Ind§igt nr. 14

BØRSNOTERING – FALDGRUBER
OG MULIGT ANSVAR
Konkursen i OW Bunker giver anledning til mange spørgsmål
om ansvar for konkursen.
Ansvar findes i mange afskygninger.
Der kan være ansvar ved
udarbejdelse af børsprospektet,
ansvaret hos sælger (af aktier ved børsnoteringen),
bestyrelsens ansvar, ledelsens
ansvar og rådgivernes ansvar. Af skade
bliver man klog men sjældent rig, siger
man. Så hvad er det, vi kan lære af denne
spektakulære og meget ulykkelige sag?
Det ser vi på i det følgende.
Ansvar ved en børsnotering
En børsnotering indeholder altid et prospekt,
som har til formål at beskrive virksomheden
for investoren. Det vil indeholde
detaljerede finansielle oplysninger om
virksomheden, fremtidige mål, strategioplysninger
samt virksomhedens risikostyring.
Sidstnævnte var netop medvirkende
til OW Bunkers sammenbrud.
Konkursen har vist, at risikostyringen
var en vigtig del af virksomhedens distribution
af olie. Alligevel havde risikostyringen
ikke taget tilstrækkelig højde for
et datterselskab i Singapore og mulige
ændringer i olieprisen.
Det er altid med risiko, når man investerer
i et selskab. Når risici er identificeret
i børsprospektet, må det være op til investoren
at vurdere risiko/gevinstforholdet.
Dette ændrer dog ikke på, at børsprospektet
skal være korrekt og give investorerne
en reel idé om, hvordan risikoforholdet ser
ud.
Ansvar kan ifaldes, hvis børsprospektet
indeholder fejl eller udeladelser. Reglerne
for børsprospekter er dybest set en
manifestering af sælgers loyalitets- og
oplysningspligt. Højesteret har fastslået i
2002, at det er en betingelse for at kræve
erstatning, at et børsprospekt har væsentlige
mangler.
En investor kan ikke udelukkende gå ud
fra børsprospektet, men må derudover
selv foretage en undersøgelse af, hvad
man investerer i. Det har været det historiske
udgangspunkt for sager omhandlende
potentielt ansvar for et børsprospekt.
Den seneste dom vedrørende børsprospektansvar
var Bank Trelleborg i 2013.
Her fandt Højesteret tre uoverensstemmelser
i børsprospektet og bekræftede, at
når en aktieinvestering er gennemført på
grundlag af et mangelfuldt børsprospekt,
så antages det, at investeringen ikke ville
have fundet sted, hvis børsprospektet
havde været korrekt. Der blev således
opsat en formodningsregel, som har stor
betydning.
I OW Bunker-sagen fremgår det af
konkursboets rapport, at datterselskabet
i Singapore i første udkast af børsprospektet
var nævnt som ansvarlig for mere end
11 procent af indtægterne i koncernen
i 2013. Dermed kom hele 53 procent af
koncernens finansielle indkomst alene fra
datterselskabet i Singapore.
Detaljerne om datterselskabet blev slettet
i børsprospektet, og kreditpolitikken var
ikke opfyldt, idet der blev givet en stor
kredit til én kunde. Kreditten ville have
været væsentlig mindre, hvis den korrekte
kreditpolitik var blevet anvendt, og konkursen
ville måske kunne være undgået.
Rapporten fra boet hævder også, at en
korrekt vurdering af selskabets debitorer
ville have medført en stor afskrivning
i 2013. Det ville formentlig have sat en
stopper for børsnoteringen.
Sælgers ansvar
I Danmark er aktiehandel reguleret af
købeloven. Dermed er sælger forpligtet til
at videregive alle relevante oplysninger
omkring aktivet. Det kan diskuteres, om
denne forpligtelse også gælder, når vi taler
om en børsnotering, da en sådan ikke
kan betegnes som et traditionelt varesalg.
SIDE 8 – IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER