Mærk verden - DTU Aqua

More documents

Recommendations

Info

Figur 7: I 1997 undersøgte DFU fordelingen af bundlevende epibentiske dyr på 17 stationer i Agerø-området. Området har været lukket for muslingefiskeri siden 1988. Prøvetagningen viste, at fordelingen af dyr ikke fulgte grænserne for området, men opdelte sig i 4 grupper (A-D), der overskred gænserne til det lukkede område. Undersøgelsen viser således, at også andre påvirkninger end muslingefiskeriet styrer fordelingen af bundlevende dyr. 8 Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden - et biologisk bæredygtigt fiskeri? 15 23 Dover Odde Visby bredning 18 A 22 20 naens artssammensætning og tæthed. En analyse af optællingerne viste, at stationerne kunne opdeles i fire grupper, og at grænserne for disse grupper ikke fulgte grænserne for det lukkede område (Fig. 7). Undersøgelsen kunne således ikke vise, at fordelingen af epifaunaen var formet af fiskeriet efter blåmuslinger.Trawl- og garnfiskeri i og uden for det lukkede område i perioden 1995-97 kunne heller ikke dokumentere en øget biomasse eller artsrigdom af fisk i det 11 B 21 Skibsted fjord 10 7 Agerø Grænserne til det lukkede område 4 C 1 Jegindø Mors lukkede område. Nye engelske undersøgelser har vist, at dyr som søfjer, der umiddelbart betragtes som værende særdeles sensitive over for påvirkninger af bunden, har flere forskellige mekanismer til at begrænse skaden fra fiskeredskaber. Forhåndsundersøgelser i Limfjorden har ligeledes vist, at søanemoner kan retablere sig efter at være blevet afrevet et substrat og overleve mere end et år på trods af synlige skader efter skrabningen. En del arter kan således forven- 19 5 6 8 D 24 9
Figur 8: Model, der viser den relative betydning af fiskeriets forstyrrelse i forhold til de naturlige forstyrrelser, der påvirker et havområde. De naturlige forstyrrelser rækker fra effekten af iltsvind og storme og ned til forstyrrelser fra enkelte arters aktivitet, som f.eks dyr der graver i bunden eller alger der sedimenterer på bunden (Modificeret efter Jennings og Kaiser, 1998). I områder som Limfjorden, hvor hyppigheden af naturlige forstyrrelser er høj, vil fiskeriets forstyrrelse være lille i forhold til omfanget af naturlige forstyrrelser. I et mere stabilt system som f.eks den dybe del af Skagerak, hvor hyppigheden af naturlige forstyrrelser er lille, vil omfanget af fiskeriets forstyrrelse være relativ stor. Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden - et biologisk bæredygtigt fiskeri? Naturlig forstyrrelse Fiskeri forstyrrelse Hyppig Sjælden Naturlig forstyrrelse tes at have en naturlig modstandskraft mod fiskeriforstyrrelser. Andre påvirkninger end muslingeskraberiet har altså også betydning for fordelingen af fisk og bunddyr i de lukkede områder. En forudsætning for at kunne registrere en ændring i fauna-sammensætningen i forbindelse med en fiskeripåvirkning er, at den effekt, der fremkaldes af fiskeriaktiviteten, er større end de effekter, der skyldes andre menneskeskabte eller naturlige påvirkninger (Fig. 8). Således er det vanskeligt at dokumentere effekter af fiskeri i områder, der hyppigt forstyrres af andre hændelser. Limfjorden har i mange år været særdeles eutrofieret, og Limfjords-amterne har registreret, at 15-20 % af fjorden i gennemsnit påvirkes af iltsvind (
Page 1 and 2: Nr. 50 2000 FISK & HAV Nr. 50 2000
Page 3 and 4: Nr. 50, 2000
Page 5 and 6: og hvor, der må fiskes. På trods
Page 7 and 8: med planteplanktonets hendøen og f
Page 9: Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden
Page 13 and 14: Referencer Blåmuslinge-fiskeriet i
Page 15 and 16: Figur 1: Områder i den sydlige del
Page 17 and 18: Det bevirkede, at store dele af fis
Page 19 and 20: mme hos Ising i Kattegat Miljøets
Page 21 and 22: Miljøets indflydelse på fiskebest
Page 23 and 24: Konge Å, Ribe Å, Brede Å og Vid
Page 25 and 26: Figur 1: Kortet viser de floder og
Page 27 and 28: forsigtighedsprincippet må disse u
Page 29 and 30: præmie), og sammen med de umærked
Page 31 and 32: Figur 3 viser den procentvise forde
Page 33 and 34: Referencer Men hvorvidt disse laks
Page 35 and 36: Figur 1: Undersøgelsesområdet ved
Page 37 and 38: den almindelige tidevandsbevægelse
Page 39 and 40: Et medlem af Snapper-familien overe
Page 41 and 42: Figur 2: Udbredelsen af C. finmarch
Page 43 and 44: Figur 5: Vinterudbredelsen af C. fi
Page 45 and 46: 68 66 64 62 60 58 Figur 7: Voks-est
Page 47 and 48: Figur 9: Færø-Shetland- Rendens s
Page 49 and 50: Referencer Beare, D. J. and McKenzi
Page 51 and 52: Calanus 3,5 mm Acartia 1 mm Oithona
Page 53 and 54: Observeret reaktionsafstand (cm) 0.
Page 55 and 56: position og dermed vælge at flygte
Page 57 and 58: Figur 6: Marin sne-aggregat optaget
Page 59 and 60: I tropiske og subtropiske dele af v
Page 61 and 62:
ev (rigs to reefs), kendes fra bl.a
Page 63 and 64:
fra overfladen kunne dog samle spre
Page 65 and 66:
der derfor normalt alligevel ikke t
show all

Mærk verden - DTU Aqua

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?