Mærk verden - DTU Aqua

More documents

Recommendations

Info

Tæthed (no m 2 ) 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Figur 5: Tætheden af fiskelarver, med størst forekomst på hver side af skrænten. Sammensætningen af familier er vist med forskellig farve. Målinger langs vores nordligste transekt. 36 Fiskelarver i troperne Fiskelarvernes forekomst i marts Andre Orlogsmandsfisk Makrelfisk Havaborrer Kutlinger Kardinalfisk Slughalsfisk Prikfisk Laksesildinger Næsehornstorsk Hestemakreller Hvarrer Snappere Skrænten 0 97 98 Længdegrad den nordligste indsamlings-linie. På samme måde kan vi i det nordlige område tydeligt adskille to koncentrationer af fiskelarver, en på hver side af sokkel-skrænten (Fig. 5). Vi ser det samme mønster i begge monsunperioder, og der var ikke særlig stor forskel på plankton-forekomst og -produktion mellem de to perioder. I absolutte tal er planktonbiomasse og -produktion i samme størrelsesorden som vi finder det i sammenlignelige områder i vore tempererede egne – biomassen generelt lidt lavere, produktionen generelt lidt højere. Fiskelarve-diversitet og gydeområder Vores prøver, som vi indsamler med et 2 meter ring-net (se Fisk og Hav nr. 42, s.17), indeholder en utrolig artsrigdom af fiskelarver. Ikke mindre end 109 familier er repræsenteret, og da vi ofte finder 3-4 arter i hver familie, har vi haft i hvert fald 300 arter i vores prøver! Der er dog nogle bestemte familier, der er dominerende i området. På figur 5 er med forskellige farver illustreret hvorledes forekomsten af fiskelarver er fordelt på de dominerende familier.Tydeligvis er familier som Hestemakreller, Hvarrer, Snappere og Næsehornstorsk blandt de mere talrige i området. Figur 6 viser tegninger af repræsentanter for to almindelige familier, lavet af en af vore thailandske samarbejdspartnere. Af figur 5 fremgår også at de dominerende arter enten har deres forekomst i det kystnære område eller i området længere fra kysten. Denne forskel i fiskelarve-samfund mellem de to områder er gennemgående for alle vore undersøgelser i området, og er i
Et medlem af Snapper-familien overensstemmelse med den beskrevne levevis for de voksne fisk. Nogle fiske-familier har fortrinsvis kystnære repræsentanter (f.eks. Hestemakreller og Snappere), mens andre lever på dybere vand (f.eks. Prikfisk og Laksesildinger). Med vores gentagne opmåling af forekomst i området har vi kunnet påvise en gennemgående struktur i den taxonomiske (artsmæssige) sammensætning af fiskelarverne, ændringer der ses lige fra det mest kystnære område og ud til de store vanddybder. Denne strukturering følger bundforhold og hydrografi, og hænger endvidere sammen med observerede ændringer i organiseringen af de øvrige plankton-organismer, som fiskelarverne lever af. Inden for samme måned ses samme taxonomiske sammensætning over store afstande (langs kysten). Denne ændrer sig over tid, men der er stadig en strukturering i forhold til bunddybde og hydrografi. Fiskelarver i troperne Figur 6: Fiskelarver er ofte spændende og flotte. Tegninger af Vudhichai Janekarn. Et medlem af Hestemakrel-familien Konklusion Vores undersøgelse er en af de mest dybtgående indenfor beskrivelse af planktonsamfund i troperne, og vi har vist at der er en nøje sammenhæng mellem de hydrografiske forhold og planktonnets sammensætning. De enkelte fiskearter gyder inden for afgrænsede områder (bestemt ved bunddybde og hydrografi) og fiskelarverne fastholdes i disse bestemte opvækstområder. Blandt andet ved bedømmelsen af risici ved menneskets miljøbelastning er det vigtigt at være opmærksom på at havet ikke er en ensartet “suppe”, men at vigtige opvækstområder for fisk ofte er afgrænset til en lille del af havet. Forekomsten af fiskelarver viser at udbredelsen af fisk strækker sig langt ud over de traditionelle fiskepladser i området. En nøjere analyse af artssammensætning for arter af eventuel kommerciel interesse kan give et fingerpeg der kan hjælpe til udviklingen af alternative fiskerimuligheder i Andamaner-havet. 37
Page 1 and 2: Nr. 50 2000 FISK & HAV Nr. 50 2000
Page 3 and 4: Nr. 50, 2000
Page 5 and 6: og hvor, der må fiskes. På trods
Page 7 and 8: med planteplanktonets hendøen og f
Page 9 and 10: Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden
Page 11 and 12: Figur 8: Model, der viser den relat
Page 13 and 14: Referencer Blåmuslinge-fiskeriet i
Page 15 and 16: Figur 1: Områder i den sydlige del
Page 17 and 18: Det bevirkede, at store dele af fis
Page 19 and 20: mme hos Ising i Kattegat Miljøets
Page 21 and 22: Miljøets indflydelse på fiskebest
Page 23 and 24: Konge Å, Ribe Å, Brede Å og Vid
Page 25 and 26: Figur 1: Kortet viser de floder og
Page 27 and 28: forsigtighedsprincippet må disse u
Page 29 and 30: præmie), og sammen med de umærked
Page 31 and 32: Figur 3 viser den procentvise forde
Page 33 and 34: Referencer Men hvorvidt disse laks
Page 35 and 36: Figur 1: Undersøgelsesområdet ved
Page 37: den almindelige tidevandsbevægelse
Page 41 and 42: Figur 2: Udbredelsen af C. finmarch
Page 43 and 44: Figur 5: Vinterudbredelsen af C. fi
Page 45 and 46: 68 66 64 62 60 58 Figur 7: Voks-est
Page 47 and 48: Figur 9: Færø-Shetland- Rendens s
Page 49 and 50: Referencer Beare, D. J. and McKenzi
Page 51 and 52: Calanus 3,5 mm Acartia 1 mm Oithona
Page 53 and 54: Observeret reaktionsafstand (cm) 0.
Page 55 and 56: position og dermed vælge at flygte
Page 57 and 58: Figur 6: Marin sne-aggregat optaget
Page 59 and 60: I tropiske og subtropiske dele af v
Page 61 and 62: ev (rigs to reefs), kendes fra bl.a
Page 63 and 64: fra overfladen kunne dog samle spre
Page 65 and 66: der derfor normalt alligevel ikke t

Mærk verden - DTU Aqua

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?