8. C's sms-digte

Sms-digte
Diskussion af en ny genre
Indhold
1. Indledning ............................................................................................................................................ 2
1.1 Unges mobiltelefoni ..................................................................................................................... 2
1.2 Media appropriation .................................................................................................................... 3
1.3 Problemformulering ..................................................................................................................... 4
1.4 Afgrænsning og begrebsafklaring.................................................................................................. 5
1.5 Sådan vil jeg gribe det an .............................................................................................................. 5
2. Hvad er lyrik? ....................................................................................................................................... 6
2.1 Roman Osipovich Jakobson (1896 – 1982) .................................................................................... 6
2.2 Anne-Marie Mai ( 1953-) .............................................................................................................. 9
2.3 John Frow (1948-) ........................................................................................................................12
3. Hvad er sms-sprog? .............................................................................................................................13
3.1 Forkortelsesstrategier – sprogbrug tilpasset et medie..................................................................14
4. Kan sms-digte defineres som litterær genre? ......................................................................................15
4.1 Er SMS DIGTE af Bjarne Kim Pedersen sms-digte? ........................................................................15
4.1.1 Sproglige træk ............................................................................................................................17
4.1.2 Diktion .......................................................................................................................................18
4.1.3 Temaer .......................................................................................................................................18
4.2 Kærlighedserklæringer og kæde-beskeder ...................................................................................20
5. Afrunding ............................................................................................................................................22
6. Perspektivering ...................................................................................................................................23
7. Bilag 1 – Sprogbrug i sms-beskeder .....................................................................................................25
8. Bilag 2 – Digtenes typografiske fremtoning .........................................................................................27
9. Bilag 3 – Spørgeskema.........................................................................................................................28
10. Bilag 4 – Log over pilotundersøgelse og besvarelser ........................................................................29
11. Bilag 5 – Indsamlet tekstmateriale ...................................................................................................30
12. Litteraturliste ..................................................................................................................................36
13. Pensumliste.....................................................................................................................................41
1

1. Indledning
Inspireret af nye begreber som ”sms-roman”, ”sms-noveller” og ”sms-digte” har jeg med denne
opgave sat mig for at undersøge, om der er nye litterære genrer på vej, som evt. bør tænkes ind i
fremtidens læseplan for faget dansk i grundskolen. Af hensyn til de administrative rammer vedr.
omfanget af opgaven har jeg valgt udelukkende at fokusere på den ene af de tre genrebetegnelser:
Sms-digte. Med udgangspunkt i både publicerede sms-digte og eget indsamlet tekstmateriale ønsker
jeg i opgaven blandt andet at diskutere: 1) Hvad er et sms-digt? Hvad kan denne nye genre?
Hvordan kan den beskrives, og hvad kan den bruges til i pædagogisk praksis?
Såfremt sms-digte skal defineres som ny litterær genre, ønsker jeg samtidig at diskutere
mobiltelefonen som ramme for en genre: 2) Har selve mobiltelefonen indflydelse på eksempelvis
sms-digtes udformning eller på forfatterens valg af tema/indhold? Spiller samme teknologi mon ind
i forhold til en forståelse og fortolkning af digtene – læserens møde med teksten?
1.1 Unges mobiltelefoni
At mobiltelefoners sms-funktion fylder meget hos unge er der ifølge Ida Winther ingen tvivl om.
Ida Winther beskriver i en artikel om unges mobiltelefoni, hvordan mobiltelefonen er konstant
tilgængelig for de unge (Winther, 2007, s. 55). Med afsæt i et interaktionistisk baseret
observationsstudie i en ungdomsklub i Danmark konkluderer hun, at stort set alle unge i alderen 12
– 16 år har en mobiltelefon. Er det ikke tilfældet, skyldes det (i det pågældende observationsstudie),
at mobiltelefonen er blevet hugget. For de unge i Winthers undersøgelse er sms-funktionen den
absolut væsentligste funktion ved mobiltelefonen. Det skyldes blandt andet økonomi: ”Opkald er
dyre, men de fleste unge i aldersgruppen har fri sms” (Ibid.). En anden væsentlig årsag til, at det er
mobiltelefonens sms-funktion der fylder mest i de unges brug af teknologien er ifølge Ida Winther,
at netop denne funktion giver dem en følelse af hele tiden at kunne nås. I sine feltstudier af de unge,
bemærker hun, hvordan de unges mobiltelefoner altid ligger fremme på bordet, holdes i hånden
eller opbevares i bukselommen: ”De [unge]sørger for at være tilgængelige og tjekker med få
minutters mellemrum, om der skulle være ankommet en besked … I denne kropslige ageren
performer de unge uden et ord, at de er travlt beskæftiget, at de enten venter på ”et call” eller er
midt i en koordination med de vigtige venner” (Winther, 2007, s. 65). Reelt er der, ifølge en række
interviews fortaget undervejs i undersøgelsen, hver dag timer, hvor de unge ikke er tilgængelige.
Alligevel konkluderer Ida Winther på baggrund af den samlede undersøgelse, at de unge i deres
2

egen bevidsthed altid kan nås, idet denne a-synkronitet mellem en slukket mobiltelefon og
bevidstheden om altid at kunne nås minimeres af mobiltelefonernes sms-funktion: ”Hvis telefonen
har været slukket, popper de indkomne sms’er straks op, når telefonen tændes (Winther, 2007, s.
66).
1.2 Media appropriation
Ifølge Ida Winthers undersøgelse er skolen et af de steder i de unges univers, hvor de altid kan nås –
om end lydløst/illegalt: ”På mange skoler og i mange klasser er ekspliciterede regler, der slår fast, at
mobiltelefonen skal være slukket ” (Winther, 2007, s. 67). Denne kløft mellem henholdsvis de
unges kontinuerlige brug af mobiltelefoner i fritiden og den praksis, som de samme unge møder i
skolen i forhold til selv samme medie, var et blandt flere emner i den store europæiske undersøgelse
Mediappro. Undersøgelsen fandt sted i perioden januar 2005 til juni 2006 og havde med støtte fra
EU til formål ”… to contribute, by relevant and realistic recommendations, to the education of
young people from 12 to 18 in safer practices of the Internet and new portable audio-scripto-visual
medias, connected on telecommunication networks” (Mediappro, 2009). Gennem henholdsvis en
omfattende spørgeskemaundersøgelse og en række kvalitative interviews forventede forskerne bag
undersøgelsen at blive i stand til dels at opnå viden omkring unges medievaner, dels at danne sig et
billede af både i hvor høj grad og hvordan nye medier (herunder mobiltelefoner) indgår i
uddannelsesmæssige sammenhænge. I undersøgelsen deltog ni europæiske lande, og
undersøgelsens resultat mundede ud dels i en række samlede anbefalinger i forhold til forældre,
skoler, lærere, industrier, politikere og videre forskning i de pågældende lande, dels en række
kontekstafhængige anbefalinger målrettet de enkelte deltagende nationer.
Set i forhold til tidligere undersøgelser om teknologiudvikling i folkeskolen både nationalt og
internationalt (Pedersen, 2000; Krejsler, 2002; Brinkkjær, 2002) adskiller Mediappro undersøgelsen
sig umiddelbart ved eksplicit at fremhæve mobiltelefonen som et medie, der bør tænkes med i
uddannelsesmæssige sammenhænge. I det teoretiske kapitel vedrørende, hvordan unge tilegner sig
kompetencer i forhold til nye medier (Mediappro, 2006, s. 17), er det konkrete eksempel til
visualisering af rapportens resultat hentet både fra computerens og fra mobiltelefonens univers og
omhandler både unges brug af MSN 1 og af SMS. I rapportens afsnit om ”relevant facts of the
research” vedrørende Danmark fylder afsnittet om unges brug af mobiltelefoner lige så meget som
afsnittet om unges brug af internettet (Mediappro, 2006, s. 22-23). Ifølge undersøgelsen har 95,5 %
1 Microsofts portal som tilbyder adgang til blandt andet Hotmail og Messenger.
3

af de adspurgte en mobiltelefon. På spørgsmål vedr. mobiltelefonens anvendelsesmuligheder svarer
de unge, at når det drejer sig om kommunikation med forældre, anvender de som regel
mobiltelefonens opkaldsfunktion, hvorimod de tydeligvis foretrækker mobiltelefonens sms-funktion,
når de skal kommunikere med jævnaldrene. Sms-funktionen anvendes af i alt 80 % af de unge
primært til koordination af aftaler med andre unge, mens 44,5 % fortæller, at de også modtager
informationer i form af sms’er på deres telefon. Som noget helt ekstraordinært for Danmark bruger
især de 15 til 18-årige også mobiltelefonens sms-funktion til flirt: ”The 15-18 years-olds also use
text messages for flirting with each other, as the find it less difficult and less of an obligation than in
real life” (Mediappro, 2006, s. 23). Kun en meget lille del af de adspurgte bruger tjenester som
internetadgang via mobiltelefon og afsendelse/modtagelse af videobeskeder. Der er dog ifølge
rapporten blandt de unge: ”… a tendency to use some of the more sophisticated features” (Ibid.).
Det kan derfor undre mig, at unges brug af mobiltelefoner ikke nævnes overhovedet i konklusionen
på afsnittet ”relevant facts of the research.” Heller ikke længere fremme i rapporten i afsnittet
omkring de generelle anbefalinger til de ni europæiske lande nævnes mobiltelefonen specifikt. Der
opfordres dog i afsnittet henvendt til forældre til, at disse sammen med skolens lærere: ”… should
be guidede and encouraged to talk to children and young people about how they manage their
online and offline relationships” (Meidappro, 2006, s. 44). Videre pointeres det i afsnittet rettet
specifikt mod skoler/lærere at: ”Schools and colleges need to adopt a positive and inclusive attitude
towards uses of new media in schools in order to capitalize on the innovative potential of these
techonologies” (Ibid.). Særligt for Danmark anbefales det i forhold til det danske
uddannelsessystem, at betragte: “New media culture as a challenge to the traditional culture and
way of teaching” (Mediappro, 2006, s. 47).
Ovenstående resultater og deraf følgende anbefalinger fra den internationale undersøgelse
sammenholdt med mine egne indledende overvejelser omkring sms-digte som evt. ny litterær genre
leder mig frem til at lade følgende problemformulering være retningsgivende for indeværende
hjemmeopgave:
1.3 Problemformulering
Hvordan kan man definere genren sms-digte, og hvordan vil denne genre evt. kunne tænkes ind i en
undervisning omhandlende lyrik i faget dansk på grundskolens ældste klassetrin?
4

1.4 Afgrænsning og begrebsafklaring
Idet formålet således er at vise, hvad sms-digte evt. ville kunne bruges til i pædagogisk praksis, har
jeg valgt at begrænse mine betragtninger til grundskolens ældste klassetrin. Denne elevgruppe er
valgt på baggrund af beskrivelserne omkring unges brug af mobiltelefoner i afsnit 1.1 og 1.2. Idet
en så stor procentdel af eleverne i udskolingen er i stand til at anvende en mobiltelefon, kan jeg i
mine analyser af sms-digte tænke en læser, som har kendskab til mobiltelefonen som teknologi ind i
forhold til teksten. Elevernes forforståelse af teknologien knyttet til sms-digtene mener jeg samtidig
giver mig mulighed for at perspektivere mine analyser af udvalgte sms-digte til en didaktisk
tænkning, hvor mobiltelefoner inddrages som et erfaringsmedie. Med begrebet erfaringsmedie
mener jeg, inspireret af Fuglsang (2003), mobiltelefonen som henholdsvis værktøj, kontekst og
objekt for elevernes handlen (undervisning med, gennem og i mobiltelefonen).
1.5 Sådan vil jeg gribe det an
I mine bestræbelser på at definere sms-digte som en ny litterær genre har jeg valgt først definere
begrebet lyrik. Det gøres med afsæt i følgende tre teoretikere: Forfatter og professor Anne-Marie
Mai (1970-), den russisk-amerikanske sprog- og litteraturforsker Roman Osipovich Jakobsen (1896
– 1982) og den australske professor i litteratur John Frow (1948-). Dernæst har jeg valgt at foretage
en litteræranalyse af Bjarne Kim Pedersens digtsamling ”SMS DIGTE digte for unge.” Bjarne Kim
Pedersen er valgt fordi, det er hans digtsamling der dukker op ved søgning på blandt andet
www.bibliotek.dk og www.google.dk , når bibliotekarer på henholdsvis DPB og Statsbiblioteket
spørges til råds og fordi han i medierne omtales som forfatteren inden for sms-digte. For samtidig at
danne mig et billede af, om og i givet fald hvad der rundsendes inden for den lyriske genre via
mobiltelefoners sms-funktion blandt dennes opgaves målgruppe, har jeg desuden valgt selv at
indsamle tekstmateriale fra tre ottende klasser på en privatskole i Århus C. Til det formål har jeg
anvendt et spørgeskema, som er vedlagt denne opgave (bilag 3). Elevernes besvarelser fremgår af
henholdsvis bilag 4 og 5. Teksterne er primært indsamlede med henblik på at opsøge og beskrive
genren sms-digte. Som tilgang til teksterne har jeg valgt dels at klassificere størstedelen af de
indsamlede tekster, dels at fastslå teksternes funktion eleverne imellem forud for en didaktisk
perspektivering vedrørende genren sms-digte i opgavens afsluttende kapitel. Som teoretiker
vedrørende teksternes funktion har jeg valgt at inddrage Ditte Laursen, fordi hun er den person
inden for medieforskning der peges på, når problemstillinger vedrørende unge og mobiltelefoner
ønskes belyst, men også fordi hun er den oftest refererede kilde på Dansk Sprognævn og Det
5

Danske Sprog- og Litteraturselskabs hjemmeside www.sproget.dk i forhold til ekspertise inden for
sms-sprog.
2. Hvad er lyrik?
I GADS litteraturleksikon (1999) kan man læse, at lyrik er: ”en af digtningens tre hovedgenrer og er
kendetegnet ved at være kortfattet og at udtrykke følelser, stemninger, sansninger og tanker”
Længere fremme i leksikonartiklen beskrives det, hvordan den lyriske tekst er ”karakteriseret ved
sin tætte, koncentrerede form.” Hvoraf denne tætte, koncentrerede form består gengives ikke
yderligere hos GAD. Lyrik beskrives kun kort som en genre indeholdende henholdsvis stilistiske
træk i form af symboler, metaforer og sammenligninger, og mere lydlige virkemidler som rim,
rytme, versmål, melodi og tonefald. Videre skildres det tilsvarende kort, hvordan de oprindelige
lyriske digte ofte var brugslyrik eller lejlighedsdigtning, hvor forfatterne i store træk fulgte et
formelt mønster og karakteristiske sædvaner. Herover for står en lang række nyere digtere, som
siden sidste halvdel af det 19. århundrede har brudt med netop de klassiske praksisser og
eksperimenteret med de udtryksmæssige muligheder der er i lyrikkens formsprog og konventioner.
For nogle moderne digtere er genrebetegnelsen ”digte” synonymt med, at ordet er frit: ”… alt kan
lade sige gøre, så længe legen med sproget har form” (Löfström, 2008, s. 22). Sproget, legen med
sproget og formen er begreber som går igen, når talen falder på lyrik, men hvad er lyrik? Hvilke
parametre skal medtænkes når genrer inden for lyrik skal defineres?
Med henblik på at få en mere detaljeret viden om henholdsvis lyrikkens ”tætte, koncentrerede form”
og lyrikkens ”formsprog og konventioner” vælger jeg i indeværende kapitel at udlede konkrete bud
på genretræk inden for lyrik/poesi. Dette gøres med afsæt i følgende tre teoretikere: den russisk-
amerikanske sprog- og litteraturforsker Roman Osipovich Jakobson (1896 – 1982), den danske
forfatter og professor Anne-Marie Mai (1970-) og den australske professor i litteratur John Frow
(1948-).
2.1 Roman Osipovich Jakobson (1896 – 1982)
Roman Osipovich Jakobson beskrives af Keld Gall Jørgensen som værende: ”en af vor tids største
lingvister” (Jørgensen, 96/97). Det er forskning i sprog og sproglige meddelelser, som overleveres
fra en afsender til en modtager, der udgør Roman Jakobsons interessefelt. For Roman Jakobsen er
lyrik/poetik ikke et udtryk for en særlig genre, men en integreret del af sprogforskningen. I et
foredrag på en konference i 1967 (bragt i dansk oversættelse Vindrosen samme år) udtrykker han
6

det således: ”Poetikken beskæftiger sig med problemer i forbindelse med sproglig struktur, ligesom
analyse af billedkunst beskæftiger sig med billedlig struktur” (Jakobson, 1967, s. 41). Hans tilgang
til begrebet lyrik/poesi er med andre ord en primært strukturalistisk tilgang med fokus på at
kortlægge strukturer og derved besvare følgende spørgsmål: ”Hvad gør en sproglig meddelelse til et
kunstværk?” (Ibid.)
Som indledning til dette arbejde med at beskrive de sproglige strukturer, der vedrører begrebet
poesi, begynder Jakobson med at opsummere sin egen teori omkring sprogets seks funktioner: 2 den
emotive, den referentielle, den poetiske, den faktiske, den metasproglige og den konative.”
Benævnelsen af disse seks funktioner er Jakobson nået frem til på baggrund af en skitse over det,
som han kalder den sproglige kommunikationsakt. I enhver talehandling indgår en afsender som
videregiver en meddelelse til en modtager. Meddelelsen står ifølge Jakobson altid i forhold til en
kontekst, en kode (også omtalt som en dekoder) og en kontakt (kanalen mellem afsender og
modtager). I Jakobsons teori bestemmer hver af disse seks faktorer i kommunikationsakten samtidig
hver sin sproglige funktion. Denne øvelse med at knytte en sproglig funktion til en funktion i
kommunikationsakten udspringer af hans ønske om at blive i stand til ved hjælp af lingvistikken at
kunne forklare enhver sproglig handling og ikke lade sig nøje med at benævne dele af sproget som
henholdsvis ”de øvrige faktorer” eller ”de emotive elementer” (Jakobson, 1967, s. 43). Han vælger
derfor at sige, at konteksten bestemmer sprogets referentielle funktion, afsenderen sprogets emotive
funktion, modtageren den konative funktion, kontakten den faktiske funktion, koden den
metasproglige funktion og endelig bestemmer selve meddelelsen sprogets poetiske
funktion: ”Indstillingen mod MEDDELELSEN som sådan, fokusering på meddelelsen for dens
egen skyld, er sprogets POETISKE funktion” (Jakobson, 1967, s. 46). Ifølge Jakobson vil man ikke
kunne finde en sproglig meddelelse, hvor kun en af de seks funktioner indgår. Han beskriver i stedet,
hvordan de seks funktioner indgår i et funktionshierarki (Jakobson, 1967, s. 43).
Idet Roman Jakobson betragter poesien som værende en integreret del af sproget i form af en
poetisk funktion, og idet han i en beskrivelse af sproget generelt vælger at argumentere for,
hvordan: ”… ethvert sprog omfatter adskillige samtidige mønstre, som er karakteriseret ved hver sin
funktion” (Jakobson, 1967, s. 43), må han nødvendigvis vælge at beskrive begrebet poesi som ét
2 Flere sprogforskere efter Roman Jakobson har diskuteret om seks er det rette tal. I bogen ”Den lille sproglære(r)” fra
Dansklærerforeningen hævdes det, at der findes i alt 7 sprogfunktioner, mens forfatterne til ”Dansk sproglære” også fra
Dansklærerforeningen taler om op til 8 forskellige sprogfunktioner.
7

mønster blandt flere samtidige, hvorved han understreger sin formalistiske tilgang til begrebet.
Denne fremgangsmåde giver ham samtidig anledning til at argumentere for, hvordan poetiske
mønstre ikke kun optræder i specifikke sproglige kunstværker, men også andre steder i det samlede
sprogbillede. Selv beskriver han det således: ”Ethvert forsøg på at reducere den poetiske funktions
sfære til poesien, eller at fastlåse poesi i den poetiske funktion ville være en uhåndgribelig
oversimplifikation. Den poetiske funktion er ikke den eneste funktion som sprogkunstværket har,
men blot den dominerende, determinerende funktion, hvorimod den i alle andre sproglige aktiviteter
er en underordnet faktor” (Jakobson, 1967, s. 46).
Ovenstående citat giver mig anledning til at rejse følgende spørgsmål til Roman Jakobson tekst:
Hvordan er det i givet fald muligt at redegøre for netop dét mønster, som er særligt kendetegnende
for de meddelelser – også kaldet sproglige kunstværker – som primært er dominerede af sprogets
poetiske funktion? For at kunne besvare dette spørgsmål empirisk, henviser Roman Jakobson til
måden hvorpå al sproglig aktivitet er arrangeret i kraft af begreberne selektion og kombination.
Selektionen vil sige, at der i en given meddelelse foretages et valg imellem eksempelvis en række
mere eller mindre synonyme substantiver samt en tilsvarende mængde semantisk beslægtede verber,
mens begrebet kombination er et udtryk for, at de selekterede ord kombineres i en kæde. Jakobsons
pointe er, at i generel sproglig aktivitet, foretages selektionen på baggrund af ækvivalens, lighed og
ulighed, mens kombinationen er baseret på berøring og sammenhæng. Når der derimod er tale om
en poetisk sproglig aktivitet, flyttes: ”ækvivalensprincippet fra selektionsaksen over på
kombinationsaksen” (Jakobson, 1967, s. 47), således at hvis to ord blot ligner hinanden er de, uden
nødvendigvis at være synonyme, i stand til at danne kæde. Eksempelvis gøres stavelser, accenter og
syntaktiske pauser ifølge Jakobson ækvivalente i poetisk sprog. De tillægges samme kvalitet,
funktion og/eller betydning og gøres dermed til en form for måleenhed i både fonologiske og
semantiske kæder. Netop disse kæder er ifølge Jakobson med til at give poesien: ”… dens
gennemgribende, symbolske, komplekse, polysemantiske væsen” (Jakobson, 1967, s. 48).
Poesi er altså med andre ord en slags sprog med en særlig poetisk struktur dannet ved hjælp af
særlige sprogkæder på baggrund af ækvivalensprincippet. En sproglig struktur som Roman
Jakobson betragter som værende udtryk for særlige handlingsmønstre i forhold til sprogets
funktioner i kommunikationsakten, og som kan kortlægges ved hjælp af en konsistent syntaktisk
fremgangsmåde. Set med mine øjne lægger han dermed op til, at det poetiske sprog er et sprog, som
8

eherskes af alle i større eller mindre udstrækning alt efter, hvor stort et kendskab den enkelte har til
de love og strukturer, som er med til at skabe sproget. Hvorvidt han har ret heri ligger uden for
denne opgaves område. Jeg har dog valgt at inddrage Anne-Marie Mai som supplerende teoretiker
til Roman Jakobson blandt andet fordi jeg mener, at hendes overvejelser omkring lyrik og poesi kan
tolkes både som et supplement til Roman Jakobson og som en grad af opposition til de formalistiske
tanker, som bærer Jakobsons teori.
2.2 Anne-Marie Mai ( 1953-)
Også forfatter og professor Anne-Marie Mai har sit fokus på sproget og strukturer i sproget, når
talen falder på poesi og lyrik. Hun indleder sin bog ”At læse digte” med overvejelser omkring de to
begreber ”digt” og ”poesi.” Ordet digt stammer fra det oldhøjtyske ord ”dihta” og betyder ”det, der
er dannet til,” mens ordet ”poesi” (ligesom ordet ”lyrik”) stammer fra det græske sprog og er udledt
af verbet ”poiein.” Poesi kan derfor ifølge Anne-Marie Mai oversættes med ”at gøre” eller ”at
skabe.” Med henvisning til disse to oversættelser vælger Anne-Marie Mai i bogens indledende
kapitler at betragte digte som værende et udtryk for ”det tildannede sprog” (Mai, 1991, s. 17).
Ligesom Roman Jakobson er Anne-Marie Mai optaget af, at det poetiske sprog ikke er et særskilt
sprog med egne regler og strukturer. ”Det er ikke er spørgsmål om, at nogle ord i sig selv er mere
poetiske end andre. Det er et spørgsmål om, at netop dette ord eller denne ordforbindelse kan blive
en anledning til poesi” (Mai, 1991, s. 12). Men hvor Roman Jakobson primært knytter begrebet
poesi til selve meddelelsen i en kommunikationsakt, knytter Anne-Marie Mai først og fremmest
poesien til afsenderen/forfatteren i en meddelelsessituation. Begge teoretikere er enige om, at det er
selve meddelelsen, der det sproglige kunstværks udtryk, men for Anne-Marie Mai er det væsentligt
at fremhæve, hvordan det er afsenderens/forfatterens arbejde med sproget, som gør, at nogle
meddelelser fremstår mere poetiske end andre. Denne fremhævelse af forfatteren som skaberen af
det poetiske sprog ser jeg som et udtryk for, at Anne-Marie Mai har en mere hermeneutisk udtalt
tilgang til begrebet poesi end lingvisten Roman Jakobson. Poesien opstår i en hermeneutisk vekslen
mellem sproget og skaberen/forfatteren.
Når talen falder på udbredelsen og anvendelsen af det poetiske sprog er der igen en vis lighed
mellem de to teoretikere. I oversættelsen af ordet ”poiein” er det centralt for Anne-Marie Mai at
fremhæve, hvordan ordet af de gamle grækere ikke kun blev brugt til at betegne den lyriske
9

digterkunst, men derimod til at betegne hele den samlede digtekunst og dens forskellige arter. 3 Dog
vælger hun samtidig at fremhæve det lyriske digt som værende særligt poetisk i forhold til
eksempelvis episke tekster og dramaet, mens stort set alle teksteksempler i Roman Jakobsons tekst
er hentet fra den dramatiske genre. Ifølge Anne-Marie Mai optræder det poetiske også – om end
sporadisk – inden for andre genrer end den lyriske, forskellen er blot, at inden for det lyriske digt er
poesien selve essensen i værket. Det er poesien som skaber hele værkets retning, mens det i
eksempelvis prosaen i højere grad er det fortællende og handlingen, som får læseren til at bevæge
sig i en bestemt retning. Det lyriske digt vender sprogligt indad, 4 og det giver ingen mening at tale
om eksempelvis mål og formål i forhold til den kunstneriske proces, som det er at skrive digte.
Digteren sætter sig ikke mål for digtet, når det skal udføres, og ved ofte heller ikke på forhånd, hvad
formålet med digtet er. Han kan før arbejdet sættes i gang vælge bestemte mønstre, bestemt
ordmateriale, bestemt forhold mellem ordklasser, versform, temaer og motiv, men først ”… i
arbejdet med ordmaterialet tager mål og formål form i skikkelse af digtet, skabelsen. Digtet er en
sprogkunnen, der først træder frem i digtet selv” (Mai, 1991, s. 18). 5
Dermed er ikke sagt, at Anne-Marie Mai er uenig i Roman Jakobsons teori om sprogkæder og hans
tanker om ækvivalensprincippet, men hendes overvejelser vægter i langt højere grad processen bag
lyrikken end et ønske om empirisk at kunne påvise, hvad den lyriske genre består af. Hendes
overvejelser omkring, hvordan digte er et udtryk for en sprogkunne, som opstår i en hermeneutisk
proces mellem digteren og dennes ordmateriale, står altså ikke i direkte opposition til Roman
Jakobsons strukturalistiske beskrivelse af det færdige værk, men de giver mig en fornemmelse af, at
en definition af begrebet lyrik bør være mere kompleks end til ”blot” at omfatte en redegørelse for
anvendte sprogkæder.
Ifølge Anne-Marie Mai har digtningen selv: ”… afskaffet de gamle læresætninger og regelsæt for
digtekunsten og dens genrer” (Mai, 1991, s. 17). Temmelig ironisk supplerer hun længere fremme i
teksten dette postulat med følgende udsagn: ”Den genre, vi i dag kalder den lyriske, har for længst
3 Denne fremhævelse eksemplificerer hun løbende hele bogen igennem med henvisninger til en række forfattere inden
for andre genrer, som er i stand til at skrive poetisk.
4 At digtet ”vender indad” er Anne-Marie Mais egen metafor for, at digtet ikke refererer til noget uden for sig selv.
5 Ifølge GADS litteraturleksikon har ”mange af modernismens digtere … været optaget af at skrive digte om
digtningens proces” og man kunne derfor være tilbøjelig til at tro, at Anne-Marie Mais definition af begrebet digte
udspringer af et arbejde udelukkende baseret på moderne digtere. Det er dog ikke tilfældet. Anne-Marie Mai henviser i
sit materiale til en række eksempler tilbage fra henholdsvis klassicismen, hvor digtere som Holberg arbejdede med
blandt andet allegorien som element i kunsten (Mai, 1991, s. 40) og til eksempler fra romantikken, hvor et åndeligt ”jeg”
på én gang er digtets centrum og er med til at styre digtets udtryk (Mai, 1991, s. 44).
10

overskredet sine gamle genregrænser, og der er ikke mange digtere, der nu om stunder medfører
lyre ved deres oplæsninger” (Mai, 1991, s. 21). Med henvisning til de nyeste danske forfatterskaber
pointerer hun desuden, at disse er højest forskellige, og at det derfor ikke lader sig gøre at sætte dem
på nogen æstetisk formel.
Alligevel læser jeg det som om, Anne-Marie Mai med sin bog forsøger at komme en
genrebetegnelse af begrebet lyrik et skridt nærmere, idet hun skriver: ”Med digtet er der er forhold
mellem skrift og menneske på spil” (Mai, 1991, s. 18). Digtet er for Mai identisk med et: ”… brud
på sprogvaner og tankevaner eller slet og ret et forsøg på at bryde igennem til læseren” (Mai, 1991,
s. 26). Forfattere er ifølge Anne-Marie Mai meget omhyggelige med ordene i udøvelsen af
digtekunsten. For digteren handler det om på én gang at få læseren til at: ”… prøve at indse sprogets
dobbeltkarakter af på en gang at være betydning og udtryk” (Mai, 1991, s. 31). Til det formål kan
digteren vælge en række forskellige teknikker til bearbejdning af sit ”materiale” – sproget – så som
at beskære sætninger, at tage ordet på ordet (eksempelvis Benny Andersens digtning) eller at gøre
brug af gentagelsen og gentagelsen med en lille variation (eksempelvis Dan Turèll). Dertil kommer
brugen af troper – ord eller ordforbindelser, der overfører betydning – som også fylder en del i
hendes redegørelse for digterens teknikker. Når digterens arbejde er færdigt, og digtet fremstår som
et stykke sprogkunst, overlades digtet til læseren (Mai, 1991, s. 20). For læseren gælder det nu om
at være opmærksom på digtet som et brud eller gennembrud: Hvordan kombinerer digtet ord og
sprogvendinger? Hvilke ordforbindelser har man som læser ikke set eller hørt før? (Mai, 1991, s.
31). Til begrebet lyrik hører med andre ord udover den beskrevne sprogkunnen, som værende den
primære retningsgiver for teksten, en forventning om en aktiv læser, som forventer noget andet af
teksten end alene en handling og noget fortællende, som det er tilfældet med episke tekster og med
drama.
For både Roman Jakobson og Anne-Marie Mai fylder det forholdsvis meget at føre en diskussion
omkring, hvilke faktorer der bør spille ind i en vurdering af poetiske tekster. De henholdsvis
indleder og afslutter hver især deres artikler/bøger med at fremhæve værdien af spørgsmålet: Hvad
er kvalitet? Det er en både spændende og omfattende diskussion, som jeg dog ikke vurderer, falder
inden for denne opgaves område. Jeg ønsker primært at benytte de to teoretikeres overvejelser
omkring generelle genretræk inden for lyrik, som et konkret redskab i mine overvejelser omkring en
definition af en eventuelt ny lyrisk genre – sms-digte.
11

2.3 John Frow (1948-)
Som tredje teoretiker til at belyse genrekarakteristika omkring begrebet lyrik har jeg valgt professor
i litteratur John Frow. Frow er ikke valgt, fordi han har særligt fokus på begrebet lyrik, som de to
øvrige teoretikere, men derimod for sin fremstilling af, hvilke faktorer der er væsentlige at
medtænke i forhold til genrebegreber generelt. Frows brede genrebegreb kan være relevante at
medtænke i en analyse af sms-digte (en analyse af udefinerede tekster formidlet via et for den
lyriske genre utraditionelt medie), idet John Frow i sin teori omkring genrebegreber har fokus både
på form og indhold og på måden hvorpå tekster er til stede i en given diskurs.
For John Frow er begrebet genre både et klassifikationsredskab og et funktionsområde. Kendskab
til genrebegreber kan bruges som henholdsvis et akademisk værktøj i et skolastisk analysearbejde
forbeholdt humanistiske videnskaber (Frow, 2006, s. 101) og som selve dét værktøj, der sætter en
læser i stand til at fortolke en tekst. Begrebet fortolkning defineres af Frow som værende læserens
evne til i mødet med en given tekst at besvare spørgsmålet: ”What is it that’s going on here?” (Frow,
2006, s. 100). Forudsætningen for, at læseren kan besvare dette spørgsmål så fyldestgørende som
muligt er ifølge Frow, at der arbejdes med et bredere genrebegreb end en klassificering af tekster
kun på baggrund af konventioner omkring indhold og form indeholdt i teksten selv. Genre må
derfor ikke reduceres hverken til at være noget, der er indeholdt i en given tekst eller noget, som
kommer til udtryk i et specifikt sæt af forventninger hos en trænet læser. For Frow er der med
begrebet genre først og fremmest tale om et møde mellem tekst og læser: ”It [genre] exists as a part
of the relationship between texts and readers, and it has a systemic existence. It is a shared
convention with a social force” (Frow, 2006, s. 102).
Læsningen, og dermed anvendelsen af genrebegrebet med henblik på en fortolkning/definitionen af
en given tekst, begynder ifølge Frow længe før læserens møde med selve teksten. Til Frows
genrebegreb hører derfor, udover de traditionelle syntaktiske og formmæssige genrekonventioner
(internal cues), som en given tekst benytter sig af, også en række vink og stikord, som findes uden
for teksten (external cues). External cues er den lange række af informationer, som omgiver teksten
og som dermed er med til at gøre teksten nærværende: ” …to ensure the text’s presence in the world,
its ”reception” and consumption” (Frow, 2006, s. 105). I bogen ”Genre” giver Frow i kapitel fem en
lang række eksempler på disse såkaldte external cues – både i forhold til biograffilm,
fjernsynsprogrammer og litteratur. Min oversættelse af Frows eksempler leder mig frem til, at
12

egrebet external cues overført til en lyrisk tekst kunne defineres som eksempelvis: digtsamlings
titel, en undertitel, bogens indbinding, forfatterens navn, den valgte typografi, navnet på forlaget
som udgiver digtsamlingen, tidspunktet på året for udgivelsen, den valgte promovering af bogen etc.
Frows argumentation for at tænke disse external cues med i en definition af begrebet genre er en
tese om, at han i praksis sjældent oplever at genrebestemme eksempelvis en bog eller en film
udelukkende med afsæt i produktets internal cues. Som hovedregel mødes han først af en række
external cues, der omgiver henholdsvis bogen/filmen, og som er medbestemmende for hans valg af
læsning/fortolkning af teksten. De danner – under ét betegnet som paratexts – en form for ramme
omkring selve teksten: ”A fringe of the printed text which in reality controls one’s whole reading of
the text” (Frow, 2006, s. 106). Rammen vender ifølge Frow både ind mod teksten og siger noget om
teksten selv, men fungerer samtidig som en form for grænse, der afskærer teksten fra den
omgivende diskurs. På den måde siger rammen både noget om, hvad teksten ikke er, samtidig med
at den udgør et udefineret område, hvorigennem informationer fra den omgivende diskurs kan
overføres til teksten.
Et digt bør med andre ord, såfremt John Frows teori anvendes i en analyse altid, genredefineres ikke
kun på baggrund af henholdsvis sproglige virkemidler, form og indhold men også med en
systematisk bevidsthed omkring external cues. I hvilken kontekst optræder digtet og med hvilken
funktion? Hvordan er rammen med til at bestemme efter hvilke genrekonventioner digtet er skabt?
Gennem hvilke restriktioner kan digtet beskrives for evt. efterfølgende at kunne erklæres signifikant?
3. Hvad er sms-sprog?
Idet digteren i skabelsen af sin sprogkunst ikke viger tilbage for ”… at kortslutte på en overraskende
måde og bryde vores sprogvaner” (Mai, 1991, s. 13) og idet ”… sproget altid fungerer i et samspil
med omgivelserne” (Lykke-Olsen & Schmidt, 2000, s. 16) vil jeg nu undersøge, om der til en
mobiltelefons sms-brugerflade er knyttet en særskilt sprogtype (i det følgende betegnet som sms-
sprog). Anvendes der eksempelvis i sms-sproget særlige mønstre, en særlig syntaks, som udfordrer
Roman Jakobsons teori om ækvivalensprincippets rolle på kombinationsaksen? Og i hvor høj grad
indgår der i sms-sproget særlige ord eller ordforbindelser, som den lyriske forfatter i henhold til
Anne-Marie Mais beskrivelse af den hermeneutiske proces mellem forfatteren og dennes
ordmateriale bør kende og evt. anvende?
13

Lad mig indledningsvis slå fast, at ordet sms-sprog ikke kan slås op i noget autoriseret
opslagsværk. 6 Alligevel er det et velkendt begreb, som i forskellige sammenhænge er forsøgt
defineret – eksempelvis som et ”knækket” sprog, der er karakteristisk ved at fremstå meget
komprimeret (Hanghøj & Knudsen, 2004, s. 147). Den mest citerede teoretiker i forhold til dette
uautoriserede begreb er medieforsker Ditte Laursen. Jeg har derfor valgt i det følgende at lade et
sammendrag af en række af hendes artikler danne ramme om en definition af begrebet sms-sprog
forud for en diskussion af aktuel lyrik skrevet til mobiltelefoner i kapitel fire.
3.1 Forkortelsesstrategier – sprogbrug tilpasset et medie
Der hersker ingen tvivl om, at Ditte Laursen er positivt stemt over for både sms-sproget og unges
brug af mobiltelefoner i det hele taget (Laursen, 2002a, s. 18). Som udgangspunkt er sms-sproget
ifølge Ditte Laursen langt mere standardsprogligt end rygtet lyder. Hun beskriver sms-sproget dels
som: ”… en variation af standardsproget; en særlig måde at bruge standardsproget på,” dels som en
sprogbrug tilpasset et specifikt medie (Laursen, 2004, s. 10). Det er et i positiv forstand et
telegramagtigt sprog, som er skabt inden for en teknologi: ”… helt fri for sprogkonventioner som
dem der præger de gamle traditionelle kommunikationsformer” (Laursen, 2002c, s. 20). ”Genren er
helt ny og ligner ikke noget vi tidligere har set. Derfor er der endnu ingen fasttømrede normer og
konventioner for skrivningen på samme måde som de etablerede genrer har det” (Laursen, 2002b, s.
5). Der er med andre ord ikke umiddelbart tale om én specifik sprogtype, som antydet af Hanghøj
og Knudsen, men i højere grad om en særlig form for sproglig handling knyttet primært til ét
specifikt medie. Ditte Laursen er dog ikke uenig i, at der er en lang række karakteristika, som går
igen i disse sproglige handlinger. I artiklen ”Sms for viderekomne” har hun redegjort meget
detaljeret for en række af disse sproglige træk. Jeg vil i det følgende kort referere disse
karakteristika. Konkrete eksempler til anskueliggørelse af sprogbrugen fremgår af bilag 1.
I sms-beskeder vil man ifølge Ditte Laursen (2005) på sætningsniveau ofte møde: korte sætninger,
ligefrem ordstilling, lave underordningsgrad, ufuldstændige sætninger, udeladte led og
talesprogssyntaks. Med hensyn til idiomer og ortografi er stilen i sms-beskeder mange gange enkel
med et lavt abstraktionsniveau og uden brug af fremmedord. Derudover er skrivemåden ofte
personlig – primært igennem pronominerne jeg, du og vi og særlige stavemåder. Dertil kommer
6 I en søgen efter en autoriseret definition har jeg uden held konsulteret følgende opslagsbøger: Gyldendals leksikon,
Den store Danske Encyklopædi (Gyldendal), Gyldendals røde ordbøger ”Nye ord 1955-1998” og ”Dansk sprogbrug,”
Politikens Retskrivningsordbog, Politikens Nudansk leksikon, Politikens Nudansk med etymologi samt Dansk
Sprognævns hjemmeside.
14

ugen af uautoriserede forkortelser i form af udeladelser, sammentrækninger, lydefterligninger og
erstatninger. Endelig fremhæver Ditte Laursen, at man i sms-beskeder inden for brugen af
interpunktion ofte vil møde tegndublering, udeladte tegn og tegn i stedet for ord.
I forlængelse af Ditte Laursens beskrivelse af sms-sprog som værende mere standardsproglig end
den gængse opfattelse af sprogbrugen, kan det diskuteres, hvorvidt de ovenfor anførte karakteristika
skal betragtes som et obligatorisk stiltræk inden for sms-digte. På den ene side kan forfatteren af
sms-digte vælge at skabe lyrik udelukkende ved brug (og udfordring) af standardsproget med de
tilhørende konventioner, men samtidig ligger der i forlængelse af Ditte Laursens empirisk
begrundede beskrivelse af stiltrækkene knyttet til sms-funktionen en vis forventning om, at såfremt
en forfatter vælger at skabe kunst via sproget og eksplicit målretter denne kunst til mobiltelefoners
sms-brugerflade, vil det virke naturligt, hvis samme forfatter i et vist omfang valgte at inddrage
nogle af de ovenfor beskrevne karakteristika i skabelsen af sprogkunsten.
4. Kan sms-digte defineres som litterær genre?
Som med begrebet sms-sprog har jeg på tilsvarende vis søgt efter ordet sms-digte i en række
litterære opslagsværker uden held. Jeg vil derfor i ovenstående tolkningsramme analysere både
Bjarne Kim Pedersens digtsamling SMS DIGTE og egen empiri med henblik på at kortlægge,
hvorvidt der både i forhold til den autoriserede forfatters værk og i forhold til de tekster, som er
blevet formidlet via de adspurgte elevers mobiltelefoner, er tale om en ny litterær undergenre inden
for lyrik (= sms-digte) eller om teksterne eventuelt er identiske med allerede eksisterende
undergenrer. Uddrag af Bjarne Kim Pedersen digte fremgår af bilag to, mens min egen empiri er
vedlagt som bilag fem.
4.1 Er SMS DIGTE af Bjarne Kim Pedersen sms-digte?
I arbejdet med at klassificere Bjarne Kim Pedersens (i det følgende forkortet BKP) digtsamling vil
jeg i min analyse tage afsæt i John Frows brede genrebegreb og begynde med at definere rammen
omkring digtsamlingen. Digtsamlingens titel ”SMS DIGTE” leder unægtelig tankerne hen på
mobiltelefoners sms-funktion; en funktion med en begrænset brugerflade, som anvendes primært af
unge til at koordinere aftaler og pleje sociale relationer med (Laursen, 2002b; Toft, 2004; Winther,
2007). At digtsamlingens målgruppe er netop de unge bekræftes i undertitlen: digte for unge.
Forfatteren lægger dermed op til en forventning hos læseren om, at digtsamlingen vil indeholde:
Digte, som er signifikante inden for de begrænsninger sms-formatet tillader, digte som omhandler
15

emner målrettet den unge læser og digte som på poetisk vis evt. bruger det sprog, der er knyttet til
det associerede medie.
Ifølge Frow er et væsentligt parameter i en genereklassifikation selve bogens indbinding. Idet
læseren for BKP er ukendt, har han ikke mulighed for at formidle sin lyrik via det medie, som
lyrikken i henhold til digtsamlingens titel er skabt til – læserens mobiltelefon. Han har derfor valgt
at udgive digtsamlingen SMS DIGTE dels i papirformat, som en traditionel digtsamling, dels på sin
egen blog på nettet. 7 Papirudgaven er en lille bog i lommeformat, der som forsideillustration har en
tegning af en hånd, der er i færd med at taste tekst på en mobiltelefon. Det lille format gør, at bogen
kan holdes i den ene hånd, mens man taster på mobilen med den anden hånd som illustrationen
indbyder til. På bogens bagside præsenteres forfatteren af forlaget dels som en efterspurgt og godt
sælgende skribent, dels som en person med stor erfaring inden for digtværksteder for store børn og
unge. Derudover indeholder bagsiden tre udvalgte digte fra digtsamlingen samt en opfordring til at
læse alle digtene i bogen og sende dem videre. Sammenholdes disse informationer med den
internetbaserede publicering af digtsamlingen øges rammens kompleksitet. Publiceret på
forfatterens blog er digtene omgivet af langt flere informationer både om BKP og om hans øvrige
værker. Derudover er hvert enkelt digt rent teknisk lagt ind i en mailformular, som giver læseren
mulighed for at videresende et digt efter endt læsning. 8 Et væsentligt link på siden leder hen til en
artikel på bloggen, hvor forfatteren selv beskriver selve baggrunden for digtenes tilblivelse. BKP er
i forbindelse med afholdelse af et digtværksted af en bibliotekar blevet opfordret til at lære de unge
at skrive digte på deres mobiltelefoner. Ideen er altså ikke hans egen, lyrikerens, men er udsprunget
af en lægmands tanker om at anvende et medie, som de unge kender, til at formidle en genre, som
mange lærere synes er svær at formidle (Pedersen, 2009). Videre fortæller BKP, hvordan han
omtrent samtidig blev kontaktet af Dagbladet Information med en invitation til at skrive haiku til
avisen. Kombinationen af den udfordring, som det var at lære de unge at skrive digte inden for en
ramme på 160 tegn og den samtidige opfordring fra avisen om i en helt anden sammenhæng at
anvende haiku formen som skabelon for arbejdet med sproget kom ifølge BKP til at danne
udgangspunktet for hele digtsamlingen.
7 http://bjarnekimpedersen.blogspot.com/ lokaliseret på www den 11. januar 2009
8 Digtene kan gratis sendes til en ven direkte fra BKP’s blog såfremt man udfylder en elektronisk formular – dog ikke til
vennens mobiltelefon, men til hans/hendes e-mail adresse
16

Disse oplysninger hentet fra forfatterens blog har i tråd med Frows teori indflydelse på
forventningerne hos læseren. På den ene side er de nemlig med til at underbygge læserens
forventninger om, at digtene i digtsamlingen SMS DIGTE vil være sms-digte; lyrik forstået som
sprogkunst målrettet en specifik teknologi, en særlig formidlingsform og evt. en særlig målgruppe.
På den anden side giver oplysningerne anledning til undren. Der er nemlig ikke nødvendigvis
konvergens mellem 1) metodeovervejelser i forhold til at undervise unge i at skrive digte på deres
mobiltelefoner ved hjælp af den japanske digtnings bundne form og 2) forfatterens positive
erfaringer med versformen i forhold til et traditionelt trykt medie. Denne undren får mig til at vende
opmærksomheden tilbage til digtsamlingens titel. Er der en grund til, at BKP har valgt ikke at
anvende en bindestreg i digtsamlingens titel? Skal ordet SMS læses som et substantiv i singularis
ubestemt form eller som et verbum i imperativ? Svaret på det spørgsmål kan være afgørende for,
om der overhovedet er tale om en ny genre eller om det i højere grad handler om en ny måde at
formidle en allerede kendte digtform på. For læseren er dette umiddelbart svært at afgøre, før mødet
med selve teksten. Er der eksempelvis i digtene anvendt sproglige træk, som er særligt
karakteristiske for sms-brugerfladen? Er digtets diktion tilpasset mediet teknologi? Er emner og
ordvalg målrettet læseren/mediet?
4.1.1 Sproglige træk
Med den atypiske brug af stor og små bogstaver i digtsamlingens titel – SMS DIGTE digte for unge
– understreges læserens association til mobiltelefonen (se kapitel 3). Denne association skærpes i
selve digtsamlingen, idet BKP i udtalt grad helt har valgt at se bort fra traditionelle konventioner
omkring brugen af store og små bogstaver. Med ganske få undtagelser anvender BKP kun store
bogstaver ved egennavne og forkortelserne SMS og DJ. Alt andet i digtsamlingen er skrevet med
små bogstaver, helt uden brug af punktum og næsten uden brug af kommaer. Af yderligere brud på
traditionel tegnsætning kan nævnes, at BKP i et enkelt digt (se bilag 2, eksempel 1) vælger brugen
af tegnfordobling i form af tre udråbstegn. Disse observationer tilsammen kan læses som et ønske
fra forfatterens side om at fremstå som decideret orienteret mod mobiltelefonens teknologi og de
sproglige udfordringer, som den begrænsede brugerflade giver brugeren. På den anden side ved den
erfarne læser inden for den lyriske genre, at alle de nævnte karakteristika uden undtagelse kan
findes hos andre lyrikere – ofte endda mere udtalt end i den aktuelle digtsamling af BKP. 9 Ingen af
de i kapitel tre beskrevne forkortelsesstrategier indgår i digtsamlingen, hvorfor jeg må konkludere,
at det ikke vil være grundt særlige sproglige træk, at digtene evt. skal klassificeres som sms-digte.
9 Eksempelvis Hans-Jørgen Nielsens digt: ”& en engel, f.eks.” (Nielsen, 2000, s. 270)
17

Denne følgeslutning underbygges af, at BKP enkelte steder i digtsamlingen lader sproget pege i helt
modsat retning. Frem for at tilpasse sit ordmateriale til mobiltelefonens teknologi prioriterer BKP at
udfordre samme teknologi, idet han vælger at skabe et begrænset antal neologismer. De få der
forekommer (f.eks. solbrilledrenge, pigeopstilling, øltotempæl) er dog primært sammensat af ord,
som med ganske få undtagelser findes i en standardmobiltelefons forprogrammerede ordbog. De vil
derfor ikke være vanskelige at skrive for de brugere, som konsekvent har den integrerede ordbog
slået til.
4.1.2 Diktion
Som beskrevet i afsnit 2.2 kan en forfatter ifølge Anne-Marie Mai forud for arbejdet med sproget og
sprogkunsten udover at vælge bestemt ordmateriale også vælge en bestemt versform. Versformen,
ombrydningen af teksten i korte linjer er det, som i henhold til både Anne-Marie Mai og Jørgen
Fafner bringer læseren af et digt på rette spor både i forhold til forståelsen og fortolkningen af
digtet: ”Fjern tonen og rytmen og digtet selv forsvinder” (Fafner, 2001, s. 16). BKP har som
tidligere nævnt valgt versformen haiku til digtsamlingen SMS DIGTE. Alle digte i samlingen
fremstår derfor både i papirudgaven og på internettet med tre linjer indeholdende henholdsvis fem,
syv og fem stavelser, 10 men hvis læseren vælger at følge forfatterens opfordring og taster digtene
ind på en mobiltelefon for derefter via sms-funktionen at sende digtet videre, opstår der problemer.
Det er ikke umiddelbart muligt at gengive digtets særlige præsentation korrekt i alle aktuelle
modeller inden for det valgte medie. Teknologien i nogle mobiltelefoner bevirker, at
tekstombrydningen skrider og forfatterens valgte versform slås i stykker med det resultat, at
væsentlige signaler til læseren om, hvordan teksten skal læses, forsvinder samtidig med, at hele
sprogkunsten, den lyriske forfatterens særlige formning af sproget, regulering af tryksvage og
trykstærke stavelser samt den bevidste brug af enjambement går tabt (bilag 2). Begge dele anser jeg
som væsentlige argumenter både imod det at anvende betegnelsen sms-digte om BKP’s digtsamling
og imod i det hele taget at betragte netop denne digtsamling som et udtryk for en ny genre inde for
lyrik, som det i henhold til opgavens indledning har været almindeligt inden for offentlige trykte
medier.
4.1.3 Temaer
Hvis man ser bort fra, at der ligger mere end én tolkningsmulighed i digtsamlingens titel og bort fra
min redegørelse for, hvordan lyrikken forsvinder, når de enkelte digte formidles ved hjælp af
10 Ni digte har BKP dog valgt at give titler af varierende længde uden at der i øvrigt er fælles træk ved de ni udtryk.
18

mobiltelefoner, ændrer det ikke ved det faktum, at digtsamlingen består af digte, som af forfatteren
er bestemt til formidling via mobiltelefoner. Traditionelt er der inden for lyrik tale om, at
formidlingen af et digt sker som et møde mellem en tekst og en læser; en kommunikationsakt, hvor
en autoriseret forfatter overlader et stykke sprogkunst, meddelelsen, til en for forfatteren ukendt
læser enten i form af en bogudgivelse eller via publicering på internettet. Idet et digt sendes fra én
mobiltelefon til en anden ændres ikke alene formidlingskanalen men også rollerne for henholdsvis
afsender og modtager i kommunikationsakten. Afsender og modtager vil sandsynligvis kende
hinanden forud for afsendelsen/modtagelsen af meddelelsen (digtet), og mit spørgsmål i den
forbindelse går på, om dette mon har betydning for de valgte temaer inden for genren sms-digte?
Med emner som identitet, ensomhed, sexualitet, religion, chat, sms, muhammedtegninger, racisme
og spiseværing som gennemgående grundmotiver lever digtsamlingen SMS DIGTE meget præcist
op til to helt centrale træk ved senmoderne ungdomslitteratur. Ifølge Bodil Kampp (2006) udgøres
det valgte indhold inden for ungdomslitteratur ofte af temaer, som dels er af eksistentiel betydning
for de unge, dels omhandler samtidsaktuelt stof. Hvorvidt det er hensigtsmæssigt af BKP at vælge
netop disse emner til sin digtsamling kan problematiseres ved et konkret eksempel.
Digtet vedrørende Allahs lov og den danske lov (bilag 2, eksempel 3) kan måske nok fremstå
poetisk, så længe det præsenteres på traditionel vis med nøjagtig det udtryk, som det er skabt med
fra forfatterens hånd. Sendes det derimod via en mobiltelefon (en ny kanal), er der i henhold til
afsnit 4.1.2 risiko for at digtets præsentation forvrænges – den kode, som er væsentlig for
modtagerens forståelse af meddelelsen, fjernes. Der kan derfor opstå situationer, hvor det er op til
meddelelsens kontekst alene at give ytringen mening. I en kommunikationsakt bør en kontekst
ifølge Kock (1969, s. 32) både defineres som sproglig (sprogkodens regler) og situationel (den
omgivende tekstmængde). Såfremt denne traditionelle skelnen overføres til vor tid og anvendes på
den situation, hvor en bruger af en mobiltelefon vælger at sende et digt til en kendt modtager via
sms-funktionen, må den sproglige kontekst nødvendigvis være selve sprogbrugen i
meddelelsen/digtet, mens den situationelle kontekst udgøres af modtagerens øvrige beskeder i
mobiltelefonens indbakke. Det er således ikke umiddelbart sandsynligt, at meddelelsens kontekst
kan medvirke til at give meddelelsen mening. Afsenderen kan dermed ikke være sikker på, at digtet
(såfremt udtrykket ændres af teknologien) bliver læst og forstået som et digt. I det valgte eksempel
er der ligefrem en mulighed for, at digtet af en modtager vil blive opfattet som en trussel frem for et
19

poetisk udtryk. Dette mener jeg dels lægger op til, at der til en beskrivelse af genren sms-digte hører
en definition af egnede og ikke egnede emner, dels til, at der i forhold til digtsamlingen SMS
DIGTE frem for at være tale om en ny genre inden for lyrik i højere grad er tale om et barn af det
formelle gennembrud; en periode hvor forfattere dels nedbryder og genformulerer klassiske
former, 11 dels gennem populære medier søger at nå ud til flest mulige med deres kunst. En periode
hvor det ikke alene er legitimt men: ”… nærmest mondænt at beskæftige sig professionelt med
litteratur, også selvom den tog sig helt ubegribelig eller speciel ud” (Mai, 2000, s. 538).
4.2 Kærlighedserklæringer og kæde-beskeder
Med henblik på at lade et så varieret tekstmateriale som muligt danne grundlag for en
genredefinition af sms-digte har jeg i en pilotundersøgelse valgt at bede eleverne i tre ottende
klasser give/sende mig sms-digte. Det indsamlede tekstmateriale fremgår af bilag fem og
repræsenterer tydeligvis en anden type tekster end dem BKP har skabt.
Med hensyn til tekst 1266 og 1267 vil jeg antage, at der ikke er tale om lyrik skabt af autoriserede
forfattere. Eleverne har valgt at sende mig to meget private tekster, og det kan umiddelbart undre,
hvorfor netop disse to tekster af eleverne er klassificerede som digte. I tekst 1266 kan det være
legen med sproget (fx skaath

hensyn til de tre nævnte tekster er tale om en form for almindeligt kendte poesibogs vers, som
cirkulerer på mobiltelefoner i stedet for i traditionelle poesibøger.
For teksterne 1228, 1256a, 1256b, 1256c og 1231 er der ligeledes tale om små tekster, der fremstår
som enkelte strofer med et begrænset antal verslinjer. I disse tekster er det ikke rimet, som indikerer,
at der er tale om lyrik men en leg med metaforer – som dog i højere grad fremstår som regulære
sammenligninger og visualisering af følelser, der af eleverne opleves som poetiske. Tekst 1256c
findes på nettet i flere forskellige udgaver på forskellige hjemmesider, men de øvrige fire tekster
kunne godt være skrevet af eleverne selv – eventuelt med inspiration fra hjemmesiden
www.rimogremser.dk/poesibog
Fælles for de indsamlede tekster er, at hensigten fra afsenderens side er at formidle positive følelser
til modtageren; i enkelte tilfælde kombineret med et specifikt ønske om, at disse følelser gengældes.
Nogle af teksterne er af afsenderen klassificeret som kæde-beskeder (1247, 1259, 1269). Ifølge
Ditte Laursen er den grundlæggende ide med kæde-beskeder blandt unge at lade beskederne
cirkulere i vennegruppen. Beskederne binder på den måde: ”…gruppen sammen om en fælles
oplevelse og skaber dermed et sammenhold hvorpå videre interaktion kan baseres” (Laursen, 2006,
s. 65).
Selv om der med min pilotundersøgelse ikke er tale om et stykke autoriseret forskningsarbejde,
mener jeg dog, at det indsamlede tekstmateriale indikerer, at det ikke er lyrikken som ordkunst eller
sproget som materiale, men derimod en formidling af et personligt budskab, der er i fokus, når unge
sender og modtager digte/lyrik på deres mobiltelefoner. Jeg vil derfor alligevel vove at konkludere,
at såfremt de indsamlede tekster alene skulle danne baggrund for genrebetegnelsen sms-digte, ville
betegnelsen set med mine øjne ikke være udtryk for en ny genre inden for lyrik, men blot en ny
(opdateret) betegnelse for allerede kendte undergenrer inden for hovedgenren – udklækket af den
nye populære formidlingsform.
21

5. Afrunding
Min opgave bekræfter, at der skrives digte på og til mobiltelefoner – både af autoriserede og
uautoriserede forfattere, og at der dermed eksisterer et grundlag for at definere sms-digte som genre.
Men idet mit teoretiske afsnit viser, at lyrik både bør klassificeres på baggrund af litterære
komponenter i teksten og med en tilsvarende vægtning af tekstens ydre rammer, må jeg konkludere,
at det (endnu ikke) er aktuelt at tale om sms-digte som en selvstændig genrebetegnelse inden for
lyrik. Denne konklusion er jeg nået frem til gennem analyse af udvalgte tekster, som i forskellige
sammenhænge karakteriseres som sms-digte. Konklusionen bygger primært på den i afsnit
4.1påviste uheldige indflydelse, som teknologien kan have på digtenes præsentation og deraf
følgende destruktion af sproget som værende styrende for tekstens budskab, men også med
henvisning til uindfriede forventninger til selve sprogkunsten set i forhold til de i kapitel tre
beskrevne stiltræk inden for teknologiens brugerflade.
Med henvisning til de i indledningen omtalte øvrige litterære tiltag i forhold til mobiltelefoner, kan
jeg dog ikke afvise, at det på sigt vil lykkes for autoriserede forfattere, at udvikle en sprogkunst,
som er i stand til både at opfylde de i kapitel to beskrevne karakteristika inden for genren lyrik og
samtidig tilpasse lyrikken til mobiltelefoners teknologi. Jeg vil derfor heller ikke udelukke, at det
kan være hensigtsmæssigt både at inddrage både den anvendte (men ikke officielt definerede
genrebetegnelse ”sms-digte”) og de unges mobiltelefoner i faget dansk.
Min analyse af lyrikkens møde med teknologien i kapitel fire underbygger disse didaktiske
overvejelser, idet den viser, at en inddragelse af henholdsvis sms-digte/sms beskeder og
mobiltelefoner i faget dansk vil kunne fungere både som et brugbart udgangspunkt for en
metakommunikation med eleverne om lyrikkens brug af litterære komponenter og som et oplæg til
et arbejde med at vurdere litterære genrer. Begge dele ligger fint i tråd både med den eksisterende
læseplans trinmål inden for området ”Sprog, litteratur og kommunikation” i faget dansk
(Undervisningsministeriet, 2003, s. 66) og med Mediappros anbefalinger om at inddrage
mobiltelefoner i undervisningen. Der vil dog set med mine øjne være en række problematikker, som
bør tænkes ind, såfremt private mobiltelefoner og sms-beskeder eksplicit skrives ind i den
eksisterende læseplan.
22

6. Perspektivering
Ifølge Ditte Laursen (2002c, 2006) repræsenterer mobiltelefonen ikke kun en populær teknologi.
Den fungerer også både som et socialt redskab, et individualiseret udstyr og en sikker legeplads for
unges identitetsarbejde. Det kan derfor vise sig væsentligt at overveje, om teknologien er for privat
til at en anvendelse som henholdsvis værktøj og kontekst er hensigtsmæssig.
Dertil kommer specifikke overvejelser i forhold til inddragelse af sms-lyrik i klasseværelset. Ditte
Laursen (2005) opfordrer i forlængelse af sin beskrivelse af den karakteristiske sprogbrug inden for
sms-beskeder til i skolernes læseplaner vedrørende arbejdet med elevernes sproglige kompetencer,
at inddrage elevers egne nedskrevne sms-dialoger i undervisningen med det formål at vise dem,
hvad det er, de kan; gennem metakommunikation om de i kapitel tre beskrevne
forkortelsesstrategier at demonstrere for dem, hvor stor en sproglig bevidsthed de besidder. Men
kan det samme mon lade sig gøre ”sms-digte”?
Idet jeg lige har slået fast, at der med sms-digte endnu ikke er tale om en ny autoriseret genre, men
blot en mere eller mindre heldig formidling af eksisterende genrer via et nyt medie, kunne en
væsentlig problematik ved inddragelsen af emnet sms-digte i undervisningen være faren for overfor
eleverne at signalere, at eksisterende eksperimenter med lyrik formidlet via mobiltelefoner er
mindre værd end den anerkendte (pensum)lyrik. 13 En sådan skjult læreplan kunne både resultere i,
a) at eleverne qua mobiltelefonens centrale placering i deres hverdag (Winther, 2007; Laursen,
2002a) føler sig trådt på og derfor vender sig mod lyrik som genre i skolens læseplan, b) at de
vælger at udfordre genren og gøre oprør evt. i form af skolegårdsdigtning 14 og endelig c), at
elevernes motivation for videre formidling af og personlig udfoldelse inden for lyrik via
mobiltelefoner forsvinder.
Dertil kommer det faktum, at digtene, såfremt de inddrages i en undervisningssituation
rekontekstualiseres og derved: ”… bliver … til noget andet end det eleverne interesserer sig for…”
(Bundsgaard, 2004, s. 22). Det kan dels resultere i, at elevernes potentielle motivation for at arbejde
med teksterne udebliver, men det kan også få mere personlige konsekvenser for den enkelte elev.
13 Publiceret blandt andet i godkendte lærebøger og antologier
14 For en nærmere beskrivelse af forskning inden for denne genre henvises til Thomas (2008).
23

Idet den lyrik, som rundsendes via mobiltelefoner ifølge Ditte Laursen (2006) primært har til formål
at binde afsender og modtager sammen, kan det diskuteres om en analytisk tilgang til teksterne
udelukkende med klassifikation for øje er hensigtsmæssig?
Endelig kan der afslutningsvis i relation til ovenstående overvejelser nævnes helt basale
problematikker så som at inddragelse af mobiltelefonen i praksis dels kan opfattes som en skjult
brugerbetaling, dels at den ikke ejes af alle.
24

7. Bilag 1 – Sprogbrug i sms-beskeder
Nedenstående eksempler på karakteristika ved sprogbrugen knyttet til mobiltelefoners sms-funktion
er hentet fra litteratur, som danner baggrund for og er anvendt i denne opgave. Yderligere
eksempler kan findes på blandt andet http://www.elkan.dk/sprog/sms_sprog.asp - en parlør i sms-
sprog udarbejdet af Mikael Elkan.
Eksemplerne i Ditte Laursens artikler stammer fra ph.d. afhandlingen ”Det mobile samtalerum.”
Afhandlingens datamateriale bestod blandt andet af 519 sms-beskeder, og det er blandt andet qua
denne ph.d.-afhandling, at hun har slået sit navn fast, som forskeren inden for unge, mobiltelefoni
og sms-sprog.
Tabel 1: Karakteristika ved sms-sprog
Beskrivelse af
karakteristika
Korte sætninger,
ligefrem ordstilling,
lav underordningsgrad
Ufuldstændige sætninger,
udeladte led
Tekst fra sms-besked Kilde
Tag det nu roligt jeg skal da nok tage med dig..
vi har jo en aftale! Og desuden kan jeg heller
ikke nå det! Jeg forstår bare ikke hvad du bliver
så sur over.
Når men..
Savner dig
J tror d ik men j kender ham jo ikke så … Er
han sød?
Talesprogssyntaks Før vi ska til koncert skal du så være sammen
med de røde håret og michael?
Skal vi lave noget før da?
25
Laursen, 2005
Laursen, 2005
Laursen, 2002c
Laursen, 2005
Laursen, 2005
Laursen, 2005

Beskrivelse af
karakteristika
Personlig stil
- brug af pronominerne
- særlige stavemåder
Tekst fra sms-besked Kilde
R d ik os d dr r mest fair.. Knuzzer
J tror d ik men j kender ham jo ikke så … Er
han sød?
jed elsker dig
Uautoriserede forkortelser Gmor1 min dejle SKatr! Ligr & prøvr på a
vågne, men savnr lit mor1 nuss1 – KOM NU
HJEM.kysS
d r 4 fedt
D R D bare ikke
26
Laursen, 2005
Laursen, 2005
Laursen, 2002c
Laursen, 2002a
Toft, 2004
Toft, 2004

8. Bilag 2 – Digtenes typografiske fremtoning
Bjarne Kim Pedersens digte kan uden problemer læses på nye mobiltelefoners skræm – eksempelvis
Nokia 6233 – uden at brugeren af telefonen behøver at scrolle ned i teksten for at få det hele med.
Det samme er ikke tilfældet, såfremt modtageren af digtet ejer en ældre mobiltelefon – eksempelvis
Nokia 1101. Her er kun få ord synlige ad gangen, hvilket umiddelbart resulterer i et brud med
forfatterens ønske om at præsentere digtene som haiku-digte. Således er den markerede tekst i tabel
to ikke umiddelbart synligt i telefonens display.
Tabel 2: Bjarne Kim Pedersens digte gengivet på forskellige mobiltelefoners display
1
2
3
Papirudgaven Nokia 6233 Nokia 1101 Reference i
drengelugt af mænd
urinstinkende pessoir
drengene styrer!!!
små kærlige ord
og kys på din nøgne hud
er vores verden
Allah over alt
din tro er din egen sag
men den danske lov!
drengelugt af mænd
urinstinkende pessoir
drengene styrer!!!
små kærlige ord
og kys på din nøgne hud
er vores verden
Allah over alt
din tro er din egen sag
men den danske lov!
27
drengelugt af
mænd
urinstinkende
pessoir
drengene
styrer!!!
små kærlige ord
og kys på din
nøgne hud
er vores verden
Allah over alt
din tro er din
egen sag
men den danske
lov!
bogen
(Pedersen,
2007)
Side 24
Side 47
Side 38

9. Bilag 3 – Spørgeskema
Spørgeskema nr.
1. Er du □ dreng □ pige
2. Har du din egen mobiltelefon? □ ja □ nej
Hvis du har egen mobiltelefon, vil jeg bede dig besvare resten af spørgsmålene på dette ark.
3. Har du prøvet at modtage et digt /vers på din mobiltelefon? □ ja □ nej
4. Hvis du har et digt / vers liggende i din indbakke, som jeg må bruge i min undersøgelse, vil du da
enten skrive det ind i nedenstående tekstboks eller sende det til mig på 23 41 25 18? Hvis du vælger
at sende det til mig, så husk at skrive numret på dette spørgeskema til sidst i sms beskeden
5. Hvornår modtog du digtet / verset? ______dag den _____/______200__
6. Hvem var afsenderen □ en ven / veninde
□ min kæreste
□ et familiemedlem
□ en serviceudbyder / købt på nettet eller via telefonen
□ ________________________
7. Hvor skal jeg henvende mig, hvis jeg gerne ville have digte tilsendt til min mobiltelefon? Skriv
gerne en hjemmeside adresse, et navn og/eller et telefonnummer.
________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________
Tak for hjælpen
Solveig Hobolth
Kandidatstuderende
28

10. Bilag 4 – Log over pilotundersøgelse og besvarelser
8. b
Tirsdag den 11. november kl. 11.00 blev undersøgelsen præsenteret af mig og skema 1212 – 1231
udleveret i klassen til 20 ud af 22 mulige elever. Onsdag den 12. november indsamlede
klasselæreren ifølge aftale med mig elevernes besvarelser (16 stk. af 20 mulige).
8. c
Tirsdag den 11. november kl. 12.55 blev undersøgelsen præsenteret af mig og skema 1232 – 1251
blev udleveret i klassen til 20 ud af 22 mulige elever. Torsdag den 13. november indsamlede
klasselæreren ifølge aftale med mig elevernes besvarelser (9 stk. af 20 mulige).
8. a
Tirsdag den 11. november kl. 13.15 blev undersøgelsen præsenteret af mig og skema 1252 – 1270
blev udleveret i klassen til 19 ud af 22 mulige elever. Torsdag den 13. november indsamlede
klasselæreren ifølge aftale med mig elevernes besvarelser (15 stk. af 19 mulige).
Spørgsmål 2: Har du din egen mobiltelefon?
Ja Nej Blank Telefoner Svar Skema ej
Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige i alt i alt afleveret
8.b 8 8 16 16 4
8.c 3 5 1 8 9 11
8.a 4 11 15 15 4
Årg. 15 24 1 39 40 19
Spørgsmål 3: Har du prøvet at modtage et digt / vers på din mobiltelefon?
Ja
Dreng Pige
Nej
Dreng Pige
Besvarelser i alt Skema ej afleveret
8.b 7 8 1 16 4
8.c 2 5 1 1 9 11
8.a 3 11 1 15 4
Årg. 12 24 3 1 40 19
Spørgsmål 1, 5 og 7:
Besvarelserne af spørgsmål 1 og 5 fremgår af bilag 5. Spørgsmål 7 blev kun besvaret af én elev i
undersøgelsen. Denne elev valgte at oplyse sit private mobilnummer.
29

11. Bilag 5 – Indsamlet tekstmateriale
Oversigt over elevbesvarelserne af spørgsmål 4, 5 og 6
Der er udleveret i alt 59 spørgeskemaer. Det indsamlede tekstmateriale fordeler sig således
(tallene i parentes refererer til spørgeskemaets nummer, se evt. bilag 4):
6 Vers/digte modtaget fra elevers mobiltelefoner
(1230, 1247, 1259, 1266, 1267, 1269)
10 Vers/digte håndskrevet af eleverne
(1215, 1221, 1225, 1228, 1231, 1255, 1256)
7 Håndskrevne kommentarer i rubrikken ud for spørgsmål fire på det udleverede skema
(1239, 1240, 1251, 1252, 1262, 1268, 1270)
Tabel 3, 4 og 5’s første søjle angiver hvilket spørgeskema, der ligger til grund for de data, som er
anført i hver enkelt række. Rækkerne fremstår med enten hvid eller grå baggrundsfarve med det
formål at markere, hvordan eleven har valgt at besvare spørgsmål fire:
Grå: Eleven har sendt besvarelsen fra en mobiltelefon.
Hvid: Eleven har enten med håndskrift skrevet et digt af fra en mobiltelefon
eller benyttet rubrikken på spørgeskemaet til at skrive en kommentar.
De elektronisk indsamlede tekster er gengivet som de fremstår på skærmen på en Nokia 6233, mens
de håndskrevne tekster er skrevet ind med respekt for de af eleverne valgte stavemåder og verslinjer.
Tabel 3: 8. B’s sms-digte
Skema Tekst
1215a
Peter Plys er sød
Peter Plys er kær
men ikke så meget
som du er værd
for venner er venner,
i nutid og datid,
men vi to er venner
for evigt og altid.
Modtaget / dato
(spørgsmål 5)
Den 30. maj 2007
30
Modtaget fra
(spørgsmål 6)
En ven/veninde
Min kæreste
Modtaget af
Dreng Pige
X

Skema Tekst
1215b
Venskab er at:
- holde af
- holde ud
- holde ved
- holde om
- holde med
- holde sammen
- må jeg beholde dig?
1221 En tåre triller på min kind,
græder stille i mit sind,
endnu en tåre baner sin
vej, ved du hvorfor? Fordi
jeg savner dig!
1225 ۸___۸
( * * )
│ (..) │
\____/
1228 Hvis du vil vide hvor
meget jeg elsker dig, skal
du blot tage alle havets
dråber, gange dem med
hele verdens sandkorn og
så lægge alle himlens
stjerner til, da vil du vide
hvor meget jeg elsker dig

Skema Tekst
1231 Skat du er en rose lavet af
plastic så jeg er sikker på
du aldrig visner for vil
ikke kunne klare ét liv en
månede en uge en dag en
timer, ét minut ét sekund
uden dig du virkelig en
der fylder rigtig meget i
mit hjerte
Tabel 4: 8. C’s sms-digte
Skema Tekst
1239
1240
1247
1251
Ved ikke
Ved ikke?...
Man siger det tager et minut
at finde en speciel person,
timer at værdsætte dem, en
dag at elske dem, men et helt
liv at glemme dem. Send
denne hilsen til dem du
aldrig vil glemme. Hvis du
ikke sender denne hilsen til
nogen, betyder det kun, at du
har så travlt at du har glemt
dine venner. LIVET ER
KORT
Har ikke lige lyst til at dele
mine digte med Andre! Det
syntes jeg er meget
personligt
Modtaget / dato
(spørgsmål 5)
32
Modtaget fra
(spørgsmål 6)
Modtaget af
Dreng Pige
Den 30. nov. 2008 Kæreste (eks) X
Modtaget / dato
(spørgsmål 5)
Modtaget fra
(spørgsmål 6)
Modtaget af
Dreng Pige
Den 2. nov. 2008 En ven/veninde X
X
X
X

Tabel 5: 8. A’s sms-digte
Skema Tekst
1252 (det er slettet)
1255 Kusiner er kusiner i nutid
og datid men vi er
veninder for evigt og altid
1256a
1256b
1256c
1259
Du er sød som et jordbær.
Du er så smuk som en
diamant. Du er bare en
man ikke kan give slip på.
Hej min gode ven! I love
you I love you, kender du
den bamse der siger det?
Godt fordi jeg er den
bamse for dig og ved du
hvorfor det er? Fordi: I
love you, du er virkelig
vær at være venner med!
Du vågner op i et rødt
rum, uden vinduer og
uden døre, ingen panik!
Du er bare i mit hjerte!
GLEM ALDRIG HVOR
MEGET LYS DU
SPREDER…HVOR
MEGET STØTTE DU
GIVER…HVOR
MANGE SMIL DU
HENTER FREM OG
HVOR MANGE
HJERTER DU VARMER
BLOT VED AT VÆRE
AKKURAT SOM DU
ER ! SEND DENNE
BESKED VIDERE TIL
ALLE DEM DU PÅ EN
ELLER ANDEN MÅDE
HOLDER AF. HVIS DU
FÅR FEM IGEN ER DU
Modtaget / dato
(spørgsmål 5)
33
Modtaget fra
(spørgsmål 6)
? ? ? 2007 En ven/veninde
Et
familiemedlem
Kusine
Kl. 10.04
den 21. sep. 2008
Kl. 07.31
den 10. sep. 2008
Kl. 19.11
den 15. sep. 2008
En ven/veninde
En ven/veninde
En ven/veninde
Modtaget af
Dreng Pige
Den 13. nov. 2008 En ven/veninde X
X
X
X

Skema Tekst
1259
ff
EN SAND VEN, MEN
HVIS IKKE SKAL DU
ALLIGEVEL VIDE, AT
DER ER MINDST EN
SOM HOLDER AF DIG.
Og glem dem som vender
dig ryggen.. Denne sms
må gerne sendes retur ..
1262 Ved ikke kan ikke huske
det!
1266 Mette15 du er min bedste
veninde. Jeg vil aldrig
mierte dig.! Du er ALT.
Jeg elsker dig fucking højt
men om du nogen sinde
vil forstå det … Jeg
tænker på dig mega tit. Og
du skal vide at jeg har
mange venner, men ingen
der er på samme måde
som dig skaath

Skema Tekst
1268 (pas! Jeg har slettet dem?)
1269
GLEM ALDRIG HVOR
MEGET LYS DU
SPREDER…HVOR
MEGET STØTTE DU
GIVER…HVOR
MANGE SMIL DU
HENTER FREM OG
HVOR MANGE
HJERTER DU VARMER
BLOT VED AT VÆRE
AKKURAT SOM DU
ER ! SEND DENNE
BESKED VIDERE TIL
ALLE DEM DU PÅ EN
ELLER ANDEN MÅDE
HOLDER AF. HVIS DU
FÅR FEM IGEN ER DU
EN SAND VEN, MEN
HVIS IKKE SKAL DU
ALLIGEVEL VIDE, AT
DER ER MINDST EN
SOM HOLDER AF DIG.
Og glem dem som vender
dig ryggen.. Denne sms
må gerne sendes retur ..
1270 Har slettet min indbakke
og kan derfor ikke se det.
Modtaget / dato
(spørgsmål 5)
35
Modtaget fra
(spørgsmål 6)
Modtaget af
Dreng Pige
Den 13. nov. 2008 En ven/veninde X
En ven/veninde
– for det meste
X
X

12. Litteraturliste
Andersen, B. (1964) Godhed. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen.
Dansk. København, Alinea
Andersen, B. (1964) Smil. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen. Dansk.
København, Alinea
Andersen, B. (1972) Svantes lykkelige dag. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i
folkeskolen. Dansk. København, Alinea
Andersen, B. (1993) Mit liv som indvandrer. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i
folkeskolen. Dansk. København, Alinea
Brinkkjær, U. (2002) Teknologiudvikling i folkeskolen I: Bryderup, I. M., Kowalski, K., Brinkkjær,
U. & Krejsler, J. Integration af IT i folkeskolens undervisning København: Danmarks Pædagogiske
Universitetsforlag
Bødker, C. (1956) Øksen. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen. Dansk.
København, Alinea
Christensen, I. (1969) Jeg ser de lette skyer. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8.
København, Gyldendal
Christensen, O, Tufte, B. & Kristensen, K. (2006) Europæisk undersøgelse sætter fokus på 12-18årige
børns brug af nye medier Lokaliseret på www den 5. januar 2009
http://api.archive.stibographic.com/binAPI/streamfile.exe?name=FS\Documents\35\43035.pdf&typ
e=application/pdf&path=ArchiveFiles
Danmarks Statistik (2008) Befolkningens brug af internet 2008 Statistiske efterretninger – Service
erhverv 2008(23), side 1-31. Modtaget som pdf-fil fra fuldmægtig Agnes Tassy ata@dst.dk
Danmarks Statistik (2008). Befolkningens brug af internet (år) 2008 Nyt fra Danmarks Statistik 11.
juni 2008(256), side 1-2. Lokaliseret på www den 18. november 2008
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2008/NR256.pdf
Danmarks Statistik (2007) Befolkningens brug af it I: DST Publikationer Nøgletal om
informationssamfundet – Danske tal. 2007. Lokaliseret på www den 18. november 2008
http://www.dst.dk/asp2xml/puk/udgivelser/get_file.asp?id=12436&sid=2
Fafner, Jørgen (2001) DIGT & FORM København: C. A. Reitzel
Frow, J. (2006) Genre and interpretation I: Frow, J. Genre London and New York: Routledge
Fuglsang, E. (2003) Informationsteknologi og pædagogik: Indkredsning af et felt I: Bjerg, J (red)
Pædagogik – en grundbog til et fag Hans Reitzels Forlag
36

Grundtvig, N. F. S. (1833) Den lyse dag forgangen er. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i
Dansk 8. København, Gyldendal
Grundtvig, N. F. S. (1743) I al sin glans nu stråler solen. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i
Dansk 8. København, Gyldendal
Hanghøj, T. & Knudsen, N. (2004) Når nye medier fortæller København: Gyldendal
Hansen, O. (1923) Når jeg ser et rødt flag smælde I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk
8. København, Gyldendal
Henningsen, P. (1932) Ta og kys det hele fra mig. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk
8. København, Gyldendal
Henningsen, P. (1941) I dit korte liv. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8.
København, Gyldendal
Jakobson, R. (1967) Lingvistik og poetik I: Vindrosen 67(7), s. 41-52
Jensen, J. V. (1906) Ved frokosten. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen.
Dansk. København, Alinea
Jensen, J. V. (1925) Danmarkssangen. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i
folkeskolen. Dansk. København, Alinea
Jæger, F. (1949) Være-digtet. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8. København,
Gyldendal
Jørgensen, K. G. (1996) Roman Jakobson I: RUCNYT 96/97(15). Lokaliseret på www den 16.
december 2008 http://www.rucnyt.ruc.dk/old/9697/15/index.html
Kingo, T (1674) Nu rinder soen op. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8. København,
Gyldendal
Kock, C. (1969) Literaitet I: poetik – tidsskrift for æstetik og litteraturvidenskab 1969(1), s. 32-47
Krejsler, J. (2002) IT i folkeskolen, projektpædagogik … og forestillingen om nye tider I: Bryderup,
I. M., Kowalski, K, Brinkkjær, U & Krejsler, J. Integration af IT i folkeskolens undervisning
København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag
Kristensen, T. (1920) Fribytter. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8. København,
Gyldendal
Kristensen, T. (1922) Henrettelsen. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen.
Dansk. København, Alinea
37

Kristensen, T. (1927) Græs. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen. Dansk.
København, Alinea
Kristensen, T. (1933) Det er Knud, som er død. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i
folkeskolen. Dansk. København, Alinea
Larsen, T. (1912) Tordenbygen I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen.
Dansk. København, Alinea
Larsen, T. (1914) Den danske sommer. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i
folkeskolen. Dansk. København, Alinea
Laursen, D. (2002a) Mobile kompetencer I: Efterskolen 34/2002(11) s. 16-18
lokaliseret på www den 7. januar 2009 http://www.dittelaursen.dk/
Laursen, D. (2002b) Sms – begrænsningens muligheder I: Mål&Mæle Årg. 25/2002(1), s. 5-9
lokaliseret på www den 7. januar 2009 http://www.dittelaursen.dk/
Laursen, D. (2002c) Sms – mere end en sprogtrend I: Vandfanget 2002(maj)
lokaliseret på www den 7. januar 2009 http://www.dittelaursen.dk/
Laursen, D. (2004) Lær dansk med sms I: Læsepædagogen 52/2004(2) s. 10-12
lokaliseret på www den 7. januar 2009 http://www.dittelaursen.dk/
Laursen, D. (2005) Sms for viderekomne I: Dansknoter 2005(1), s. 11-17
lokaliseret på www den 7. januar 2009 http://www.dittelaursen.dk/
Laursen, D. (2006) Det mobile samtalerum – unges kommunikations- og samværsformer via
mobiltelefonen, ph.d.-afhandling, Institut for sprog og kommunikation, Syddansk Universitet
Lykke-Olesen, P. & Schmidt, P. (2000) Den lille sproglære(r) Dansklærerforeningen
Löfström, K. (2008) It’s showtime, folks I: DANSK 2008(1), 18-24
Mai, A.-M. (1991) At læse digte. København: Borgens forlag
Mai, A.-M. (2000) Det formelle gennembrud I: Mai, A.-M. (red) Danske digtere i det 20.
århundrede København: Gads Forlag
Mediappro (2006) A European Research Project: The Appropriation of New Media by youth.
Lokaliseret på www den 5. januar 2009 http://www.mediappro.org/publications/finalreport.pdf
Mediappro (2009) Lokaliseret den 5. januar 2009 http://www.mediappro.org/
munch-petersen, G. (1932) Til mine forældre. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8.
København, Gyldendal
38

munch-petersen, G. (1937) se! I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8. København,
Gyldendal
Nielsen, H.-J. (1963) Haiku Introduktion og 150 gendigtninger Borgen
Nielsen, H.-J. (2000) SORT PÅ HVIDT Århus: Tiderne Skifter
Pedersen, B. K. (1990) Sommertid Forlaget Ravnerock
Pedersen, B. K. (2007) SMS DIGTE digte for unge Forlaget Ravnerock
Pedersen, B. K. (2009) Blog af og om forfatteren Bjarne Kim Pedersen
http://bjarnekimpedersen.blogspot.com/ Lokaliseret på www den 11. januar 2009
Pedersen, D. (2000) IT i folkeskolen. København: Danmarks Pædagogiske Universitet
Petersen, R. S. (1939-60) Fluer. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8. København,
Gyldendal
Rasmussen, H. (1961) Noget om billigrejser. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i
folkeskolen. Dansk. København, Alinea
Rasmussen, H. (1961) Noget om helte. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i
folkeskolen. Dansk. København, Alinea
Rathje, M. & Ravnholt, O. (2002) R tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågd? I: Nyt fra sprognævnet
2002(2) Lokaliseret på www den 11. januar 2009 http://www.dsn/nfs/2002-2.htm#tjat
Rifbjerg, K. (1956) Fødsel. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen. Dansk.
København, Alinea
Rifbjerg, K. (1956) Skole. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen. Dansk.
København, Alinea
Rifbjerg, K. (1965) Bommen. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen.
Dansk. København, Alinea
Skyum-Nielsen, E. (1986) Med luft imellem – håndbog i lyrik Viborg: Dansklærerforeningen
Stub, A. (1771) Den kedsomme vinter gik sin gang. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i
Dansk 8. København, Gyldendal
Teilmann, K. (Red.) (2004) Genrer på kryds og tværs Syddansk Universitetsforlag
Thomas, J. T. Jr. (2008) Børnedigtere og skolegårdsdigtning I: Nedslag i børnelitteraturforskningen
Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag
39

Toft, H. (2004) Fra munk til mediebruger: chat og sms i et læringsperspektiv I: Rørbech, H. &
Meyer, B. (red) Perspektiver på dansk København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag
Turèll, D. (1993) Gennem byen sidste gang. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8.
København, Gyldendal
Ukendt (1680) Vægtervers. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8. København,
Gyldendal
Ukendt (1837) Det var en lørdag aften. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8.
København, Gyldendal
Winther, C. (1828) Flyv, fugl! flyv. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8. København,
Gyldendal
Winther, C. (1855) af Hjortens flugt. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8.
København, Gyldendal
Winther, I. W. (2007) Tilgængelig, nærværende og potentielt fraværende – om unges mobiltelefoni
Dansk Sociologi 18/07(02), side 49-71. Lokaliseret på www den 18. november 2008
http://ej.lib.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/viewFile/1899/1905
Aakjær, J. (1903) Alle mine længsler. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8.
København, Gyldendal
Aakjær, J. (1912) Aften. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8. København,
Gyldendal
Aakjær, J. (1916) Jeg er havren. I: Kurth, J. Larsen, E. & Olsen, L. (2005) KANON i folkeskolen.
Dansk. København, Alinea
Aarestrup, E. (1838) Fjerboldspillet. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8.
København, Gyldendal
Aarestrup, E. (1838) Gunløde. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8. København,
Gyldendal
Aarestrup, E. (1838) Til en veninde. I: Møller, L. & Thurah, T. (2005) Kanon i Dansk 8.
København, Gyldendal
40

13. Pensumliste
Aidt, N. M. (2006) Bulbjerg I: Aidt, N. M. Bavian København: Gyldendals Bogklubber
Alcock (1988) Skovsøen og andre gys. Tellerup
Allen, G. (2000) Intertextuality 1. Kapitel s. 8 – 30 og s. 35 – 47. London: Routledge.
Andersen, R. (2008) Date med en engel København: Høst og Søn
Alcock, V. (1988). Hviskeren I: Skovsøen og andre gys Tellerup
Brinkkjær, U. (2002) Teknologiudvikling i folkeskolen I: Bryderup, I. M., Kowalski, K., Brinkkjær,
U. & Krejsler, J. Integration af IT i folkeskolens undervisning København: Danmarks Pædagogiske
Universitetsforlag
Baym, N. (2000) Introduction: Three Tales of One Community I: Baym, N. Tune In, Log on: Soaps,
Fandom and Online Community Sage Publications
Bundsgaard, J. (2005) Teknologi, mærke og medium I: Bundsgaard, J. (2005) Bidrag til
danskfagets it-didaktik Ph.d.-afhandling. Danmarks Pædagogiske Universitet. Lokaliseret på www
den 16. juni 2008. Afsnit 4.1.3
http://www.did2.bundsgaard.net/situationen/kommunikation/teknologimaerkeogmedium/index.php
Callon, M. (2006) Writing and (Re)writing Devices as Tolls for Managing Complexity I:
Complexities. Social Studies of Knowledge Pratices. Duke University Pres 2 nd Printing
Clod, B. (2001) Englekraft. København: Høst & Søn
Clod, B. (2002) I vilden sky. København: Høst & Søn
Clod, B. (2002) Himmelfald. København: Høst & Søn
Ewers, H-H. (2004) Børnelitteraturen som medium for opdagelse af barndom Nedslag i
børnelitteraturforskningen 5(5)34-61
Fibiber, J. Lütken, G. & Mølgaard, N. (red) (2008) Litteraturens tilgange Academica, 2.udgave
Fish, S. (1981) Why No One’s Afraid of Wolfgang Iser I: Diacritics 11, s. 2 – 13
Frow, J. (2006) Genre and interpretation I: Frow, J. Genre London and New York: Routledge
Frow, J. (2006) Teaching genre I: Frow, J. Genre London and New York: Routledge
Fuglsang, E. (2003) Informationsteknologi og pædagogik: Indkredsning af et felt I: Bjerg, J (red)
Pædagogik – en grundbog til et fag Hans Reitzels Forlag
41

Giroux, H. A. (1989) Border Pedagogy, Postmodernism and the Struggle for Students Student
Voices. I: Nordisk Pedagogik Vol. 9 nr. 2, s. 100-110
Gitz-Johansen, T. (2006) Interkulturel Pædagogik I: Den multikulturelle skole – integration og
sortering. Kapitel 10, side 21 – 33. Roskilde Universitetsforlag
Haller, B. (2007) Kun København: Høst & Søn
Hanghøj, T. & Knudsen, N (2004). Når nye medier fortæller. København: Gyldendal
Hetmar, V (ukendt) Fortolkning af Hviskeren Tre udaterede sider trykt i vores kompendium,
anvendt på weekendseminar om ”Tekster og læsemåder, reception og produktion”
Hine, C. (2000) Introduction I: Hine, C. Virtual Ethnography. Sage Publications
Hine, C. (2000) Internet as Culture and Cultural Artefact I: Hine, C. Virtual Ethnography. Sage
Publications
Hine, C. (2000) Time, Space and Technology I: Hine, C. Virtual Ethnography. Sage Publications
Iser, W. (1974) Tekstens appelstruktur I: Olesen, M. & Kelstrup, G. (red) Værk og læser Borgen
Iser, W. (1981) Talk Like Whales. A Reply to Stanley Fish I: Diacritics 11, s. 82 – 87.
Jensen, B. G. (1981) Dansen gennem sommeren København: Gyldendals Bogklub
Jensen, K. (2006) Inkluderende litteraturundervisning I: Ufe – nyt nr. 2
Jensen, L. (2007) Hundrede helt og aldeles firkantede historier (5 firkanter). København:
Gyldendal
Jessen, S. (2007) Den hule pige. Danmark: Gyldendal
Kampp, B. (2004) ”Hvor er meningen?” I: Nina Christensen, Bodil Kampp og Anna Karlskov
Skyggebjerg: Mod forventning. Analyser af nyere børne- og ungdomslitteratur. L&R Uddannelse.
Side 34 – 61.
Kampp, B. (2006). ”Ungdomslitteratur i nordisk perspektiv. Parallelle virkeligheder, identet og
selvrefleksion” I: Harald Bache-Wiig (red) På terskelen. Artikler om nordisk barne og
ungdomslitteratur. Festskrift til Åsfrid Svensen. Novus Forlag, side 137 – 152.
Kaspersen, P. (2005) Tekstens Transformationer Side 368-417. Ph.d.-afhandling. Syddansk
Universitet
Krejsler, J. (2002). IT i folkeskolen, projektpædagogik … og forestillingen om nye tider I: Bryderup,
I. M., Kowalski, K, Brinkkjær, U & Krejsler, J. Integration af IT i folkeskolens undervisning
København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag
42

Kureishi, H. (1997) Fortælling om en lort I: Kærlighed i en kold tid. København: Gyldendal
Larsen, V. & Øland, T. (2006) Kanonisk sikerhed og intergration I: Dansk Pædagogisk Tidsskrift,
54/06(3) s. 32 – 41.
Llambías, P. H. (2000) A.P.O.L.L.O.N Gyldendalske Boghandel
Lynggaard, K. (1985) Martin & Victoria Valby: Borgen
Lyngsø, N. (2001) Et øjeblik i bevægelse I: At notere himlen. Digtanalyser 2000. København:
Gyldendal
Madsen, S. Å. (1972) Dage med Diam eller Livet om natten Danmark: Gyldendal
Mortensen, K. P. (2002). Dannelse på dansk I: Dalsgaard I. Midt i ræset: en artikelsamling om
dansk (37–70) Frederiksberg: Dansklærerforeningen
Moser, I. & Law, J. (2003) “Making Voices” I: New Media Technologies, Disabilities, and
Articulation. Published by the Department of Sociology and the Centre for Science Studies,
Lancaster University, Lancaster LLA1 4YN, UK. Lokaliseret på www den 16. juni 2008
http://www.lancs.ac.ud/fass/sociology/papers/moser-law-making-voices.pdf
Nielsen, H. S. (2003) Potentialitetens filosofi – Litteraturens potentialitet I: Iversen, Nilsen &
Ringgaard (red) Ophold, Giorgio Agambens litteraturfilosofi København: Akademisk Forlag
Nikolajeva, M. (2006). Børnelitteratur: kunst, pædagogik og magt I: Christensen, N. & Skyggebjerg,
A. K. (red) På opdagelse i børnelitteraturen. Festskrift til Torben Weinreich. København: Høst &
Søn.
Perkins, D. (2005). Litteraturhistorie – en aktuel diskussion I: Thomsen, M. R. & Larsen, S. E. (red)
Litteraturhistoriografi Århus: Århus Universitetsforlag
Rifbjerg, K. (1958) Den kroniske uskyld København: Det Schønbergske Forlag
Rørbech, H. (forthcomming) Interkulturel kompetence I: Bundsgaard, J. m.fl. Kompetencevinkel på
dansk (manus)
Teilmann, K. (red)(2004) Genrer på kryds og tværs Syddansk Universitetsforlag
Teller, J (2007). Intet. København: Dansklærerforeningen
Trites, R. S. (2002) ”The Imaginary, Oedipus, and the Capitalist Order: Parental Presence in
Adolescent Literature” I: Maria Nikolajeva (red) CREArTA. Vol 3 No 1. Journal of the Centre for
Research and Education in the Arts. Special issue. The Adolescent Novel. University of Technology
Sydney.
Witzke, Agnes (2003) Forskellighed som potentiale – litteraturundervisning i dansk i multietniske
klasser I: Sprogforum 03(27) s. 20 – 26.
43

Øster, A. (2006). Findes læsehesten? Børn og unges læsevaner. I: Nina Christensen og Anna
Karlskov Skyggebjerg (red). På opdagelse i børnelitteraturen. Høst & Søn, side 141 – 153.
Aakeson, K. F. (1998) Alting og Ulla Vilstrup København: Gyldendal
44