PDF-format - Miljøstyrelsen

hudens barriereegenskaber end afvaskning i vand (Bornkessel et al. 2005),hvorfor afvaskningen antages ikke at påvirke den efterfølgende penetration afmodelstof tilstede i huden. Da afvaskningen først gennemføres efter 6 timerseksponering, er forsøgsbetingelserne indtil da identiske med forsøgene udenafvaskning. Da modelstofferne på nær dimethoat og methocarb grundet disseto modelstoffers lange lag-time er trængt ind i huden i løbet af de initiale 6timer, er det derfor heller ikke overraskende, at lag-time for de anvendtemodelstoffer ikke er påvirket af afvaskningen efter 6 timer. Centralt fordiskussionen om betydningen af afvaskning er, hvorvidt det via en afvaskningmed en svag sæbeopløsning er muligt at reducere den mængde modelstof, derer til rådighed i hudens reservoir for senere absorption. Det er i forsøgenesdesign givet, at en måling af deponeringen efter 6 timer ikke er mulig, hvorfordata alene haves for huddeponeringen ved forsøgsafslutning efter 48 timer.Resultaterne er derfor alene indikative for de forhold, der eksisterede 42 timerforud for den aktuelle måling. Tallene for huddeponering kan derforsammenstilles med den mængde modelstof, der kunne opsamles vedafvaskningen efter de 6 timer. Resultaterne viser entydigt, at en afvaskningefter 6 timer fjerner den altovervejende del af den administrerede mængdemodelstof, og nedsætter derved muligheden for senere huddeponering,således at man ved forsøgsafslutning ser en signifikant reducerethuddeponering i de grupper, hvor der er gennemført afvaskning efter 6 timer.For de mest vandopløselige modelstoffer (glyphosat og caffein) nedsætteshuddeponeringen med 80-90 %, medens reduktionen for de mere lipofilestoffer såsom malathion og methiocarb er omkring 35 %. Den nedsattemængde modelstof i huden betyder en mindre koncentrationsgradient mellemhud og receptorkammer, hvilket alt andet lige forventes at resultere i en nedsatflux af modelstof. Dette bekræftes af den nedsatte receptor recovery i degrupper, der fik sæbeafvaskning efter 6 timer. For de to mest vandopløseligestoffer reduceredes absorptionen (udtrykt gennem receptor recovery) tilomtrent en tredjedel, medens absorptionen for benzosyre og methiocarb blevreduceret til 60-80 % af værdierne uden afvaskning.Penetrationskoefficienterne ændredes i overensstemmelse med ovennævnteændringer i penetrationshastighed og mængde. Samlet kan det konkluderes, aten afvaskning efter endt eksponering signifikant nedsætter den samledeabsorption af modelstofferne. For de mest vandopløselige stoffer er dennereduktion omkring 67 % og for de mere lipofile modelstoffer med lidt mindre.Det er således muligt ved almindelig let afvaskning at fjerne en del af denstofmængde, der er trængt ind i huden. Denne observation har klareforebyggelsesmæssige implikationer, og dokumenterer betydningen af afvaskmed sæbeopløsning efter endt arbejde med dermal kontakt til fremmedstoffer.Et tidligere studie, hvor man efter 90 minutters pesticideksponering(glyphosat, alachlor, methyl parathion, eller triflualin) af grisehud afvaskedemed enten propanol eller en sæbeopløsning viste, at man kunne fjerneomkring halvdelen af den administrerede mængde pesticid (Campbell et al.2000). Dette Amerikanske studie viste endvidere, at sæbevand var mereeffektivt end for eksempel polyethylen glycol til fjernelse af pesticid fra huden(Campbell et al. 2000). Sidstnævnte observation kunne være en konsekvensaf, at polyethylen glycol i andre sammenhænge har været anvendt sombærestof/detergent med det formål at gøre meget hydrofile stoffer mereblandbare med vandige opløsninger, og således også kunne tænkes at befordreen absorption af for eksempel det meget hydrofile pesticid glyphosat.Tidligere undersøgelser gennemført i Odense har netop dokumenteretbetydningen af detergenter og bærestoffer for absorptionen af pesticider overhuman hud (Nielsen 2004).57