8. C's sms-digte

eherskes af alle i større eller mindre udstrækning alt efter, hvor stort et kendskab den enkelte har til
de love og strukturer, som er med til at skabe sproget. Hvorvidt han har ret heri ligger uden for
denne opgaves område. Jeg har dog valgt at inddrage Anne-Marie Mai som supplerende teoretiker
til Roman Jakobson blandt andet fordi jeg mener, at hendes overvejelser omkring lyrik og poesi kan
tolkes både som et supplement til Roman Jakobson og som en grad af opposition til de formalistiske
tanker, som bærer Jakobsons teori.
2.2 Anne-Marie Mai ( 1953-)
Også forfatter og professor Anne-Marie Mai har sit fokus på sproget og strukturer i sproget, når
talen falder på poesi og lyrik. Hun indleder sin bog ”At læse digte” med overvejelser omkring de to
begreber ”digt” og ”poesi.” Ordet digt stammer fra det oldhøjtyske ord ”dihta” og betyder ”det, der
er dannet til,” mens ordet ”poesi” (ligesom ordet ”lyrik”) stammer fra det græske sprog og er udledt
af verbet ”poiein.” Poesi kan derfor ifølge Anne-Marie Mai oversættes med ”at gøre” eller ”at
skabe.” Med henvisning til disse to oversættelser vælger Anne-Marie Mai i bogens indledende
kapitler at betragte digte som værende et udtryk for ”det tildannede sprog” (Mai, 1991, s. 17).
Ligesom Roman Jakobson er Anne-Marie Mai optaget af, at det poetiske sprog ikke er et særskilt
sprog med egne regler og strukturer. ”Det er ikke er spørgsmål om, at nogle ord i sig selv er mere
poetiske end andre. Det er et spørgsmål om, at netop dette ord eller denne ordforbindelse kan blive
en anledning til poesi” (Mai, 1991, s. 12). Men hvor Roman Jakobson primært knytter begrebet
poesi til selve meddelelsen i en kommunikationsakt, knytter Anne-Marie Mai først og fremmest
poesien til afsenderen/forfatteren i en meddelelsessituation. Begge teoretikere er enige om, at det er
selve meddelelsen, der det sproglige kunstværks udtryk, men for Anne-Marie Mai er det væsentligt
at fremhæve, hvordan det er afsenderens/forfatterens arbejde med sproget, som gør, at nogle
meddelelser fremstår mere poetiske end andre. Denne fremhævelse af forfatteren som skaberen af
det poetiske sprog ser jeg som et udtryk for, at Anne-Marie Mai har en mere hermeneutisk udtalt
tilgang til begrebet poesi end lingvisten Roman Jakobson. Poesien opstår i en hermeneutisk vekslen
mellem sproget og skaberen/forfatteren.
Når talen falder på udbredelsen og anvendelsen af det poetiske sprog er der igen en vis lighed
mellem de to teoretikere. I oversættelsen af ordet ”poiein” er det centralt for Anne-Marie Mai at
fremhæve, hvordan ordet af de gamle grækere ikke kun blev brugt til at betegne den lyriske
9