8. C's sms-digte

overskredet sine gamle genregrænser, og der er ikke mange digtere, der nu om stunder medfører
lyre ved deres oplæsninger” (Mai, 1991, s. 21). Med henvisning til de nyeste danske forfatterskaber
pointerer hun desuden, at disse er højest forskellige, og at det derfor ikke lader sig gøre at sætte dem
på nogen æstetisk formel.
Alligevel læser jeg det som om, Anne-Marie Mai med sin bog forsøger at komme en
genrebetegnelse af begrebet lyrik et skridt nærmere, idet hun skriver: ”Med digtet er der er forhold
mellem skrift og menneske på spil” (Mai, 1991, s. 18). Digtet er for Mai identisk med et: ”… brud
på sprogvaner og tankevaner eller slet og ret et forsøg på at bryde igennem til læseren” (Mai, 1991,
s. 26). Forfattere er ifølge Anne-Marie Mai meget omhyggelige med ordene i udøvelsen af
digtekunsten. For digteren handler det om på én gang at få læseren til at: ”… prøve at indse sprogets
dobbeltkarakter af på en gang at være betydning og udtryk” (Mai, 1991, s. 31). Til det formål kan
digteren vælge en række forskellige teknikker til bearbejdning af sit ”materiale” – sproget – så som
at beskære sætninger, at tage ordet på ordet (eksempelvis Benny Andersens digtning) eller at gøre
brug af gentagelsen og gentagelsen med en lille variation (eksempelvis Dan Turèll). Dertil kommer
brugen af troper – ord eller ordforbindelser, der overfører betydning – som også fylder en del i
hendes redegørelse for digterens teknikker. Når digterens arbejde er færdigt, og digtet fremstår som
et stykke sprogkunst, overlades digtet til læseren (Mai, 1991, s. 20). For læseren gælder det nu om
at være opmærksom på digtet som et brud eller gennembrud: Hvordan kombinerer digtet ord og
sprogvendinger? Hvilke ordforbindelser har man som læser ikke set eller hørt før? (Mai, 1991, s.
31). Til begrebet lyrik hører med andre ord udover den beskrevne sprogkunnen, som værende den
primære retningsgiver for teksten, en forventning om en aktiv læser, som forventer noget andet af
teksten end alene en handling og noget fortællende, som det er tilfældet med episke tekster og med
drama.
For både Roman Jakobson og Anne-Marie Mai fylder det forholdsvis meget at føre en diskussion
omkring, hvilke faktorer der bør spille ind i en vurdering af poetiske tekster. De henholdsvis
indleder og afslutter hver især deres artikler/bøger med at fremhæve værdien af spørgsmålet: Hvad
er kvalitet? Det er en både spændende og omfattende diskussion, som jeg dog ikke vurderer, falder
inden for denne opgaves område. Jeg ønsker primært at benytte de to teoretikeres overvejelser
omkring generelle genretræk inden for lyrik, som et konkret redskab i mine overvejelser omkring en
definition af en eventuelt ny lyrisk genre – sms-digte.
11