REPORTAGE Glade festivalgæster stormer ind på pladsen. Foto: Thomas Arnbo, Roskilde FestivalRoskilde Publikum: En festival-snylters bekendelser Louise Bjørkholt Andersen Stud.med. og Roskilde-korrespondent, Sund & Hed Jeg har en bekendelse: Jeg er en snylter. En Roskilde-snylter, altså. Selvom jeg er garvet Roskilde Festival-gæst med fem års erfaring på bagen, har jeg aldrig været med til at ligge i kø for at sætte telt op som de første – eller slet og ret vælte hegnet, som er den mere realistiske beskrivelse af, hvad der foregår. Men i år skulle være det første. Teoretisk set åbnes Roskilde Festivals campingområde kl. 08.00 søndag morgen, for at de første besøgende kan gå ind og slå deres lejr op. Jeg skriver teoretisk. For i praksis bliver hegnet fra venteområdet ind til campingarealet væltet adskillige timer før. Det er sket sådan cirka hvert eneste år til stor fortrydelse for festivalledelsen, samt svenskere, efterskoleelever og andre, der stoler på de officielle tidspunkter. Hemmeligheden bag at få en prime location til sin lejr er derfor at komme allerede lørdag aften og ligge i kø hele natten i venteområdet, indtil hegnet falder. Nu synes du, kære læser, muligvis, at det lyder som voldsomt meget besvær for en campingplads, men det drejer sig jo om at få de bedst tænkelige omgivelser til otte dages abefest. Farvel til snylteren Nogle år har jeg haft helt reelle undskyldninger såsom arbejde, og andre år har det snarere været en stærk antipati for Side 6 konceptet: »Stå i kø i regn til kl. 5 om morgenen belæsset med telte og presenninger, og kast dig derefter ud i en sprint med fuld oppakning, idet folkemasserne vælter hegnet«. Uanset grunden har jeg hvert år været i stand til at undvige ansvaret for at sætte lejren op og er kommet dalrende senere på ugen med stort overskud og nyvasket hår uden at høre et ondt ord for det. Men i år skulle det forme sig anderledes. Allerede tidligt i Facebook-planlægningen af vores lejr stod det klart, at der skulle bruges flere hænder til at sætte det hele op, og jeg meldte mig selv og kæresten frivilligt. Derfor pakkede vi vandrerygsækkene med overlevelsesrationer – Nutella, toastbrød og øl – tog teltet under armen og drog til Roskilde lørdag den 27. juni. Velkommen til kaos Fra Roskilde station til festivalen var en mindre folkevandring i gang, og der var allerede en før-før-fest i gang i venteområdet. Udstyret med en håndbajer fik vi de grundlæggende instrukser om, hvad der skulle foregå af de to hegnvæltnings-veteraner. Klokken var 20.40, vi var fire mand og ti telte, og alt åndede fred og ingen fare. Jeg var lige begyndt at slappe af og tænke, at det da egentlig nok skulle blive meget hyggeligt, når de resterende hegnvæltere fra vores camp dukkede op. Vores to campfæller forsvandt ned mod toiletterne, og jeg begyndte at tage lidt billeder. Og så væltede lokummet. Lige pludselig satte alle bare i løb hen over bagage, sovende mennesker og forbløffede campingvagter. Hegnet var væltet, og jeg kastede posen med presenninger og mit otte kilogram tunge telt over skulderen, og satte kursen mod klumpen af mennesker, telte og hvirvlende støv. Det tog ikke mange minutter, før jeg og de 10.000 mennesker havde klemt os igennem et ti meter bredt hul, og de orange veste kunne ikke andet end at se målløst til. På magisk vis lykkedes det os fire at finde hinanden igen samt beslaglægge et rimeligt stort teltområde uden andre tab end et enkelt ydertelt og en skadet finger. Sådan cirka hvert femte minut genlød en blanding af et neanderthalråb og en fællesskål på hele område Øst. Det var den mest primitive måde at slå fast, at vi endnu en gang havde sejret over hegnet og ventetiden. Så langt man kunne se, var der telte til alle sider, festen var i de fleste lejre allerede startet, og selv Kvickly havde foretaget en lynåbning med alt fra kolde øl til kanelsnegle. Kort og godt; festivalens første fest var godt i gang ti timer før den officielle åbning. May the Force be with You! For mit vedkommende kom festen til at vare til kl. 4 næste morgen, da fuglene begyndte at synge, og det blev uforskammet lyst. Selv om jeg føler med dem, der måtte lede forgæves efter en god teltplads dagen efter, synes jeg stadig, at oplevelsen var overraskende god. Og selv om næste års hegnvæltning måske bliver anderledes, er jeg i hvert fald med på at prøve det igen! Indtil da er der kun at sige: »May the Force be with You«, og hvis du vil have en teltplads næste år, handler det om at komme tidligt lørdagen inden. Sund & Hed på Roskilde Igen i år har Sund & Hed haft udsendte på Roskilde Festivalen, og det er der blandt andet kommet en serie om sundhedspersonalet på festivalen ud af. Vi har besøgt personalet på Roskilde Skadestue, mødt lægen, der er ansvarlig for hele festivalen, og været ude på en tur med festivalens ambulancer. Disse artikler kan læses i de kommende numre af Sund & Hed. Vi lægger dog ud med en beretning om selve åbningen af festivalen.
REPORTAGE Side 7