13.07.2015 Views

Reaktioner på forandringshastighed - Instituttet for Fremtidsforskning

Reaktioner på forandringshastighed - Instituttet for Fremtidsforskning

Reaktioner på forandringshastighed - Instituttet for Fremtidsforskning

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

der prøver at levendegøre historien med værksteder,rekonstruktioner og middelalderspil.En interviewet <strong>for</strong>søgsperson på et jernaldercenter udtalte ”Jeg kom ind til nogle urinstinkter””Når jeg har min jernalderdragt på, så føler jeg miganderledes, ikke tilbage i tid, men i rødderne. Jegføler mig meget jernalder-agtig.” Under<strong>for</strong>stået:Det er positivt og autentisk. 24)”Fortidsfamilierne føler, de kommer tættere påsig selv, og at de voksne giver de sande værdiervidere til børnene: at have respekt <strong>for</strong> tingene ogvide, at de ikke bare kommer flyvende, men at derskal arbejdes <strong>for</strong> dem. At man skal vide, hvor tingenekommer fra, hjælpe hinanden, arbejde sammen ognyde det nære…man er helt nede at røre muldjorden,ved det rigtige, det sunde, væksten, grøden og elementerne,”siger antropologen Johanne Steenstrup.En af de klare goder ved opholdet i jernalderen er,at virkeligheden bliver mere gennemskuelig. Den ermere enkel, og ens identitet er lettere at få øje på:”Det er tydeligt, hvilke færdigheder og anlæg manhar. Man respekterer en god opfinder, en kender afurter og bær. Familierne lægger mærke til,om de andres børn tager del i arbejdet”.Under historie hører også nostalgi- og retrobølgen:Salg af gamle dage, selv af bronzealderen: BagerietAurion har lanceret et nyt hvedemelsprodukt: Spelt,en særlig slags hvedemel, der er behandlet som <strong>for</strong>3000 år siden, og som der er fundet rester af frayngre bronzealder.I slutningen af 90’erne oprettede FN et kontor <strong>for</strong>oprindelige folk og deres rettigheder. De naturligefolkeslags levevilkår skal beskyttes på falderebet,før der ikke er noget tilbage at bevare.NaturAngiveligt som modreaktion på det store tids<strong>for</strong>brugmed digitalt fjern-nærvær vælger europæerne i stigendegrad naturen som opholdssted i fritiden, selvomantallet af fritidstilbud i øvrigt er steget.• Hvor 90% af danskerne besøger skoven mindstén gang om året, besøger kun 57% biblioteket,45% biografen og 32% teatret. Stilheden fremhævessom attraktiv af skovens besøgende 25) .• Orkanen i Nordvesteuropa i december 1999vakte tumult. Naturen satte sig igennem, og densvildskab blev <strong>for</strong> en kort bemærkning et højaktueltemne og en sjælden oplevelse.Biodiversiteten er truet. Regnskove erstattes aførken, og flere dyrearter er enten borte eller stærkttruet. Uddøende arter er bevaringsværdige. Bortsetfra de sygdomme og bakterier mennesket sætterhårdt ind <strong>for</strong> at udrydde. Genteknologien vil fremmebestemte gener og hæmme andre.Men en udvalgt del af biodiversiteten er altsåbevaringsværdig. Den musealiserer vi i botaniskehaver og naturreservater. Botaniske haver har oprettetfrø- og genbanker med det <strong>for</strong>mål at bevare truedeog sjældne arter. Ved en særlig behandling kanfrøene bevare levedygtigheden og spireevnen gennemhundreder af år 26) .En svensk undersøgelse fra 1992 viste, at børn inaturbørnehaver trives bedre end børn i almindeligebybørnehaver. Trivslen er udregnet i færre sygedage,bedre motorik og koncentrationsevne. Amerikanske<strong>for</strong>skere har påvist tilsvarende sammenhæng mellemtrivsel og natur. ”Patienter, der var indlagt på hospitalsstuermed udsigt til smuk natur, havde mindrebrug <strong>for</strong> smertestillende medicin og blev udskrevettidligere end dem, der opholdt sig på stuer udennaturudsigt. Andre arbejdede med naturen som”helbreder” af en stadigt hyppigere lidelse kaldetpsykisk udmattelse”, som menes at opstå som enfølge af overin<strong>for</strong>mation af hjernen! Menneskermed denne sygdom kunne erklæres fuldstændigraske efter et ophold i vildmarken” ! 27)Jævnfør væksten i naturbesøg, skovbørnehaverog fritidsfænomenet at ”nyde naturen” mener psykologenWilliam Hammit, at der i ødemarkstrangenstår behov <strong>for</strong> psykologiske rekreationer bag. De erså godt som alle sammen modstykke til det modernebyliv. To af dem er:- Emotionel afslapning, hvor ingen kigger eller vurdererén – et behov, der ikke umiddelbart synes atfå mere medvind med billige netkameraer påenhver offentlig plads.- At finde sig selv, og sine egne ønsker gennemensomhed, hvor ensomheden menes at kunnestimulere selvfølelsen og selvrespekten. 28)C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S25) Forskningscenteret <strong>for</strong> skov og landskab26) Naturfredningstanken opstod nogenlunde samtidigt i en række europæiske lande og i USA, der i 1872 fik sin første nationalpark.I Danmark blev Foreningen <strong>for</strong> Naturfredning oprettet 1911, og den første egentlige naturfredningslov vedtoges i 1917.Denne gik ud på at værne om særlige landskabsværdier og tilvejebringe rekreative områder <strong>for</strong> befolkningen.”Friluftsrådet” oprettedes iDanmark 1931, Verdensnaturfonden i 1961, Greenpeace 1971. I 1972 oprettedes UNSCO med <strong>for</strong>målet at beskytte verdens kultur- ognaturarv. Fra 1989 er det danske miljøministeriums fredningsarbejde blevet suppleret med begrebet naturgenopretning. I 1989 vedtogFN en konvention om den biologiske mangfoldighed.27) http://www.dn.dk/natur_miljo/natborn.html28) http://www.itsnet.com/home/getlost/kelly.html samt artikelen ”Isolation is the Answer” fra Get Lost Adventure Magazine,getlost@itsnet.comM E D L E M S R A P P O R T 1 / 2 0 0 013

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!