfekt udadtil. Dette gælder både høje karakterer så velsom gode praktik udtalelser.Under en praktikperiode bliver Karin udsat for et overgreb. Her knækker filmen, ogigen krakelerer facaden. Karin oplever at hendes identitet smuldrer.Hun sygemeldes og kan ikke gennemføre uddannelsen, hvilket er et kæmpenederlag for hende. I stedet for SU, kommer Karin på kontanthjælp, hvilket hungodt kan få til at løbe rundt.Hun bliver igen meget dårlig og svært selvskadende. Hun indlægges ofte, og harlange indlæggelsesperioder. I denne periode føler Karin ingen forbedring i sintilstand.Når hun er hjemme sidder hun enten og kigger ud i luften, sover eller laveselvskade. Hun har i denne periode ingen tidsfornemmelse. Hun kan ikke holdesin lejlighed og får rengøringshjælp. Hun kan ikke varetage personlig hygiejne.Hendes far hjælper hende med alt det praktiske så som at betale regninger m.m.Hun får ingen varm mad eller handlet ind, med mindre nogle fra kollegiet hjælperhende eller laver mad til hende.I denne periode har Karin bevidst ingen kontakt til sin mor. Hun har mindre kontakttil bedsteforældre, da de er blevet ældre og det er hun lidt ked af. Hun har i denneperiode heller ingen kontakt til venner eller veninder. Hun har stadig tæt kontakt til86

hendes tante og onkel, især hendes tante som er ansat som hendeskontaktperson.Karin føler sig meget isoleret, men føler samtidig ikke at hun har overskud til at senogen. Derudover er det svært for Karin at vise omgivelserne sig selv som syg dahun er vant til at skjule sig bag en perfekt facade.Efter utallige mislykkede behandlingsforløb begynder Karin som 19 årig i DAT somet pilotprojekt. På nuværende tidspunkt har hun gået i DAT i tre år. Hun harfærdiggjort fase et og er påbegyndt fase to som handler om traumebearbejdning.For øjeblikket er Karin på orlov, og har været det i seks måneder. Efter planen skalKarin begynde igen om en måned. Orloven skal bruges til at Karin skal lære atimplementere alle de færdigheder hun har lært i fase et, i praksis.Karin føler hun har fået det meget bedre. Hun har mere overskud i hverdagen. Fårikke længere rengøringshjælp og kan igen varetage sin personlige hygiejne. Hunvaretager nu selv de huslige pligter, men får stadig hjælp til indkøb en gang omugen. Denne løsning er hun tilfreds med, da hun ellers ikke får købt ordentlig ind.Hun har stadig svært ved at lave mad, da det minder hende om hendes mor, menhun får det dog gjort.Karin har skabt sig selv et nyt netværk og nyder ny at gå på cafe med venner ogpasse deres børn. For første gang i sit liv har Karin ikke været selvskadende imere end et år.Karins forældre er nu blevet skilt. Karin føler at det nu er lettere at omgås sinfamilie. Dette skyldes både at hun nu ofte ser dem på enmandshånd hvorfamiliens gamle roller og mønstre er brudt, men også de færdigheder hun har lærti DAT. Hun har genoptaget forholdet til sin mor, men forholdet er stadig anstrengtda Karin mener hun skal kontrollere sin mor. Karin mener at hendes mor også harEUP, hun har dog ikke en diagnose.Karin har fortsat god kontakt til sin tante og onkel og ser i højere grad dem somforældre end sine egne.Karin har fået et skånejob som handikaphjælper 10 timer om ugen. Hun trives godtpå arbejdet og er glad for at have noget at stå op til. Hun har fået en normaldøgnrytme. Karin får nu førtidspension.87

Alt dette har resulteret i at Karin har fået bedre selvtillid og igen føler at hun har enidentitet.Karin mener at DAT har haft stor betydning for hendes bedring. Her pointererKarin især hold-ud færdigheder som centrale komponenter. Derudover mener hunat hun har lært en masse sociale kompetencer, samt er blevet sikrere i sin kontakttil andre. Hun mener derudover at den telefoniske rådgivning har betydet meget,idet hun kunne ringe når tingene brændte på her og nu og ikke skulle vente tilnæste terapi session. En anden vigtig komponent for Karin er, at hun har skrevetunder på en kontrakt. Hendes pligtopfyldenhed gør at hun føler sig forpligtet til atarbejde mod sine mål. Karin mener ikke at DAT har manglet noget og har isærværet begejstret for terapeuternes tydelige engagement.Karin mener ydermere at hendes spirituelle tro har haft en betydning for hendesbedring. Hun har i samarbejde med sin kontaktperson implementeret spiritualiteteni DAT.Hun mener endvidere at et påbegyndt forløb med hesteterapi har hjulpet hendemeget.Karins fremtidsønsker er at hun godt kunne tænke sig enten at starte på et flex jobeller begynde på pædagoguddannelsen. Hun kunne godt tænke sig en kat ellerhund og kunne godt tænke sig at begynde at dyrke noget sport.88

15. Bilag 4: Berit casebeskrivelseBerit er en pige på 31 år. Hun bor i en lejelejlighed i København sammen med sinkæreste gennem et halvt år. Berit får stillet EUP diagnosen som 27 årig iforbindelse med en indlæggelse. Tidligere har hun ikke haft nogen speciellesygdomstegn.Berits familie er splittet. Hendes forældre bliver skilt da hun er tre år. Berits morbliver efterfølgende gift igen, hendes far var gift før. Hendes mor er meget karriereorienteret og er chefkonsulent og projektleder. Berit har ikke set sin biologiske far i12 år, men har god kontakt til sin stedfar. Hun er vokset op sammen med sinlillesøster, som i dag er 22. Derudover har hun tre søstre som hun ikke har kontakttil.Vi interviewer Berit i hendes forældres herskabslejlighed. Hun er en spinkel pigemed afslappet kropssprog. Under interviewet har hun øjenkontakt med interviewerog lidt øjenkontakt med bisidder. Hun gestikulerer ikke og sidder lidt tilbagetrukketpå stolen. Vi kan mærke, at hun ikke er vant til at snakke om sin sygdom, og virkerreflekterende undervejs i interviewet.Før Berit får stillet EUP diagnosen, arbejder hun som tv fotograf og bor alene i enlejlighed i København. I denne periode lever Berit et hektisk liv. Hun møder påarbejde klokken fem, seks eller syv om morgnen og har så en arbejdsdag på en14 – 15 timer. Hun rejser ofte to – fire uger i træk. Hun møder altid en halv time førhun skal, for at kunne forberede sig. Men omvendt, har hun en aftale med vennereller andre er hun ikke i stand til at overholde aftalerne. Om aftenen er hun ofte pådruk og her i den forbindelse mange forskellige sexpartnere. Hun sover ikke retmeget, hvilket influerer meget på hendes humør.Når Berit ikke er på arbejde er hun sammen med sine venner, som udelukkendebestår af kollegaerne. Hun har fravalgt sine gamle venner da de ikke forstårhendes livsform. Hun ser heller ikke sin familie da de ligeledes ikke kan forståhendes måde at leve på.89

Hun kan ikke være alene og er derfor afhængig af at være sammen med andre ogder sker noget hele tiden.Berits arbejde varetager mange af hendes praktiske gøremål så som at betaleregninger og ordner hendes post, da dette ellers er noget der stressede hende.Berit har et kæmpe overforbrug og kan ikke styre sin økonomi som især skyldesmange meget dyre impulskøb. Hendes mor hjælper til økonomisk med atfinansiere hendes regninger og dække hendes underskud. Berit føler sig ikkeansvarlig i forhold til sit forbrug. Hun laver ikke selv mad og lever af fastfood.Berit kan ikke overkomme rengøring i lejligheden, hvilket stresser hende meget dahun normalt er et ordensmenneske. Berit føler det er som en ond cirkel, for jomere rod og skidt, jo mindre har hun lyst til at være hjemme og gøre rent.Berit har altid formået at varetage personlig hygiejne og har altid gået meget op iat tingene skulle se pæne ud udadtil.Berit ser denne livsstil som en flugt, men kunne på trods af dette ikke lave det om.Hun er i denne periode ikke selvskadende, men hun kører langsomt sig selv ned.Hun savner faste rammer og et ni til 16 job. Derudover ville hun ønske, at hunkunne passe sit hjem og slappe af i stedet for at leve et cirkusliv, som hun selvformulerer det.Sådan lever Berit i cirka 6 år, før det går galt. En dag beslutter hun sig for at gåfreelance. Det bliver svært for hende at finde arbejde og hun føler, at hun er nødttil at sælge sig selv. Hun føler hun mister sin identitet da den hovedsagligt ligger ihendes arbejde. Derudover mister hun sin vennekreds, da disse venner ikke ertætte og udelukkende er kolleger.Da Berit er 27 bliver det for meget for hende og hun bliver her indlagt for førstegang. Efterfølgende har Berit mange og lange indlæggelser og bliver kun dårligereog dårligere. Hun bliver selvskadende i form af, at hun slår hovedet ind i ting, giversig selv blå mærker og begynder at skære sig selv. Det er ofte utryghed ogtomhedsfornemmelse der udløser selvskaden. Man vidste fra sundhedssystemetsside ikke hvad man skulle stille op med hende.90

Imellem indlæggelserne når Berit er hjemme, tager hun 21 piller om dagen plussovepiller. Hun sover rigtigt meget for at få dagen til at gå. Hun sover cirka firetimer om eftermiddagen og går i seng ved 20 tiden, så vågner hun om natten ogtager endnu flere sovepiller. Når hun er vågen sidder hun i sofaen det meste afdagen og får hverken vasket op, vasket tøj eller varetaget andre huslige pligter påtrods af, at hun føler hun skal bevise at hun godt kan disse ting. I denne periodefår Berit en hjemmevejleder som forsøger at hjælpe hende med de husligegøremål.I denne periode maler Berit meget for at få tiden til at gå og for at komme af medsine aggressioner. Hun er ikke selvskadende de par timer hun maler. Hun følerikke hun har noget at leve for og kan ikke se mening med livet. Hun keder sigvoldsomt og har ingen hverdag. Hun er ikke i stand til at snakke om følelser hvilketgør hende vred. Hun har et stort selvhad.Hendes mor er meget frustreret over hendes selvskade og over hvor dårligt Beritegentligt har det. Hendes mor overtager kontakten til læger og kæmper mange afBerits kampe. Dette er medvirkende til at Berit lukker hende mere ind i sit liv ogbegynder at fortælle sin mor om sine følelser. Hun føler det er noget hun skyldersin mor. Hendes mor kommer hver dag og besøger hende og derudover har hunogså en god og regelmæssig kontakt til sin stedfar og lillesøster.Berit er på daværende tidspunkt på pension samt fik bistandshjælp, men formårstadig ikke at få sin økonomi til at hænge sammen. Hun har kæmpe forbrugslånog mange afbetalinger som hendes mor må hjælpe hende ud af. Derudoverhjælper hendes mor hende med at betale regninger, hvilket gør at Berit føler sigmeget uselvstændig.I denne periode har Berit ingen kontakt til sine gamle kollegaer og taler ikke medandre end sin familie. Hun føler ikke der er nogen der ringer til hende, menomvendt, når hendes telefon ringer, har hun ikke overskud til at tage den. Hvis hunen sjælden gang laver en aftale, aflyser hun den for det meste.91

I denne periode spiser Berit ingenting. Hun lever stort set af en Chai latté ommorgnen og en om aften, da hun på den måde er ude over opvask og madlavning.Hun taber sig meget og betragter denne nye selvskadende adfærd som en mådeat straffe sig selv på snarere end en måde at tabe sig på.Berit formår at gå i bad hver dag. Hun tager ingen steder hen, bortset fra når hunskal på hospitalet, hvor hun kører i bus med meget højt musik i ørerne. Ellers erdet hendes mor der kører hende.Berit føler ikke hun kan noget, er noget eller har nogen ting. Hun føler at hunmangler venner, arbejde, inputs, men mest af alt struktur. Hun savner noget at ståop til og at være en del af noget.Efter en masse mislykkede indlæggelser begynder Berit i DAT og har gået i det ihalvandet år. Hun har afsluttet sit gruppeforløb for cirka et år siden og går nu tilugentlige samtaler hos sin kontakt person. For halvandet år siden begynder Beritat arbejde, hvilket hun stadig gør. Hun arbejder som fotograf cirka tre dage omugen à fire timer, hvilket er helt perfekt for Berit. Hun møder klokken 16.00, men erder altid en halv time før. Hun får stadig supplerende pension, idet hun modregnerde dage hun er på arbejde. Berit er nu meget opmærksom på, at hendes kollegaerer kollegaer og ikke hendes venner. Hun har derimod genoptaget kontakten tilnogle af sine venner tilbage fra folkeskolen. Dette er mest drenge venner og de erikke tætte. Dette har Berit det fint med, da hun ikke vil være afhængig af dem. Hunkommer stadig af og til, til at aflyse aftaler med sine venner, da hun ikke føler hunkan se dem hvis hun ikke er helt ovenpå. Dette irriterer hende meget.Berit har fået en kæreste som hun har kendt i et halvt år, de er lige flyttet sammen.Han giver hende tryghed og stabilitet og for første gang kan Berit tale om følelsermed sin kæreste, hvilket betyder meget for hende. Hun har fået meget merestruktur og står op ved en otte, ni tiden. Hun spiser nu morgenmad og får ordnetalle sine ting om formiddagen. Hun går højt op i at betale regninger, få ordnetvasketøj, gå til tandlæge med mere. Dette giver hen en følelse af kontrol.Derudover er hun begyndt at dyrke sport. Især yoga som hun startede til for ethalvt år siden betyder meget for hende.92

Berit er begyndt at lave aftensmad og synes det er hyggeligt fordi der er én at lavedet til. Hun er begyndt at blive eksperimenterende og kreativ i forhold tilmadlavningen.Berit cykler for det meste når hun skal rundt og er ikke længere bange for at værealene. Hun hører aldrig musik når hun er ude, hun vil ikke gå glip af noget såsomfor eksempel fuglefløjt. Hun tager ikke længere medicin. Berit har fået en stabil ogregelmæssig døgnrytme, hun bliver nu træt klokken 23.00. Hun føler dette giverhende mere overskud, et bedre humør og en god appetit.Berit har stadigvæk svært ved at styre sin økonomi, hun bruger nu pengene pårejser og oplevelser og nyder denne frihed. Hun er kommet meget tættere på sinmor, men er ikke længere økonomisk afhængig af hende. Hun nyder at have fåetkontrollen og at kunne sige fra overfor blandt andet sin mor.Berit har ingen former for selvskadende adfærd. Hun er stoppet med at male, dahun ikke føler hun har noget hun skal af med.På nuværende tidspunkt kunne Berit godt tænke sig at begynde at løbe, spillesquash eller tennis. Derudover kunne hun godt tænke sige et deltidsjob, hvor hunskulle møde om morgnen. Hun ville ønske hun så mere til sine venner og måskebegynde at læse et sprog.Foruden DAT mener Berit at hendes egen viljestyrke har været medvirkende tilhendes forbedringer. Men hun oplever at det er DAT der har bygget grundlaget.Berit fremhæver opmærksomhedstræning som en vigtig komponent i DAT.Derforuden har det været af stor betydning at hun har skrevet under på enkontrakt i forhold til, at hun er en pligtopfyldende person. Men vigtigst af alt, har forBerit været at kunne ringe til sin terapeut. Dette er noget hun stadig benytter sigaf.Berit kunne godt have savnet at DAT havde været to gange om ugen. Ventetidenmellem DAT var for Berit meget lang. Hun foreslår noget ergoterapigruppe, hvorhun kunne være kreativ eller en person der kunne komme hjem til hende oghjælpe hende i praksis.93

Berit mener at hun er blevet bedre til at være alene, hun går ikke i panik mennyder sit eget selskab. Hun er blevet bedre til at tro på sig selv, er blevet meresocial og mere åben som person.94

16. Bilag 5: Søgning efter informanterFor at få kontakt til informanter, startede vi med at ringe rundt til de fempsykiatriske centre som praktiserer DAT i Danmark. Her lykkedes det os ikke atskaffe informanter. Langt de fleste behandlere mente, at de deltagende patientervar for dårlige til at deltage i vores interview. Desuden kunne de ikke henvise os tilafsluttede patienter af etiske årsager. De få informanter vi fik kontakt til her, nåedeat ombestemme sig inden udførelsen af interviewet.Under vores søgning på informanter fik vi kontakt til en psykolog fra Svendborghospital, som henviste os til borderlineforeningens debatforum, hvor vi fik kontakttil to DAT patienter. Begge ville gerne deltage, men kun den ene var selvskadendeog opfyldte dermed vores kriterier. Denne patient henviste os til to andre, som hunvar i behandling med. Den ene ville kun deltage gennem et skriftligt interview,hvilket vi valgte fra, da det ikke stemte overens med vores design. Den anden villeikke deltage.Vores faglige vejleder henviste os til en informant, som desværre forsøgte atsuicidere natten op til dagen for interviewet. Derefter blev hun indlagt, og af etiskeårsager besluttede vi ikke at bruge hende som informant.Vores informant fra pilotinterviewet henviste os til en patient i hendes DAT gruppe,som var selvskadende, og som gerne ville deltage.Sidste informant fik vi kontakt til gennem en sygeplejerske, som arbejder med DATi hovedstadsområdet.95

17. Bilag 6: Briefing (informationsbrev)KæreVi sender hermed lidt informationer om vores interview.Formålet med interviewet, er at vi skal lave en bachelor opgave. Vi erergoterapeuter og derfor er vores fokus på aktivitet. Aktiviteter er alt hvad manforetager sig i løbet af et døgn, f.eks. gå i bad, dyrke sport, skole eller arbejde osv.Grunden til at vi gerne vil tale med dig er for at se om dit hverdagsliv/aktivitetslivhar ændret sig og hvordan, efter du er begyndt i DAT.I interviewet vil vi snakke lidt om dit hverdagsliv/aktivitetsliv inden du blev syg,efter du blev syg og i dag hvor du er i DAT.Interviewet vil ca. vare en time, og vi vil være 4 personer til stede.Interviewet vil finde sted tirsdag d. 15.04.08 kl. 13.30 på Rigshospitalet.Hvis du har nogle spørgsmål eller noget du er i tvivl om, er du velkommen til atkontakte os, eller få Dorte til at gøre det.På forhånd tak for din hjælp og vi glæder os til at se dig.Kærlig HilsenMia Lykke Filskov, Heidi Rasmussen, Naja Holm Kvetny og Trine Merkel96

18. Bilag 7: SamtykkeerklæringInformeret samtykke- og fortrolighedserklæringJeg er hermed indforstået med, at interviewet vil blive optaget og at der kanforekomme direkte citater fra interviewet i projektet. Lydsporet vil blive slettetstraks efter brug.Jeg er desuden informeret om, at opgaven vil blive offentliggjort, og at steder ognavne vil blive anonymiseret. Derudover har vi tavshedspligt og modtagerprofessionel faglig vejledning.DatoInformant97

19. Bilag 8: AktivitetsmatriceAktiviteter Anna Karin Berit FaserMeningsfuldaktivitetOmsorgsarbejdeS. 4 l. 23:Hunarbejdede pået plejehjem,eftersom hungodt kunnelide at giveomsorg.S. 3, l. 12: Hun stodtidligt op for athjælpe sinhandicappedelillesøster, somskulle have hjælp tilalt.S. 3, l. 22: Hunskulle hjælpe sinesmå søskende medat komme op,komme i tøjet, fåmorgenmad ogsørge for de kom afsted med bussen tilskole.IndenEUPdiagnosePersonlighygiejne/ADLS. 3, l. 41: Jeghar altid væretgod til at gå ibad.SocialeaktiviteterS. 2, l. 44:Efter skolevar jegsammenmed enveninde.S. 4, l. 18:Jeg så mineveninderhver dag.S. 9, l. 26: Jegkunne godt lide at sefilm med min far omaftenen.S. 9, l. 43: Det betødallermest for mig atvære sammen medmin handicappedelillesøster.S. 13, l. 23: Jegbesøgte ofte minebedsteforældre.S. 2, l. 2: Jeggik på druk omaftenen ogknaldede tilhøjre ogvenstre.S. 2, l. 18: Jegtog på arbejdefor at væresammen medmine kolleger.S. 2, l. 27: Jeg98

S. 13, l. 27: Hunspiste is, spillede spilog gik ture sammenmed sin mormor ogmorfar.gik til fest og varsammen medvenner.ArbejdeS. 14, l. 15: Hendesfarmor lærte hendeat passe dyr, ordnebrænde, lave madog sy.S. 14, l. 23: Jeglegede med minefætre og kusiner hosmin farmor og farfar.S. 7, l. 28: Jegbegyndte at arbejdepå en kro.S. 2, l. 1: Jegarbejdede somtv-fotograf ca.14-15 timer hverdag i 6 år.Uddannelse/skole/lektierAleneaktivitet/afslapningS. 3, l. 22:Det varvigtigt formig at lavelektier.S. 3, l. 29: Jeglavede lektier nogletimer hvereftermiddag.S. 4, l. 36: Jeg blevnogle gange brugt ide mindre klasser,hvis de manglede enlærer.S. 15, l. 17: Jegstartede på socialoghjælperuddannelsen,og var rigtig glad fordet.S. 5, l. 31: Jegbrugte frikvarterernepå at slappe af.S. 6, l. 14: Jeg gik tilbussen 10 min.tidligere om99

Hobby/interesserSelvskademorgenen, så jeghavde lidt tid til migselv.S. 8, l. 15: Jeg købteCd’er og tøj, som varpå mode.S. 8, l. 23: Jegklemte mine arme ogben i dørene ogskabslågerne, sloghånden ind ivæggen, lod migfalde frivilligt ned afen trappe ogvæltede på cyklenmed vilje.S. 2, l. 2: Jegrejste meget.Pligter/overholde aftalerS. 4, l. 46: Jeggår meget op iat møde en halvtime før påarbejde.Basale/nødvendigedagligeaktiviteterIndenEUPdiagnosePersonlighygiejne/ADLS. 3, l. 18: Jeggjorde mig selv klar,kom i tøjet ogpakkede skoletaske.S. 9, l. 31: Jeg gikca. i bad hver tredjedag.Uddannelse/skole/lektierDøgnrytme S. 4, l. 8:MindøgnrytmeS. 3, l. 25: Jeghavde en almindeligskoledag fra kl. ottetil kl. 12 eller 14.S. 3, l. 12: Jeg stodmeget tidligt op.S. 3, l. 32: Jegsov ikke særligtmeget.100

var megetstabil.TransportMadS. 2, l. 43:Jeg stod opog cyklede iskole.S. 2, l. 44:Jeg spisteaftensmad.S. 3, l. 7:Jegspiste megetmad.S. 3, l.18: Jeg spistemorgenmad.S. 13, l. 1: Jegspiste kun mad, nårjeg havde råd til atkøbe det i kantinen.Pligterude/hjemme,økonomiS. 3, l. 37: Hunskulle hjælpe med atrydde op og gørerent og vaske tøj.S. 6, l. 40: Min morville have jeg skullerydde op.S. 12, l. 41: Jegskulle lavemadpakker til minesmå søskende.101

AktivitetsproblematikkerSocialeaktiviteterS. 9, l. 45: Jeg varaldrig ude og legemed venner.IndenEUPdiagnoseMadS. 11, l. 3: Jeg haraldrig fået indbyggetregelmæssigespisevaner.Pligterude/hjemme,økonomiS. 3, l. 17: Jegkunne ikkeoverskue selv atordne post ogregninger.S. 3, l. 46: Jegkunne ikke styreøkonomienS. 4, l. 16: Jegkunne ikkeoverskuehuslige pligter.Sport/motionMeningsfuld aktivitetS. 4, l. 38:Jeg har altidønsket atdanse.S. 10, l. 8: Jegkunne ikke gå tilsport, da jeg ikkehavde overskud.Undersygdomfør DATOmsorgsarbejdeS. 6, l. 4:Jegarbejdede ienvuggestue.Personlighygiejne/ADLS. 10, l. 43:Jeg gikmeget op iS. 10, l. 21: Jeggik meget op i atgå i bad hver102

mitudseende.dag.SocialeaktiviteterS. 18, l. 38: Jeg kangodt lide at væresammen med minfar, når han hjælpermig med praktisketing.S. 19, l. 17: Jeg fårofte besøg af mintante og onkel.S. 19, l. 34: Jegringede ofte hjem forat høre, hvordan minhandicappede søsterhavde det.S. 24, l. 4: Jegkunne godt lide attale i telefon medmin tante.S. 7, l. 17: Jegvar sammenmed min morhver dag, nårhun besøgtemig.Uddannelse/skole/lektierS. 6, l. 5:Jeg gik påDTU for attageopdateringskurserHobby/interesserS. 11, l. 41:Det var rartat høremusik i detoffentligerum, da jegså kunneslappe af.S. 6, l. 24: Jegmalede meget.SelvskadeS. 5, l. 22:Jeg slog migselv og revmig selv.S. 11, l. 7:Hun lavedemestS. 17, l. 22: Minselvskade blevværre og flere gangeom dagen.S. 8, l. 11: Jegvar ikkeselvskadendeog kom ud medaggressioner,når jeg malede.103

selvskade,når hun varalene ellerfuld.S. 6, l. 41: Jegskar mig og slogmit hoved ind iting eller klemtemig i døre,lavede blåmærker over dethele og puttedeparfume ind imine sårMadS. 9, l. 23: Jegkøbte chai lattémed hjem ommorgenen ogaftenen på denlokale café.Sport/motionS. 2, l. 28:Jeg løbdagligt.S. 15, l. 24: Jegbegyndte at trænemeget imotionscenter for attabe mig.Usundeaktiviteter/overlevelsesstrategierS. 2, l. 29:Jeg gik hentil skolen istedet for atcykle.S. 2, l. 29:Jeg dyrkedeintensivmotion fleretimer hverdag.S. 5, l. 21:Jeg togafføringsmiddel ogkastede opfor at tabemig.S. 5, l. 23:Jeg tog EPOS. 6, l. 19: Jegtog en massesovepiller for atfå overståetdagen.104

for at mærkemig selv.S. 5, l. 34:Jeg gik oghoppede,når jegskulle nogensteder, ogcyklede påmotionscykel.S. 5, l. 38:For at dyrkemotion, gikjeg langeture ellervaskede opom natten.S. 6, l. 27:Hunhoppederundt ogboksedederhjemme.S. 7, l. 9:Jeg er pånervemedicin, for ikke attænke. Detslår allefølelsernevæk.S. 8, l. 16:Jeg kan godtlide at kigge ikogebøgerog se madprogrammer,da madenher erdistanceretfra mig.S. 6, l. 9:Jeg var105

Behandling/DAT/mangler iDATmegetsammenmed minspiseforstyrrede veninde.S. 10, l. 33:Jeg gik ibehandlingpå anoreksiklinik,i enstøttegruppeforanoreksiramte piger, tildiætist oghospsykolog.S. 6, l. 24: Jegringede tilhospitalet.S. 9, l. 37: Jeggik til samtalerpå hospitalet.S. 10, l. 3: Jegkunne altidkomme til tiden,når jeg skulle påhospitalet tilsamtaler.Basale/nødvendigedagligeaktiviteterUndersygdomfør DATAleneaktivitet/afslapningS. 23, l. 20: Jegkunne godt lide atsidde ude på minterrasse og lytte tilfuglene.Pligterude/hjemme,økonomiS. 10, l. 12:Jeg betalernæsten alleregningerne.S. 21, l. 43: Detbetød meget for mig,at min økonomikunne løbe rundt.DøgnrytmeS. 6, l. 1:Jeg sov etpar timer omeftermiddagen.S. 21, l. 15: Jeg sovmeget i løbet afdagen.S. 7, l. 32: Jegsov rigtig, rigtigmeget.AktivitetsproblematikkerUndersygdomfør DAT106

Personlighygiejne/ADLS. 10, l. 22:Jeg savnedeat se vennerS. 21, l. 15: Jegkunne ikke selv gå ibad.S. 8, l. 41: Jegkan ikkefungere socialt.SocialeaktiviteterS. 9, l. 4: Jegkunne ikkeoverskue attage telefonen,når den ringede.ArbejdeS. 8, l. 41: Jegkan ikkearbejde.S. 2, l. 4: Jeghavde ikke såmeget arbejde,da jeg gikfreelanceUddannelse/skole/lektierS. 17, l. 10: Jeg blevnødt til at stoppe påmin uddannelse, dajeg blev sygemeldt.AftalerS. 24, l. 45: Jegkunne ikke overskueat overholde aftalerDøgnrytmeS. 5, l. 36:MindøgnrytmevarfuldstændigfuckedS. 20, l. 12: Jegkunne ikke overskueat stå ud af min sengom morgenenMadS. 20, l. 39: Jeg fikvarm mad medmindre min naboinviterede mig ind.S. 9, l. 21: Jegkunne ikke lavemad.S. 20, l. 30: Jegkunne ikke lavevarm mad. Jeg fikkun havregryn ogrugbrød.S. 23, l. 6: Jegkunne ikke selv107

sørge for, at der varmad i mit køleskab.Pligterude/hjemme,økonomi..S. 23, l. 38: Jegkunne ikke handleind, hvis der ikke varnogen, der hjalp mig.S. 26, l. 14: Jegkunne ikke selv gørerent uden hjælp.S. 18, l. 19: Jegkunne selv gå påposthuset og betaleregninger..S. 8, l. 16: Jegkan ikke styremin økonomi.S. 8, l. 31: Jegkunne ikkevaretagehuslige pligter.Ikke engangmed hjælp frahjemmevejleder.S. 10, l. 13: Jegkunne ikke selvordne regningerog gåposthuset.S. 6, l. 21: Jegkunne ikke tageopvasken, jegkunne ikkevaske mit tøj.Usundeaktiviteter/overlevelsesstrategierS. 9, l. 46: Jegkan ikke gånogen steder,uden at havehøj musik iørerne.108

Meningsfuld aktivitetUnderDATOmsorgsarbejdeS. 27, l. 41: Hunhar fået etskånejob somhandicaphjælper10 timer om ugen.Personlighygiejne/ADLS. 26, l. 16: Jeggår nu i baddagligt.S. 14, l. 23: Jegkan godt varetageegenomsorg.SocialeaktiviteterS. 18, l. 42:Jeg sesmest med enfra DATgruppen.S. 26, l. 28: Jeg såoftere min familieog venner.S. 26, l. 39: Detbetød meget formig at gå på cafémed veninderne ogpasse deres børn.S. 16, l. 11: Jeglaver spontane tingsammen med minkæreste. Jeg tagerf.eks. ud i havkajakS. 31, l. 13: Jegbesøger mineveninder rundt om iDanmark.ArbejdeS. 12, l. 5: Hun gårpå arbejde kl. 16 ifire timer tre gangeom ugen.Lektier/uddannelse/skoleS. 12, l. 31:Hun kangodt lide atvære i skole,for derslapper hunaf.109

Aleneaktivitet/afslapningHobby/interesserS. 12, l. 28:Jeg slapperaf ommorgenen.S. 23, l. 26:Jeg har lærtat kunneslappe afved at se tvS. 12, l. 28:Jeg hørermegetmusik.S. 20, l. 21:Jeg erbegyndt atlaveøreringe, såjeg kansælge dem.S. 23, l. 28:Jeg er megetpåInternettet.S. 21, l. 12: Jegkan være alenesom en aktivitetmed mig selv.S. 13, l. 24: Jegrejser ekstremtmeget.SelvskadeS. 13, l. 42:Jeg er blevetmereselvskadende.Pligter/overholde aftalerS. 14, l. 26:Jeg erbegyndt atskære mig,efter jeg erbegyndt iDAT.S. 29, l. 42: Hun ergod til at møde tiltiden og overholdeaftale.110

DøgnrytmeS. 29, l. 2: Jeg hardet godt med athave noget at ståop til.S. 11, l. 43: Jegstår op kl. otte ellerni om morgenen.S. 15, l. 31: Jeggår i seng kl. 23 ogbliver naturligt træt.TransportMadS. 13, l. 2: Hunkan nu cykle og gåuden at havemusik i ørerneS. 11, l. 44: Jegspiser morgenmad.S. 12, l. 28: Hunsynes det erhyggeligt at lavemad og er kreativogeksperimenterendei køkkenet.Pligterude/hjemmeS. 26, l. 14: Jegkan selv gøre rent.S. 29, l. 29: Jegkan få økonomientil at løbe rundt.S. 30, l. 30: Jegkan selv varetagehuset.S. 31, l. 2: Jeg kanselv varetagepraktiske ting somat ringe til banken.S. 31, l. 28: Jeghandler indsammen med enkontaktperson frastøttecenteret.S. 11, l. 46: Jeggår højt op i at påordnet regninger,vasketøj, aftalerude i byen ogtandlæge.S. 12, l. 38: Jegkan rigtig godt lideat få ordnet mineregninger.S. 14, l. 6: Jegtager opvaskeneller laver mad forat imponere minkæreste.111

Sport/motionS. 12, l. 10: Jegdyrker meget sportog især yoga.Usundeaktiviteter/overlevelsesstrategierS. 12, l. 27:Jeg rygerutroligtmeget..S. 14, l. 44:Jeg harsvært ved atkontrollerealkohol,smertestillende piller ognervemedicin.S. 17, l. 41:Jeg drikkerca. to til treglas alkoholom dagen.S. 20, l. 15:Hvis jeg skalværesammenmed familienskal jeg setynd ud.S. 23, l. 26:Jeg rygermeget.Behandling/DAT/mangler iDATS. 12, l. 45:Hun går iDAT togange omugen.S. 30, l. 19: Jeg erbegyndt at gå tilhesteterapi.S. 11, l. 35: Jeggår til ugentligesamtaler hos minkontaktperson fraDAT.S. 13, l. 5:Jeg går tildiætist engang omugen.S. 19, l. 48: Jeggår i DAT gruppeto timer om ugen.112

Basale/nødvendigedagligeaktiviteterBehandling/DAT/mangler iDATS. 18, l. 2:Jeg er nødttil at gå tildiætist.UnderDAT113

AktivitetsproblematikkerUnderDATSocialeaktiviteterS. 16, l.25: Jegbliverangst, hvisjeg skal ududen mineveninder.Pligter/overholde aftalerDøgnrytmeS. 20, l.11: jegskal tilbarnedåbom et paruger.S. 20, l.11: Jegkan ikketage tilfamiliesammenkomster udenomfattendeforberedelse.S. 20, l.26: Jegkan ikkelide atværefadder, dajeg så er icentrum.S. 12, l.35: Jegkan ikkeS. 15, l. 15:Jeg har sværtved atoverholdeaftaler medvenner114

sovealene.S. 12, l.27: jegstod sentop og sovhele tidenover mig.S. 12, l.33: Jeg ertræt iskolen ogfalder heletiden isøvn.TransportS. 16, l.38: Jegkan ikke gåud aleneuden athøremusik.Pligterude/hjemme/økonomiS. 18, l.22: Jegkan ikkeselv gå udmedskrald.S. 31, l. 28: Jeg kanikke handle indalene.S. 13, l. 19:Jeg kan ikkefå minøkonomi til atløbe rundt.Sport/motionS. 32, l. 30: Jeg kanikke spillebadminton..Usundeaktiviteter/overlevelsesstrategierS. 14, l.44: Jeg harsvært vedatkontrollerealkohol,smertestillende piller115

ognervemedicin.DATmetodensindflydelsepåaktivitetsudøvelsenSelvskadeS. 14, l. 8:Ja, jeggjorde detikke(cutting).S. 14, l.29: Det hargaranteretværetpåvirkning,tror jeg(cutting iforbindelsemed DAT).Behandling/DAT/mangleri DATS. 13, l.46: Mendet er sgulidt sværtat sidde isituationenog såskulle ringetil en, duikkekender….Altså, detgjorde jeg isidste uge,så det kangodt ladesig gøre.S. 19, l.40: Ja,fordi vi fårnoglehjælpemidlS. 26, l. 7: Jegintegrerede DATfærdighederne i minhverdag uden atskulle tænke overdet.S. 27, l. 24: Jeg vilsige det nok er enblanding(kompetencer fraDAT og ny rolle). Deter jo til dels nogetmed. At jeg har lærtnogle færdigheder iforhold til hvordanman indgår i enrelation til andremennesker og til delsnoget med, at jeg harlært, fået bearbejdetnogle ting rentpsykisk som gør, atS. 12, l. 20:Men jeg vedså, også fordiat i DAT, derfor mangesådan nogle,hvad heddersådannogle…forslagtil hvad mankan gøre, hvisdu nu sidder ien situation,og du ikke heltved, hvad duskal lave ogbegynder at fådummetanker, jamenså ved jeg, jeghar mityoga…jeg harmit116

er til, hvadvi kangøre,sådankognitivterapi, trorjeg(praktiskegøremåludenforhuset).S. 21, l.11: Altså,det hargjort, at derer visseting, jegkan gøre,som jegikke kunnefør (DATterapien).S. 21, l.12: …detkan væreting, somat skulle udad døren,f.eks. hvisjeg skalhjem tilmineforældre,så kan jeggodt blivebange,hvis jegskal ned tiltoget, fordijeg eralene pådenstrækning.Men det erblevetnemmerenu…Sådanjeg ikke føler migsom mor overfor demlængere. Og at jegikke har den rolle,hvor jeg skal løftepegefingeren forandem længere.S. 34; l. 37: Ja, dethar haft enorm storbetydning (DAT).Fordi i DAT har jegfået nogle redskaber,nogle færdigheder tilat håndtere bådekonkrete situationer,men også de følelserder er indeni mig.S. 34, l. 39: Jeg harfået nogle værktøjertil, hvordan man ersammen med folk irelationer.S. 34, l. 40: Jeg harfået nogle værktøjertil, hvordan jeghåndterer minselvskade, så denikke påvirker minhverdag.S. 34, l. 44:…iforhold til mig, hvis vitager min selvskadef.eks. så har hold-udfærdighedernebetydet rigtig meget.S. 34, l. 45:Derudover så har detogså betydet megetfor mig, den derhedder mindskesårbarhed. Det vilsige at sørge for atmin døgnrytme er iorden, med søvn,mad så vidt muligt,selvforkælelse. Jeg gørnogle godeting for migselv, det er jegrigtig god til.S. 17, l. 29:Altså, det trorjeg, det trorjeg (DAT harhaftindflydelse påakt.)…Altså,jeg tænkerbare lidt, at jegselv togvalget, at jegkunne mærkeat nu klar til attage valget tilat nu skullejeg ikke væreindlagt mere,og jeg gikogså selv udaf minmedicin.S. 17, l. 39:Men jeg trorhelt sikkert, atDAT harbyggetgrundlaget…atjeg kunne tagedenbeslutning, deter helt sikkert.ikke at væreindlagt mere).S. 18, l. 10:Opmærksomhedstræning,det gjorderigtig meget.S. 18, l. 20:Ja, fordi jeg er117

noget sombare atgøre enting adgangen ogtage detroligt ogtrækkevejret, også har dethjulpet migi stressedesituationer.S. 21, l.17: Dethjælpermig til atregulereminefølelser.S. 21, l.33: Det harværet holdudfærdighederne.Krisefærdighederne.Det er hvormandistraherersig selv ogaktiverersig selvf.eks. hvisdu er kedaf det, såskal duaktiveredig selv,ellerhandlemodsat.Det harhjulpetrigtigmeget.(DATmotion og sørge forikke at drikke og tagestoffer og alle de derforskellige ting….detkan jeg i hvert faldmærke, det er nogetjeg er meget bevistom stadigt den dag idag.S. 35, l. 9: Det harhaft stor betydningfor mig i kraft af, atnår det er du skriverunder på nogle ting.Du er med til atskrive kontrakten ogskrive, hvad den skalindeholde.S. 35, l. 13: …lige såsnart du skriverunder på det, jamenså gør det et ellerandet, i hvert faldoppe i mit hoved.Jamen så kan jegikke tillade mig ikkeat arbejde hen imodde mål, fordi jeg harskrevet under på dether.S. 35, l. 19: Det harværet alfa og omegafor mig (at kunneringe 24 timer idøgnet). Fordi jeghar tit stået i noglesituationer hvor jeghar været meget tætpå at lave selvskade,og hvor jeg så harkunnet ringe…oghvor jeg så er blevetguidet igennem til atfinde ud af hvad foren færdighed som erideelle at bruge ligenu, og hvordanrigtigpligtopfyldende (kontraktensbetydning)…Jeg tror, at detsådan psykiskpåvirker én påen eller andenmåde.S. 18, l. 27:Det har gjortalt, det hargjort rigtigmeget…Jegtror, det harhjulpet medrigtig mangeindlæggelser,at jeg ikke errøget ind heletiden, ligesomjeg plejede.Men har jegværet i enkrise, såringede jeg tilham, og såsnakkede vi…Og detbenytter jegmig stadigt afden dag i dag(ringe).S. 18, l. 43:Måske at dethavde væretto gange omugen i stedetfor en, fordijeg synesnogle gangeden der uge,man sad bareog ventede på,det skulle blivetorsdag.S. 19, l. 7: Det118

elementerder harhaftbetydning).S. 21, l.38: Meniagttage ogbeskrive,det hjalpmig meget,især eftervoldtægten, hvor duiagttagerdinefølelseruden atdømme digselv, og såbeskriverdem…Såskriver jegdet ned ogsmiderpapiretud…så dethjælpermeget,hvis maner på vej tilselvskade.S. 21, l.42: Oglavefordele ogulemper,den har jegbrugtmeget.Med altaltså, pillerog alkoholog cuttingog dethele.S. 21, l.45:Der erhåndterer jeg denfærdighed oghvordan bruger jegden.. Hvor vi så haraftalt, så prøver jegat gøre det og såskal jeg tilbage omen time og såsnakker vi omhvordan det er gået.S. 35, l. 33: Altså enstor del af det erDAT, det er jeg sletikke i tvivl om. (DATsindflydelse ellerandre faktorer).Både det at havelært alle de herfærdigheder, og detat lære at forstå detder sker rentfølelsesmæssigt…Ogsamtidig også athave fået bearbejdetnogle af de ting derhar været, samtarbejdet på hvordanfamilieforholdetskulle være.S. 35, l. 37:Derudover er jegogså utrolig spirituel.Og min tro liggerinde i det, og det vilsige at det er ogsånoget af det vi hartaget med ind i DAT.S. 36, l.13:…Det er DAT derstyrer tingene. Menjeg trækker så nogleelementer medover…Jeg har jof.eks. også nogleclairvoyanteevner…og det harkunne jeg nokgodt (savnedehjælp tilhjemmeopgaver).S. 21, l.27:…ligesomda jeg tog tilGrækenland itre måneder,hvor det helebare var nogetjuks, derkunne jeg barehuske såmange ting fraDAT, da jegvar der…jegtagerstadigvækmine papirerfrem engangimellem, hvisjeg har et ellerandet.119

igtigmeget i detder harhjulpet(DAT).S. 22, l. 1:Ja, det harværet retsvært istarten, forjeg varhele tidenbange for,om jegforstyrredenoget (tlf.kontakt)…men det errart atkunneringe tildem.S: 22, l.16:…mendet kunnevære rart,hvis dehavdenogenpersoner,der ville gåmed en udat handleind ellerdet ved jegikke,besøgsveneller sådanet ellerandet.S. 22, l.19: …ellerman kunnekommeover oglave nogleaktiviteterjeg også taget medind i behandlingen.S. 36, l. 21:Nej, egentlig ikke.(Mangler i DAT). Jegvil sige at mit forløb iDAT faktisk harværet rigtig rigtiggodt. Og der har ikkeværet sparret pånoget…og det harværet rigtig rigtiggodt at man har haftnogle virkeligengageredeterapeuter, dervirkelig har haft lysttil det her og brændtfor det her.S. 36, l. 32:Altså da det var jegvar i fase et, der vardet to gange omugen. En gang omugen med individuelterapi og så en gangom ugen med gruppeterapi.S. 36, l. 37:Nej det havde jeg detegentlig okmed.(noget hunsavnede de dagehun ikke var i DAT).Jeg gik jo så også tilpsykiatrisk fysioterapinede på sygehuseten gang om ugen.S. 36, l. 41: Og jegvil sige med dehjemmeopgave manfår, så er det hellerikke sådan at manbare sidderderhjemme. Det erhård træning120

sammen,altså hvisdu sidderderhjemmeog har lysttil at isoleredig selvfuldstændigt ellertage pillereller hvadved jeg. Såkunne detvære rart,hvis dervarligesom etværested,hvor mankunnekommeover og syeller strikkeeller eteller andet.S. 22, l.39:…mender er kuntre mål.Det villevære rart,hvis dervar lidtflere.S. 22, l.48: Ja (rartat havemålbeskrivelsen), denhængerogså påopslagstavlenderhjemme.S. 23, l.15: Ja, detderhjemme ligesåsnart du kommerhjem.S. 37, l. 1: Ikke altid.Altså jeg kunne godthave en dårlig uge hvorjeg ikke fik lavet dem.(hjemmeopgaverne)S. 37. l. 5:Så det vi gjordemeget var at hvis detvar jeg ikke kunneoverskue de derhjemmeopgaver såskulle jeg ringe tilmin terapeut, og såfik han ligesomskubbet mig lidt igang.S. 37, l. 16:I de rigtig sværeperioder, så tror jegdet ville have væretok. Men jeg tror ogsånogle gange jeg bareville have tænkt,skrub ud af mit hjem.(hjemmevejleder)121

synes jeg(DAT'sindflydelsepå at det ergået megetbedre –forforståelse).122

20. Bilag 9: Matrice over meningsfulde aktiviteterMeningsfulde AktiviteterFaserAnnaFør EUPdiagnoseUnder sygdom –Før DATUnder DAT (nu)FritidStillefritidsaktiviteter- Jeg kan godt lideat kigge ikogebøger og semad-programmer,da maden her erdistanceret framig.- Det var rart athøre musik i detoffentlige rum, dajeg så kunneslappe af.- Jeg slapper af ommorgenen.- Jeg har lært atkunne slappe afved at se tv.- Jeg hører megetmusik.- Jeg er begyndt atlave øreringe, såjeg kan sælgedem.Fysiskkrævendeaktiviteter- Jeg løb dagligt.- Jeg gik hen tilskolen i stedet forat cykle.- Jeg er meget påInternettet.- Jeg dyrkedeintensiv motionflere timer hverdag.- Jeg gik oghoppede, når jegskulle nogensteder, og cykledepå motionscykel.- For at dyrkemotion, gik jeglange ture ellervaskede op omnatten.- Jeg hoppederundt og boksede123

derhjemme.Socialeaktiviteter- Efter skole var jegsammen med enveninde.- Jeg var megetsammen med minspiseforstyrredeveninde.- Jeg ses mestmed en fra DATgruppen.- Jeg så mineveninder hver dag.ArbejdeLønnet/ulønnetarbejde- Jeg arbejdede på etplejehjem- Jeg arbejdede ien vuggestueLeg/skole/uddannelse- Det var vigtigt formig at lave lektier- Jeg gik på DTUfor at tageopdateringskurser.- Jeg kan godt lideat være i skole, forder slapper jeg af.Egen-omsorgPersonligomsorgUsundeaktiviteter- Jeg gik meget opi mit udseende.- Jeg er pånervemedicin, forikke at tænke. Detslår alle følelsernevæk.- Jeg togafføringsmiddel ogkastede op for attabe mig.- Jeg har svært vedat kontrollerealkohol,smertestillendepiller ognervemedicin.- Jeg drikker ca. totil tre glas alkoholom dagen.- Jeg tog EPO forat mærke mig selv.- Hvis jeg skalvære sammen medfamilien skal jeg setynd ud.- Jeg ryger utroligtmeget.Selvskade- Jeg slog mig selvog rev mig selv.- Jeg lavede mestselvskade, når jegvar alene eller fuld- Jeg er blevetmereselvskadende.- Jeg er begyndt atskære mig, efter124

Behandling- Jeg gik ibehandling påanoreksi-klinik, ien støtte-gruppefor anoreksiramtepiger, til diætist oghos psykolog.jeg er begyndt iDAT- Jeg går i DAT togange om ugen.- Jeg går til diætisten gang om ugen.KarinFritidStille aktiviteter- Jeg brugtefrikvartererne på atslappe af.- Jeg gik til bussen10 min. tidligere ommorgenen, så jeghavde lidt tid til migselv.Fysiskkrævendeaktiviteter- Jeg købte Cd’er ogtøj, som var påmode.- Jeg begyndte attræne meget imotionscenter forat tabe mig.Socialeaktiviteter- Jeg kunne godt lideat se film med minfar om aftenen.- Jeg besøgte ofteminebedsteforældre.- Jeg spiste is,spillede spil og gikture sammen medmin mormor ogmorfar.- Min farmor lærtemig at passe dyr,- Jeg kunne godtlide at væresammen med minfar, når han hjalpmig med praktisketing.- Jeg fik oftebesøg af min tanteog onkel.- Jeg kunne godtlide at tale i telefonmed min tante.- Jeg ser ofteremin familie ogvenner.- Det betydermeget for mig atgå på café medveninderne ogpasse deres børn.- Jeg besøger mineveninder rundt omi Danmark.- Jeg er god til atmøde til tiden og125

ordne brænde, lavemad og sy.overholde aftale.- Jeg legede medmine fætre ogkusiner hos minfarmor og farfar.ArbejdeLønnet/ulønnetarbejde- Jeg begyndte atarbejde på en kro.- Jeg har fået etskånejob somhandicaphjælper10 timer om ugen.Husarbejde ogomsorg- Jeg stod tidligt opfor at hjælpe minhandicappedelillesøster, somskulle have hjælp tilalt.- Jeg ringede oftehjem for at høre,hvordan minhandicappedesøster havde det.- Jeg kan selv gørerent.- Jeg kan selvvaretage huset.- Jeg skulle hjælpemine små søskendemed at komme op,komme i tøjet, fåmorgenmad ogsørge for de kom afsted med bussen tilskole.- Det betød allermestfor mig at væresammen med minhandicappedelillesøster.Leg/Skole/Uddannelse- Jeg lavede lektiernogle timer hvereftermiddag.- Jeg blev noglegange brugt i demindre klasser, hvisde manglede enlærer.- Jeg startede på126

social- oghjælperuddannelsen,og var rigtig glad fordet.Egen-omsorgPersonligomsorgForbruger/Samfundsborger- Jeg går nu i baddagligt.- Jeg har det godtmed at have nogetat stå op til.- Jeg kan selvvaretage praktisketing som at ringetil banken.- Jeg handler indsammen med enkontaktperson frastøttecenteret.- Jeg kan fåøkonomien til atløbe rundt.Selvskade- Jeg klemte minearme og ben idørene ogskabslågerne, sloghånden ind ivæggen, lod migfalde frivilligt ned afen trappe og væltedepå cyklen med vilje.- Min selvskadeblev værre og fleregange om dagen.Behandling- Jeg er begyndt atgå til hesteterapi.BeritFritidStillefritidsaktiviteter- Jeg rejste meget. - Jeg var ikkeselvskadende ogkom ud medaggressioner, nårjeg malede.- Jeg kan værealene som enaktivitet med migselv.- Jeg rejser127

Fysiskkrævendeaktiviteter- Jeg maledemeget.ekstremt meget.- Jeg dyrker megetsport og isæryoga.Socialeaktiviteter- Jeg gik på druk omaftenen og knaldedetil højre og venstre.- Jeg tog på arbejdefor at være sammenmed mine kolleger.- Jeg var sammenmed min mor hverdag, når hunbesøgte mig.- Jeg laverspontane tingsammen med minkæreste. Jeg tagerf.eks. ud ihavkajak.- Jeg gik til fest ogvar sammen medvennerArbejdeLønnet/ulønnetarbejde- Jeg arbejdede somtv-fotograf ca. 14-15timer hver dag i 6 år- Jeg går meget op iat møde en halv timefør på arbejde.- Jeg går påarbejde kl. 16 i firetimer tre gange omugen.Husarbejde ogomsorg- Jeg tageropvasken ellerlaver mad for atimponere minkæreste.- Jeg synes det erhyggeligt at lavemad og er kreativogeksperimenterendei køkkenetEgen-omsorgPersonligomsorg- Jeg har altid væretgod til at gå i bad.- Jeg gik meget opi at gå i bad hverdag.- Jeg købte chai- Jeg spisermorgenmad.- Jeg kan godtvaretage egen-128

latté med hjem ommorgenen ogaftenen på denlokale café.omsorg- Jeg står op kl.otte eller ni ommorgenen.- Jeg går i seng kl.23 og blivernaturligt træt.Forbruger/Samfundsborger- Jeg går højt op iat på ordnetregninger,vasketøj, aftalerude i byen ogtandlæge.- Jeg kan rigtiggodt lide at fåordnet mineregninger.- Jeg kan nu cykleog gå uden at havemusik i ørerne.UsundeaktiviteterSelvskadeBehandling- Jeg tog en massesovepiller for at fåoverstået dagen.- Jeg skar mig ogslog mit hoved indi ting eller klemtemig i døre, lavedeblå mærker overdet hele ogputtede parfumeind i mine sår.- Jeg ringede tilhospitalet.- Jeg gik tilsamtaler påhospitalet.- Jeg kunne altidkomme til tiden,når jeg skulle påhospitalet til- Jeg går tilugentlige samtalerhos minkontaktperson fraDAT.- Jeg går i DATgruppe to timer omugen.129

samtaler.130

21. Bilag 10: Matrice over aktivitetsproblematikkerAnna--------------------FritidFysisk krævendeaktiviteterFør EUPdiagnose-------------------- Jeg kunneikke gå til danspga. skaderFør sygdomUnderDAT---------------------I DAT (nu)-------------------------Sociale aktiviteter- Jeg kunne ikkeoverskue at sevenner.- Jeg bliver angst hvisjeg skal gå ud udenmine veninder.- Jeg kan ikke tage tilfamiliesammenkomsteruden omfattendeforberedelse.- Jeg kan ikke lide atvære i centrum når derer flere mennesker.- Jeg kan ikke gå udalene uden at høremusik.ArbejdeLeg/skole/uddannelse- Jeg er træt i skolenog falder hele tiden isøvn.Egen-omsorgPersonlig pleje- Min døgnrytmevar fuldstændigfucked.- Jeg kan ikke sovealene.- Jeg har svært ved atkontrollere alkohol,smertestillende pillerog nervemedicin.Forbruger/samfundsborger- Jeg kan ikke selv gåud med skrald.KarinFritid- Jeg kunne - Jeg kan ikke spille131

Fysisk krævendeaktivitetikke gå tilsport, da jegikke havdeoverskud.badminton.Sociale aktiviteter- Jeg var aldrigude og legemed venner.- Jeg kunne ikkeoverskue atoverholde aftalerArbejdeHusarbejde ogomsorg- Jeg kunne ikkeselv gøre rentuden hjælp.Leg/skole/uddannelse- Jeg blev nødt tilat stoppe på minuddannelse, dajeg blevsygemeldt.Egen-omsorgPersonlig omsorg- Jeg har aldrigfået indbyggetregelmæssigespisevaner- Jeg fik ikkevarm mad medmindre min naboinviterede migind.- Jeg kunne ikkelave varm mad.Jeg fik kunhavregryn ogrugbrød.- Jeg kunne ikkeoverskue at ståud af min sengom morgenen.- Jeg kunne ikkeselv gå i bad.Forbruger/samfundsborger- Jeg kunne ikkehandle ind, hvisder ikke varnogen, der hjalpmig.- Jeg kan ikke handleind alene.132

- Jeg kunne ikkeselv sørge for, atder var mad i mitkøleskab.- Jeg kunne ikkeselv gå påposthuset ogbetale regninger.BeritFritidSociale aktiviteter- Jeg kan ikkefungere socialt.- Jeg har svært ved atoverholde aftaler medvenner.ArbejdeLønnet/ulønnetarbejde- Jeg havde ikkeså megetarbejde, da jeggik freelance.- Jeg kunne ikkearbejde.Husarbejde ogomsorg- Jeg kunneikke overskuehuslige pligter- Jeg kunne ikkevaretage husligepligter. Ikkeengang medhjælp frahjemmevejleder.- Jeg kunne ikketage opvasken,jeg kunne ikkevaske mit tøj.Egen-omsorgPersonlig omsorg- Jeg kunne ikkelave mad.Forbruger/Samfund- Jeg kunneikke overskueselv at ordnepost ogregninger.- Jeg kunne ikkestyre minøkonomi.- Jeg kunne ikke- Jeg kan ikke få minøkonomi til at løberundt.133

- Jeg kunneikke styreøkonomien.selv ordneregninger og gåposthuset.- Jeg kunne ikkegå nogen stederuden musik iørene- Jeg kunne ikkeoverskue at tagetelefonen, nården ringede.134

22. Bilag 11: Spørgsmål til DAT terapeuter- Introducerer os selv og formålet med opgaven.- Har du et bud på hvor mange der har færdiggjort DAT?- Hvor mange procent af dem tror du var cuttere?Resultater:1) Et af vores resultat er, at DAT patienterne har fået mere fokus og har erkendtbehov for nødvendigheden af sociale relationer. Er du enig i dette?- Tror du dette har noget med bestemte moduler i DAT at gøre ellerkontaktordningen i sig selv?2) Vores informanter har nævnt følgende moduler som værende dem de harprofiteret mest af; Hold ud færdigheder, krisefærdigheder. Kan du genkende dettehos dine patienter og hvad mener du selv?3) Kan du genkende vores resultat i forhold til at patienterne kan blive mereselvskadende lige ved påbegyndelse af DAT behandlingen, da smitteeffekten igruppen kan være stor?4) Vores resultater viser, at når vores informanter lærer at integrere de lærtefærdigheder, aftager selvskaden også, mener du ligeledes det er sådan i praksis?5) Vores resultater viser at patienterne har fået flere vigtige aktiviteter i dereshverdag som for eksempel, sport og madlavning, er det noget du kan genkendehos dine patienter?6) Vores informanter mener alle at kontaktordningen og at kunne ringe 24 timerhar betydet alt for dem og har afværget mange indlæggelser og selvskadendeadfærd, kan du genkende dette?135

7) To af vores informanter mener at kontrakten har haft stor betydning for deresgennemførelse og engagement for behandlingen da det er forpligtende på enanden måde. Er du enig i dette?8) Samtlige af vores informanter nævner at de kunne have savnet en person somkunne have hjulpet dem i praksis med at integrere de lærte færdigheder i DAT, foreksempel at få hjælp til at handle ind. Bemærker du ligeledes et behov for dette?Hvis ja -tror du man kunne implementere dette i DAT?9) Ud fra din erfaring, hvad vil du så hive frem som det vigtigste element i DAT?Omvendt hvad synes du er den største mangel?136