22.11.2017 Views

11-09

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

REPORTAGE

92 KANDIDATER GAV HÅND PÅ

LÆGELØFTET

Smilene var mange og brede, da

sommerens lægekandidater aflagde

lægeløftet.

Marius Kløvgaard

Chefredaktør, Sund & Hed

Foto: Brit Eva Andersen

Fotograf, Sund & Hed

Nationaldragter, gallakjoler og jakkesæt

dukkede sammen med masser af smil op,

da 92 medicinstuderende i slutningen af

juni aflagde lægeløftet oven på en veloverstået

embedseksamen.

Et halvt års flid og intensiv læsning blev

endelig belønnet.

Rammerne var et formeldt arrangement

i Teknikums festsal – byens største, så der

var plads til samtlige kandidater og deres

medbragte pårørende.

Den højtidelige formiddag begyndte

med Ole Skøtt, dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet, på talerstolen.

Han gav blandt andet et historisk rids

over lægerollen. En rolle, der altid har givet

læger en særlig status i samfundet, men

også et særligt ansvar. Som for eksempel

i Hammurapis Lov fra tiden i Babylon omkring

år 1800 før Kristus. I loven stod der

både, hvor godt en adelsmand skulle betale

en læge, hvis denne reddede mandens liv,

og at lægens hånd skulle hugges af, hvis

adelsmanden døde.

Efter talen overlod Ole Skøtt talerstolen

til Rasmus Duus, holdformand for de færdige

kandidater.

Konger og dronninger

»Vi har flere gange følt os som konger og

dronninger af uni,« begyndte Rasmus Duus

sin tale.

Han hentydede til tiden efter førsteårsprøven,

og da bacheloren var i hus.

Hver gang havde han følt sig som noget

særligt på Syddansk Universitet. Og hver

gang havde han måtte sande, at han efterfølgende

skulle begynde på noget nyt, hvor

han igen var nederst i hierarkiet.

Nu følte han sig igen som en konge af

uni, der netop havde fuldført den længste

uddannelse på Syddansk Universitet.

»Men i morgen er vi landets yngste læger,«

sluttede Rasmus Duus sin pointe til

stort bifald og jubel blandt tilhørerne.

Men selv om de nye kandidater er landet

yngste læger, var de studerendes repræsentant

ikke sen til at sige, at han er sikker på, at

de nye kandidater ikke kun er gode læger,

men også vil blive gode kolleger. Kolleger,

der vil hjælpe hinanden, og ikke kæmpe

med spidse albuer for at komme forrest.

Vigtige ting, der gør det mindre svært at

komme ud i den virkelige verden, hvor der

skal reddes liv.

Tak til broderfolket

Rasmus Duus havde også en speciel tak

til de studerende, der havde engageret sig

gennem studietiden, om det så havde været

i Sund & Hed, fredagsbaren eller noget

andet.

Og i tider, hvor der igen fyger beskyldninger

om, at der er for mange svenskere og

nordmænd på de danske medicinstudier,

havde Rasmus Duus også en tak til det nordiske

broderfolk. Alle sammen studerende,

han havde nydt at læse sammen med, og

som nu – især for kvindernes vedkommende

– sad i flotte nationaldragter og ventede

på lægeløftet og eksamensbeviset.

Begge dele kom kort tid efter, da klapsalverne

efter holdformandens tale havde

lagt sig.

Dekan Ole Skøtt læste det gamle lægeløfte

op. Og kandidaterne gav efterfølgende

hånd på løftet, da de én efter én kom op

til dekanen og modtog deres bevis på, at

den afsluttende eksamen var i hus.

Nationaldragterne blev luftet til lægeløftet.

Sund & Heds tidligere chefredaktør, Anne Marie Jelsig, var blandt de 92 kandidater,

der blev færdig i sommer.

Side 10

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!