8. C's sms-digte

2.3 John Frow (1948-)
Som tredje teoretiker til at belyse genrekarakteristika omkring begrebet lyrik har jeg valgt professor
i litteratur John Frow. Frow er ikke valgt, fordi han har særligt fokus på begrebet lyrik, som de to
øvrige teoretikere, men derimod for sin fremstilling af, hvilke faktorer der er væsentlige at
medtænke i forhold til genrebegreber generelt. Frows brede genrebegreb kan være relevante at
medtænke i en analyse af sms-digte (en analyse af udefinerede tekster formidlet via et for den
lyriske genre utraditionelt medie), idet John Frow i sin teori omkring genrebegreber har fokus både
på form og indhold og på måden hvorpå tekster er til stede i en given diskurs.
For John Frow er begrebet genre både et klassifikationsredskab og et funktionsområde. Kendskab
til genrebegreber kan bruges som henholdsvis et akademisk værktøj i et skolastisk analysearbejde
forbeholdt humanistiske videnskaber (Frow, 2006, s. 101) og som selve dét værktøj, der sætter en
læser i stand til at fortolke en tekst. Begrebet fortolkning defineres af Frow som værende læserens
evne til i mødet med en given tekst at besvare spørgsmålet: ”What is it that’s going on here?” (Frow,
2006, s. 100). Forudsætningen for, at læseren kan besvare dette spørgsmål så fyldestgørende som
muligt er ifølge Frow, at der arbejdes med et bredere genrebegreb end en klassificering af tekster
kun på baggrund af konventioner omkring indhold og form indeholdt i teksten selv. Genre må
derfor ikke reduceres hverken til at være noget, der er indeholdt i en given tekst eller noget, som
kommer til udtryk i et specifikt sæt af forventninger hos en trænet læser. For Frow er der med
begrebet genre først og fremmest tale om et møde mellem tekst og læser: ”It [genre] exists as a part
of the relationship between texts and readers, and it has a systemic existence. It is a shared
convention with a social force” (Frow, 2006, s. 102).
Læsningen, og dermed anvendelsen af genrebegrebet med henblik på en fortolkning/definitionen af
en given tekst, begynder ifølge Frow længe før læserens møde med selve teksten. Til Frows
genrebegreb hører derfor, udover de traditionelle syntaktiske og formmæssige genrekonventioner
(internal cues), som en given tekst benytter sig af, også en række vink og stikord, som findes uden
for teksten (external cues). External cues er den lange række af informationer, som omgiver teksten
og som dermed er med til at gøre teksten nærværende: ” …to ensure the text’s presence in the world,
its ”reception” and consumption” (Frow, 2006, s. 105). I bogen ”Genre” giver Frow i kapitel fem en
lang række eksempler på disse såkaldte external cues – både i forhold til biograffilm,
fjernsynsprogrammer og litteratur. Min oversættelse af Frows eksempler leder mig frem til, at
12