You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Disse oplysninger hentet fra forfatterens blog har i tråd med Frows teori indflydelse på<br />
forventningerne hos læseren. På den ene side er de nemlig med til at underbygge læserens<br />
forventninger om, at <strong>digte</strong>ne i digtsamlingen SMS DIGTE vil være <strong>sms</strong>-<strong>digte</strong>; lyrik forstået som<br />
sprogkunst målrettet en specifik teknologi, en særlig formidlingsform og evt. en særlig målgruppe.<br />
På den anden side giver oplysningerne anledning til undren. Der er nemlig ikke nødvendigvis<br />
konvergens mellem 1) metodeovervejelser i forhold til at undervise unge i at skrive <strong>digte</strong> på deres<br />
mobiltelefoner ved hjælp af den japanske digtnings bundne form og 2) forfatterens positive<br />
erfaringer med versformen i forhold til et traditionelt trykt medie. Denne undren får mig til at vende<br />
opmærksomheden tilbage til digtsamlingens titel. Er der en grund til, at BKP har valgt ikke at<br />
anvende en bindestreg i digtsamlingens titel? Skal ordet SMS læses som et substantiv i singularis<br />
ubestemt form eller som et verbum i imperativ? Svaret på det spørgsmål kan være afgørende for,<br />
om der overhovedet er tale om en ny genre eller om det i højere grad handler om en ny måde at<br />
formidle en allerede kendte digtform på. For læseren er dette umiddelbart svært at afgøre, før mødet<br />
med selve teksten. Er der eksempelvis i <strong>digte</strong>ne anvendt sproglige træk, som er særligt<br />
karakteristiske for <strong>sms</strong>-brugerfladen? Er <strong>digte</strong>ts diktion tilpasset mediet teknologi? Er emner og<br />
ordvalg målrettet læseren/mediet?<br />
4.1.1 Sproglige træk<br />
Med den atypiske brug af stor og små bogstaver i digtsamlingens titel – SMS DIGTE <strong>digte</strong> for unge<br />
– understreges læserens association til mobiltelefonen (se kapitel 3). Denne association skærpes i<br />
selve digtsamlingen, idet BKP i udtalt grad helt har valgt at se bort fra traditionelle konventioner<br />
omkring brugen af store og små bogstaver. Med ganske få undtagelser anvender BKP kun store<br />
bogstaver ved egennavne og forkortelserne SMS og DJ. Alt andet i digtsamlingen er skrevet med<br />
små bogstaver, helt uden brug af punktum og næsten uden brug af kommaer. Af yderligere brud på<br />
traditionel tegnsætning kan nævnes, at BKP i et enkelt digt (se bilag 2, eksempel 1) vælger brugen<br />
af tegnfordobling i form af tre udråbstegn. Disse observationer tilsammen kan læses som et ønske<br />
fra forfatterens side om at fremstå som decideret orienteret mod mobiltelefonens teknologi og de<br />
sproglige udfordringer, som den begrænsede brugerflade giver brugeren. På den anden side ved den<br />
erfarne læser inden for den lyriske genre, at alle de nævnte karakteristika uden undtagelse kan<br />
findes hos andre lyrikere – ofte endda mere udtalt end i den aktuelle digtsamling af BKP. 9 Ingen af<br />
de i kapitel tre beskrevne forkortelsesstrategier indgår i digtsamlingen, hvorfor jeg må konkludere,<br />
at det ikke vil være grundt særlige sproglige træk, at <strong>digte</strong>ne evt. skal klassificeres som <strong>sms</strong>-<strong>digte</strong>.<br />
9 Eksempelvis Hans-Jørgen Nielsens digt: ”& en engel, f.eks.” (Nielsen, 2000, s. 270)<br />
17
Change language