Mærk verden - DTU Aqua

More documents

Recommendations

Info

Figur 2: Snit af vandsøjlen langs det midterste af vores transekter. Skrænten fra kontinentalsoklen er vist, og de blå linier viser vandets temperatur. Den grønne konturering viser algernes forekomst, fortrinsvis omkring springlaget. 34 Fiskelarver i troperne Vejr og hydrografi Vi er også interesserede i de økologiske forskelle mellem monsun-perioderne. I dette område skifter vejrforholdene mellem to vidt forskellige perioder, den tørre monsunperiode fra januar til maj, der er præget af tørre vinde fra kontinentet (fralandsvind), og den våde monsunperiode august til november, der er præget af fugtig luft, der blæser ind fra havet. På grund af ændringen i solindstråling og vindpåvirkning kan produktionsforholdene i havet skifte imellem monsunperioderne, og vores feltindsamling dækker derfor hver af disse perioder. De hydrografiske forhold undersøges med en dybde-profilering af temperatur og saltholdighed langs linier der strækker sig fra kysten til det dybe vand (Fig.1). Figur 2 viser hvorledes temperaturen varierer i et sådant snit, med en sammenligning mellem monsun-perioderne. På grund af den stærke og relativt konstante varmepåvirkning i troperne er vandet meget kraftigt lagdelt. Denne lagdeling bevirker at udvekslingen Dybde (meter) 0 -50 -100 -150 97.30 98.00 Længdegrad af vand fra bund til top bliver meget lille. Jo varmere vandet er, des lettere er det, og der er derfor en stor forskel mellem massefylden af vandet fra top til bund. Da der hele tiden sker en udsynkning af organismer fra overfladelaget fjernes der næringstoffer herfra, og en fortsat algeproduktion er betinget af opblanding af bundvand og tilbageførsel af næringsstoffer til vandsøjlen. Da der i modsætning til tempererede egne er en stor temperatur- (og massefylde-) forskel hele året, er produktionen afhængig af at der sker en kraftig fysisk påvirkning af vandsøjlen. Der er to mulige kræfter der kan give denne opblanding: vinden og tidevandet.Vindpåvirkningen er særlig stor i den våde monsunperiode, hvilket kan ses ved at de øverste 40-50 meter af vandsøjlen er mere opblandet i denne periode, og skillefladen (springlaget) mellem varmere og relativt koldere vand er rykket længere ned (fra cirka 45 meter til cirka 60 meter, Fig. 2). Tidevandspåvirkningen viser sig ved to fænomener. For det første fører Tørre monsun-periode Våde monsun-periode 97.30 98.00 Længdegrad
den almindelige tidevandsbevægelse vandet ind mod kysten og tilbage, og denne bevægelse over havbunden giver på de lavere dybder en vis opblanding af vandsøjlen. Endvidere sætter tidevandsbevægelsen gang i en speciel bølgedannelse i temperaturspringlaget – der dannes såkaldte interne bølger. Disse interne bølger er særligt markante i Andamanerhavet. Mens de interne bølger i andre områder oftest har et udsving på et par meter, kan bølgerne i vores undersøgelsesområde svinge med helt op til 50 meter fra øverste til nederste placering (dvs. fra “bølgetop” til “bølgedal”). Den kraftigste bølgebevægelse fandt vi umiddelbart uden for sokkel-skrænten, ved omkring 200 meters vanddybde.Vi kan se bølgebevægelserne ved at gentage profileringerne af vandsøjlen igennem et bestemt tidsrum. I figur 3 er illustreret hvordan springlaget bevægede sig op og ned under et ophold på en station udenfor sokkel-skrænten. Plankton-produktion og -forekomst De hydrografiske forhold, med temperatur-lagdeling, vind og tidevand, betyder at plankton-forekomst er højest i den øverste del af springlaget, mens forekomsten i øvrigt synes at toppe i området ved kysten, hvor vanddybden er cirka 60 meter, samt udenfor sokkel-skrænten, i området med cirka 200 meter vanddybde. Dette mønster gør sig tillige gældende for vores målinger af alge-, bakterie- og vandloppe-produktion. I den sydlige del af vores undersøgelsesområde, hvor soklen er meget smal, kan vi kun skelne én top, men over den bredere sokkel i den nordlige del ser vi en tydelig adskillelse mellem to områder. Figur 4 viser variationen i mængden af store vandlopper langs Dybde (meter) 0 -25 -50 -75 -100 Fiskelarver i troperne Udsving i springlag over tid 0.2 0.4 0.6 0.8 1.0 1.2 Tid (timer) Figur 4: De store zooplankton-organismer, fortrinsvis vandlopper, fordeler sig med størst biomasse på hver side af kontinentalsokkel-skrænten. Målinger langs vores nordligste transekt. Biomasse (mg tørvægt m 2 ) 800 600 400 200 0 Skrænten Figur 3: Resultatet af gentagne målinger på samme station. De blå linier viser vandets massefylde (kg per kubikmeter), og den grønne konturering viser algeforekomsten (med størst koncentration i springlaget). Over cirka en time ser vi at springlaget kører op og ned. 97 98 Længdegrad 35
Page 1 and 2: Nr. 50 2000 FISK & HAV Nr. 50 2000
Page 3 and 4: Nr. 50, 2000
Page 5 and 6: og hvor, der må fiskes. På trods
Page 7 and 8: med planteplanktonets hendøen og f
Page 9 and 10: Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden
Page 11 and 12: Figur 8: Model, der viser den relat
Page 13 and 14: Referencer Blåmuslinge-fiskeriet i
Page 15 and 16: Figur 1: Områder i den sydlige del
Page 17 and 18: Det bevirkede, at store dele af fis
Page 19 and 20: mme hos Ising i Kattegat Miljøets
Page 21 and 22: Miljøets indflydelse på fiskebest
Page 23 and 24: Konge Å, Ribe Å, Brede Å og Vid
Page 25 and 26: Figur 1: Kortet viser de floder og
Page 27 and 28: forsigtighedsprincippet må disse u
Page 29 and 30: præmie), og sammen med de umærked
Page 31 and 32: Figur 3 viser den procentvise forde
Page 33 and 34: Referencer Men hvorvidt disse laks
Page 35: Figur 1: Undersøgelsesområdet ved
Page 39 and 40: Et medlem af Snapper-familien overe
Page 41 and 42: Figur 2: Udbredelsen af C. finmarch
Page 43 and 44: Figur 5: Vinterudbredelsen af C. fi
Page 45 and 46: 68 66 64 62 60 58 Figur 7: Voks-est
Page 47 and 48: Figur 9: Færø-Shetland- Rendens s
Page 49 and 50: Referencer Beare, D. J. and McKenzi
Page 51 and 52: Calanus 3,5 mm Acartia 1 mm Oithona
Page 53 and 54: Observeret reaktionsafstand (cm) 0.
Page 55 and 56: position og dermed vælge at flygte
Page 57 and 58: Figur 6: Marin sne-aggregat optaget
Page 59 and 60: I tropiske og subtropiske dele af v
Page 61 and 62: ev (rigs to reefs), kendes fra bl.a
Page 63 and 64: fra overfladen kunne dog samle spre
Page 65 and 66: der derfor normalt alligevel ikke t

Mærk verden - DTU Aqua

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?