8. C's sms-digte

Danske Sprog- og Litteraturselskabs hjemmeside www.sproget.dk i forhold til ekspertise inden for
sms-sprog.
2. Hvad er lyrik?
I GADS litteraturleksikon (1999) kan man læse, at lyrik er: ”en af digtningens tre hovedgenrer og er
kendetegnet ved at være kortfattet og at udtrykke følelser, stemninger, sansninger og tanker”
Længere fremme i leksikonartiklen beskrives det, hvordan den lyriske tekst er ”karakteriseret ved
sin tætte, koncentrerede form.” Hvoraf denne tætte, koncentrerede form består gengives ikke
yderligere hos GAD. Lyrik beskrives kun kort som en genre indeholdende henholdsvis stilistiske
træk i form af symboler, metaforer og sammenligninger, og mere lydlige virkemidler som rim,
rytme, versmål, melodi og tonefald. Videre skildres det tilsvarende kort, hvordan de oprindelige
lyriske digte ofte var brugslyrik eller lejlighedsdigtning, hvor forfatterne i store træk fulgte et
formelt mønster og karakteristiske sædvaner. Herover for står en lang række nyere digtere, som
siden sidste halvdel af det 19. århundrede har brudt med netop de klassiske praksisser og
eksperimenteret med de udtryksmæssige muligheder der er i lyrikkens formsprog og konventioner.
For nogle moderne digtere er genrebetegnelsen ”digte” synonymt med, at ordet er frit: ”… alt kan
lade sige gøre, så længe legen med sproget har form” (Löfström, 2008, s. 22). Sproget, legen med
sproget og formen er begreber som går igen, når talen falder på lyrik, men hvad er lyrik? Hvilke
parametre skal medtænkes når genrer inden for lyrik skal defineres?
Med henblik på at få en mere detaljeret viden om henholdsvis lyrikkens ”tætte, koncentrerede form”
og lyrikkens ”formsprog og konventioner” vælger jeg i indeværende kapitel at udlede konkrete bud
på genretræk inden for lyrik/poesi. Dette gøres med afsæt i følgende tre teoretikere: den russisk-
amerikanske sprog- og litteraturforsker Roman Osipovich Jakobson (1896 – 1982), den danske
forfatter og professor Anne-Marie Mai (1970-) og den australske professor i litteratur John Frow
(1948-).
2.1 Roman Osipovich Jakobson (1896 – 1982)
Roman Osipovich Jakobson beskrives af Keld Gall Jørgensen som værende: ”en af vor tids største
lingvister” (Jørgensen, 96/97). Det er forskning i sprog og sproglige meddelelser, som overleveres
fra en afsender til en modtager, der udgør Roman Jakobsons interessefelt. For Roman Jakobsen er
lyrik/poetik ikke et udtryk for en særlig genre, men en integreret del af sprogforskningen. I et
foredrag på en konference i 1967 (bragt i dansk oversættelse Vindrosen samme år) udtrykker han
6