Mærk verden - DTU Aqua

More documents

Recommendations

Info

Figur 8: CPR-data. Tal-linierne på figuren viser koncentrationen (antal individer per 3 m 3 CPR-prøve) af C. finmarchicus i månederne februar–maj. Koncentrationen er også indikeret med farver; rødere farver signalerer højere koncentration. Data: Beare and McKenzie 1999 44 En fed vandloppe 64 62 60 58 56 64 62 60 58 56 Februar April -10 -5 0 5 10 -10 -5 0 5 10 med overfladestrømmen ind i Nordsøen. Den historiske serie af CPRdata viser at en øget koncentration af C. finmarchicus først er synlig i den nordlige del af Nordsøen i marts/april måned (Fig. 8). Modellerne viser at det der styrer styrken af den overfladestrøm, som fører Calanus ind i Nordsøen, er vindretning og -styrke.Vind fra nordvest i de perioder hvor vandloppen kommer op i overfladen fra dvale, er meget vigtig for at den overhovedet kan komme ind i Nordsøen.Variationer i overfladestrømninger gennem tiden synes at kunne forklares ud fra Marts Maj -10 -5 0 5 10 -10 -5 0 5 10 nogle svingninger i klimaforholdene, som kaldes den nordatlantiske “oscillation”, og som dannes ved variationer i atmosfærisk trykforskel mellem Azorerne og Island. En anden vigtig strøm er Norskehavs-dybvandsstrømmen, som Calanus føres med af når den er i dvale. Det viser sig at volumen og styrken af denne dybhavsstrøm er blevet mindre i de sidste 30 år (Fig. 9), fortrinsvis på grund af klimatiske ændringer. Det vil sige, at da Calanus har begrænset sig til at ligge i dvale i denne strøm, kan man regne med at mængden af Calanus i Færø- Shetland-Renden gennem de senere år er blevet formindsket i samme for
Figur 9: Færø-Shetland- Rendens saltindhold samt en angivelse af hvor stor en del af det dybe vand i renden, der stammer fra Norskehavsdybvandsstrømmen (NSDW). Turrell m.fl., 1999 hold og volumen som aftagelsen af Norskehavs-dybvandsstrømmen. Basispopulationen af vandloppen, som danner grundlag for Nordsøens forårsproduktion, er derfor blevet ca. 20 % mindre. Hvorfor al det fedt? Calanus som er i dvale er fuld af fedt af en type som kaldes voks-estere. Voks-esterne sidder i en blære som fylder kroppen og kan udgøre over 60 % af dyrets tørvægt. Målinger om vinteren viser at selvom vandloppen ikke kan spise på det dybe vand, bruger den ikke mærkbare mængder af voks-estere i de 7-9 måneder den er i dvale. Så hvorfor opsamle al det fedt hvis dyret ikke forbrænder det? Dette spørgsmål bliver endnu mere relevant når man ved at fedt har positiv opdrift i vand og at dyret burde flyde på overfladen med al dette fedt. Det må koste meget energi at svømme ned til 800 m mod opdriftskraften fra al dette fedt. 34.93 34.92 34.91 34.90 34.89 1900 En fed vandloppe Men det viser sig at strategien slet ikke er så dårlig. Målinger af den type fedt som Calanus opsamler, voksestere, viser at med lavere temperatur og højere tryk, dvs. dybere nede i vandsøjlen, bliver forskellen på tætheden af voks-estere og havvand mindre. Selvom vandloppen har positiv opdrift ved overfladen, har den på 800 m dybde samme massefylde som vand og er dermed opdriftsmæssig neutral. Så den eneste måde hvorpå en passiv Calanus i dvale kan vedligeholde sin position i det kolde vand, er at have masser af fedt og ikke bruge det. Om foråret behøver Calanus kun at svømme lidt op fra den ”neutrale zone”, hvorefter opdriftskraften fra fedtet bærer den op, dvs. nu får vandloppen den investerede energi fra svømmeturen ned i dybet tilbage. På vejen op til overfladen bruger den desuden voks-estere til forskellige funktioner, men størstedelen bruges dog til at udvikle gonader og når den kommer op i overfladen er den klar til reproduktion. Calanus kan på den måde kontrollere hastigheden af Saltindhold på 800 m NSDW-bidrag Saltindhold på 800 m NSDWbidrag 0.95 0.90 0.85 0.80 0.75 0.70 0.65 1920 1940 1960 1980 0.60 2000 År 45
Page 1 and 2: Nr. 50 2000 FISK & HAV Nr. 50 2000
Page 3 and 4: Nr. 50, 2000
Page 5 and 6: og hvor, der må fiskes. På trods
Page 7 and 8: med planteplanktonets hendøen og f
Page 9 and 10: Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden
Page 11 and 12: Figur 8: Model, der viser den relat
Page 13 and 14: Referencer Blåmuslinge-fiskeriet i
Page 15 and 16: Figur 1: Områder i den sydlige del
Page 17 and 18: Det bevirkede, at store dele af fis
Page 19 and 20: mme hos Ising i Kattegat Miljøets
Page 21 and 22: Miljøets indflydelse på fiskebest
Page 23 and 24: Konge Å, Ribe Å, Brede Å og Vid
Page 25 and 26: Figur 1: Kortet viser de floder og
Page 27 and 28: forsigtighedsprincippet må disse u
Page 29 and 30: præmie), og sammen med de umærked
Page 31 and 32: Figur 3 viser den procentvise forde
Page 33 and 34: Referencer Men hvorvidt disse laks
Page 35 and 36: Figur 1: Undersøgelsesområdet ved
Page 37 and 38: den almindelige tidevandsbevægelse
Page 39 and 40: Et medlem af Snapper-familien overe
Page 41 and 42: Figur 2: Udbredelsen af C. finmarch
Page 43 and 44: Figur 5: Vinterudbredelsen af C. fi
Page 45: 68 66 64 62 60 58 Figur 7: Voks-est
Page 49 and 50: Referencer Beare, D. J. and McKenzi
Page 51 and 52: Calanus 3,5 mm Acartia 1 mm Oithona
Page 53 and 54: Observeret reaktionsafstand (cm) 0.
Page 55 and 56: position og dermed vælge at flygte
Page 57 and 58: Figur 6: Marin sne-aggregat optaget
Page 59 and 60: I tropiske og subtropiske dele af v
Page 61 and 62: ev (rigs to reefs), kendes fra bl.a
Page 63 and 64: fra overfladen kunne dog samle spre
Page 65 and 66: der derfor normalt alligevel ikke t

Mærk verden - DTU Aqua

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?