22.11.2017 Views

11-09

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

DEKANENS HJØRNE

Rekordoptag på fakultetet

Ole Skøtt

Dekan

Her efter sommerferien er det en stor

fornøjelse at byde velkommen til de nye

studerende inden for fakultetets mange

studieretninger.

Vi har kunnet glæde os over markant

fremgang i søgningen over hele linjen,

både i Odense og i Esbjerg. Samtidig fik vi

jo øget optaget på medicineruddannelsen

med 50 per år, og det betyder samlet set, at

der aldrig er begyndt flere studenter på Det

Sundhedsvidenskabelige Fakultet end i år.

Det betyder også, at vi opretter flere

hold på de forskellige studier, og da fakultetets

indtægter stiger i takt med, at de studerende

består deres eksamener, betyder

det også, at fakultetets økonomi forbedres,

således at vi kan håndtere de ressourcemæssige

udfordringer – såsom mere lokaleplads

og flere undervisere – der følger af

det større optag.

Den samlede omsætning på Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet forventes i år

at ligge på cirka en halv milliard kroner.

Den danske statsøkonomi har heldigvis

været bedre klædt på til at modstå finanskrisen

end så mange andre lande. Når

man taler med dekaner på fx amerikanske

universiteter, er de derfor noget misundelige

på det danske system, hvor der jo er tilkoblet

faste STÅ-takster, STudenterÅrsværk,

til studiepladserne, og hvor vi som følge af

globaliseringsforliget får tilført flere penge

til universiteterne.

I Californien har kombinationen af finanskrise

og krise i statens økonomi fx betydet,

at der på University of California er

skåret 813 millioner US Dollars af statsbevillingerne.

Mange er derfor blevet fyret, undervisningsprogrammer

skåret væk, de ansatte

går ned i løn, og humøret

er ikke for højt. I en

sådan sammenhæng er

det ikke så dårligt at bo

i Danmark, selvom der

jo altid er et eller andet,

man kunne ønske anderledes.

På uddannelsessiden

er en let revision af lægeuddannelsens

kandidatuddannelse

under

planlægning, et program

for elitekandidatspecialer

i kirurgi er etableret, et udkast til revision

af kiropraktorernes kandidatuddannelse er

netop blevet positivt vurderet i Sundhedsstyrelsen,

og udrulningen af den reviderede

idrætsuddannelse i Odense er i fuld gang.

I Esbjerg forøges samarbejdet om folkesundhedsuddannelsen

med UC-Vest, ligesom

der indledes et samarbejde om idræt,

der forventes at føre til etablering af en eliteidrætsuddannelse

i Esbjerg.

Masteruddannelsen i medicinsk billeddiagnostik

er netop påbegyndt. På tegnebrættet

er derudover flere helt nye uddannelser,

som blandt andet planlægges i

samarbejde med de øvrige fakulteter ved

SDU. Hvis alt falder på plads, vil vi til næste

år kunne byde velkommen til endnu flere

glade nye ansigter.

Til overvågning af universitetsuddannelserne

har regeringen etableret en akkrediterings-institution.

Dette betyder, at alle

uddannelser med tiden skal gås gennem

med en tættekam og leve op til en række

definerede parametre.

Det samme gælder, hvis man ønsker at

oprette en ny uddannelse. Det giver en hel

del administrative udfordringer at sætte et

så stort maskineri i gang, men det vil formodentlig

ændre tænkemåden omkring

uddannelse.

Organiseringen af vores forskeruddannelsesprogrammer,

Ph.d., er ligeledes under

revision.

I en årrække har forskeruddannelsesprogrammer

været finansieret af centrale

midler fra Videnskabsministeriet, men nu

er disse midler tørret ud, og det er derfor

besluttet at udvide vore egne Ph.d.-uddannelsesprogrammer

og styrke sekretariatsbetjeningen,

således at vi også i fremtiden

vil råde over en bred palet af forskeruddannelsesprogrammer

af høj kvalitet.

En stor del af disse programmer vil fortsat

være koblet sammen med nationale

programmer i samarbejde med landets øvrige

universiteter, hovedsagelig Århus og

København.

Så atter engang: Velkommen til de nye

studerende!

Og til de gode gamle studerende: Velkommen

tilbage fra en forhåbentlig god

sommerferie!

NYHED

Efter ti år som studieleder for medicin ved Det Sundhedsvidenskabelige har overlæge Svend Stenvang Pedersen

valgt at stoppe. Svend Stenvang blev tidligere på året forfremmet til administrerende overlæge ved

infektionsmedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, OUH.

Igennem de seneste ti år har Svend Stenvang blandt andet været med til at indføre den nye studieordning

på bachelordelen i 2006, ligesom han har været fortaler for multiple choice-eksamener på kandidatdelen.

Svend Stenvang bliver afløst af dr. med. Steen Walther fra urologisk afdeling OUH.

Læs et interview med den nye studieleder på medicin i næste nummer af Sund & Hed.

Side 5

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!