Reaktioner på forandringshastighed - Instituttet for Fremtidsforskning

At se underlagetNobelpristageren Sir Harald Kroto, der er rejsendeforedragsholder om videnskabernes krise, beklagersig over, at vi ikke synes, verden er mere interessant.Vi bruger ikke længere tid på at sætte os ind i teknikkensunderfulde mysterier. Som grundlag for enalmindelig hverdag forudsætter vi en mængde teknologiskudvikling, hvis led og funktioner, vi ikke er klarover: Telefoner, regnfrakkers kunststof og kuglepennensmekanik. Livet er blevet så behageligt, at vikeder os over det! Han mener, at skolebørn burdetvinges til at leve en uge eller bare en dag, som mangjorde det i det 12. århundrede eller forrige, for at sehvad teknikken har formået. ”At forstå det videnskabeligesprog er som at læse en af verdens store forfattere”,siger Kroto.Kampen om opmærksomhedenPrisen på digitale kameraer og digital teknik i dethele taget vil falde så meget, at det i fremtiden vilvære meget let for amatører, plattenslagere og uvelkomnesælgere, at lave virtuelle og filmiske produkter,der ligner den ægte vare. CBS-direktør, RobertWussler anslår, at om 10 år kan der være millionvisaf filmproducenter og kanaler. Der vil simpelthendagligt udkæmpes slag om alles opmærksomhed,og man kan forestille sig, at en medielede vil opstå.En stor del af våbnene vil hedde interaktive TVshows.At sidde og kun glo på TV er kedeligt – fordidet er en monolog. Dem, der er børn nu, vil selvskabe TV og være kreative ved computeren. Der vilopstå lede ved den passive fodring. Seerne vil væremedskabere og aktører. Hvilket også bliver muligt.Wussler forestiller sig snarere 5 mio. kanaler end500 om 10 år.Lektor i psykologi på Aarhus Universitet, ThomasNielsen, kobler fænomenet med voksende krav omaktiv deltagelse sammen med trangen til individuelopmærksomhed. ”TV-mediet kan kaldes berømmelsenscandyfloss. Det er en let vej til at blive kendt,fordi man tilsyneladende ikke nødvendigvisbehøver at yde noget større arbejde. Man kan bliveTV-vært...fortælle, hvordan vejret bliver i morgen…Deltagelse i Robinson-ekspeditionen og andre ø-shows kan man kalde berømmelsens bundlinie. Herkan man blive kendt bare ved at sidde stille og pilletæer og sulte en smule på en øde ø”...”Ingen holderos tilbage fra at tro, at vi hver især er nogle storslåedemennesker, der har fortjent at være kendte og feteredeaf andre. Man bliver mere og mere selvoptaget,for der er ikke nogen, der holder på en... 11)Autenticitet som turistattraktion”Turisme” i det antimoderne:Urbanisering, voksende forandringshastighed ogindividuel frihed har medført en fortsat vækst iunderholdningsværdien af og romantikken omkringkontrasterne til de moderne goder: romantik omkringdet autentiske, det oprindelige, det uberørte og detgamle. Det, der ikke kan reproduceres.Hverken grækerne eller romerne havde nogenforestilling om et fremskridt. Al udvikling var et forfald:Det startede med guldalderen (paradiset) oggik over sølv og bronze til den ultimativt elendigejernalder. Dén historieopfattelse kan genfindesmange steder i dag. Hvis mennesker har en tendenstil at idealisere den tid, hvor de selv var unge oglykkelige, eller bare opfinde nutiden som årsag tilderes mismod, vil der altid være et marked for andretider. Måske specielt fortiden. (For den er man heltsikker på ikke kommer igen, og derfor afkræver denheller ikke, at man faktisk selv gør noget andet endat drømme).Souvenirs og lampeskærme fra et andet stedeller en anden tid kan være nok så grimme, men deminder én om den oplevelse, man havde dengang.Ikke kun tiden – også stedet kan bære detpositive præg af1. En anden verden med grønnere græs2. Indblikket i noget ikke allerede kendt:Æbler fra en særlig egn er sjove, fordi de smager afet sted. Oprindelsesstedet som en identitetsfaktorman kan sanse!OplevelsesturismeSociologen Dean MacCanell har hævdet, at turismener det moderne menneskes svar på pilgrimsrejse. 12)Moderne mennesker fragter sig rundt i verden påopdagelse efter autenticitet. Som turist gælder detom dels at se noget andet, dels at få ”afsløret” nogetfremmed og komme bag om det. Man opsøger livetuden for sig selv, bl.a. for at udvide sin referencerammeog sin verden. Det ensartede keder de flestei længden, jf. skolens pauser hvert 45. minut, kriser iselv de bedste ægteskaber, og de flestes trang til atskifte eller graduere på arbejdspladsen med jævnemellemrum. Rent overlevelsesmæssigt er der denpointe i så mange erfaringer som muligt, at man erbedre rustet mod fremtidige erfaringer – der erstørre sandsynlighed for, at man har prøvet nogettilsvarende, man har ”øvet sig”.C O P E N H A G E N I N S T I T U T E F O R F U T U R E S S T U D I E S11) Citeret fra Søndagsavisen, oktober 199912) Dean MacCanell, The Tourist: A New Theory of the Leisure Class (1976; University of California Press, 1999)M E D L E M S R A P P O R T 1 / 2 0 0 09