Finn Arler OMKRING DØMMEKRAFTEN ESSAYS OM ETIK ...

guderne ikke virke absurde”, spørger Aristoteles, “hvis de lavede kontrakter,
returnerede indskud etc.? (...) Og hvordan ville deres mådeholdne handlinger se ud? Er
lovprisningen af mådehold ikke smagløs, når de ikke har nogen som helst dårlige
tilbøjeligheder?” 29 . Etisk og politisk teori kan ikke være genuin teori; dertil udstiller
den menneskets ufuldkommenhed for åbenlyst. Med den empirisk baserede
naturvidenskab synes det imidlertid ikke meget bedre: guder dissekerer vel næppe
frøer. Hertil kommer, at såvel menneskelige organisationer som biologiske organismer
er udsat for en foranderlighed, som vil kunne diskvalificere undersøgelserne af dem fra
at fortjene betegnelsen theoria. Måske skulle man - som Guthrie et sted har
konkluderet 30 - slet og ret reservere begrebet theoria til at betegne Guds selvrefleksion.
Tankens noget blod- og iltfattige bevægelse på sig selv.
Der er imidlertid mere i ideen om en ikke direkte nytteorienteret teoretisk
beskæftigelse, om et bios theoretikos, end den selvtilstrækkelighed og halsen efter
guderne, som ind imellem angives som grund. Ellers ville ideen næppe heller kunne
finde klangbund så mange år efter. “Alle mennesker ønsker af naturen at vide”,
indleder Aristoteles sin Metafysik 31 . Vi vil kende verden langt hinsides det, som den
umiddelbare brug tilsiger. Det handler dels om en fuldstændig selvforglemmende
nysgerrighed (der ikke må sammenblandes med hvileløs nys-gerrighed), men også om
at skabe et verdensbillede med orienteringspunkter, hvorpå bl.a. identitet kan baseres.
At producere forestillinger om de måder, verden fungerer på, og at skabe billeder af de
helheder og historier, vi tager del i. Ofte hinsides godt og ondt, eller rettere: hvor godt
og ondt får den plads og de proportioner, der hver især hører dem til.
Jeg bevæger mig muligvis her en smule væk fra, hvad en tekstnær Aristotelestolkning
ville kunne bære, men jeg gør det for at få den pointe frem, at teori om
menneskelige kulturer og organisationer - f.eks. af den type, som Aristoteles selv skal
29 Nik.Et. X 8 1178b.
30 W.K.C. Guthrie: The Greeks and Their Gods, London 1950
31 Metafys. I 1 979b.
33