You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
mobiltelefoner, ændrer det ikke ved det faktum, at digtsamlingen består af <strong>digte</strong>, som af forfatteren<br />
er bestemt til formidling via mobiltelefoner. Traditionelt er der inden for lyrik tale om, at<br />
formidlingen af et digt sker som et møde mellem en tekst og en læser; en kommunikationsakt, hvor<br />
en autoriseret forfatter overlader et stykke sprogkunst, meddelelsen, til en for forfatteren ukendt<br />
læser enten i form af en bogudgivelse eller via publicering på internettet. Idet et digt sendes fra én<br />
mobiltelefon til en anden ændres ikke alene formidlingskanalen men også rollerne for henholdsvis<br />
afsender og modtager i kommunikationsakten. Afsender og modtager vil sandsynligvis kende<br />
hinanden forud for afsendelsen/modtagelsen af meddelelsen (<strong>digte</strong>t), og mit spørgsmål i den<br />
forbindelse går på, om dette mon har betydning for de valgte temaer inden for genren <strong>sms</strong>-<strong>digte</strong>?<br />
Med emner som identitet, ensomhed, sexualitet, religion, chat, <strong>sms</strong>, muhammedtegninger, racisme<br />
og spiseværing som gennemgående grundmotiver lever digtsamlingen SMS DIGTE meget præcist<br />
op til to helt centrale træk ved senmoderne ungdomslitteratur. Ifølge Bodil Kampp (2006) udgøres<br />
det valgte indhold inden for ungdomslitteratur ofte af temaer, som dels er af eksistentiel betydning<br />
for de unge, dels omhandler samtidsaktuelt stof. Hvorvidt det er hensigtsmæssigt af BKP at vælge<br />
netop disse emner til sin digtsamling kan problematiseres ved et konkret eksempel.<br />
Digtet vedrørende Allahs lov og den danske lov (bilag 2, eksempel 3) kan måske nok fremstå<br />
poetisk, så længe det præsenteres på traditionel vis med nøjagtig det udtryk, som det er skabt med<br />
fra forfatterens hånd. Sendes det derimod via en mobiltelefon (en ny kanal), er der i henhold til<br />
afsnit 4.1.2 risiko for at <strong>digte</strong>ts præsentation forvrænges – den kode, som er væsentlig for<br />
modtagerens forståelse af meddelelsen, fjernes. Der kan derfor opstå situationer, hvor det er op til<br />
meddelelsens kontekst alene at give ytringen mening. I en kommunikationsakt bør en kontekst<br />
ifølge Kock (1969, s. 32) både defineres som sproglig (sprogkodens regler) og situationel (den<br />
omgivende tekstmængde). Såfremt denne traditionelle skelnen overføres til vor tid og anvendes på<br />
den situation, hvor en bruger af en mobiltelefon vælger at sende et digt til en kendt modtager via<br />
<strong>sms</strong>-funktionen, må den sproglige kontekst nødvendigvis være selve sprogbrugen i<br />
meddelelsen/<strong>digte</strong>t, mens den situationelle kontekst udgøres af modtagerens øvrige beskeder i<br />
mobiltelefonens indbakke. Det er således ikke umiddelbart sandsynligt, at meddelelsens kontekst<br />
kan medvirke til at give meddelelsen mening. Afsenderen kan dermed ikke være sikker på, at <strong>digte</strong>t<br />
(såfremt udtrykket ændres af teknologien) bliver læst og forstået som et digt. I det valgte eksempel<br />
er der ligefrem en mulighed for, at <strong>digte</strong>t af en modtager vil blive opfattet som en trussel frem for et<br />
19
Change language