Udvikling af plankultur - 27 kommunale eksempler

85butikker fordelt på de tre byer, der var villige til engang årligt at afgive nye omsætningsoplysninger,så udviklingen i omsætningen i bymidternes butikkerbl.a. kan sammenlignes med udviklingenpå landsplan.ErfaringerKombination af traditionelle analyser og interviewsEn samlet kortlægning af butikker og øvrige bylivsfunktionerkombineret med fx interviews er etgodt redskab til at forstå byens samlede attraktionog kvalitet (eller mangel på samme) som handels-og oplevelsesby.Detailhandelen understøttesaf andre bylivsfunktionerDe besøgende vurderer byen bedre og mere oplevelsesrig– både kulturelt og servicemæssigt,når butikker og andre funktioner er koncentreret ibymidten. Analysen kunne bruges til at trækketendenser ud og konkludere, at samlokationenbetyder noget, men det kunne være hensigtsmæssigtat få udviklet en metode til i mere kvantitativform at definere begrebet samlokation præcist.Hvor ”tæt” funktionerne skal være på hinandenfor at kunne defineres som samlokation?HandelsbarometerKonsulenten stod for indsamlingen af data og udarbejdelseaf handelsbarometret. Det er formentlignemmere for en konsulent end kommunen atfå butiksejere til at komme med fortrolige omsætningsoplysninger.Det er selvfølgelig mere omkostningskrævende,og udgiften vil ligge i omegnenaf 30.000 kr årligt. Spørgsmålet er også, om deter i kommunens eller kun handelsstandens interesse,at følge omsætningsudviklingen så nøje.For kommunen er handelsbarometeret dog enmåde at skabe bedre kontakt til detailhandelenog sikre, at detailhandelen på en anden og merePræstø er én af de tre størrebyer med detailhandel i kommunen.Gennem projektet harhandelsstandsforeningernei de tre byer erkendt, at de måsamarbejde for at sikre en positivudvikling af detailhandeleni kommunen.