8. C's sms-digte

6. Perspektivering
Ifølge Ditte Laursen (2002c, 2006) repræsenterer mobiltelefonen ikke kun en populær teknologi.
Den fungerer også både som et socialt redskab, et individualiseret udstyr og en sikker legeplads for
unges identitetsarbejde. Det kan derfor vise sig væsentligt at overveje, om teknologien er for privat
til at en anvendelse som henholdsvis værktøj og kontekst er hensigtsmæssig.
Dertil kommer specifikke overvejelser i forhold til inddragelse af sms-lyrik i klasseværelset. Ditte
Laursen (2005) opfordrer i forlængelse af sin beskrivelse af den karakteristiske sprogbrug inden for
sms-beskeder til i skolernes læseplaner vedrørende arbejdet med elevernes sproglige kompetencer,
at inddrage elevers egne nedskrevne sms-dialoger i undervisningen med det formål at vise dem,
hvad det er, de kan; gennem metakommunikation om de i kapitel tre beskrevne
forkortelsesstrategier at demonstrere for dem, hvor stor en sproglig bevidsthed de besidder. Men
kan det samme mon lade sig gøre ”sms-digte”?
Idet jeg lige har slået fast, at der med sms-digte endnu ikke er tale om en ny autoriseret genre, men
blot en mere eller mindre heldig formidling af eksisterende genrer via et nyt medie, kunne en
væsentlig problematik ved inddragelsen af emnet sms-digte i undervisningen være faren for overfor
eleverne at signalere, at eksisterende eksperimenter med lyrik formidlet via mobiltelefoner er
mindre værd end den anerkendte (pensum)lyrik. 13 En sådan skjult læreplan kunne både resultere i,
a) at eleverne qua mobiltelefonens centrale placering i deres hverdag (Winther, 2007; Laursen,
2002a) føler sig trådt på og derfor vender sig mod lyrik som genre i skolens læseplan, b) at de
vælger at udfordre genren og gøre oprør evt. i form af skolegårdsdigtning 14 og endelig c), at
elevernes motivation for videre formidling af og personlig udfoldelse inden for lyrik via
mobiltelefoner forsvinder.
Dertil kommer det faktum, at digtene, såfremt de inddrages i en undervisningssituation
rekontekstualiseres og derved: ”… bliver … til noget andet end det eleverne interesserer sig for…”
(Bundsgaard, 2004, s. 22). Det kan dels resultere i, at elevernes potentielle motivation for at arbejde
med teksterne udebliver, men det kan også få mere personlige konsekvenser for den enkelte elev.
13 Publiceret blandt andet i godkendte lærebøger og antologier
14 For en nærmere beskrivelse af forskning inden for denne genre henvises til Thomas (2008).
23