You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
egrebet external cues overført til en lyrisk tekst kunne defineres som eksempelvis: digtsamlings<br />
titel, en undertitel, bogens indbinding, forfatterens navn, den valgte typografi, navnet på forlaget<br />
som udgiver digtsamlingen, tidspunktet på året for udgivelsen, den valgte promovering af bogen etc.<br />
Frows argumentation for at tænke disse external cues med i en definition af begrebet genre er en<br />
tese om, at han i praksis sjældent oplever at genrebestemme eksempelvis en bog eller en film<br />
udelukkende med afsæt i produktets internal cues. Som hovedregel mødes han først af en række<br />
external cues, der omgiver henholdsvis bogen/filmen, og som er medbestemmende for hans valg af<br />
læsning/fortolkning af teksten. De danner – under ét betegnet som paratexts – en form for ramme<br />
omkring selve teksten: ”A fringe of the printed text which in reality controls one’s whole reading of<br />
the text” (Frow, 2006, s. 106). Rammen vender ifølge Frow både ind mod teksten og siger noget om<br />
teksten selv, men fungerer samtidig som en form for grænse, der afskærer teksten fra den<br />
omgivende diskurs. På den måde siger rammen både noget om, hvad teksten ikke er, samtidig med<br />
at den udgør et udefineret område, hvorigennem informationer fra den omgivende diskurs kan<br />
overføres til teksten.<br />
Et digt bør med andre ord, såfremt John Frows teori anvendes i en analyse altid, genredefineres ikke<br />
kun på baggrund af henholdsvis sproglige virkemidler, form og indhold men også med en<br />
systematisk bevidsthed omkring external cues. I hvilken kontekst optræder <strong>digte</strong>t og med hvilken<br />
funktion? Hvordan er rammen med til at bestemme efter hvilke genrekonventioner <strong>digte</strong>t er skabt?<br />
Gennem hvilke restriktioner kan <strong>digte</strong>t beskrives for evt. efterfølgende at kunne erklæres signifikant?<br />
3. Hvad er <strong>sms</strong>-sprog?<br />
Idet <strong>digte</strong>ren i skabelsen af sin sprogkunst ikke viger tilbage for ”… at kortslutte på en overraskende<br />
måde og bryde vores sprogvaner” (Mai, 1991, s. 13) og idet ”… sproget altid fungerer i et samspil<br />
med omgivelserne” (Lykke-Olsen & Schmidt, 2000, s. 16) vil jeg nu undersøge, om der til en<br />
mobiltelefons <strong>sms</strong>-brugerflade er knyttet en særskilt sprogtype (i det følgende betegnet som <strong>sms</strong>-<br />
sprog). Anvendes der eksempelvis i <strong>sms</strong>-sproget særlige mønstre, en særlig syntaks, som udfordrer<br />
Roman Jakobsons teori om ækvivalensprincippets rolle på kombinationsaksen? Og i hvor høj grad<br />
indgår der i <strong>sms</strong>-sproget særlige ord eller ordforbindelser, som den lyriske forfatter i henhold til<br />
Anne-Marie Mais beskrivelse af den hermeneutiske proces mellem forfatteren og dennes<br />
ordmateriale bør kende og evt. anvende?<br />
13
Change language