Finn Arler OMKRING DØMMEKRAFTEN ESSAYS OM ETIK ...

More documents

Recommendations

Info

elementer til, at et forskningsmæssigt paradigme kunne udvikle sig. Af teoretiske elementer kan nævnes princippet om massens bevarelse ved kemisk omsætning, isolationen af en række simple kemiske elementer der ikke lader sig omsætte til hinanden, teorien om elementernes elektrokemiske bindinger, anvendelsen af atomteorien på kemiske fænomener og en ganske vist stadig noget usikker bestemmelse af atomvægt, forsøg på at opstille en elementrække baseret på atomvægt, loven om faste proportioner i kemiske forbindelser osv. En moden eller mere eller mindre afsluttet teori forelå ikke, men der var tilstrækkelig mange teoretiske elementer og paradigmatiske forskningsmetoder til stede til, at en systematisk forskningspraksis med andet end et basalt teoriudviklende sigte kunne etableres. Et af de vigtigste resultater af von Liebigs virksomhed forud for beskæftigelsen med landbrugets kemi var udviklingen af en rutinemæssig metode til bestemmelse af organiske forbindelser. Metoden blev efterhånden så enkel og effektiv, at han ligefrem pralede med, at aber kunne blive kemikere på hans laboratorium 244 . Forskningsmetodikken var således i rimeligt omfang på plads - selvom raffineringer naturligvis løbende fandt sted. I løbet af 1830’erne begyndte forskerne på laboratoriet i Giessen at foretage rutiniserede serie-undersøgelser på plantedele og jordbund med henblik på en kvantitativ bestemmelse af de kemiske omsætninger. Von Liebig beskriver selv denne vending på følgende måde: “På dette tidspunkt var kemien i sin opbygning blevet så selvstændig blandt naturvidenskaberne, at den kunne tage del i udviklingen af andre områder, og idet kemikernes arbejde rettede sig mod udforskningen af betingelserne for planternes og dyrenes liv, berørte dette landbruget” 245 . Når von Liebig vendte blikket mod de kemiske omsætninger i landbruget var det ikke med henblik på at udvikle det generelle kemiske paradigme. Der var heller ikke 244 Krohn & Schäfer op.cit. s. 36. 245 J. von Liebig: Die Chemie in ihrer Anwendung auf Agricultur und Physiologie, Braunschweig 1862, bd. I, s. 97. 168
alene tale om en nysgerrig forskers forsøg på at bruge de velkendte metoder på ukendt terræn. Valget var – i følge von Liebigs egen senere fremstilling af forløbet - i ligeså høj grad betinget af en videnskabsekstern interesse i en rationalisering af landbrugsproduktionen, der netop på dette tidspunkt var løbet ind i nogle alvorlige problemer. Det tyske landbrug havde i den forudgående periode - bl.a. i forlængelse af et voksende befolkningspres - øget sin produktion, men syntes til gengæld at stå overfor faren for udpining. Udviklingen af landbrugskemien sigtede på at medvirke til en afklaring af problemerne, på at afværge faren - uden samtidig at give køb på muligheden for en produktionstilvækst. Når landbrugskemien ikke blot kan betegnes som et eksempel på anvendt videnskab, skyldes det, at der var tale om en egenartet grundforskning. Det centrale begreb i von Liebigs særlige udvikling af landbrugskemien var kredsløbs-begrebet 246 - et begreb der bringer mindelser om Goethe. Ved at tage udgangspunkt i dette begreb - og ved at drage nytte af plante- og dyrefysiologiske undersøgelser - kunne han dels beskrive de kemiske omsætninger i landbruget som en række metamorfoser, hvis basale elementer kunne følges på deres vej gennem systemet. Og dels kunne han udvikle en normativ forestilling om bæredygtighed: etablering af kredsløb, hvor der ikke permanent skabes kemiske huller eller mangelsituationer, kredsløb der til stadighed retablerer en frugtbar udgangssituation. Med udgangspunkt i sine kredsløbsstudier var det hans mål at blive i stand til at identificere de kemiske lakuner og flaskehalse, som skabte udpiningssymptomer i landbruget. Udviklingen af landbrugskemien udgør således et eksempel på, at den øgede specialisering og den mere direkte forbindelse mellem teori og produktions-relateret praksis ikke uden videre kan identificeres med en afvæbning af videnskabens kritiske potens eller en blindhed overfor helheder - natur- såvel som samfundsmæssige. Von Liebigs landbrugskemi var på den ene side en kritisk videnskab, der udtrykkeligt undgik at underkaste sig kortsigtede målsætninger som intensiveret produktion uden 246 Krohn & Schäfer op.cit., s. 45ff. 169
Page 1 and 2:
Finn Arler OMKRING DØMMEKRAFTEN ES
Page 3 and 4:
Diskursmoral. Et essay om Jürgen H
Page 5 and 6:
aggrund. Den ophedede baggrund kan
Page 7 and 8:
livs tråde, at han samtidig hermed
Page 9 and 10:
gennembrud, og hvor spørgsmålet o
Page 11 and 12:
mindst på det gennemgående proble
Page 13 and 14:
uddannelsesfabrik og som arnested f
Page 15 and 16:
om et forsøg på at skrive en egen
Page 17 and 18:
Aristoteles: Videnskab, etik, natur
Page 19 and 20:
kunne holde stand mod de sandsynlig
Page 21 and 22:
ham ikke blot venskab i al almindel
Page 23 and 24:
en polis er ikke mindst interessant
Page 25 and 26:
viden (phronesis), hvis formål er
Page 27 and 28:
Viden Teoretisk Ikke-teoretisk “F
Page 29 and 30:
‘naturen’ betegne det dennesidi
Page 31 and 32:
Dette natur-begreb - der er det pri
Page 33 and 34:
guderne ikke virke absurde”, spø
Page 35 and 36:
Aristoteles taler selv om forskelle
Page 37 and 38:
også magte at oversætte den til h
Page 39 and 40:
At sundheden uden videre må have e
Page 41 and 42:
hængende i den universelle overpr
Page 43 and 44:
kan sige, at der også her er en sl
Page 45 and 46:
Ikke alle har evnerne til eller mul
Page 47 and 48:
tilknytning til behandlingen af de
Page 49 and 50:
krigerens) dilemma, så længe de o
Page 51 and 52:
skal finde ud af, på hvilken måde
Page 53 and 54:
eller at de har forskellige politis
Page 55 and 56:
væsentlig del af det menneskelige
Page 57 and 58:
Hermed er der stadig kun sagt meget
Page 59 and 60:
Mod, mådehold, tålmodighed osv. e
Page 61 and 62:
steder. Ikke blot er ægget til for
Page 63 and 64:
væsners formende årsag, deres psy
Page 65 and 66:
heuristisk 84 ). Det gælder i onto
Page 67 and 68:
samme tid imiterer og fuldender nat
Page 69 and 70:
fuldkommengørelseskraft, der får
Page 71 and 72:
fornuften (nous), gennem teoretisk
Page 73 and 74:
archai - eller mere præcist: som e
Page 75 and 76:
Omvendt finder jeg det imidlertid v
Page 77 and 78:
Videnskabsmuseer skyder op som padd
Page 79 and 80:
Feyerabend overbevisende har argume
Page 81 and 82:
omfang med eksempler som maskinen,
Page 83 and 84:
og værdiløse verden; værdi- og h
Page 85 and 86:
flerhed af Dinge an sich, hvad ente
Page 87 and 88:
aldrig vil kunne finde sig til rett
Page 89 and 90:
ehagelighed overhovedet ingen værd
Page 91 and 92:
skubbe til andre kugler, en mulig
Page 93 and 94:
permanent, fordi vi som led i fæno
Page 95 and 96:
systemer. Opgaven er at raffinere d
Page 97 and 98:
specielt optager Kant i Kritik der
Page 99 and 100:
til at skabe skønhed udvikles genn
Page 101 and 102:
kraft er i stand til at skabe nye f
Page 103 and 104:
som selvstændige enheder. Parallel
Page 105 and 106:
og håndværk: der er fænomener af
Page 107 and 108:
aseret på fornemmelsen, ikke på v
Page 109 and 110:
menneskelige natur at elske det, so
Page 111 and 112:
ingen omstændigheder har nogen rel
Page 113 and 114:
som model. Og endelig modsvarer pli
Page 115 and 116:
sig på den æstetiske medfølelse,
Page 117 and 118: også formuleres som en fordring om
Page 119 and 120: Lebensgenuss” 162 og ikke som blo
Page 121 and 122: I Dannelsen til livet I kølvandet
Page 123 and 124: som ligesom knytter hele mennesket
Page 125 and 126: med den samlede menneskeslægts vir
Page 127 and 128: stater i årtierne forud for grundl
Page 129 and 130: Det fremhæves ofte i fremstillinge
Page 131 and 132: III De centrale pointer Det er isæ
Page 133 and 134: formulering - “sin tidsalders sæ
Page 135 and 136: Der er imidlertid langt fra ensarte
Page 137 and 138: som videnskabens eller universitete
Page 139 and 140: samtidig som noget, der til trods h
Page 141 and 142: dimensioner 195 : enheden af forskn
Page 143 and 144: Reformatorerne fandt således i det
Page 145 and 146: “endemålet er på ingen måde vi
Page 147 and 148: V Specialiseringens oprør Med den
Page 149 and 150: tyske område. Nogle af hans først
Page 151 and 152: Og ligeså tvetydigt lyder det hos
Page 153 and 154: Industrialisterne det forhold, at u
Page 155 and 156: uge som normativ reference for sin
Page 157 and 158: - så videnskaben ud på livet genn
Page 159 and 160: ville blive beskæftiget med egentl
Page 161 and 162: Ideen om dannelse, der i begyndelse
Page 163 and 164: Selvom både Weber og Dilthey - hel
Page 165 and 166: område” 240 . Det er som at hør
Page 167: teoriudviklingens egne. Den vidensk
Page 171 and 172: identificere samfundsproblemer med
Page 173 and 174: slægten, det unikke i forhold til
Page 175 and 176: lev sikret med det uafhængige univ
Page 177 and 178: end et ydre supplement til speciali
Page 179 and 180: af den tradition, som man er opvoks
Page 181 and 182: etfærdiggøres ved hjælp af unive
Page 183 and 184: frugtbare” 265 . Som hos Kant afl
Page 185 and 186: eslutninger der kan overlades til e
Page 187 and 188: først og fremmest i en række mini
Page 189 and 190: et bidrag til diskursen. Om den er
Page 191 and 192: procedurer, der tjener til at udski
Page 193 and 194: om testen faktisk kan udføres. Eks
Page 195 and 196: samfundsmæssige relationers organi
Page 197 and 198: Ikke mindst problemet med dyrs og a
Page 199 and 200: Idet Habermas imidlertid på denne
Page 201 and 202: ør anses for gyldige, for hvilke d
Page 203 and 204: lykkelige liv på lige fod med ens
Page 205 and 206: Det er Habermas’ inderste ønske
Page 207 and 208: Interesseopfyldelsen har ofte helt
Page 209 and 210: hvad inddragelsen af normanvendelse
Page 211 and 212: antagelser; de er ikke sprogliggjor
Page 213 and 214: (1) (x) (Fx → Gx) (norm) (2) Fa (
Page 215 and 216: uundgåeligt med situationen. Selvo
Page 217 and 218: mere specifikke klausulløse normer
Page 219 and 220:
En tredje fordel ved at tale om gru
Page 221 and 222:
knyttet til fortællinger 302 , hvo
Page 223 and 224:
træk ved situationen, herunder ved
Page 225 and 226:
derimod specificere og forskelligg
Page 227 and 228:
livserfaringer. Også her fordres e
Page 229 and 230:
can be found in the Aristotelian wr
Page 231 and 232:
The first part of the essay describ
Page 233 and 234:
Litteraturliste Alexy, Robert: “E
Page 235 and 236:
des wissenschaftlichen Fortschritts
Page 237 and 238:
Århus 1986 Fink, Hans: Moralbegrun
Page 239 and 240:
Hare, R.M.: Moral Thinking, Oxford
Page 241 and 242:
Kullmann, W.: “Different Concepts
Page 243 and 244:
Nietzsche, Friedrich: “Wissenscha
Page 245:
Theophrastos: Metaphysics, Hildeshe
show all

Finn Arler OMKRING DØMMEKRAFTEN ESSAYS OM ETIK ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?