STATENS KUNSTFOND RSBERETNING 2003 - Kunst.dk

Til Danmarks havnebyer præsenterede Havnebutikken blandt hundredvis af konkrete muligheder: Særlige
flydende børnehaver så børnene kan lægge til ved Limfjordens, Gudenåens eller Isefjordens herlige små
øer og vandløb. Langs de hundredvis af kilometer kajkanter landet rundt fremvistes mere end 50 varianter
af vandramper med små intime opholdssteder i direkte forbindelse med vandspejlet - til musik, svømning,
sauna eller et lille glas.Og i stedet for at sende udtjente skibe til ophugning i dyre domme i Albanien
eller Indien, tilbød Havnebutikken at ombygge dem til forsamlingsskibe, vækstskibe, klubbåde eller friluftsbåde.
Man kunne ligefrem stige ombord i Havnens Perle, en oppustelig ballonkonstruktion til mange
livgivende formål som sportsfaciliteter, film, koncerter mv.
Hvorfor en Havnebutik? Fordi vore havnebyer hastigt undergår de største byplanmæssige og arkitektoniske
forandringer netop nu og i de kommende årtier. Tidligere industriarealer omdannes til urbaniserede
havnebebyggelser i form af nye kontorområder, konferencecentre, storskala- beboelseskomplekser, kulturflagskibe
etc. Men sikrer disse forandringer, at havnene bliver levende åndehuller, steder hvor mennesker
trives ved at færdes i dagligdagen?
Arkitekturudvalgets har med sit fokus på landets havnebyer valgt at animere projekter, der udvikler
arkitektur i mindre skala, projekter der nemt og billigt kan opsættes ved havnene og anvendes af lokalbefolkningen.
Havnebutikken bidrager derfor primært med alternative, fantasifulde og pluralistiske løsningsforslag
i den aktuelle diskussion om, hvordan havnebyerne skal udvikles i fremtiden. Og hvorfor ikke
tilføje menneske-, plante- og vandliv?
Havnebutikkens rundrejse i 2004 gav landets havnebyer en første mulighed for at pejle sig ind på deres
særlige behov og konkrete "indkøbsønsker”.
En forudsætning for arkitekternes projekter var, at de skulle udarbejdes til et så detaljeret stade, at de
alle kunne prissættes, hvorefter de blev udførligt oplistet i Havnebutikkens udførlige "salgskatalog" - hvor
arkitekturen ikke alene visualiseres, men også fremstår med materialeangivelser, antal enheder, højder,
drøjder sammenholdt med de specifikke priser. Arkitekturudvalgets grundlæggende intention hermed er,
at kunne være med til at udvikle konkrete arkitektopgaver til den yngre danske arkitektgeneration.
Et aspekt der i høj grad kræver, at de involverede arkitekter løbende følger deres visioner til dørs rundt
om i landet, sammen med de mange beslutningstagere, som allerede har vist interesse for samarbejder. I
de fleste af de byer, som Havnebutikken besøgte, mødte såvel politikere, embedsfolk som lokale instanser/borgere
talstærkt op.
På invitation fra Venedig-biennalens hovedkurator, arkitekt Kurt W. Forster, drog Havnebutikken videre
til den 9. internationale Arkitekturbiennale i Venedig i perioden fra den 12. september til den 10. oktober
2004, hvor kulturminister Brian Mikkelsen foretog den officielle åbning, nu af Harbourshop. De 39 involverede
arkitekters mange modeller og tegninger fik hermed en enestående chance for også at blive set af
et bredt internationalt publikum. Havnebutikkens ”salgskatalog” udførtes i denne anledning i en engelsk
version, ligesom den blev repræsenteret i biennalens 3-binds katalog på hhv. italiensk, tysk og engelsk.
Flere danske og udenlandske byer viste interesse for at få Havnebutikken præsenteret hos dem, hvilket
ikke var økonomisk muligt, men må vurderes som en tydelig indikering af de konkrete behov, nationalt
som internationalt, der er for at ville transformere de mange henlagte havnearealer til leverum.
Havnebutikken er fra 2002 til 2004 forløbet over tre faser, som i alt har involveret over 130 arkitekter på
landsplan, et langstrakt forløb, der løbende er blevet fremvist på den hjemmeside, som er skabt til at
orientere såvel de involverede, alle relevante interessenter og samarbejdspartnere, samt offentligheden :
www.havnebutikken.dk
Arkitekturudvalget har også i 2004 sideløbende med det treårige fokus på landets havnebyer behandlet
den store runde af forårsansøgninger, samt de løbende indkomne ansøgninger fra den resterende del af
året. I alt har vi modtaget 122 ansøgninger, heraf har 65 fået positivt tilsagn. Spændende over legater til
dannelsesrejser, til varierende former for projekter som bytypehuse, flere forslag til forbedringer af byens
nære offentlige rum, antikke søjleganges muligheder, anderledes facade-komponenter, fremtidens sommerhus
som samlesæt, revitalisering af forladt industribyggeri, for ikke at glemme et ”øje” på industriarkitekturens
poesi eller på udviklingen af en særlig netværksbolig, samt nye blik på arkitekturens barokke
indfaldsvinkler.
Oven i dette har arkitekturudvalgets valgt at støtte Dansk Arkitekturcenters fremstød på årets Venedigbiennale
samt den tilsvarende parallel-udstilling opsat i deres eget hus, gennem økonomisk støtte kanaliseret
direkte til de 5 involverede danske tegnestuer.
Herudover har arkitekturudvalget i samarbejde med udvalget for kunsthåndværk og design besluttet at
bakke op om Index´s store design- og arkitektursatsning i 2005 gennem at støtte hhv. to yngre arkitekter
og to yngre designere, der udarbejder forslag til konkrete udstillingspavilloner til årets løbende udstillinger.
Arkitekturudvalget skulle anbefale en arkitekt til livsvarig ydelse, repræsentantskabet fulgte forslaget
om at indstille Knud Fladeland Nielsen.
Årets ”dristighedslegat” uddeltes til en arbejdsgruppe, der gik mod strømmen i arkitektkonkurrencen
om Christianias fremtid, hvor de henledte opmærksomheden på en række iboende kvaliteter.
47