implementation of the oppm - Ergoterapeutforeningen

Den usikkerhed det medfører at ændre på gamle vaner og rutiner, har også haft konsekvenser forergoterapeuterne, ved at der er nogle der har forladt arbejdspladsen på grund af manglende overskud til atgennemleve denne forandring.”Det at bruge OPPM er en kæmpe omvæltning, som tager lang tid…Det har også betydet, at vi har mistetnogen i svinget. Der er nogle som er rejst fordi det er blevet for meget for dem. Det er en lang periode, hvorman er frustreret og hvor man ikke bare kan gøre det, man plejer… Der var nogle, der ikke rigtig kunne holdetil at have den usikkerhed, for usikkerhed giver stress. Det er der nogle, der brænder ud på.”Denne usikkerhed og følelse af utilstrækkelighed er centrale elementer, som Reynolds læringsmodel ogsåbeskriver i forhold til at starte på en ny læringsproces. Disse følelser er forbundet med at starte på noget nytog er en naturlig del af en læringsproces.Efter implementeringen kan der have været høje forventninger til nogle af de ”ældre” ergoterapeuter, både fradem selv og fra omgivelserne. Disse forventninger kunne omhandle arbejdsindsats og evne til at integrere dennye teori set i forhold til den praksiserfaring, de har tilegnet sig i en længere årrække. Ergoterapeuterne skulleomprioritere i deres tid og ydelser, hvilket kan betyde, at de fik svært ved at leve op til disse forventninger.Dette kan have ført til usikkerhed. Hvis man ikke kan håndtere denne usikkerhed eller ikke får den nødvendigestøtte til det, kan det ud fra Reynolds læringsmodel have den betydning, at man har svært ved at kommevidere i sin udvikling. Har man svært ved at integrere det nye, kan man have tendens til at vende tilbage til detkendte og arbejde ud fra gamle traditioner og rutiner eller helt gå i stå. Dette kan være årsag til, at nogleergoterapeuter har haft svært ved omstillingsprocessen og at nogle endda har forladt arbejdspladsen.(Reynolds; 1942)Det nyuddannede personale havde derimod flere fordele. De var bekendte med det nyeste teori indenforergoterapifaget og de var fra uddannelsestiden vant til hele tiden at lære nyt og omstille sig. Derudover havdede ikke været i praksis så længe, så de havde ikke tillagt sig faste vaner og rutiner, som ville være svære atgive slip på.”Det er nok nemmere at omstille sig, når man kommer ind i starten af en omstillingsproces og faktisk arbejderhen imod det, man har lært på skolen…””Jeg var nok en af dem, der var mere positiv overfor implementeringen, mens der var andre, der var mereskeptiske, fordi de ikke kendte noget til det. Jeg var nok heldig, fordi jeg ikke havde noget gammel bagage, jegskulle ændre.”