STATENS KUNSTFOND RSBERETNING 2003 - Kunst.dk

dium på, eller har de været relaterede til, hvad de skal anvendes til, at de skal være på offentlige institutioner.
Har forskellige indkøb forskellige funktioner?
MEA: Jeg har hele tiden tænkt, at det er en del af Statens Kunstfonds grundsubstans. At vi rent faktisk flytter
noget fra det bedste eller det skarpeste i samtidskunsten ud i virkeligheden. At der er en helt grundliggende
og pædagogisk virkelighedsnær funktion i det. Det skal også kunne have en funktionalitet derude …
Det skal være det skarpeste, men også noget der kan indgå i en positiv dialog med folk, som er forudsætningsløse.
Det er det andet hovedben i Statens Kunstfond, at man bringer det mest koncentrerede i samtidskunsten
længst væk fra centeret i samtidskunsten. Og bagefter er der så den karensperiode, hvor de så
kan vende tilbage til centeret igen, eller vende tilbage til det centrale i institutionerne, museerne.
BN: Hvis vi skelner mellem præmieringer og indkøb. Findes der nogen skelnen, er det finere at få en præ
miering, eller er det finere at få et indkøb?
MEA: Ja, jeg har stadig en lille fornemmelse af, at det er finere med en præmiering, men der er jo selvføl
gelig færre penge involveret. En præmiering er en meget udadvendt måde at markere kvalitet på.
SH: Jeg ville også tro, at det rangerer sådan. Man er jo taknemmelig over, at der er nogen, der stadigvæk
giver sig i lag med at lave noget, uden at det er finansieret i forvejen. Der er virkelig nogen, der satser og
viser os noget.
MEA: Uden mulige private aftagere. Det kan man sige, det er så et vilkår for samtidskunsten - efter at det
offentlige er blevet mæcen.
…
BN: Hvis I nu vurderer de tre år i fonden, hvordan ville I så karakterisere det danske kunstliv. Synes I, at
det er blevet mere internationalt eller globalt strømlinet, eller synes I, at det rummer en mulighed for at
arbejde udfra sine egne forudsætninger? Hvad er jeres bedømmelse, hvis I tager de tre år som udgangspunkt?
SH: Hvis man gifter sig med tidsånden, bliver man tidligt enke …
MEA: Der er en stigende grad af professionalisering, det er der ingen tvivl om, og folk er måske meget målrettede
omkring både ansøgninger og udstillingspraksis. Men jeg synes samtidig også, man ser en enorm
vilje til forskellighed, til forskellige små lokale dynamikker.
BN: Et slags lille anarki indbygget i kunstlivet.
MEA: Ja, den ligger dybt i den måde, som det danske kunstliv er skruet sammen på, at det rent faktisk udspringer
af den der underlige kolonihave …
SH: Ja, bondementalitet næsten.
…
BN: Har billedkunstudvalget sat sig spor i det danske kunstliv, er der noget, som man kan pege på og sige,
at det her har vi gjort. Eller sagt på en anden måde: hvad er testamentet, hvordan vil I gerne have, at de
tre år skal opfattes - og findes der nogen substans i det?
SH: Det må du nok spørge om.
MEA: Hvad var det nu, du sagde Sys, eller var det et citat fra en avis, at ”den gode konservative” forstår at
arve?
SH: Ja, det er netop det. Her mener jeg slet ikke det politiske, men det at man har respekt for traditionen.
MEA: Det er et eller andet med, at vi varetager en historik som er 40 år gammel - som måske ikke er der
om 5 år. Det er en skrøbelig historisk konstruktion, vi sidder midt i, og jeg synes den er skruet sammen på
en måde, der giver plads til nogle meget svært formulerbare sensibiliteter, som dermed kan få rum. Denne
treårs-konstruktion er enormt dynamisk, og er samtidig en fast ramme, der kan inkorporere alle de forskelle
og nuancer, som ellers har tendens til at blive totalt marginaliserede. Det har også at gøre med den lave
danske struktur, som er i billedkunstmiljøet, hvor der er så mange små underlige lokale konstruktioner,
som det har været vores mål at give næring til.
…
BN: Skal vi være enige om, at vores testamente er, at vi har arbejdet for at beholde den fleksible struktur,
som Statens Kunstfond repræsenterer. Og at videreudvikle og forfine instrumentet.
MEA: Ja, og holde den levende.
SH: Man forsøger jo også at gøre et respektfyldt indtryk. Vi vil meget gerne bevare hele kunstnermiljøets
respekt for os. Vi har gjort os meget umage, for vi er da også optaget af, at vi selv skal vurderes efter,
om vi har gjort det godt. Det håber jeg da, man vil synes. Det har været en stor bestræbelse for os.
Sys Hindsbo Martin Erik Andersen Bo Nilsson
Formand
UDDELINGER – UDVALGET FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUM
Udvalget for kunst i det offentlige rum har i 2004 modtaget 51 ansøgninger, heraf er 10 imødekommet.
Endvidere har udvalget indkøbt udførte værker til placering på 4 bestemte lokaliteter.
SKITSEFORSLAG TIL KUNSTNERISKE OPGAVER
Glostrup Kommune
Billedkunstner Jesper Rasmussen
Hald Hovedgård
Forfatter Peter Laugesen
11