STATENS KUNSTFOND RSBERETNING 2003 - Kunst.dk

Leif Høgfeldt Hansen 35.000
Jesper Bo Jensen 40.000
Poul Jensen 30.000
Else Marie Johansen 20.000
Laura Katrine Juvik 60.000
Gustavo Ribeiro 10.000
Sophie Sahlqvist 50.000
Grethe Silding 36.300
Lin Skaufel 20.000
Lars Steffensen 30.000
Stefan Valbæk 10.000
Beata T. Wroblewska 10.000
Rejselegat
Tildelt særligt for livslangt arbejde for at sikre arkitektonisk kvalitet
Carsten Hoff 75.000
Henrik Sten Møller 75.000
Mogens Prip-Buus 75.000
Projektstøtte
Havnebutikken 1.631.812
Udarbejdelse af udstilling og katalog samt visning i 8 danske havnebyer
Havnebutikken
Merbevillinger til udarbejdelse af udstillingsmodeller:
Coastboosters: Jens Bertelsen, Carsten Holgaard og Anna Müller 50.000
Punctuations: Søren Hell Hansen, Roland Meier, Steen Palsbøl og Claus Peder Pedersen
50.000
Ø-toper: Thomas Juel Clemmesen, Marianne Hansen, Rasmus Iversen, Marianne Levinsen og Thorhallur
Sigurdsson 30.000
Havnebutikken 783.400
Visning på arkitekturbiennalen i Venedig
BERETNING FRA FILM- OG TEATERUDVALGET
Film- og teaterudvalget har i 2004 modtaget 344 ansøgninger, af hvilke de 80 eller ca. 23 % er blevet
imødekommet.
Vi har i år valgt at uddele tre treårige arbejdsstipendier, som er gået til filminstruktøren Christopher
Boe, koreografen Steen E. Koerner og teaterinstruktøren Henrik Sartou. Vi har uddelt fire præmieringer,
to til filmkunst, to til scenekunst - til Nikolaj Arcel for debutfilmen Kongekabale, til Jytte Rex for spillefilmen
Silkevejen, til Alexa Ther for forestillingen På den 2. side og til Kirsten Dehlholm for forestillingen
Theremin.
Udvalget, der hermed slutter sit arbejde, har haft det privilegium over tre år at uddele i alt ca. 18,7 mio.
kr. til kunstnere i kategorierne teaterinstruktør, dramatiker, scenograf, koreograf, performancekunstner,
manuskriptforfatter og filminstruktør. Det har givet os et både stimulerende og lærerigt indblik i scene-
og filmkunstens tilstand i disse år.
Vi tiltrådte vores ansvarsfulde post i begyndelsen af 2002 nogenlunde samtidig med, at statsministeren
i sin nytårstale lovede befolkningen at fjerne ”statsautoriserede smagsdommere”. Da næppe mange kan
være mere berettigede til at kalde sig ”statsautoriserede smagsdommere” end netop medlemmer af Statens
Kunstfonds sagkyndige udvalg, kunne det ikke undgås, at vi i begyndelsen følte en vis bekymring.
Men faktisk har det vist sig, at vi har kunnet udføre vores hverv, uantastet af de lovede saneringsinitiativer,
og - inden for de beskedne økonomiske rammer, som udvalget råder over – har vi kunnet bidrage ”til
fremme af dansk skabende kunst” (sådan som loven foreskriver).
Vi har i vores fordeling af støttemidler valgt at sigte forholdsvis bredt, opmuntre kunstneriske talenter
af meget forskellig karakter blandt andet i erkendelse af kunstens store diversitet. Et af de problemer, der
knytter sig til en sådan virksomhed - og et problem, som undertiden aktualiseres når ansøgere ønsker en
nærmere begrundelse for et afslag - ligger i hele det faglige grundlag for vurderingen. Diskussionen om,
hvad der er god kunst, har som bekendt stået på siden oldtiden, og selvom vi har oplevet en efterspørgsel
både fra kunstnerisk og politisk hold om klare vurderingsprincipper, må vi desværre nok konstatere,
at det må anses for umuligt at finde frem til objektive og uafviselige kriterier for kunstnerisk
kvalitet. De kunstneriske udtryk, der har vundet accept bare gennem det 20. århundrede, er så forskelligartede,
at det indlysende vil være umuligt at bringe dem på en række objektive formler.
Selv om man måske kunne prøve at karakterisere god kunst som præget af det nybrydende og originale,
det stringente og konsekvente, det komplekse og flertydige, så er det åbenbart, at dette ikke kan siges
at være dækkende for alle lødige kunstneriske initiativer. I stedet må man - som statsautoriseret
smagsdommer - stole på sin egen intuition og måske netop afholde sig fra at søge objektive vurderingsprincipper.
50