Reaktioner på forandringshastighed - Instituttet for Fremtidsforskning

gestus. Man lader det hele dø for at det kan fødesog holde igen på ny. Der er en indgroet forestillingom balance gennem modvægt og modydelser imange af vores traditioner og rituelle regler.En god grund til at drikke julen ind var at undgåmangel. Ved at vise guderne, naturkræfterne, tak forden rigelighed, dette år havde givet anledning til (ogsåselvom der gerne måtte have været mere), fremviserman symbolsk, at der er rigelighed, og at den er mantaknemmeligt modtagelig for igen det næste år.I Norge var det hver mands pligt at fejre den helligejulenat med et ølgilde Kristus og Maria til tak, ogom høsten, senest omkring allehelgenmesse, skullebygden slå sig sammen til fælles drikkelag om Kristusog Vor Frue. Gildet skulle mindst være så stort sompå et mæle for hver bonde og et for hver hustru, ogman skulle mindst være tre ved hvert gilde. Boedeman alene erstattedes samlaget nødvendigvis vedat drikke øl for tre 47) .Den, der lod hånt om jul og julegilde, havde atbøde tre mark til bispen, og sad han tre år udendrikkelagets velsignelse, havde han dømt sig selvuden for lands lov og ret, og kongen måtte se til,at en sådan hedning ikke blev boende i Norge.Den pietistiske nøjsomhed med at spare selvved festen betyder - set i dette perspektiv – at manbereder vejen for at fortsætte med mangel og ikkeformår at administrere rigelighed!OvergangsritualerMellem hverdagen og festen – normaltilstanden ogundtagelsen – sker der en overgang, som skal forløbesom skift mellem de to modsætninger. Til disseskift er maskering oplagt og har netop været anvendtfor at vise skiftet og hjælpe det på vej. Maskeringenpåtages op til festen – til fastelavn, nytår, helligtrekongersløb,juleløb m.fl., og så kan de formummedeudføre de festlige ting – festligt betyder her også deomvendte ting, unormale handlinger, hvor alt ervendt på hovedet – og ved festens afslutning skalman afmaskeres, afsløres igen. Maskerne sørger for,at deltagerne er nogle andre og må noget andetend til hverdag.Til gengæld kræver maskering nogen og noget atvære maskeret for. Hvis man ikke opfører sig anderledesmed masken end uden den, er maskeringennytteløs. Så bliver det kedeligt, ufestligt i sig selvat have maske på.Hverdag, der aldrig vendes på hovedet, bliver ogsåkedelig, jævnfør Enzensbergers regel om detspændende ved det, der er ”i modstrid med realitetsprincippet”.Hvad er en weekend for én, derkeder sig, bjergbestigning, for én der altid bestigerbjerge, flæskesteg, for én der får det hver dag?ABFestCHverdagTid”Grundopskriften på ritualer er A.: oplæg til ”festen”,undtagelsen, riten, at forstærke det formelle – karikereeller tydeliggøre sin påtagede identitet.Højdepunktet, B. svarer til de lejligheder, hvor deltagerneoptræder som nøjagtigt det modsatte af,hvad de faktisk er: Mænd optræder som kvinder,kvinder som mænd, børn som voksne, blide somhekse, konger som tiggere, tjenere som herrer, degnesom biskopper. Under sådanne regulære orgierageres det normale sociale liv omvendt, og alle slagssynder som blodskam, ægteskabsbrud, transvestisme,helligbrøde og majestætsfornærmelse betragtessom dagens naturlige orden (rollebytning).Og C., der svarer til det modsatte af A, er demaskeringsfasen,hvor det formelle, undtagelsesagtigegår over i det sædvanlige, normaltilstanden.I maskeringsskikkene giver maskeringen individernemulighed for at spille andre roller end dem,som samfundet forventer af dem. Deres symbolskedød bliver deres genfødsel. Ved at have gennemgåetperioden som en anden, kan man vende tilbagetil sin hverdagsrolle som et ”nyt” menneske.Vi kan anskue opsøgelsen af fra hverdagen heltforskellige ferieopholdssteder i ødemarken f.eks.,opsøgelser af højrisiko sportsudfoldelser som B-faser, hvor hverdagen er vendt på hovedet, livet satpå spidsen i radikal form.I livsformer med uigennemskuelig eller kompleksstruktur, kan det ikke lade sig gøre at lave modstillingenhverdag-fest, med mindre man netop gørdet, at man laver undtagelsestilstanden som primært”en fast struktur”. Det vil i så fald gøre stort set enhvilken som helst rituel adfærd, et fast sæt spilleregler,en gennemskuelig strategi attraktiv og festlig.I den forstand bliver det naturligt for et modernevestligt og individuelt frit og tolerant samfund atadoptere skikke og højtidstraditioner fra alle dele afverden, uanset deres symbolske indhold. På detteplan er det alene formen – at der er regler og engennemskuelig struktur – der er attraktivt!Så hvad er det ritualer og traditioner kan- og somder er brug for:Strukturere og sætte hverdagen i perspektivVære midler til forening, danne fællesskabVære anledning til fornyet selviscenesættelseFrigøre fra kedelige, fastlåste adfærdsmønstreHolde konstanter for øje under forandringer• Fastholde kompetenceområde og dermed dannebasis for udviklingABFestCC O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S47) William Grønbech, Kampen om mennesket (København, 1930)M E D L E M S R A P P O R T 1 / 2 0 0 021