Medlemsblad for halinspektører Atter et gensyn med Vingsted

Gode mulighederfor at spare energii idrætshallerTEKST: konsulent Karl T. Mohr og ingeniør Ole Bisted, Teknologisk Institut, Center for SvømmebadsteknologiGennemgang af fem idrætshallerTeknologisk Institut, Center for svømmebadsteknologi,har i mange år arbejdet med at rådgive svømmehallerom, hvordan energiforbruget kan nedsættes. Erfaringerfra de mange energibesparende projekter viser, at der isvømmehaller er gode penge at hente gennem tekniskeeller driftsmæssige forbedringer.Mange svømmehaller ligger fysisk og organisatorisksammen med idrætshaller, og flere driftsledere fra idrætsanlæghar derfor spurgt os om vi også kunne hjælpe medat spare energi i idrætshallen. For at vi kunne få enstørre viden om den daglige drift og mulighederne forat spare energi i idrætshaller, har vi derfor foretaget engennemgang af fem forskellige idrætshaller.De fem idrætshaller vi har gennemgået er:• Idrætshallen ved Munkebo Fritidscenter• Kertemindehallerne• Faksehallerne• Idrætshallen ved Midtfyns Fritidscenter, Ringe• Idrætshallerne ved Aabenraa Svømme- og IdrætscenterDe besøgte idrætshaller er forskellige i størrelse og alder,men brugen og funktionerne i hallerne er næsten desamme, og hallerne vurderes derfor at være et godtudtryk for, hvordan idrætshaller i almindelighed erindrettet teknisk set, og hvordan driften er tilrettelagt.Typisk ventileres hallerne med meget store luftmængderuafhængig af aktiviteterne og personbelastningen ihallerne. I omklædnings- og badeafdelingerne sker opvarmningengenerelt med radiatorer, og der er mekaniskudsugning direkte til det fri uden varmegenvinding.Ud fra gennemgangen af de fem idrætshaller er detvores overordnede vurdering, at der ligger rigtig godeog rentable muligheder for at spare energi på ventilationaf idrætshaller, hvis man i højere grad ventilerer efterpersonbelastning, rumtemperatur og relativ fugtighed,i stedet for kontinuerligt at køre med ventilationsanlæggetpå en fast ydelse. Desuden kan der spares megenenergi ved at etablere varmegenvinding og modernestyring fx ved hjælp af CTS anlæg.Hvor stort er energiforbrugeti en idrætshal egentlig?Ud fra de indsamlede driftstal fra de fem undersøgteidrætshaller har vi beregnet følgende ”nøgletal” forenergiforbrug i idrætshaller:Varmeenergi: a. 120 kWh/m 2 bygningsareal pr. år.El-energi: ca. 45 kWh/m 2 bygningsareal pr. år.Tallene fra de enkelte haller viser en variation fra 70 - 150kWh/m 2 varmenergi og fra 32 - 70 kWh el-energi. Disserelative store variationer på forbruget i hallerne, somdriftsmæssigt kører på næsten samme måde, peger mod,at der burde være gode muligheder for at reducere energiforbrugeti de haller, som har et relativ højt forbrug. Etvigtigt værktøj for den enkelte driftsleder vil være athave nogle endnu bedre og opdaterede nøgletal forenergiforbruget i idrætshaller, ligesom vi kender det frasvømmehaller. Teknologisk Institut vil meget gernehjælpe driftslederne og Halinspektørforeningen med atfå udarbejdet og opdatere sådanne nøgletal også foridrætshaller.Ud fra de foreløbige nøgletal vil den årlige energiudgifti en normal idrætshal på ca. 1.700 m 2 således i alt væreca. 350.000 kr. med det nuværende prisniveau. En energibesparelseselv på blot få procent, vil således give enmærkbar økonomisk besparelse på driften.Hvor meget er det nødvendigtat ventilere en idrætshal?I en typisk idrætshal bygget i 70’erne og med et areal påca. 1.700 m 2 vil varmetabet (transmisionstabet) og ventilationstabvære ca. 60 kW ved en dimensionerende udetemperaturpå -12°C og en ønsket rumtemperatur på17°C.Hvis der udelukkende opvarmes med ventilationsluft,og den indblæste lufts temperatur ikke må være højereend 25°C, vil den nødvendige volumenstrøm være istørrelsesorden ca. 7.000 m³/h. ved en udetemperaturpå -12°C.Ved en udetemperatur på fx 8°C og samme maks.indblæsningstemperatur, vil den nødvendige volumenstrømkun være i størrelsesorden ca. 3.500 m³/h.Der skal dog også tages højde for, at anlægget kanholde en god luftkvalitet, når der er aktiviteter i hallen,og anlæggets kapacitet, skal derfor kunne øges somfunktion af antallet af mennesker i hallen. Ud fra faglitteraturen,så kan den dimensionerende nødvendigevolumenstrøm i en idrætshal sættes til ca. 3 l/s/m²-gulvareal.Det svarer til ca. 20.000 m 3 /h for denne hal. Enudeluftmængde i den størrelsesorden, vil kunne klareen meget stor personbelastning, fx 1000 tilskuere i forbindelsemed større sportsarrangement.Ventilationsanlægget til en idrætshal, som typisk har50 H llen nr. 197 • maj 2006