Mærk verden - DTU Aqua

More documents

Recommendations

Info

M-74 forårsaget dødelighed 18 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 M-74 Sild Brisling Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 Figur 7: Sammenhængen mellem dødeligheden hos Østersø-laks som følge af M-74 og forekomsten af sild og brisling i Østersøen. Bestandsstørrelsen af især brisling følger meget tydeligt mønstret i M-74 dødeligheden. 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 Gydebiomasse (1000 tons)
Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed I 1974 opstod et problem i svensk opdræt af laks til udsætning i Østersøen. En del af lakseynglen udviste pludselig kort før de skulle til at tage føde til sig udstående øjne og blødninger i hjerteregionen og de blev mørkfarvet og døde indenfor få dage. Moderfiskene havde i mange tilfælde nervøse symptomer som f.eks. balanceproblemer. Fænomenet blev kaldt M-74 (M for Miljön (miljøbetinget) og 74 for årstallet det første gang blev observeret). Problemet forekom i en årrække, hvorefter det forsvandt. Fra slutningen af 1980’erne tiltog det dog igen, og i begyndelsen af 1990’erne kulminerede det med at ynglen fra 90 % af hunlaksene døde. Laksens foretrukne føde er sild og brisling, og netop disse arter er igennem 1990’erne forekommet i meget store mængder i Østersøen (Fig. 7), dels fordi en række milde vintre har begunstiget deres formeringssucces, og dels fordi bestanden af deres vigtigste fjende – torsken – er meget lav på grund af kraftigt fiskeri og ringe formeringssucces. Sild og brisling indeholder et enzym kaldet thiaminase, som nedbryder thiamin (vitamin B1).Ved at æde disse fisk, udsætter laksen sig for risikoen for at få mangel på vitamin B1. De nervøse symptomer, som blev observeret hos moderfiskene lignede meget symptomer, der tidligere havde været beskrevet fra pattedyr med vitamin B1mangel. Det viste sig muligt at få lakseynglen til at overleve ved at tilsætte vitamin B1 til vandet og ved at give moderfiskene en indsprøjtning med vitamin. En sådan behandling kan dog kun gennemføres under opdrætsforhold, mens den vilde laksebestand stadig er truet på grund af M-74-problemet. Vitaminbehandlingen kan kurere symptomerne hos de opdrættede laks, men der findes endnu ikke en entydig forklaring på, hvorfor laksene skulle få M-74 netop nu. Der har tidligere eksisteret store silde- og brislingebestande i Østersøen, uden at det gav anledning til M-74. Der må derfor også være nogle andre faktorer, som griber forstyrrende ind i vitamin B1-omsætningen, og det er her, man har mistanke om, at det menneskeskabte bidrag – de miljøfremmede stoffer, som PCB (polychlorerede bifenyler) og forskellige dioxinforbindelser – kommer ind i billedet. Baggrunden for at M-74 pludselig har fået så stor betydning i de seneste år synes altså at være et kompliceret samspil mellem naturlige faktorer som milde vintre, og dermed stor formeringssucces hos sild og brisling, og menneskeskabte miljøændringer i form af miljøfremmede stoffer, hvis effekt man endnu ikke har klarlagt. Disse eksempler viser, at dødelighed i vores fiskebestande ikke nødvendigvis er forårsaget af, at fisken er blevet ramt af en simpel infektionssygdom, men at det ofte er et komplekst samspil mellem en lang række menneskeskabte og naturlige forhold, som kan have afgørende betydning for fiskebestandenes sundhedstilstand. 19
Page 1 and 2: Nr. 50 2000 FISK & HAV Nr. 50 2000
Page 3 and 4: Nr. 50, 2000
Page 5 and 6: og hvor, der må fiskes. På trods
Page 7 and 8: med planteplanktonets hendøen og f
Page 9 and 10: Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden
Page 11 and 12: Figur 8: Model, der viser den relat
Page 13 and 14: Referencer Blåmuslinge-fiskeriet i
Page 15 and 16: Figur 1: Områder i den sydlige del
Page 17 and 18: Det bevirkede, at store dele af fis
Page 19: mme hos Ising i Kattegat Miljøets
Page 23 and 24: Konge Å, Ribe Å, Brede Å og Vid
Page 25 and 26: Figur 1: Kortet viser de floder og
Page 27 and 28: forsigtighedsprincippet må disse u
Page 29 and 30: præmie), og sammen med de umærked
Page 31 and 32: Figur 3 viser den procentvise forde
Page 33 and 34: Referencer Men hvorvidt disse laks
Page 35 and 36: Figur 1: Undersøgelsesområdet ved
Page 37 and 38: den almindelige tidevandsbevægelse
Page 39 and 40: Et medlem af Snapper-familien overe
Page 41 and 42: Figur 2: Udbredelsen af C. finmarch
Page 43 and 44: Figur 5: Vinterudbredelsen af C. fi
Page 45 and 46: 68 66 64 62 60 58 Figur 7: Voks-est
Page 47 and 48: Figur 9: Færø-Shetland- Rendens s
Page 49 and 50: Referencer Beare, D. J. and McKenzi
Page 51 and 52: Calanus 3,5 mm Acartia 1 mm Oithona
Page 53 and 54: Observeret reaktionsafstand (cm) 0.
Page 55 and 56: position og dermed vælge at flygte
Page 57 and 58: Figur 6: Marin sne-aggregat optaget
Page 59 and 60: I tropiske og subtropiske dele af v
Page 61 and 62: ev (rigs to reefs), kendes fra bl.a
Page 63 and 64: fra overfladen kunne dog samle spre
Page 65 and 66: der derfor normalt alligevel ikke t

Mærk verden - DTU Aqua

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?